Hvordan kan Iwi-data blive mere relevante og præcise for Māori-samfundet?

De anslåede iwi-befolkningsantal blev først offentliggjort i juni 2021, mere end tre år efter at folketællingen fra 2018 blev startet. Udover den betydelige forsinkelse havde estimaterne store begrænsninger. Et væsentligt problem var, at de ikke blev offentliggjort som officielle data, hvilket gjorde det umuligt at sammenligne dem pålideligt med tidligere års folketællinger. Desuden var data kun tilgængelige for et begrænset antal variabler, som f.eks. alder og køn, men ikke i kombination. Kvaliteten af dataene varierede fra moderat til dårlig, afhængigt af, hvordan de blev anvendt. Desuden steg usikkerheden i dataene, jo mindre befolkningsgruppen var, hvilket betød dårligere kvalitet af dataene for mindre iwi.

Dataene, der er tilgængelige gennem Te Whata, er hovedsageligt aggregerede data – de indeholder ikke de-anonymiserede mikrodata, men er designet til at kunne håndtere mere komplekse data, hvis det bliver nødvendigt i fremtiden. De fleste iwi-data, der er tilgængelige på platformen, som f.eks. folketællingsdata, data fra Ministeriet for Uddannelse og skøn fra den nationale Māori velfærdundersøgelse Te Kupenga 2013, kan også findes på forskellige agenturers websteder. Men Te Whata er særligt kurateret med et iwi-publikum for øje. Platformen er mere intuitiv, visuelt drevet, og data præsenteres i form af nøgleindikatorer og diagrammer snarere end tabeller. Den indeholder også fleksibilitet til at lade iwi-analytikere lave sammenligninger med andre befolkningsgrupper, f.eks. den nationale befolkning i Aotearoa eller den samlede Māori-befolkning. Iwi-information managers, som er udpeget af Iwi Authority, har adgang til og kan tilpasse deres egne dashboards for at fortælle deres egne datahistorier og integrere dem i deres rapportering.

Denne tilpassede, lukkede adgange-funktionalitet viste sig at være uundværlig under COVID-19-pandemien, hvor iwi kunne få adgang til data fra Ministeriet for Sundhed om Māori-vaccinationsrater, så de kunne målrette deres vaccinationsindsats på gadeniveau. Det demonstrerede, hvordan iwi kan anvende de data, de har adgang til, til at handle i deres egne samfund, hvilket også illustrerer, hvordan sådan data kan styrke iwi's autonomi i at håndtere deres befolkningsoplysninger.

På trods af fremskridtene med Te Whata og et skift mod mere tilpasset datatilgang, rejser spørgsmålet sig om, hvorvidt Stats NZ har opnået en mere præcis og meningsfuld tilgang til at indsamle data for Māori. For nogle kan folketællingen virke som en objektiv videnskabelig øvelse i at tælle befolkningen, men som dette kapitel viser, er folketællingsprocesser politiske, og statistikker er aldrig produceret i et værdifrit vakuum. Når opgørelser er knyttet til en bestemt identitet – hvad enten det er etnicitet, oprindelse, iwi-tilhørsforhold, religion eller køn – vil de konceptuelle udfordringer kun forværre statistikkernes kompleksitet.

Med den stigende opfordring til Indfødt Data Souverænitet i Aotearoa og udgivelsen af Māori Data Governance Model er der åbnet muligheder for at overveje en overgang fra regeringsindsamlede stammedata til en mere selvdefineret indsamling af data fra stammerne selv. De udfordringer, der er opstået i forbindelse med 2023-folketællingen, hvor responstraten for Māori var lavere end ønsket, kan kun fremskynde denne udvikling. Globale faldende svarprocenter, sammen med problemerne i tidligere folketællinger, tyder på, at folketællingens fremtid er usikker. En overgang til et administrativt baseret censussystem synes uundgåelig, hvilket vil kunne muliggøre et mere økonomisk effektivt system, men som samtidig åbner nye muligheder for tribaliserede dataindsamlingssystemer, der i højere grad bygger på Māori-traditioner som whakapapa.

Erkendelse af Māori-identiteter i New Zealands officielle statistikker: Udfordringer og Perspektiver

Den centrale udfordring i målingen og indsamlingen af Māori-data i New Zealand ligger i, hvordan man bedst fanger og respekterer Māori-samfundets egne forståelser af identitet og tilhørsforhold. Dette kræver en betydelig ændring i den måde, som officielle statistikker indsamles på. Inden for dette rammeværk er det afgørende at forstå ikke blot den tekniske implementering af dataindsamlingsmetoder, men også de kulturelle forventninger, der er knyttet til Māori-identiteter.

Tikanga Māori og de fundamentale værdier, som det repræsenterer, bør udgøre en grundlæggende del af den statistiske proces. Dette omfatter nødvendigheden af at erkende, at Māori-samfundet ikke nødvendigvis ser sig selv i de kategorier og definerede rammer, som er fastsat af traditionelle statistiske modeller. Den vigtigste test for New Zealands regering vil være, om den er villig til at lade iwi (stammer) selv definere og lede, hvordan deres egne data bliver oprettet og anerkendt.

Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at allerede tilbage i 2006, under FN’s Permanente Forum om Urfolksspørgsmål, blev det slået fast, at officielle data burde bedre afspejle de oprindelige befolkningers egne erfaringer og informationsbehov. Dette betyder, at det er minimum, at stammerne bør have ret til at definere deres egne demografiske parametre, herunder hvordan man håndterer identifikation og opgørelse af folk i forhold til de specifikke kulturelle og sociale strukturer, de tilhører.

I de seneste år har udviklingen i dataindsamling i New Zealand reflekteret en større opmærksomhed på disse spørgsmål. Stats NZ’s “digital-first” model, som introducerede online-registrering af folketællinger, har for eksempel givet mulighed for, at Māori-husholdninger kan vælge, hvordan de vil identificere sig, og om de vil have assistance fra en feltarbejder. Der er dog et spørgsmål om, hvordan den data, der samles på denne måde, reelt afspejler den virkelige sammensætning af Māori-samfundet. Data- og metodespecifikationen, der er brugt i folketællingerne, er et resultat af et langt samarbejde med Māori-samfundet og iwi-ledergrupper, som Te Mana Raraunga og Data Iwi Leaders Group, men er stadig underlagt den bredere politiske og institutionelle kontrol fra den statslige myndighed.

På trods af de fremskridt, der er gjort, er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan data om iwi-affiliationer bliver håndteret. En væsentlig udfordring i denne proces er den måde, hvorpå man klassificerer og koder de svar, som Māori-gør i folketællingerne. For eksempel, i 2018 blev en udvidelse af spørgsmålene, der tidligere kun blev stillet til personer, der bekræftede deres Māori-afstamning, for at inkludere dem, der måske ikke kender deres præcise iwi tilhørsforhold. Denne tilgang åbner for en mere nuanceret tilgang til, hvordan vi forstår og repræsenterer Māori-identiteter i offentlige data.

Men selv med disse ændringer er der stadig væsentlige begrænsninger i den måde, data om Māori samles på. Selvom der er en øget bevidsthed om vigtigheden af at anerkende Māori-identiteter på et kulturelt niveau, viser undersøgelser af dataindsamling stadig, at det er svært at få præcise og pålidelige data om mindre veldefinerede iwi eller dem, der har usikkerhed omkring deres tilknytning. Dette er et område, der kræver yderligere forbedringer i både dataindsamlingsmetoder og kodningsteknikker.

Forståelsen af, hvad det vil sige at have en Māori-identitet i det moderne New Zealand er i sig selv et komplekst fænomen, der rækker ud over statens definitioner og statistiske kategorier. Det er nødvendigt at overveje den kulturelle og sociale betydning af Māori-identiteter i lyset af landets historie og den fortsatte udvikling af Māori-samfundet. Dette betyder, at en fuldstændig og retfærdig repræsentation af Māori i statistikker ikke kun handler om at få teknisk præcise data, men også om at sikre, at de værdier og traditioner, der ligger til grund for Māori-samfundet, er respektfuldt og korrekt indarbejdet i den statistiske proces.

Det er også vigtigt at forstå, at i et bredere perspektiv er anerkendelsen af Māori som selvstændige og aktive deltagere i dataindsamlingen ikke kun et spørgsmål om præcise tal. Det handler om at give Māori-samfundet kontrol over deres egne data, så de kan anvende disse oplysninger til at fremme deres interesser, forbedre deres velstand og opretholde deres kulturelle integritet. Det indebærer, at de får lov til at definere deres egne opfattelser af, hvad det betyder at tilhøre en iwi, samt hvordan de ønsker, at deres samfund og kultur skal afspejles i nationale statistikker.