Udvikling af sammenhængende tale hos ældre førskolebørn gennem brug af TRIZ-teorien

Kokorina Maria Aleksandrovna, pædagog
MBDOU "Center for Barnets Udvikling – Børnehaven ‘Aljonusjka’"

UDVIKLING AF SAMMENHÆNGENDE TALE HOS ÆLDRE FØRSKOLEBØRN VED HJÆLP AF TEORIEN OM LØSNING AF OPGAVER FOR OPFINDELSER

Problemet med sproglig udvikling hos nutidens børn bliver mere og mere aktuelt for hver dag. Hvorfor? De vokser op i en digital informationsverden fyldt med mobile gadgets og fjernsyn – og det er en “stille” livsstil for barnet på et tidspunkt, hvor det har brug for at kommunikere.
Den føderale uddannelsesplan stiller enorme krav til os.
I den pædagogiske aktivitet inden for sproglig udvikling:
pædagogen udvikler børnenes evne til at bruge sprogets udtryksmidler ved udarbejdelse af gåder, eventyr og digte, hjælper børn med at lære kollektive taleformer under opgaveløsning og legeaktiviteter;

Arbejdet med at skabe en fortælling ud fra et billede gennemføres i flere trin. Hvert trin har sit eget skema (Bilag 1) [1]

Trin 1. “Identificering af objekter på billedet.”
Jeg bruger metoden “Kikkerten”. Børnene skal nævne så mange objekter som muligt, der er afbildet på billedet, ved at “kigge gennem en kikkert” (et stykke papir rullet som et rør).

Trin 2. “Etablering af sammenhænge mellem objekterne på billedet.”

Trin 3. “Skabelse af sammenligninger, gåder og metaforer ud fra billedet.”
“Skabelse af gåder” kan bruges som en separat teknik eller som et trin i arbejdet med et billede. I starten kender børnene svaret og skal finde kendetegn, sammenligne det med et andet objekt, der har samme træk. Senere kan børnene selvstændigt skabe gåder ud fra skemaer. I mit arbejde bruger jeg disse varianter af skemaer (Bilag 3).
For eksempel en gåde om et træ:
Grønt, men ikke græs,
med grene, men ikke en busk,
højt, men ikke et hus.

Trin 4. “Fremstilling af mulige sanseindtryk gennem forskellige sanser.”
Her foreslås det, at børnene “går ind i billedet” og forestiller sig, hvilke sanseindtryk de kan opleve (hørelse, lugt, berøring). Børnene vælger, hvilken sans der hjælper dem med at rejse gennem billedet. (Bilag 1)
– “Jeg hører…” (en hund gø, fugle synge osv.);
– “Jeg lugter…” (nyklippet græs osv.);
– “Jeg rører billedet med min hånd og føler…” (solens varme, det bløde græs osv.).

Trin 5. “Udarbejdelse af rimede tekster.”
At skabe rimede tekster udvikler evnen til at føle sprogets kunstneriske udtryk. Arbejdsformen kan være legeopgaver og øvelser i følgende rækkefølge:
– “Find et ord, der rimer”;
– “Lad os lave rimede linjer”;
– “Skriv et limerick” (et digt med 5 linjer) efter en model.
Senere kan børnene få tildelt emner til deres limericks.

Trin 6. “Bestemmelse af objekternes placering på billedet.”
På dette trin taler vi med børnene om, hvor handlingen finder sted. Barnet vælger et objekt, beskriver dets placering på billedet og fortæller, hvordan de andre objekter er placeret i forhold til det (altså hvordan det ses af den, der betragter billedet).
Eksempel: “Jeg er den hvide bænk. Jeg står på fortovet. Mange mennesker går forbi mig. Nogle sætter sig på mig for at hvile.” (Bilag 1).

Trin 7. “Udarbejdelse af sproglige skitser med brug af forskellige synspunkter.”