Hvordan man opretter en genvej og en App Widget på startskærmen

Når du har fået de nødvendige tilladelser på plads, er oprettelsen af en genvej på startskærmen en ret ligetil opgave. Når knappen trykkes, oprettes der et nyt intent kaldet: shortcutIntent. Dette er det intent, der vil blive kaldt, når ikonet på startskærmen trykkes. Der oprettes derefter et andet intent, installIntent, som er ansvarligt for den faktiske oprettelse af genvejen.

Hvis du ønsker at fjerne genvejen, skal du bruge en anden tilladelse: i stedet for at bruge INSTALL_SHORTCUT-handlingen skal du angive følgende handling: com.android.launcher.action.UNINSTALL_SHORTCUT.

Oprettelse af en App Widget på startskærmen

Når vi begynder at dykke ned i koden til at oprette en App Widget, er det vigtigt at forstå, at der er tre nødvendige og én valgfri komponenter. Først og fremmest skal der være en AppWidgetProviderInfo-fil, som er en XML-ressource, der beskrives senere. Der skal også være en AppWidgetProvider-klasse, som er en Java-klasse. Dernæst skal der være en standard layout XML-fil til visningen, og der er visse restriktioner, som vi senere vil gennemgå. Den sidste komponent, som er valgfri, er App Widget-konfigurationsaktiviteten, som åbnes, når widget'en tilføjes, for at indstille konfigurationsmuligheder.

AppWidgetProvider skal også deklareres i AndroidManifest-filen. Eftersom AppWidgetProvider er en hjælpeklasse baseret på BroadcastReceiver, skal den deklareres i manifestet med et <receiver>-element. Her er et eksempel på en manifestindgang:

xml
Copy code
<receiver android:name=".HomescreenWidgetProvider">

    <meta-data
        android:name="android.appwidget.provider"
        android:resource="@xml/appwidget_info" />
</receiver>

Meta-data henviser til AppWidgetProviderInfo-filen, som placeres i res/xml-mappen. Et eksempel på en AppWidgetProviderInfo.xml-fil kunne se sådan ud:

xml
Copy code
<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>

<appwidget-provider xmlns:android="http://schemas.android.com/apk/res/android"

    android:minWidth="180dp"
    android:minHeight="180dp"
    android:updatePeriodMillis="86400000"
    android:initialLayout="@layout/widget"
    android:previewImage="@drawable/widget_preview"
    android:resizeMode="horizontal|vertical"
    android:minResizeWidth="80dp"
    android:minResizeHeight="80dp" />

De vigtigste attributter, der er tilgængelige i AppWidgetProviderInfo-filen, omfatter:

• minWidth: Standardbredde, når widget'en placeres på startskærmen.

• minHeight: Standardhøjde, når widget'en placeres på startskærmen.

• updatePeriodMillis: Intervallet, der definerer, hvor ofte onUpdate() metoden skal kaldes (i millisekunder).

• initialLayout: Layoutet for widget'en.

• previewImage (valgfri): Et billede, der vises, når man gennemgår App Widgets.

• configure (valgfri): Aktiviteten der startes for konfiguration.

• resizeMode (valgfri): Flags der angiver mulighed for at ændre størrelsen - vandret, lodret eller ingen.

• minResizeWidth og minResizeHeight (valgfri): Minimumsstørrelse for ændring af størrelsen.

• widgetCategory (valgfri): Android 5+ understøtter kun startskærmswidgets.

AppWidgetProvider-klassen udvider BroadcastReceiver, og derfor bruges <receiver>-elementet til at deklarere den i manifestet. Da AppWidgetProvider er en BroadcastReceiver, modtager den systemets broadcast-hændelser, men klassen filtrerer disse hændelser ned til dem, der er relevante for en App Widget.

AppWidgetProvider-klassen udsætter flere metoder, som alle spiller en vigtig rolle i widget'ens livscyklus:

• onUpdate(): Kaldt, når widget'en initialt oprettes og på de intervaller, der er angivet.

• onAppWidgetOptionsChanged(): Kaldt, når widget'ens størrelse ændres.

• onDeleted(): Kaldt, når widget'en fjernes.

• onEnabled(): Kaldt, når den første widget placeres (ikke kaldt ved tilføjelse af den anden eller efterfølgende widgets).

• onDisabled(): Kaldt, når den sidste widget fjernes.

• onReceive(): Kaldt ved hver hændelse, der modtages, herunder de tidligere nævnte hændelser. Denne metode overskrides normalt ikke, da den standardimplementerede kun sender de relevante hændelser.

Det sidste nødvendige komponent er layoutet. RemoteViews understøtter kun et begrænset sæt af layouts. Da en App Widget er en Remote View, understøttes kun følgende layouts:

• FrameLayout

• LinearLayout

• RelativeLayout

• GridLayout

Og de følgende widgets kan bruges:

• AnalogClock

• Button

• Chronometer

• ImageButton

• ImageView

• ProgressBar

• TextView

• ViewFlipper

• ListView

• GridView

• StackView

• AdapterViewFlipper

Før vi dykker ned i kodningen, skal vi først oprette et nyt projekt i Android Studio og kalde det "AppWidget". Vælg standardindstillingerne for telefon og tablet og vælg "Empty Activity" som aktivitetstype, når du bliver bedt om at vælge aktivitetstype.

Hvad bør læseren forstå?

Det er vigtigt at forstå, at App Widgets er mere end bare små visuelle elementer på startskærmen; de er interaktive komponenter, der kan opdatere sig selv og reagere på brugerinteraktion. Design af en effektiv widget kræver forståelse af både brugerens behov og systemets begrænsninger. Derudover er det nødvendigt at tage højde for, at widgets ikke altid opdateres i realtid, men i stedet baseres på intervaller, hvilket betyder, at de skal optimeres for at undgå overforbrug af systemressourcer.

Når du arbejder med widgets, er det vigtigt at overveje deres størrelse og hvordan de skal opføre sig, når de ændrer størrelse. Hvilke funktioner widget'en tilbyder, og hvordan den tilpasser sig brugeren, bør spille en central rolle i udviklingen. Dette kræver ofte testning på tværs af forskellige skærmstørrelser og Android-versioner for at sikre, at widget'en fungerer korrekt i alle tilfælde.

Hvordan implementere notifikationer i Android: Fra visuelle til ikke-visuelle metoder

Den første kategori af notifikationer, som vi vil gennemgå, er ikke-visuelle. Dette omfatter brugen af lys, vibration og lyd for at tiltrække brugerens opmærksomhed. I denne sammenhæng kan du for eksempel bruge enheden’s LED-lys, vibrere telefonen eller afspille en ringetone for at indikere, at der er noget vigtigt.

Vibration: En anden metode er at få telefonen til at vibrere. Dette kan bruges som en taktil feedback til brugeren, for eksempel når en bruger trykker på en knap i en app. Det er en effektiv måde at indikere en handling, som kræver brugerens opmærksomhed.

Lyd: Afspilning af en standard notifikationslyd, som f.eks. en ringetone, kan være en anden måde at informere brugeren på. Dette er særlig nyttigt, når brugeren ikke har telefonen i hænderne, men er i nærheden af enheden.

Den næste kategori er visuelle notifikationer, som omfatter Toasts, Dialogbokse og Statusbar-notifikationer. Disse metoder giver ikke kun en lydlig eller taktil feedback, men de kommunikerer også information visuelt til brugeren. En Toast er en kortfattet besked, der vises på skærmen og automatisk forsvinder efter et par sekunder. AlertDialog bruges til at vise en mere interaktiv besked, der kræver brugerens respons, som f.eks. en bekræftelse. ProgressDialog anvendes til at vise en aktiv handling, der tager tid, som når en app loader data eller venter på en netværksforbindelse.

En af de mest anvendte metoder til notifikationer er gennem Statusbar-notifikationer. Disse notifikationer gør det muligt for appen at vise beskeder i statuslinjen, selv når appen ikke er i forgrunden. Dette kan være nyttigt til at holde brugeren opdateret om baggrundsaktiviteter som f.eks. musikafspilning, chats eller systemopdateringer.

For at implementere disse notifikationer i en Android-app, kan du bruge både Java og XML til at definere de nødvendige UI-komponenter og funktionalitet. Eksempelvis kan du i en simpel app, som illustrerer brugen af lys, lyd og vibration, oprette knapper til at aktivere disse funktioner. Det er nødvendigt at sikre, at din app har de nødvendige tilladelser i manifestet, f.eks. tilladelse til at bruge kameraet for at aktivere lommelygten eller adgang til vibrationstjenesten.

Det er dog ikke kun tekniske detaljer, der er vigtige for effektiv implementering af notifikationer. Det er afgørende at bruge disse funktioner sparsomt og kun i situationer, hvor de virkelig tilføjer værdi for brugeren. Overdreven brug af notifikationer kan hurtigt blive irriterende og føre til, at brugeren afinstallerer appen. Det er derfor vigtigt at give brugeren mulighed for at tilpasse notifikationsindstillingerne, så de kan vælge, hvilke typer notifikationer de ønsker at modtage.

En vigtig overvejelse, når du arbejder med notifikationer, er at overholde de retningslinjer for design og brugeroplevelse, som Google anbefaler. Når du designer notifikationer, skal du sikre dig, at de er klare, letforståelige og ikke forstyrrer brugerens interaktion med appen unødvendigt. En god notifikation bør være informativ og hjælpe brugeren med at forstå, hvad der sker, uden at være påtrængende.

Når du arbejder med databaseladning i Android, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan data håndteres i baggrunden. Brug af Loaders til at indlæse data fra en Content Provider er en effektiv metode til at håndtere lange operationer, uden at blokere brugerens interface. For at opdatere data i baggrunden kan du bruge metoder som restartLoader() og sikre, at brugeren altid ser den nyeste information, når den er tilgængelig. Det er også vigtigt at huske, at når en loader nulstilles, skal eventuelle gamle referencer til data som en cursor sættes til null for at undgå hukommelseslækager.