UDC 624.159
Aigumov Magomedali Magomedovich
Den føderale statsfinansierede uddannelsesinstitution for højere uddannelse „Yuri Gagarin Statens Tekniske Universitet i Saratov“, Rusland, Saratov, kandidat i tekniske videnskaber, lektor ved institut for „Byggematerialer og –teknologier“.
Musaev Ruslan Narimanovich
Den føderale statsfinansierede uddannelsesinstitution for højere uddannelse „Yuri Gagarin Statens Tekniske Universitet i Saratov“, Rusland, Saratov, studerende

Resumé. Problemerne med den geotekniske begrundelse for muligheden for at foretage en overbygning på eksisterende bygninger med tilføjelse af yderligere etager i bymæssig bebyggelse diskuteres. Resultaterne af undersøgelsen af fundamenterne og jordbundsforholdene i schakter fremlægges, de fysiske-mekaniske karakteristika for sætnings-følsomme jordlag i bærende lag er bestemt. På basis af analysen af undersøgelsesresultaterne er de geotekniske årsager til deformation af en boligbyg­nings konstruktioner, fremkomst af gennemgående revner i bærende murstensvægge og opståen af en nødsituation under ét blevet fastlagt. Nøgleord: boligbygning, fundamenter, schakter, bundjord, etageoverbygning, murstensvægge, gennemgående revner.

Det nu undersøgte bygning – et fireetagers byggeri med kompleks planform, med kælder under en del af bygningen. De største ydre planmål er 44,8 × 18,2 m. Bygningens højde til gesims er 13,9 m, etagehøjden 3,3 m, kælderhøjden – 2,4 m [1]. Bygningen blev opført i 1960’erne som en „rekonstruktion“ af en historisk to-etagers bygning fra slutningen af det 19. århundrede ved påbygning af to ekstra etager og tilbygning af en anden opgang. Byggearbejdet ved rekonstruktionen og påbygningen blev udført hovedsageligt som intern økonomisk indsats. I stueetagen er der primært butikslokaler, mens boliger kun er placeret i akserne „1-4“, „Б-Г“ mod gårdfacaden. Fra 2. til 4. etage er hele etager fyldt med boliger. I kælderen er der placeret tekniske og driftsmæssige rum.

I den konstruktive opbygning har bygningen en ufuldstændig indvendig ramme med bærende murstensvægge og mursten­s­søjler. Tykkelsen af de bærende murstensvægge er 510-640 mm. Tykkelsen af murstensvægge i kælderdelen af den historiske del er 920 mm. Væggene i den „gamle“ historiske del i akserne „4-9“, „А-Д“ er opført af keramisk mursten på kalkmørtel. Væggene i den anden opgang – af silikatmursten på cementmørtel. Sokkel­delen af de ydre vægge, delvis væggene i kælderen og de bærende murstenssøjler er udført af keramisk mursten på cementmørtel.

Fundamenterne under de bærende murstensvægge – stribefundamenter på naturligt underlag, udført af skærverbeton og monolitisk beton. Stribefundamenter i den „gamle“ historiske del af mursten på kalkmørtel. Fundamenterne under murstenssøjlerne – af monolitisk beton på naturligt underlag [2].

Efter afslutning af rekonstruktionen blev bolig­bygningen i perioden på ca. 30 år benyttet uden væsentlige deformationer og fremkomst af skader i de bærende bygningsdele. I begyndelsen af 1990’erne begyndte de første revner at vise sig i de ydre murstensvægge mod gårdfacaden, som senere nåede kritiske værdier (fig. 1).

Fig. 1. Gennemgående revner i de ydre murstensvægge

På basis af inspektionsundersøgelse blev det fastslået, at i opbygningsdelen af bygningen blev der anvendt forskellige konstruktive fundament­løsninger, hvor sålens lægningsdybde over en kort længde varierede fra 3,27 m til 1,52 m. Ved projektering af lavtliggende fundamenter uden kælder i akserne „1-2“ blev grundens karakteristika for det øvre sætningslag ikke taget i betragtning [3, 4]. I geomorfologisk henseende er bygge­pladsen lokaliseret på overfladen af den tredje oversvømmelsesterasse (khazarske) til Volga-floden. Terrænet på byggepladsen er planeret med generel hældning mod øst og sydøst, hvor niveau­højde­markeringerne varierer fra 65,50 til 65,30 m over havet.

I det geologiske lagbygning på lokaliteten til udforskningens dybde på 20 m indgår kvartært alderen loam, som fra overfladen er dækket af opfyldt jord af nutidig alder. I henhold til resultaterne af jordundersøgelser i schakter beliggende direkte under fundament­sålen på boligbyg­ningen ligger løse lysebrune og gulgrønligt-grå loamer med hård konsistens med inklusioner af grus, opoka og carbonater. Bærelaget (IGE №2) ifølge laboratorie­prøver tilhører sætningsfølsomme jordtyper af type 1: begyndelses­sætnings­tryk psl = 0,18 MPa; relativ sætnings­følsomhed εsl under tryk 0,2; 0,25; 0,3 MPa er henholdsvis 0,011; 0,013; 0,02. Lagets tykkelse varierer ubetydeligt fra 3,1 m til 3,6 m. Under bærelaget (IGE №2) udbredes gulgrønligt-grå og gråbrune stiftplastiske (IGE №3) og blødplastiske (IGE №4) loamer af betydelig tykkelse, som i princippet har samme geologiske oprindelse og dannelses­betingelser som det øvre lag og udgør den samme jordtype med forskellig naturlig fugtighed og konsistens.

Bæreevnen af bundjorden under bolig­bygningens fundamenter i akserne „1“ og „Г“ (murene mod gårdfacaden) sikrer ikke ved de eksisterende fundamenter i dag modtagelsen af de laster, som overføres til bundjorden (R = 254-285 kPa). Ved gældende normative laster (aksen „1“ - Nₙ = 303,8 kN/m; aksen „Г“ - Nₙ = 239,6 kN/m) udgør de gennemsnitlige tryk ved fundament­sålen: for aksen „1“ (ende) P = 295 kPa > Rmin = 254 kPa; for aksen „Г“: P = 308 kPa > Rmin = 254 kPa, hvilket overstiger de mindste beregnings­modstande af bundjorden i bærelaget med en faktor 1,16–1,21. Revnerne i de ydre murstensvægge opstod som følge af ujævne overnormal­sættelser af bundjorden (ifølge nivellering er de relative sænkninger ved endevæggen i aksen „1“ 120-150 mm). Sænkningerne af bundjorden var ved undersøgelsestidspunktet ikke afsluttet, og for deres stabilisering kræves forstærknings­arbejder for bundjorden. Hovedårsagerne til deformation af bygningens fundamenter efter rekonstruktion af bolig­huset fra et ingeniør-geologisk grundlag var: delvis udløsning af sætnings­egenskaberne i loamerne i bærende lag (IGE №2) som følge af ujævn fugtning af bundjorden på grund af generel stigning i grundvandets niveau i byområdet og akutte udslip fra vandførende tekniske installationer; overskridelse af de gennemsnitlige tryk under fundament­sålen over bundjordens beregnede modstand.

BIBLIOGRAFI
Aigumov, M.M. Erfaring med forstærkning af fundamenterne under et nødstillet bolighus på Kotovskogo-gaden i Saratov [Tekst] / M. M. Aigumov, Y. G. Ivashchenko // Videnskabeligt Overblik. – 2015. – Nr. 11. – s. 69-73.

Aigumov, M.M. Indretning af kælder­rum og forstærkning af fundamenterne under bolig­hus ved rekonstruktion [Tekst] / M. M. Aigumov, T. E. Bayramkulov // Ressource- og energieffektive teknologier i byggekomplekset: samling af videnskabelige arbejder fra 5. international videnskabs-praktisk konference, Saratov, 11. maj 2017 / SGUT. – Saratov, 2017. – s. 250-253.
Aigumov, M.M. Fundamenter under den påbyggede del af bolig­huset: konstruktive særegenheder og konsekvenser [Tekst] / M. M. Aigumov, T. E. Bayramkulov // Ressource- og energieffektive teknologier i byggekomplekset: samling af videnskabelige arbejder fra 4. International videnskabs-praktisk konference. – Saratov: SGUT, 2016. – s. 228-230.
Snarskij, V.I. Teknologi for rekonstruktion af bygninger [Tekst]: undervisnings­materiale til specialkursus / V. I. Snarskij, M. M. Aigumov; Saratov stat. tekn. univ.; – Saratov: SGUT, 2006. – 80 s.