I en tid hvor seksualitet og begreberne omkring køn og race konstant bliver genforhandlet, åbner pornografiens landskab en kompleks diskussion om magt, kulturel appropriation og seksuel identitet. Mange feministiske teorier om pornografi anerkender muligheden for individernes subversive evne til at tilegne sig og genfortolke tekster, billeder og ideer, men det er vigtigt at se på både materialet og den tekstuelle appropriation som produktive områder for udforskning. For feminister, der støtter en sex-positiv tilgang, kan pornografi ses som et sted for empowerment, mens andre ser på det som et redskab til at fastholde de eksisterende magtstrukturer, der fastholder visse identiteter og seksuelle normer.

Indenfor pornografiens verden er vi vidner til en konstant forhandling af, hvordan seksualitet bliver præsenteret, forbrugt og forstået, ikke blot som et personligt valg, men som et produkt af sociale og kulturelle kræfter. Dette bliver særligt tydeligt, når vi ser på den måde, hvorpå kvinder, og især kvinder af farve, repræsenteres i mainstream porno. Den marginalisering af sorte kvinder i kinky og BDSM-genrerne er et eksempel på, hvordan sex og race ofte krydses på måder, der reflekterer dybe historiske og strukturelle uligheder. Det handler ikke blot om individets frihed til at udtrykke sig seksuelt, men også om de narrativer og repræsentationer, der er tilgængelige for disse udtryk.

For nogle skuespillere i pornoindustrien, som for eksempel Vanessa Blue og Damali XXXPlosive, er der et kontinuerligt opgør med de stereotyper, som ofte findes i den seksuelle markedsføring af sorte kvinder. Deres arbejde og deres interviews giver et sjældent indblik i, hvordan de navigerer de grænser, som pornografiens verden sætter op for dem, samtidig med at de insisterer på at genvinde kontrol over deres egen seksualitet. I denne sammenhæng er det nødvendigt at forstå pornografiens rolle i både reproduktionen af racemæssige og kønslige normer, men også dens potentiale som et område, hvor nye former for repræsentation og modstand kan vokse frem.

Der er en række diskussioner om, hvordan køn og race interagerer i porno, og det er tydeligt, at der ikke findes nogen universel tilgang til, hvordan kvinder og mænd af forskellige etniciteter fremstilles i denne industri. Hver etnisk gruppe kan blive seksualiseret på forskellige måder, og mens nogle forfattere og kritiske stemmer kritiserer disse fremstillinger som værende problematiske, er der andre, som ser på det som et område for både sex-positivitet og aktivisme. De kritiske synspunkter på porno og dens måde at håndtere seksuel magt, sårbarhed og grænser på, åbner for nye måder at forstå, hvordan normerne for sex og intimitet kan blive transformeret.

Samtidig er det vigtigt at overveje, hvordan pornoindustrien selv er med til at definere, hvad der er acceptabelt, og hvordan den ofte regulerer de grænser, som producenter og skuespillere må navigere. Produktionen af porno bliver ofte præget af censur, både når det kommer til niveauet af vold, seksualitet og hvordan race og køn skal fremstilles. En vigtig refleksion er, hvordan disse censurer ikke blot handler om moralske grænser, men også om økonomiske og kulturelle overvejelser, der definerer, hvilke repræsentationer der bliver solgt og hvilke der bliver marginaliseret. For eksempel blev en scene i en pornofilm, der involverede en interraciel, voldelig sexscene, klippet ud af produktionen af frygt for, at det ville være for kontroversielt. Dette understreger, hvordan det kommercielle aspekt af porno ikke kun handler om seksuel tilfredsstillelse, men også om at fastholde bestemte ideologiske rammer for, hvad der er socialt og kulturelt acceptabelt.

Derfor må vi som samfund tage stilling til, hvordan vi forstår og forbruger porno. Forståelsen af porno bør ikke kun være begrænset til de individuelle aktører og deres erfaringer, men også om, hvordan hele industrien og de økonomiske og politiske kræfter, der driver den, interagerer med vores forståelse af seksualitet, køn og magt. Den kritiske analyse af porno, især med fokus på de marginaliserede grupper, der oftest bliver usynlige i de større narrativer, kan åbne for en mere nyanseret og kompleks diskussion om seksuel repræsentation.

Desuden er det væsentligt at bemærke, at vores forståelse af autentisk seksuel udtryk ikke bør være ensidig. Den bør inkludere både produktionen af videoer og andre medier, som afspejler autentiske erfaringer og modstand, samtidig med at vi er opmærksomme på de grænser og begrænsninger, som er pålagt af samfundet og industrien. Autentisk seksuel udtryk bør også være et produkt af de politiske og sociale bevægelser, der udfordrer eksisterende normer omkring køn og race.

Hvordan Pornografi Formede Sort Seksualitet i 70'erne og 80'erne

Leslie, som forblev aktiv i den voksne filmindustri som skuespiller, instruktør og producent fra 1975 indtil sin død i 2010, bliver bredt respekteret som en af de mest markante skikkelser inden for voksenfilm gennem de sidste fyrre år. Jeg spurgte Leslie, ikke på bånd, hvordan det var at optræde i den berømte – og efter min opfattelse stærkt racistiske – scene i Sex World med Desiree West i 1977. Han lo og sagde, at det hele var for sjov. Scenen var for ham en legende parodi af en slags, og Desiree var med på spøgen. For Leslie var det en del af en spændende tid i voksenfilmens historie, og Desiree var en yderst kompetent performer. Hvis hun havde været utilpas med manuskriptet, var han ikke klar over det. Men vi kunne spørge, ville Leslie have været opmærksom på Desirees følelser, eller endda følsom overfor dem? Filmen krævede en sort skuespillerinde, der skulle være objektet for hans joke, for at omdanne den racistiske til en elsker af sorte og dermed understrege den formodede mangel på hvid skyld i racisme, fordi vi jo egentlig virkelig godt kan lide "jer folk". Uden Desirees stemme er det umuligt at vide, hvordan hun faktisk følte sig på settet og overfor Leslie. Hun kunne have været mistroisk overfor hans intentioner og politik, mistænksom overfor naturen af hans og Spinellis joke, ligeglad, eller helt og aldeles betaget af sin karakters rolle som den kloge udfordrer til Leslies arrogante og misbrugende Roger.

Ikke desto mindre er Desirees flydende optræden i soul-porn æstetik bemærkelsesværdig, givet den racistiske industrielle kontekst af 1970'ernes porno og de ekstreme racemæssige dynamikker i scenen. Fordi Desiree West optrådte meget og arbejdede med mange kendte hvide skuespillere som John Leslie, John Holmes og Paul Thomas, må producenterne have betragtet hende som en bankabel skuespiller, og hendes medspillere kan have set hende som nem at arbejde med. Det er muligt at forestille sig, at Desiree måske har forsøgt at udforske sin seksualitet gennem sit arbejde som skuespiller i porno. Hun optrådte i girl-on-girl sexscener med flere populære hvide skuespillere som Annette Haven og Sharon Thorpe. I The Egyptian Princess (en 16 mm filmrulle) spiller Desiree en slave for Annette Havens prinsesse, men sexen mellem dem er gensidig. Ideen om at spille slave overfor en hvid skuespillerinde, der portrætterer afrikansk adel, kunne have været svær at sluge, men Desiree tilfører udvekslingen en sensualitet, der viser, at det måske ikke altid var hendes primære politiske mål at overholde en sort kulturel politik for repræsentation. Altid kraftfuld og erotisk i sine præstationer brugte Desiree pornografisk performance til at portrættere sig selv som komfortabel i at cirkulere både i sorte og hvide seksuelle verdener, på trods af deres virkelige verdens fangenskaber. Selvom hun måske kun har arbejdet i voksenindustrien for pengenes skyld, som mange performere gjorde og ifølge mine interviews med kvinder, der har optrådt siden 1980'erne, stadig gør, udelukker det ikke, at Desiree mobiliserede sit eget ønske om mobilitet og overskridelse i sit arbejde. Desirees ønsker på settet kunne også have inkluderet at minimere misbrug, kæmpe imod stødende roller og finde en måde at undgå kriminalisering på et tidspunkt, hvor det var lovligt at se, men ikke at filme porno.

Uanset om det var for at forfølge fornøjelsen ved sex, performance, mobilitet eller at tjene penge og beskytte sig selv mod andre langt værre former for udnyttelse, var Desiree Wests rolle i både sorte og interracial porno at portrættere den aggressivt seksuelle sorte kvinde – en rolle, som hun klart forstod at udføre. Hendes optrædener af denne rolle kommunikerede uundgåelig handlekraft, kompleksitet og subjektiv intensitet – selvom hendes personlige fortælling om disse oplevelser forbliver mindre tilgængelig end de fan-narrativer, der cirkulerer omkring hende.

Med fremkomsten af soul porn fik sorte publikum hidtil uset adgang til sorte erotiske billeder. Disse billeder afspejlede sorte menneskers ønsker om at se sig selv som selvbestemte og suveræne erotiske subjekter, snarere end tjenere for hvide fantasier. Ikke desto mindre, soul porn, især når den blev skabt af hvide instruktører, gjorde netop det – den viste den nyopblomstrende og politisk placerede sorte seksualitet gennem et hvidt mandligt blik af frygt, angst, nydelse og ophidselse. På denne måde viser soul porn kontinuiteten af racemæssig fetishisme i pornografisk produktion, fra dens fremkomst til nutiden. Alligevel nødvendiggør de nye sociale og politiske kontekster omkring borgerrettigheder og sort magt et ændret billede af sort seksuel forskel, et billede der afspejlede sorte menneskers egne dynamiske optrædener af erotiskhed og ønsket om et sort blik.

Da perioden med social og politisk opblomstring begyndte at give plads for en modreaktion af seksuel og moralsk konservatisme i 1980'erne, opstod VHS som en ny kraft i voksenfilmindustrien. Fremkomsten af denne teknologi, midt i en accelereret statslig og social modreaktion imod porno, fremkaldte en ny interesse for sort seksualitet, men denne gang uden den agentur, som de sorte performere havde udtrykt i 1970'erne. I modsætning til soul porn blev sort porno i 1980'erne et rent markedsdrevet fænomen.

I januar 2007 rejste Angel Kelly og jeg sammen til Las Vegas for Adult Video News (AVN) Adult Entertainment Expo. Da vi mødtes i 2003 i Memphis, Tennessee, blev Angel, den første sorte "kontraktpige" i 1980'erne, overrasket over, at nogen huskede hende så mange år senere, for ikke at tale om, at de ville være interesserede i at interviewe hende til en bog om sorte kvinder i voksenfilmindustrien. Efter dette interview oplevede Angel noget af en personlig renæssance. Siden hun trak sig tilbage fra branchen i 1990, havde hun i det store og hele arbejdet for at forsørge sin familie og leve et "normalt" liv udenfor offentlighedens søgelys. Pludselig inspireret af mit besøg startede hun sin egen musik-, talent- og eventpromotionsvirksomhed og begyndte at finde måder at kapitalisere på sin tidligere berømmelse. Angels teenage-datter startede en MySpace-side for Angel Kelly Productions og hjalp Angel med at lære at bruge internettet til sociale netværk og finde tøj, der var på mode. Angel begyndte at arrangere rapmusik-events og opnåede tusindvis af kontakter på MySpace og Facebook.

Det var en tid med forandring og genopdagelse for Angel Kelly, som hurtigt blev til en symbol på, hvordan den voksne filmindustri havde ændret sig i takt med tiden.