Hvorfor er et omfattende nationalt projekt i uddannelse nødvendigt?
Durneva V.I., vicedirektør for undervisnings- og opdragelsesarbejde
MBOU "Skole nr. 19 med udvidet undervisning i enkelte fag"

Der findes intet i verden, der allerede fra begyndelsen er perfekt. Tværtimod er der i næsten alle fænomener først det beskedne håb, og først senere den uundgåelige fuldbyrdelse.
— Apuleius

Hovedmålet med det prioriterede nationale projekt "Uddannelse" er at give det russiske uddannelsessystem et incitament til at bevæge sig fremad.
Idéen bag det nationale projekt er uvurderlig. Det sigter mod at fremhæve betydningen af innovativ uddannelse, som skal sikre både statens og borgernes succes. "Uddannelse skal svare til de globale udfordringer i opbygningen af en avanceret økonomi, som i dag kun kan udvikles på basis af videnskabelige og teknologiske innovationer", står der i projektet.
Projektet understreger også kontinuiteten mellem skole- og universitetsuddannelse: "Men før en studerende forlader universitetet, skal han gennemgå en lang vej med skoleuddannelse og borgerlig dannelse, og forstå, at hans viden er en konkurrencefordel på arbejdsmarkedet, samt den bedste mulighed for at træde ind i voksenlivet og opbygge en succesfuld karriere. Hans patriotiske holdning og vilje til at gøre gavn for sit land – det er byggestenene i et civilsamfund."

Akademiker D.S. Likhachev skrev: "Kærlighed til fædrelandet begynder med kærlighed til sin familie, sit hjem og sin skole."
Hvilken skole kan en elev i det 21. århundrede komme til at elske? Svaret er enkelt: en skole, hvor han/hun kan lide at lære.

Som resultat af moderniseringsprogrammet for skoler og deres udstyr med avanceret teknologi blev internetadgang i skoler i 2009 almindeligt tilgængeligt. Elever og lærere fik adgang til elektroniske biblioteker, museer, teknisk-videnskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige onlineportaler.
I dag fortsætter projektet for fornyelse af undervisnings- og visuelt udstyr med succes. Det sigter først og fremmest mod "at ændre uddannelsens indhold – en gradvis overgang fra en fagcentreret tilgang til opgaven med at udvikle unikke og individuelle personligheder, deres ansvar for deres egen skæbne og anerkendelsen af andres unikke værd."

Et af de programdokumenter ("Strategi for udvikling af uddannelse frem til 2020") lægger stor vægt på specialisering i den øvre del af mellemskoleuddannelsen, hvilket udvider mulighederne for faglig forberedelse.
Der etableres et netværk af forskellige værksteder, laboratorier og projektgrupper i skolerne, hvor eleverne udvikler universelle læringskompetencer.
I sådanne rammer får projektets fokus på støtte til talentfulde unge en særlig betydning og vigtighed.
Under den nationale uddannelsesinitiativ "Vores nye skole" blev overgangen til nye uddannelsesstandarder indledt, hvor fokus ligger på resultaterne af den lærendes aktiviteter frem for på en formel tilegnelse af stof; på udviklingen af støttesystemer for talentfulde børn, skabelse af et kreativt miljø til at identificere disse, støtte til systemet med olympiader og konkurrencer, praksis med supplerende undervisning, udvikling af mekanismer til at tage hensyn til individuelle præstationer ved optagelse til videregående uddannelser, og økonomisk motivation til lærere, hvis arbejde førte til høje resultater hos eleverne.

Hvilken skole kan en elev i det 21. århundrede komme til at elske?
Svar to: en skole, hvor han/hun mødes af en talentfuld og klog ven – en professionel lærer.

Uden forbedring af lærerkorpset, støtte til russiske lærere, tiltrækning af unge talenter til lærererhvervet, modernisering af læreruddannelsen, udvikling af efteruddannelsessystemet, udveksling af innovativ erfaring mellem skoler i forskellige regioner og udbredelse af de bedste læreres erfaringer – er optimale resultater af projektet simpelthen umulige.
Det er glædeligt, at PNPØ (Det prioriterede nationale projekt i uddannelse) har ændret samfundets holdning til lærerne, og skabt forståelse for, at det er ødelæggende at nedgøre lærere til servicepersonale. Det nationale projekt "Uddannelse" rettede fokus mod læreren, lod os se ind i lærerens kreative værksted og erkende den komplekse og mangefacetterede opgave ved at arbejde med landets fremtid.

Hvilken skole kan en elev i det 21. århundrede komme til at elske?
Svar tre: en skole, der tager sig af hans fysiske og mentale sundhed.
Ja, spørgsmålet om elevers fysiske sundhed er særlig presserende: "at bevare og styrke skolebørns sundhed: sportsaktiviteter som løsning på alvorlige problemer som narkotikamisbrug, alkoholisme, hjemløshed blandt børn; afbalanceret varm mad, medicinsk service, herunder rettidig helbredsundersøgelse; implementering af forebyggelsesprogrammer", diskussioner med børn om en sund livsstil, overgang fra obligatoriske aktiviteter til individuelle sundhedsudviklingsprogrammer – det er, hvad projektet orienterer skolen imod.

Men det står allerede klart i dag, at uden en genoplivning af de humanistiske traditioner i vores uddannelsessystem, vil den russiske skole ganske enkelt miste sit "unikke ansigt".

Præsident V. V. Putin bemærkede med beklagelse ved den stiftende kongres for Den Allrussiske Forening af Lærere i Russisk Sprog og Litteratur i november 2013, at niveauet af sprogkundskaber og interessen for litteratur blandt unge falder. Han foreslog, at 2015 skulle erklæres som Litteraturens År.
I den forbindelse er det passende at huske D.S. Likhachevs refleksioner:
"Jeg forestiller mig det 21. århundrede som århundredet for humanistisk kultur – en venlig og dannende kultur, som skaber frihed til at vælge erhverv og anvende sine kreative evner.
Uddannelse, der tjener dannelsesmæssige mål, mangfoldigheden i mellemlange og videregående skoler, genoplivningen af selvrespekt, som forhindrer talenter i at ende i kriminalitet, genoplivningen af menneskets omdømme som noget højere, som alle bør værne om, genoplivningen af samvittighed og begrebet ære – det er i store træk, hvad vi har brug for i det 21. århundrede.
Ikke kun russere – men især russere – fordi det netop er dette, vi i høj grad har mistet i det ulykkelige 20. århundrede."

Efter afslutningen af den første fase af PNPØ blev der lanceret nye initiativer.

Disse gennemføres i tæt sammenhæng med de føderale målprogrammer "Videnskabelige og videnskabspædagogiske kadre i det innovative Rusland" (2009–2013), "Det russiske sprog" (2011–2015), den nationale uddannelsesinitiativ "Vores nye skole", samt projekterne "Støtte til førende russiske universiteter", "Modernisering af regionale skolesystemer" og andre.
Derudover trådte den nye lov "Om uddannelse" i kraft den 1. september 2013, og dens implementering bør blive hele samfundets opgave.
Alt dette viser, at realiseringen af PNPØ bliver hele samfundets sag.
Derfor er spørgsmålet: Hvorfor har vi brug for et omfattende nationalt projekt i uddannelse? – ikke længere relevant.
Det vigtigste er nu: hvordan kan vi "løfte i flok" og sikre, at det gennemføres "i dets uundgåelige fuldbyrdelse"?

Hvordan forstår man de statistiske begreber ved detektionsgrænse og kvantificeringsgrænse i analytisk kemi?
Hvordan race og seksualitet interagerede i tidlig pornografi og sexarbejde
Hvordan mekaniske systemer påvirker bygningens trykforhold og luftstrømsdynamik
Hvordan Big Data Forandrer Videnskabelig Forskning og Teknologi
Hvordan træning i skak forbedrer spillerens forståelse af mønstre og strategier
Hvordan Identificere Nøglepersoner og Forstå Beslutningsprocessen i Virksomheden
Kvanttal og atomorbitals begreber
Liste over lærebøger, der anvendes i undervisningen for elever med særlige behov på grund af intellektuelle handicap MKOUS Mellemtrinnet Skole №2, Makaryeva i skoleåret 2018/2019
Hvad skal et kommende skolebarn kunne, før det begynder i 1. klasse? (til forældre)
Om udnævnelse af børnerettighedsrepræsentant og oprettelse af fredstjeneste i den kommunale skole №2 i Makaryev
Lermontov og kosakkerne: En hyldest til moderskab, mod og poesi