Tredje kvartal-syndromet
Pædagogisk psykolog V.G. Sokolova

Ud over det minimale sollys og mangel på vitaminer er skoleelever midt i endnu flere måneders skolegang, og blandt lærere er udtrykket “tredje kvartal-syndrom” vidt udbredt. Om hvordan man hjælper et barn med at forblive aktivt og energisk i den kolde årstid, fortæller læge og kandidat i medicinske videnskaber Olga Vladimirovna Sorokina (Nizjnij Novgorod).

– Ifølge statistikker registreres der ikke mere end 100 solskinsdage om året i det centrale Rusland. Og de fleste af dem falder om sommeren. Det er derfor ikke overraskende, at vi ofte lider af lysmangel om vinteren – især børn mærker det tydeligt. I vinterperioden falder børns præstationer i skolen, kroniske sygdomme forværres, og dag for dag vokser irritabilitet og apati.

Motion er absolut nødvendigt!
Sportsaktiviteter fremmer produktionen af adrenalin (stresshormonet, som i små mængder er nødvendigt for alle mennesker) og serotonin (glædeshormonet, som dannes under solpåvirkning).
Børn, der tilbringer meget tid foran computeren og fjernsynet, risikerer ikke kun at miste muskelmasse, men også at blive faste gæster på klinikkerne. Mangel på fysisk aktivitet svækker immunforsvaret, hvilket betyder, at skolebørn oftere bliver forkølede. Og med vores fugtige og sjappede vintervejr øges risikoen for sygdom yderligere.
Det er bedst, hvis barnet ikke kun deltager i almindelige idrætstimer, men også går til en sport som svømning, tennis eller basketball. Målet er ikke topresultater, men sundhed.

Det er nødvendigt at gå ud i den friske luft om dagen om vinteren!
Mindst én time – helst 2-3 timer. Ved mangel på sollys bliver skolebørn klynkende, grådlabile, trætte hurtigt, har svært ved at koncentrere sig og klager over svaghed og søvnighed.
Derfor er det vigtigt at opholde sig mest muligt udendørs, når solen er fremme. Selv når himlen er overskyet, trænger solens stråler stadig igennem.
Giv børn grøntsager og frugt – helst i forskellige farver. Farveterapi er et glimrende middel mod stress. Hvis farverig frugt mangler i kosten, så brug farverige tallerkener og giv børnene farverige kopper og skeer.
Derudover findes der en særlig gruppe fødevarer, som forbedrer humøret: chokolade, spinat, paranødder, fisk og kalkun. De indeholder aminosyren tryptofan, som fremmer produktionen af serotonin.

Men pas på med søde sager. Raffineret sukker nedbrydes hurtigt i kroppen til glukose og fruktose. Resultatet er en hurtig humørløft – som også hurtigt falder igen. Fødevarer, der indeholder “beskyttede” sukkerarter, såsom æbler, pærer, ferskner, druer, appelsiner og mandariner, giver længerevarende glæde.

Om vinteren producerer kroppen mere af hormonet melatonin på grund af manglen på sollys – det fører til søvnighed. Derfor bør man ikke skælde børn ud for at have svært ved at vågne om morgenen.
Prøv at lægge de små i seng tidligere, så de får indhentet de manglende timers søvn og ikke døser hen i skolen. Planlæg ikke aktiviteter om morgenen i weekenderne – lad børnene sove længere inden en ny uge. Hvis barnet er træt, kan det tage en lur på en times tid efter skole.
Kaffe og kakao er ikke den bedste løsning til at øge aktivitetsniveauet – kroppen stimuleres på en kunstig måde.
Vitaminer, som nu findes i rigelige mængder på apotekerne, hjælper naturligt med at bekæmpe søvnighed. Det er bedst at vælge multivitaminer med mange forskellige komponenter.

Du kan fjerne barnets træthed ved at optimere skolebelastningen. Det er fornuftigt at ændre skemaet og give barnet mindst en time om dagen med ro og mulighed for at være alene.
Man kan støtte barnet følelsesmæssigt ved ikke at vise, at man er skuffet over dets svaghed eller at det ikke har levet op til forventningerne. Det er vigtigt at tale åbent med barnet om problemer – både dem i familien og i skolen.

Kilde: SAM SEBE LEKAR, nr. 2, januar 2014