Præsidenten var blevet nødt til at tage en beslutning. En situation, der begyndte som en ren militær problemstilling, var hurtigt blevet en politisk udfordring, og måske havde han ikke helt indset, hvor følsom denne opgave ville blive. Det drejede sig om at redde Los Angeles fra en trussel, der var lige så ufattelig som den var presserende. "Polar Lion"-truslen, som blev beskrevet i et ultimatum, krævede syv Hollywood-stjerner, unge, smukke og kendte, som var villige til at optræde som en del af et farligt, hemmeligt mission, som ingen rigtig forstod. Hvad der begyndte som en handling af frygt og hemmelighed er hurtigt blevet til en politisk kalkulation, hvor loyalt samarbejde og spind af økonomi og magt er i spil.

Præsidenten kunne ikke længere stole på de militære officerer. Det var ikke bare en opgave om at beskytte nationen mod en ukendt fjende; det var en opgave, der involverede menneskelig fordringelse og samfundets meget fundamentale værdier. Til at løse dette dilemma valgte han at involvere borgmesteren i Los Angeles. Den oprindelige plan om at holde den politiske hændelse helt lukket for offentligheden blev hurtigt vanskelig at opretholde, da medierne begyndte at snuse omkring i håbet om at afsløre, hvad der foregik. Hollywoods medier var altid sultne efter den nyeste skandale, og dette var en af de store. Det kunne næsten ikke blive mere dramatisk.

Borgmesteren, som allerede havde overvejet sin egen politiske gevinst ved at redde byen og blive en national helt, blev straks involveret i opgaven at finde de rette stjerner. Han kontaktede to reportere, der arbejdede for tidsskrifter kendt for at afsløre Hollywoods indre skandaler. De skulle hjælpe med at finde de stjerner, der ville kunne udføre den "diplomatiske opgave" — en opgave, der ville kræve selvopofrelse af en usædvanlig art. Selvom borgmesteren forsikrede stjernerne om, at opgaven ville blive belønnet med enorme summer, var det klart, at de fleste af dem var villige til at deltage af andre grunde end penge. Det var en tid, hvor politiske alliancer og offentlig opmærksomhed kunne ændre karrierer på et øjeblik. De stjerner, der indså betydningen af denne mission, var klar til at tage del i den, selv om de måske følte en vis uro over de usædvanlige krav.

Men som det er med store hemmeligheder, kunne intet holdes skjult i Hollywood. De første rapporter begyndte at lække ud. Selv om borgmesteren og stjernerne forsøgte at holde det under kontrol, kunne de ikke undgå den uundgåelige opmærksomhed fra medierne. Stjernerne kom og gik fra borgmesterens kontor, og efterhånden som deres tilstedeværelse blev bemærket, begyndte de at spekulere over, hvad der egentlig foregik. Var dette bare endnu en skuespilskandale, eller var truslen reel? En reporter fra en af de store stationer fik fat i en af de stjerner, der var blevet kontaktet, og fik det bekræftet: Det hele var virkeligt. Og så eksploderede sagen.

Hvad begyndte som et forsøg på at håndtere en mulig katastrofe, udviklede sig hurtigt til en politisk, økonomisk og moralsk kamp. Borgmesteren vidste godt, at han skulle agere hurtigt. Mængden af penge, der blev lovet til de stjerner, der var villige til at deltage, var et kraftigt incitament, men måske var det også en uheldig påmindelse om den kynisme, der herskede i beslutningstagningen. For den sande udfordring lå ikke i at få de syv stjerner til at underskrive kontrakterne; det var at holde alt hemmeligt nok til, at ingen kunne udnytte det politisk før det var for sent.

De stjerner, som til sidst indså, at de var blevet en del af noget langt større, end de kunne forestille sig, var ikke de typiske aktører i et militært drama. Der var økonomiske og personlige gevinster i spil, men der var også et væsentligt personligt valg involveret. Den ideelle løsning for borgmesteren var at få de stjerner, der havde en stærk patriotisk følelse eller et ønske om at sikre deres egen fremtid i en tid med politisk usikkerhed. I sidste ende kunne ingen af dem se bort fra den massive belønning, de skulle modtage for deres deltagelse, men de indså hurtigt, at der også var en politisk risiko forbundet med denne hemmelige handling.

Vigtigst af alt, for læseren at forstå, er den komplicerede virkelighed, som politiske beslutninger ofte medfører. Uanset hvad der ser ud til at være en løsning på et problem, kan det ofte være det første skridt mod et endnu større dilemma. At bruge magt og økonomi som løsninger skaber både farlige præcedenser og dybt forankrede politiske forpligtelser, som kan underminere ethvert forsøg på at håndtere et problem på en etisk måde. Den menneskelige dimension af disse beslutninger — hvordan enkeltpersoner navigerer mellem deres egne ambitioner, samfundets krav og de mørkere aspekter af politiske magtspil — er ofte det, der virkelig afgør historiens forløb.

Hvad Er Den Store Afskrækkelse, og Hvorfor Er Den Så Farlig?

Bob spurgte så afslappet, han kunne, uden at ændre sin position. “Lad være med at være en tåbe, Jim. De ved udmærket, at hvis de så meget som rører os, vil vi udslette dem.”
“Jeg ved, de ved det!” Jim svarede hurtigt. “Men hvad nu hvis nogen glemmer det? Eller hvad nu hvis nogen mister forstanden, eller mister besindelsen, eller…” Jim vendte sig mod Bob og kiggede ham lige i øjnene, “…revolterer!” Han stoppede et øjeblik. “Så ville vi blive udslettet på et øjeblik.”
“Du taler vrøvl!” Bob svarede. “Vi er beskyttet af den store afskrækkelse, er vi ikke? Hvis atomhævn er god nok til at beskytte USA og den Frie Verden – eller den anden side for den sags skyld – så burde det være godt nok for os. Det er jo den samme logik, ikke?”
Jim var ikke helt tilfreds med svaret. Han havde hørt det før, og han vidste, at der var noget logik i det, men han følte alligevel, at der var en fejl et eller andet sted. Hvad var logikken i det? Mennesker ønsker ikke at dø; hvis de affyrer raketter, vil der blive affyret raketter tilbage, og de vil dø – så de affyrer ikke raketter. Det virkede som et perfekt syllogisme. Men et syllogisme på et krudttønde. Ikke bare en tønde, fanden da, men et enormt tønde! Og tønden havde ikke studeret logik.

Ann Fan sprang og hvinede hen over Jim’s ben, jaget af en sømand. Jim fulgte med øjnene hendes attraktive figur i den røde badedragt, der løb ned ad stranden og ud i havet, hvor hun vendte sig om og sprøjtede vand i ansigtet på sin grinende forfølger. Og så blev tønden rullet tilbage ind i et mørkt hjørne af hans sind.
Jim kunne godt lide Ann Fan. Hun var den eneste pige ombord på Lion, der havde et ægte talent for striptease. Siden han havde opdaget det, havde han ladet de andre være og koncentreret sig om hende. Hun var lydhør overfor hans træning, hun nød det, og hun forstod hans kunstneriske idéer, så snart han foreslog dem. Nogle gange endda før han udtalte dem! Der måtte være telepati mellem dem. Han lukkede øjnene. Ja, han kunne godt lide den pige. Og hun kunne godt lide ham også! Men så kunne hun godt lide alle de andre også. Hun syntes at kunne lide alle, fra kaptajnen til den sidste sømand. Det irriterede Jim, men han trøstede sig med tanken om, at hun nok kunne lide ham bedst. Måske fordi hun ikke havde haft held med at forføre ham!
Der var hun igen. Mærkeligt, hun syntes at have skiftet badedragt. Den, hun havde på nu, var noget underlig. Den havde et stort D på forsiden. Ann vendte sig om. På ryggen stod der et stort G.
“Kan du lide den?” spurgte hun Jim.
“Selvfølgelig! Men hvad betyder de der bogstaver?”
“Hvorfor gætter du ikke?”
Alle de andre var nu samlet omkring hende, og hun vendte sig mod dem. “Kom så, der er en præmie til den, der gætter rigtigt!”
En sømand sagde, at DG stod for Dragoon Guards, og en anden kom med Dei Gratia. Nogen andre sagde, at det burde læses bagfra og betyde Grand Dieu, og en anden kom med en sjov kommentar om, at det stod for Grand Diable. Kaptajnen var også der nu (hvordan var han kommet i land?), og han sagde, at det var DG for Delivery of Goods, Ann var den bedste vare, Lion nogensinde havde fået. Alle jublede, men da støjen var stilnet af, sagde Jim: “Nej, det er GD, for Ann er en Great Dancer.” Ann smilede til ham, men rystede på hovedet og sagde:
“G for Great, D for Deterrent!”
Så det blev Great Deterrent, og Ann tildelte sig selv præmien, fordi ingen havde gættet det.
“Hvad er præmien?” spurgte alle.
“Hvor er den?”
“Her er den,” sagde Ann og pegede på et tønde, som Jim fandt sig selv sidde på. Han rejste sig og kiggede på det. Det var et pænt, rent, helt nyt tønde, med to store bogstaver malet på siden: på den ene side G, og præcis modsat D.
“DG,” sagde kaptajnen, “for Delivery of Goods.”
“Oh nej,” svarede Ann. “Det er G først og derefter D: The Great Deterrent!”
Da de hørte det, faldt sømændene på knæ og kastede sig ned foran tønden.
“G og D,” intonerede kaptajnen højtideligt, iført en præstekjole nu, “står for The Great Deterrent” – han gjorde korsegn – “og for Delivery of Goods. Kun med den store afskrækkelse kan vi nå vores mål! Amen.”
“Amen,” ekkoede sømændene.
“Lad os se, hvad der er indeni!” afbrød Ann fjollet. Hun hev i tøndens låg. Der lød en voldsom eksplosion. Jim råbte af frygt.
“Hej, er du okay?” Bob ruskede ham vågen.

Gerald havde tænkt meget på de tre uger, der var gået siden Operation Boomerang 2. Han kunne godt lide at tænke på det i de officielle termer, han havde lært fra de utallige udsendelser om Polar Lion. Det havde været en stor dag – ekkoet over hele verden – der, på kajen i Los Angeles: journalisterne, tv-kameraerne, borgmesteren, stjernerne… Stjernerne havde virkelig betaget besætningen, Hollywood inde i Lion! Selv han havde været imponeret, da de kom ombord. De gav også nogle fine optrædener, især Ann Fan. Hun var en bedre stripper end de oprindelige tyve tilsammen. Selv Jim havde været begejstret for hende og betragtede hende som virkelig kunstnerisk.

Gerald vidste ikke, om det var kunst eller noget andet, men hun kunne få selv den generteste mand til at blive en ulv på næsten ingen tid. Under en af hendes optrædener havde han set Tom Kelly, og han ville have svoret, at selv Tom havde været påvirket. Men Ann var unik blandt de syv stjerner. Hun var en første klasses entertainer og samtidig følte man sig helt afslappet sammen med hende: ikke noget diva-attitude. Hun var vidunderligt venlig overfor alle – mere end venlig. Hun var en naturlig tart! De andre stjerner var anderledes. De betog også, men mændene følte sig utilpasse sammen med dem. De gik rundt på Lion, som om kameraerne hele tiden var rettet mod dem. Dette fik besætningen til at føle sig akavet og anspændt. Mændene virkede bange for at udnytte, at stjernerne var ombord, selvom skuespillerinderne vidste, hvad de var der for, og de var kommet af egen fri vilje. De var der for pengene, selvfølgelig. Ja, de så ud til at se på besætningen på en forretningsmæssig måde, som om de sagde: “Vi er her under kontrakt. Tag hvad I har ret til, men ikke mere. I kan få vores optrædener, vores smil, vores kroppe. Vore sind er ikke inkluderet i kontrakten.”

Endtext

Hvorfor Peter Schumacher valgte at forvandle verden

Peter Schumacher havde altid set sig selv som en missionær i en verden, der var dybt i synd. For ham var hver drøm en kommunikation fra Gud, og hans opgave var klar: at redde verden fra undergang. I en drøm, hvor hans kone Barbara dansede som en kabaretpige i Paris, gik han hurtigt fra at være en enkeltmands kriger til en hel verdens frelser. Hans indre billede af sig selv som en middelalderkorsridder med raket i hånden afspejlede hans vision om en verden, der kunne reddes, men kun gennem hans handlinger.

I drømmen, hvor Barbara blev symbol på en dekadent, hedensk verden, og Paris blev portrætteret som Helvedets indgang, valgte Peter at gribe til magtens ultimatum: en trussel om at ødelægge Washington, med krav om, at Europa skulle vende om på sin livsstil, der ifølge ham var dybt påvirket af synd. Hver by, hver kultur, blev opfattet som et mål, og hans mission var at rense verden for det, han så som unødvendig lascivitet og overflod.

Det, der begyndte som et personligt krav til en nation, udviklede sig hurtigt til en uophørlig kampagne på globalt plan. Amerikanske ambassader blev brugt som kanaler til at fremsætte hans ultimatum til Europa. Den franske regering, der blev beskyldt for at være den mest korrupte nation, reagerede med stor vrede, men i sidste ende blev det klart, at ingen kunne risikere at stå imod hans magt. Trods det offentlige raseri fra europæiske lande blev Schumacher ikke mødt med modstand. I stedet blev hans ultimatum accepteret, om end modvilligt.

Schumacher, der forstod sin mission som én, der skulle frelse ikke bare Amerika, men hele verden, fortsatte sin crusade. Han sendte sine mænd ud på inspektionsrejser i hele Europa for at sikre, at de overholdt hans strenge regler for moral og dyd. Fra London til Hamborg og videre, blev hans mænd kendt for deres krav om at beskytte vestens sjæle fra fordærvelse. Ikke engang Storbritanniens pubber, der påstod at servere te i stedet for alkohol, kunne undslippe deres opmærksomhed.

Den moral, han forsøgte at indprente i verden, var et billede af renhed, men i hans øjne var enhver afvigelse fra hans strenge syn på kristendom en trussel mod civilisationens fundament. Schumacher fortsatte sin mission i Latinamerika, hvor han opdagede, at folk flygtede til Mexico for at få adgang til det, de ikke kunne få lov at nyde i USA – et liv med lascivitet og frydefulde overtrædelser. Han rasede over disse opdagelser og så det som et bevis på, at hans arbejde var langt fra overstået.

I sin iver efter at redde verden fra det, han anså som syndens mørke kløer, mistede Peter hurtigt fornemmelsen af virkelighed. Hvad der begyndte som en personlig kamp for Barbara, blev hurtigt til en religiøs og politisk bevægelse, som trådte over grænserne af nationer og kulturer. I hans øjne var den ideologiske krig mod synd en nødvendighed, uanset hvilken pris det måtte have for de mennesker, han betragtede som ofre for deres egne begær.

Selvom Peter var dybt overbevist om sin mission, er det nødvendigt at forstå, at hans vision ikke kun var et udtryk for religiøs overbevisning, men også et symbol på, hvordan ideologi kan tvinge individer til at opfatte deres egne værdier som universelle. Han så sig selv som en beskytter af den kristne moral, men hans metoder og forståelse af "rensning" var i sidste ende et udtryk for en fundamentalistisk tilgang, der ignorerede menneskelige rettigheder og de kulturelle forskelle, som gør verden kompleks.

I en tid hvor fundamentalisme og politiske visioner kan føre til grænseløse konflikter, er det vigtigt at reflektere over, hvordan sådanne ideologier kan forvrænge virkeligheden og skabe dyb splid mellem nationer og mennesker. Det handler ikke kun om moralske kampe, men også om, hvordan magt og ideologi kan føre til beslutninger, som underminerer de værdier, de sigter imod at beskytte. Den menneskelige frihed og retten til at vælge sin egen livsform står ofte i skærende kontrast til den type totalitære visioner, som Peter Schumacher repræsenterer i sin kamp for at redde verden.

Hvorfor Nerva er blevet overset som en af de værste romerske kejsere
Hvordan begreber og ord former vores forståelse af verden?
Hvordan Opsættes og Automatiseres en DAG i Airflow
Hvordan påvirker kunstig intelligens og militær teknologi fremtidens krigsførelse?
Hvordan påvirker stor data oprindelsen og forståelsen af oprindelige folks viden og magt?