Huskeliste: "Regler for færdsel på isen"

Huskeliste: "Regler for færdsel på isen"

Regler for færdsel på isen

Før der indtræder stabil frost, dækkes vandløb og søer af is, som er meget skrøbelig og let kan briste under vægten af en person eller et køretøj. Selv om isen, forstærket af aften- eller nattekulde, kan bære en mindre belastning, bliver den om dagen hurtigt porøs og svag, da smeltevand trænger igennem og opvarmer den – selv om tykkelsen stadig kan synes tilstrækkelig. Hvert år ignorerer mange mennesker forsigtighedsreglerne og går ud på tynd efterårsis – og sætter derved livet i fare.

Isdannelsens forløb:
• Som regel fryser vandområder ujævnt til: først ved bredden, på lavt vand og i vige beskyttet mod vinden – og derefter ude på midten.
• På søer og damme (alle stillestående vande, især dem uden indløb fra bække, uden flodbund eller undersøiske kilder) dannes is tidligere end på floder, hvor strømmen forsinker isdannelsen.
• På det samme vandområde kan isens styrke og bæreevne variere betydeligt, selv med samme tykkelse.

DET SKAL DU VIDE:
Is anses for sikker for mennesker ved en tykkelse på mindst 10 cm i ferskvand og 15 cm i saltvand.
Isen er svagere ved flodmundinger og strømførende steder.
Isen er ustabil, hvor der er hurtig strøm, udspring eller spildevand, samt nær vandplanter, træer, buske og siv.
Hvis lufttemperaturen forbliver over 0 grader i mere end tre dage, reduceres isens styrke med 25 %.

Isens styrke kan vurderes visuelt:

• Blå is – stærk.

• Hvid is – styrken er halveret.

• Mat hvid eller gullig is – upålidelig.

Regler for færdsel på isen:

Gå ikke over isdækkede vandområder på steder, hvor det er forbudt.
Kør ikke ud på isen med motorcykler eller biler udenfor godkendte overfarter.
Gå ikke ud på tynd is i starten af vinteren (isen knager, sprækker) eller i foråret (isen brydes uden lyd, og vand trænger hurtigt op og fylder fodspor).
I begyndelsen af vinteren er midten af vandområdet mest farlig. I slutningen af vinteren er bredderne og områder nær afløbsrør og broer farlige.
Gå aldrig ud på isen i mørke eller ved dårlig sigtbarhed (tåge, snefald, regn).
Brug isoverfarter ved overgang over floder.

Hvis du falder i isvand:

Gå ikke i panik, lav ingen pludselige bevægelser, dyk ikke og få ikke hovedet under vand. Stabiliser din vejrtrækning.
Hold fast i iskanten.
Råb: "Jeg drukner!"
Forsøg at komme op der, hvor du kom fra.
Spred armene ud og hæng fast i iskanten med kroppen i horisontal position i forhold til strømmen.
Skub kroppen op på isen med benenes hjælp, støt med albuerne.
Hvis isen knækker, fortsæt alligevel forsøgene på at komme op.
Forsøg at lægge dig med brystet på iskanten og træk først det ene og derefter det andet ben op. Hvis isen holder, rul dig langsomt væk og kravl mod bredden.
Kravl tilbage i samme retning, du kom fra – den vej er isen allerede testet. Når du er 2-3 meter fra hullet, kan du rejse dig og gå mod nærmeste bolig. Hvil dig kun i et varmt rum.

Hvis en person er faldet i en våge:

Bed nogen ringe til alarmcentralen og redningsmandskab – eller ring selv på 112.
Find en lang pind, planke, stang, reb eller et langt tørklæde. Du kan binde tørklæder, bælter eller tøj sammen.
Lav en knude for enden af rebet.
Forsøg at nærme dig vågen i den druknedes fodspor. De sidste 10-15 meter – kravl med arme og ben spredt og skub redningsudstyret foran dig.
Stop nogle meter fra personen og kast rebet, et stykke tøj, en pind eller stang hen til vedkommende. (Husk! Bind aldrig rebet fast til din hånd – den nødstedte kan trække dig med ned!)
Træk forsigtigt personen op på isen og kravl væk sammen. Bevæg jer i den retning, I kom fra.
Før personen til et varmt sted. Giv førstehjælp, indtil lægehjælp ankommer: tag vådt tøj af, gnid kroppen energisk (indtil huden bliver rød) med klud fugtet i sprit eller vodka – eller med hænderne. Giv varm te.
Giv aldrig alkohol – det kan føre til døden i sådanne situationer.

Ring til ambulance og lægehjælp.