Når du udvikler Android-applikationer, er håndtering af eksterne opbevaringssystemer et vigtigt aspekt, som kan hjælpe med at udvide appens funktionalitet ved at give brugerne mulighed for at gemme og få adgang til filer uden for appens interne lager. Denne tilgang kræver dog specifik håndtering for at sikre korrekt læsning og skrivning af filer, samt for at kontrollere tilgængeligheden og status for det eksterne opbevaringssystem. I denne sektion gennemgår vi, hvordan man arbejder med eksterne opbevaringssystemer, herunder hvordan man tjekker tilgængeligheden af eksternt lager, og hvordan man kan læse og skrive filer.

For at komme i gang skal du oprette et nyt projekt i Android Studio og give det navnet "ExternalStorageFile". Vælg standardindstillingerne for telefoner og tablets, og vælg "Empty Activity", når du bliver bedt om at vælge aktivitets type. Layoutet vil være det samme som i den tidligere opskrift, så du kan enten kopiere og indsætte det, hvis du allerede har skrevet det, eller bruge layoutet fra trin 1 i den forrige opskrift, som beskæftiger sig med læsning og skrivning til internt lager.

Når du har layoutet klar, er det første skridt at tilføje nødvendige tilladelser i AndroidManifest.xml-filen for at kunne få adgang til og skrive til ekstern opbevaring. Dette kan gøres ved at tilføje den relevante tilladelse til manifestet.

Herefter skal vi i vores Activity-fil tilføje nogle globale variabler, som vi vil bruge til at arbejde med filerne. For eksempel, opret en konstant for filnavnet og en EditText, hvor brugeren kan indtaste data. Det er også nødvendigt at definere metoder til at kontrollere, om ekstern opbevaring er tilgængelig og skrivbar. Dette gøres ved hjælp af isExternalStorageWritable() og isExternalStorageReadable() metoderne, som tjekker opbevaringssystemets tilstand.

Når du har konfigureret disse metoder, kan du begynde at skrive metoderne til at læse og skrive filer til den eksterne opbevaring. For eksempel kan writeFile()-metoden kontrollere, om opbevaringen er skrivbar, og derefter skrive data fra EditText til en fil på den eksterne lagerenhed. Ligeledes kan readFile()-metoden læse indholdet af en fil fra ekstern opbevaring og vise det i EditText.

Forskellen mellem intern og ekstern opbevaring er primært, at vi skal sikre os, at ekstern opbevaring er tilgængelig, før vi prøver at få adgang til den. Dette kan gøres med de metoder, der er nævnt tidligere, hvilket gør det muligt at forhindre problemer som at forsøge at skrive til en ikke-tilgængelig lagerenhed.

Det er også vigtigt at bemærke, at vi ikke bør hardkode stien til eksternt lager, da stien kan variere afhængigt af enhedens operativsystem og hardware. I stedet bør vi bruge getExternalStorageDirectory(), som automatisk giver adgang til den korrekte sti. Denne praksis hjælper med at undgå kompatibilitetsproblemer mellem forskellige Android-versioner og enheder.

Ud over grundlæggende filhåndtering, som at læse og skrive filer, kan du også have brug for at arbejde med specifikke mapper på ekstern opbevaring, f.eks. Musik eller Ringetoner. Android giver metoder som getExternalStoragePublicDirectory() til at få adgang til disse offentlige mapper. Hvis du skal kontrollere, om der er tilstrækkelig plads på lageret, kan du bruge metoden getFreeSpace() for at sikre, at der er nok ledig plads til filerne.

En anden nyttig funktion er muligheden for at slette filer ved hjælp af delete() metoden, som kan anvendes på en File-objekt. Hvis du ønsker at oprette eller slette mapper på ekstern opbevaring, kan du bruge metoderne mkdir() og delete() for at håndtere mappestrukturer. Det er også muligt at forhindre, at dine filer bliver indskrevet i systemets galleri ved at oprette en tom fil med navnet .nomedia i mappen, hvor filerne er placeret. Dette forhindrer mediescanneren i at inkludere dem i f.eks. billedgallerier.

Når man arbejder med filer i Android, er der to hovedmetoder til at inkludere filer i din applikation: "Raw" og "Assets" mapperne. Hver metode har sine egne fordele afhængigt af dine behov. Raw-mappen er nemmere at bruge, da den giver adgang til filer via en ressource-ID, f.eks. R.raw.filename. Den bruges ofte til mediefiler som MP3 eller MP4. På den anden side kræver Asset-mappen ikke en ressource-ID og giver mere fleksibilitet, da du kan få adgang til filerne via deres filnavne.

Endelig er det vigtigt at forstå de forskelle, der findes i systemets opbevaringsstruktur. Androids ekstern opbevaring kan variere fra enhed til enhed, og derfor skal alle applikationer, der arbejder med ekstern opbevaring, tage højde for disse forskelle. At bruge de relevante Android API-metoder til at håndtere disse forskelle er den bedste tilgang for at sikre kompatibilitet på tværs af enheder.

Hvordan man arbejder med enhedens orientering og sensordata i Android

I Android-udvikling er håndtering af enhedens orientering og sensordata en essentiel del af brugeroplevelsen. Dette er især vigtigt, når du udvikler applikationer, der involverer brugerinteraktion, grafik eller kamera. Der er flere måder at opnå information om enhedens orientering og rotation, samt hvordan du kan reagere på ændringer af disse i din app.

Når en enhed roteres, kan applikationen ændre sin visning automatisk for at tilpasse sig den nye orientering. Android-håndterer som regel denne opgave selv og opdaterer layoutet, når enhedens orientering ændres. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at deaktivere denne automatiske håndtering for at få mere kontrol over, hvordan applikationen reagerer på orienteringsændringer. Dette gøres ved at tilføje en konfiguration til din Activity i Android Manifestet, hvilket giver dig besked, når orienteringen ændres. Dette gør det muligt for udvikleren at håndtere ændringerne manuelt i stedet for at lade Android styre dem automatisk.

For at deaktivere den automatiske opdatering af layoutet ved orienteringsændringer kan følgende attributter tilføjes i din AndroidManifest.xml-fil:

xml
android:configChanges="keyboardHidden|orientation|screenSize"

Når en af disse konfigurationer ændres (f.eks. ændringer i tastaturstatus, skærmorientering eller skærmstørrelse), vil systemet underrette appen gennem metoden onConfigurationChanged(). Denne metode modtager et Configuration-objekt, som indeholder oplysninger om den nye orientering af enheden.

Et eksempel på en sådan metode, som håndterer orienteringsændringer, kunne se således ud:

java
public void onConfigurationChanged(Configuration newConfig) {
    super.onConfigurationChanged(newConfig);
    int orientation = newConfig.orientation;
    switch (orientation) {
        case Configuration.ORIENTATION_LANDSCAPE:
            Toast.makeText(this, "Landskabsorientering", Toast.LENGTH_SHORT).show();
            break;
        case Configuration.ORIENTATION_PORTRAIT:
            Toast.makeText(this, "Portrætorientering", Toast.LENGTH_SHORT).show();
            break;
        case Configuration.ORIENTATION_UNDEFINED:
            Toast.makeText(this, "Udefineret orientering", Toast.LENGTH_SHORT).show();
            break;
    }
}

Her vil onConfigurationChanged() metoden blive kaldt, hver gang enhedens orientering ændres, og appen vil vise en besked baseret på den nye orientering.

Der er dog et vigtigt aspekt at bemærke, når man arbejder med orienteringsændringer: selvom vi kan deaktivere den automatiske opdatering af layoutet, betyder det ikke, at applikationen ikke kan blive underbrudt eller afsluttet. Android kan stadig afslutte applikationen eller sende den i baggrunden, hvilket betyder, at det er vigtigt at gemme applikationens tilstand korrekt. En app, der ikke gemmer sin tilstand ordentligt, kan føre til en dårlig brugeroplevelse, når orienteringen ændres.

En anden nyttig funktion er muligheden for at få den aktuelle enhedsrotation. Dette kan være nyttigt, når du arbejder med kameraet og billeder, da billeder og videoer kan være roteret i henhold til enhedens orientering. I sådanne tilfælde kan følgende metode bruges til at få den nuværende rotation:

java
int rotation = getWindowManager().getDefaultDisplay().getRotation();

Denne metode returnerer en værdi, der angiver den aktuelle rotationsvinkel af enheden. Værdierne kan være én af følgende:

  • Surface.ROTATION_0

  • Surface.ROTATION_90

  • Surface.ROTATION_180

  • Surface.ROTATION_270

Disse rotationer kan hjælpe med at justere billeder og videoer, så de vises korrekt, uanset enhedens nuværende orientering. For eksempel, hvis en enhed er i landskabsorientering, og et billede er taget i portrætorientering, kan rotationen være ROTATION_90 eller ROTATION_270.

For at arbejde med orientering og sensordata korrekt i Android er det vigtigt at forstå, at det ikke kun handler om at registrere orienteringen, men også om at håndtere den på en måde, der gør applikationen stabil og brugervenlig. Android giver flere mekanismer til at håndtere orienteringsændringer, og ved at bruge disse effektivt kan udvikleren skabe en mere pålidelig og optimeret app.

Endvidere bør udviklere altid tage højde for de forskellige scenarier, hvor orientering og rotation spiller en rolle, såsom kameraapplikationer, hvor billeder kan blive roteret afhængigt af enhedens position. For at undgå visuelle problemer og opnå en korrekt brugeroplevelse bør du altid implementere funktioner, der tager højde for orienteringen på enheden.

Hvordan Håndterer Man Resultater og Bevarer Aktivitetens Tilstand i Android?

At håndtere resultater fra en aktivitet og sikre, at en aktivitet husker sin tilstand, er to grundlæggende funktioner, der er essentielle for en god brugeroplevelse på mobile enheder. Disse processer er især vigtige i Android-applikationer, da systemet ofte kan afslutte apps for at frigøre ressourcer, og brugeren kan blive afbrudt eller ændre skærmretning. At forstå, hvordan man arbejder med startActivityForResult() og tilstandshåndtering, kan hjælpe med at opbygge robuste apps, der reagerer korrekt på disse dynamiske ændringer.

For at hente et resultat fra en aktivitet, benyttes metoden startActivityForResult(). Denne metode giver os mulighed for at starte en aktivitet og få et resultat tilbage, som kan bruges i den oprindelige aktivitet. For at implementere dette kræves der kun få ændringer i koden.

Når man starter en aktivitet og ønsker et resultat, kan vi ændre den metode, der håndterer aktivering af en aktivitet. I eksemplet, hvor vi kalder en anden aktivitet, tilføjes koden:

java
public void onClickSwitchActivity(View view) {


    EditText editText = (EditText)findViewById(R.id.editTextData);
    String text = editText.getText().toString();
    Intent intent = new Intent(this, SecondActivity.class);
    intent.putExtra(Intent.EXTRA_TEXT, text);
    startActivityForResult(intent, 1);
}

Denne kode starter SecondActivity og sender en ekstra data med via en Intent. Når aktiviteten er afsluttet, skal vi håndtere resultatet. Det gøres med metoden onActivityResult():

java
@Override


protected void onActivityResult(int requestCode, int resultCode, Intent data) {
    super.onActivityResult(requestCode, resultCode, data);
    if (resultCode == RESULT_OK) {
        Toast.makeText(this, Integer.toString(data.getIntExtra(REQUEST_RESULT, 0)), Toast.LENGTH_LONG).show();
    }
}

I SecondActivity skal vi sørge for at sende et resultat tilbage til den oprindelige aktivitet ved at bruge setResult():

java
public void onClickClose(View view) {


    Intent returnIntent = new Intent();
    returnIntent.putExtra(MainActivity.REQUEST_RESULT, 42);
    setResult(RESULT_OK, returnIntent);
    finish();
}

Det er vigtigt at huske, at result

Hvordan træffe svære beslutninger under pres?
Hvordan en Hollywood-skandale kan blive en politisk handling
Hvordan skaber man illusioner gennem fantasi og begreber?
Erklæringens Politisk-moralske Udfordringer: Trump og Golanhøjderne