Hvordan propaganda og misinformation har formet amerikansk politik og samfund

I analysen af, hvordan økonomiske og politiske friheder blev uadskillelige i den amerikanske befolkning, undersøger Naomi Oreskes, Erik Conway og Charlie Tyson i kapitel 4 en bemærkelsesværdig del af historien, der har formet nutidens forståelse af disse begreber. I denne sammenhæng behandles én af de mest markante kampagner: den Nationale Producentforenings propagandaindsats mellem 1935 og 1940. Kampagnens centralt placerede element var radioprogrammet The American Family Robinson, et folkeligt drama, der ikke blot skildrede småbyens amerikanske livsstil, men også advarte mod "fremmede" socialistiske teorier. Programmet blev en effektiv kanal for at overbevise befolkningen om, at den amerikanske livsstil og dens økonomiske system var afhængig af et frit marked. Samtidig blev ideen om, at bevægelser mod socialdemokrati udgjorde en trussel, dramatisk udfoldet, og dermed dannedes en grundlæggende del af den amerikanske politiske kultur, som i dag er tydelig i den politiske diskurs.

I kapitel 5 undersøger Nancy MacLean, hvordan en af de mest markante kilder til strategisk misinformation i dagens amerikanske samfund kan spores tilbage til Koch-netværket. Dette netværk af ekstreme højreorienterede donorer, allierede organisationer og akademiske tilknytninger anvender desinformationsstrategier for at fremme deres politiske og økonomiske agenda. I 1970'erne indså Charles Koch og hans indre kreds, at en fundamentalt radikal forandring af de amerikanske institutioner var nødvendig for at beskytte kapitalismen fra demokratisk indflydelse. Det var i denne periode, at de begyndte at eksperimentere med metoder til at manipulere offentligheden – en praksis, som blev synlig i forsøget på at privatisere Social Security og i skabelsen af "falske græsrodsbevægelser", som Citizens for a Sound Economy. Denne indsats for at manipulere offentlighedens opfattelse og ændre politiske strukturer har, ifølge MacLean, fortsat stor indflydelse på de måder, hvorpå amerikansk politik og samfund fungerer i dag.

Når vi ser på, hvordan denne misinformation fungerer, er det ikke kun en politisk strategi, men også et resultat af en dyb økonomisk interesse. Koch-netværkets økonomiske magt og politiske indflydelse har været kernen i mange af de bestræbelser, der søger at undergrave offentlige sundhedsinitiativer, klimaforandringens videnskab og det demokratiske valg. Disse manipulationer er både et resultat af økonomiske interesser og en ideologi, der søger at minimere statslig indblanding i markedet.

I dagens digitale landskab er kampen mod misinformation blevet endnu mere udfordrende. Dave Karpf sammenligner de første former for digital misinformation under præsidentvalget i 1996 med de mere raffinerede former for politisk manipulation, vi så i 2016. Med de sociale mediers vækst har vi set en ændring i, hvordan falsk information spredes og hvilke kræfter der er involveret i denne spredning. Det digitale rum giver ikke kun mulighed for hurtig spredning, men også for et langt mere målrettet og effektivt virkemiddel til at manipulere offentlighedens opfattelse. Kombinationen af avanceret teknologi, politiske eliter og økonomiske interesser har skabt et klima, hvor misinformation kan trives og vokse hurtigt.

Som respons på dette er det vigtigt at overveje reguleringen af internettet og sociale medier. Ben Epstein undersøger, hvorfor det er så vanskeligt at regulere digital misinformation. Han argumenterer for, at reguleringen af misinformation bør målrettes mod de negative konsekvenser, som misinformationen medfører, og samtidig minimere eventuelle utilsigtede skadevirkninger af reguleringen. Her ligger den store udfordring i at finde en balance, der både er effektiv og fleksibel nok til at tilpasse sig nye former for misinformation.

Misinformation er ikke kun et spørgsmål om enkeltstående kampagner eller isolerede grupper; det er et systemisk problem, der stammer fra dybe økonomiske og politiske interesser. Teknologi og økonomi spiller en central rolle i denne udvikling, og i den forstand er misinformation ikke kun et spørgsmål om regulering af medier, men et spørgsmål om, hvordan vi som samfund organiserer vores politik, vores økonomi og vores relationer til teknologi. I sidste ende kræver det en helhedsforståelse af de dybere kræfter, der driver misinformationen, for effektivt at kunne bekæmpe den.

Hvordan strukturerne bag misinformation og falske nyheder påvirker demokratiet

I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede blev manipulation i fotografi betragtet som en måde at skabe en mere virkelighedstro fremstilling. Andie Tucher har vist, hvordan fotografer i denne periode bevidst ændrede billeder for at få dem til at fremstå som mere realistiske, en praksis der i den tid blev betragtet som legitim. På samme måde blev misinformation i nyhedsverdenen ofte brugt for at opnå politiske eller økonomiske mål. Historisk set har falsk information været et værktøj, der enten blev brugt til at øge læsertallet for aviser eller til at fremme politiske dagsordener, både nationalt og internationalt.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er selve indholdet af falskheden, der er problemet, men snarere de strukturelle forhold, der muliggør spredning af misinformation. Disse forhold omfatter både politiske, økonomiske og teknologiske faktorer, som skaber et klima, hvor falsk information kan blomstre. For eksempel er misinformation et væsentligt problem i international politik, hvor information manipuleres som et redskab i konflikt og krigsførelse. I nyere tid er det blevet klart, at reguleringen af sociale medier ikke længere handler om, hvorvidt det er nødvendigt, men snarere om hvornår og hvordan vi regulerer disse platforme for at beskytte demokratiet.

Infrastruktur spiller en afgørende rolle i spredningen af misinformation. Fysiske netværk, som telekommunikationsinfrastrukturer og internetkabler, har stor betydning for, hvordan information kan kontrolleres og manipuleres globalt. For eksempel har tech-giganter som Google og Facebook udviklet strategier til at udvide deres kontrol over internetinfrastrukturen, hvilket giver dem enorm magt til at styre, hvilken information der når frem til brugerne. Dette er et fænomen, der kræver opmærksomhed i en tid, hvor online platforme i høj grad former vores opfattelse af virkeligheden.

For at beskytte demokratiet og friheden af information er det nødvendigt at have robuste regulatoriske institutioner, der ikke kun beskytter ytringsfriheden, men også sikrer, at medierne ikke udnytter samfundets eksisterende opdelinger for egen vindings skyld. Det er ikke nok at regulere indholdet af de informationer, der deles, men der skal også tages højde for de strukturer, som gør det muligt for misinformation at trives. Det kræver, at vi ser på de historiske mønstre, der har gjort misinformation til et væsentligt problem gennem tiderne, og hvordan disse mønstre kan genopstå i en ny teknologisk kontekst.

Et andet centralt aspekt, som ofte overses, er mediernes rolle i at udnytte eksisterende samfundsopdelinger. Misinformation og falske nyheder virker sjældent isoleret; de er ofte indlejret i et større politisk og socialt klima, hvor de bruges strategisk til at fremme bestemte agendaer. Dette er særligt tydeligt i tider med politiske opdelinger, hvor medierne kan udnytte splittelser i samfundet til at fremme ekstreme synspunkter og skabe yderligere polarisering. Derfor er det ikke nok at bekæmpe falsk information på et individuelt niveau – det kræver en holistisk forståelse af de underliggende strukturer, som medierne opererer indenfor.

De politiske implikationer af misinformation rækker langt ud over de enkelte individer, der falder for falsk information. Når information manipuleres, skaber det ikke kun en falsk opfattelse af virkeligheden, men underminerer også tilliden til de institutioner, der er nødvendige for et velfungerende demokrati. Reguleringsspørgsmålene om sociale medier, som tidligere var om, hvornår de skulle reguleres, er nu forvandlet til spørgsmål om, hvordan vi bedst beskytter demokratiet uden at underminere de grundlæggende friheder, der er centrale for vores samfund.

Derfor kræver kampen mod misinformation en langvarig og strukturel tilgang, der adresserer både de teknologiske og politiske dynamikker bag falskhed. Det er nødvendigt at forstå de dybe historiske rødder af disse problemer og bruge denne viden til at forme fremtidige reguleringsinitiativer. Kun ved at fokusere på de underliggende strukturer, der muliggør misinformation, kan vi begynde at skabe løsninger, der ikke kun beskytter vores demokratiske værdier, men også sikrer en mere gennemsigtig og ansvarlig informationsstrøm i fremtiden.

Hvordan offentlig mediekanal kan modstå misinformation

I et klima, hvor medierne står over for et konstant pres fra både politiske kræfter og private interesser, kan det virke som en overvældende opgave at sikre offentlig medies uafhængighed og troværdighed. Programmer, der tilpasser sig en "fair og balanceret" tilgang, kan virke mere neutraliserende og forsigtige i deres tilgang, særligt når de bliver udformet med henblik på at imødekomme lovgivernes bekymringer. Dette fænomen bliver tydeligt i forbindelse med den tidligere leder af Claremont Institute, Michael Pack, som i 2020 blev udnævnt til leder af US Agency for Global Media (USAGM). Pack, som havde tætte forbindelser til den højreorienterede Steve Bannon, satte hurtigt gang i en politisering af agenturet, som har haft konsekvenser for den måde, public service-medier i USA fungerer på, både nationalt og internationalt.

Denne politisering er særlig betydningsfuld, fordi USAGM, som tidligere blev betragtet som en institution, der skulle sikre objektiv, faktabaseret og pålidelig journalistik, hurtigt blev et instrument for ekstrem højrefløjens ideologi. Med den nye ledelse kom en tid med forandringer, der også påvirkede de internationale udsendelser, som blev betragtet som et symbol på amerikansk ytringsfrihed. Denne udvikling viser, hvordan selv de mest etablerede institutioner kan blive mål for ideologisk manipulation, hvilket skaber et klima af mistillid og usikkerhed.

Men i takt med at misinformation fortsætter med at blomstre, er der behov for en vedvarende indsats fra både medierne og det offentlige for at beskytte disse institutioner. Det er ikke længere nok at stole på institutionens historie og et abstrakt begreb om offentlig tillid. Medierne skal aktivt engagere sig med samfundet for at bevare deres relevans og integritet. Der skal også være et kontinuerligt arbejde for at modstå politisk indblanding og økonomisk pres, som kan underminerer deres funktion som neutrale informationsformidlere.

I denne kamp er offentlig støtte afgørende. Det er igennem offentlige bidrag, både på lokalt, statsligt og føderalt niveau, at medierne kan opretholde deres uafhængighed og opfylde deres rolle som en offentlig service. Dette betyder, at vælgerne skal fortsætte med at støtte politikere, der forsvarer offentlige medier mod nedskæringer og politisk indflydelse. Desuden må både seere og lyttere aktivt deltage i mediebilledet ved at støtte deres lokale stationer og tilbyde konstruktive forslag til forbedringer af programmerne.

Offentlig tv og radio er blevet en bærebjælke i kampen mod misinformation, og det er nu mere end nogensinde nødvendigt, at denne institution fortsætter med at opretholde sin funktion som et objektivt og pålideligt informationscenter. I en tid hvor alternative kilder til information ofte er farvet af ideologi og økonomiske interesser, står offentlig mediekanal som et symbol på den demokratiske værdi af fri og objektiv presse.

Hvordan de velhavende libertarianere i USA former politik og samfundsstruktur

I en tid hvor den politiske magt i høj grad er koncentreret i hænderne på en lille, ekstremt velhavende gruppe, er det ikke kun de store industrimagnater, der har indflydelse på samfundsstrukturen, men også den ideologi de fremmer. Fra 1930'erne og frem har velhavende konservative og libertarianske grupper kæmpet imod den offentlige regulering, der blev introduceret under New Deal, og på trods af initial modstand har deres indflydelse vokset sig massiv. Det er et mønster, der har formet den økonomiske og politiske diskurs i USA, og hvis virkning strækker sig langt ud over landets grænser.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev en af de mest markante modstandere af New Deal de velkendte DuPont-familien, som kæmpede mod enhver form for regulering, især børnearbejdslovgivning. Denne modstand blev senere til en større, ideologisk kamp for fri markedsøkonomi, som blev populariseret af den østerrigske skoles økonomer. De fremstillede fri markedskapitalisme som en moralsk og højlydt kamp for "frihed", hvor hovedmålet var at beskytte ejendom og undgå statslig indblanding. Selvom denne ideologi aldrig har vundet større folkelig opbakning i sin rene form, har den fået en betydelig gennemslagskraft blandt de rige og magtfulde, som ser en stor fordel i at undgå regulering og bevare deres økonomiske position.

En af de mest markante donorer til Koch-netværket er James Arthur Pope, CEO for Variety Wholesalers, der har givet millioner af dollar til konservative organisationer som Civitas Institute og John Locke Foundation. På samme måde som Koch-familien har Pope et regionalt fokus, idet han koncentrerer sin indsats i North Carolina, hvor han har været med til at forme politiske strategier, der understøtter en liberal økonomisk agenda. Hans rolle minder om den, Koch-netværket spiller på nationalt niveau, og den metoder, de bruger til at organisere velhavende donorer, skaber et konsortium, som har stor indflydelse på politiske beslutninger.

En anden vigtig aktør i denne bevægelse er DeVos-familien, som er tæt knyttet til Koch-netværket. DeVos-familien, herunder Amway-medstifter Richard DeVos og hans svigerdatter Betsy DeVos, tidligere undervisningsminister i Trump-administrationen, har finansieret en lang række libertarianske og konservative initiativer. Deres støtte til grupper som FreedomWorks og Mercatus Center har bidraget til at fremme ideen om et samfund uden statslig regulering og med større frihed for markedet. DeVos-familiens indsats er især koncentreret i Michigan, og de arbejder aktivt på at ændre politiske forhold i staten.

Det er vigtigt at bemærke, at disse aktører ikke kun er interesseret i at støtte kandidater i valgkampe, men også i at fremme en ideologi, der kan sikre deres vision på længere sigt. De bygger ikke blot et netværk af politiske alliancer, men skaber også en social solidaritet blandt de velhavende, som deler værdier og ideologiske overbevisninger. Dette netværk af rige donorer og tænkere skaber en øget koncentration af magt, som gør det muligt for dem at diktere den politiske dagsorden og undergrave demokratiske institutioner, der står i vejen for deres vision om et samfund domineret af frie markeder.

I dag er disse ideologier og politiske bevægelser ikke kun et amerikansk fænomen, men en global tendens. Mange af de grupper og netværk, der blev etableret i USA, har nu udvidet sig til andre dele af verden, hvor de arbejder for at fremme en fri markedsøkonomi uden regulering. De ideer, som Friedrich von Hayek og andre økonomer fra den østerrigske skole promoverede i midten af det 20. århundrede, er blevet kernen i et globalt forsvar for markedsfrihed, der søger at omforme samfundet i et radikalt nyt billede.

For at forstå, hvordan disse bevægelser fungerer, er det nødvendigt at se på, hvordan de bruger økonomisk magt til at skabe langsigtede strategier, der underminerer statslige institutioner og skaber en økonomi, hvor markedsmekanismerne er de eneste, der bestemmer. Dette er en vigtig forståelse for at kunne vurdere de politiske og økonomiske ændringer, vi ser i mange lande i dag, hvor der er en stigende tendens til at favorisere de rige på bekostning af bredere samfundsinteresser.