Afhængighed defineres som en tilstand, hvor en person føler en tvang til at bruge en bestemt substans eller udføre en aktivitet, som har alvorlige konsekvenser for deres liv. Det er en kompleks og ofte usynlig proces, som udvikler sig over tid. I kapitel 5 præsenteres et værktøj, der kan hjælpe med at vurdere sandsynligheden for, at du er afhængig. Derudover vil vi se på risikofaktorerne, som spiller en væsentlig rolle i udviklingen af afhængighedsproblemer.
En af de vigtigste faktorer er din familiebaggrund. De holdninger, adfærdsmønstre og genetiske sårbarheder, du arver fra din familie, kan gøre dig mere eller mindre tilbøjelig til at udvikle en afhængighed. Dette gælder både for mentale og fysiske afhængigheder. Hvis din familie har en historie med afhængighed eller psykiske lidelser, kan du være mere udsat for at udvikle en lignende problematik.
Desuden er din villighed til at eksperimentere med risikable adfærdsmønstre en væsentlig indikator. Hvis du er en person, der søger spænding eller har en tendens til at tage risici, er du mere tilbøjelig til at eksperimentere med stoffer eller andre afhængighedsskabende adfærdsmønstre. Dette første eksperimenterende skridt kan vise sig at være det mest farlige, da det ofte leder til et mønster, der er svært at bryde.
Mentale tilstande som angst, depression og vrede spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af afhængighed. Hvis du har svært ved at kontrollere negative følelser, kan du være mere tilbøjelig til at ty til stoffer eller afhængighedsskabende adfærd for at regulere dine følelser. Alkohol eller overspisning kan blive brugt som midler til at dæmpe de svære følelser, og på den måde kan afhængigheden opstå som en copingmekanisme.
Valget af stoffer har også betydning. Nogle stoffer er mere afhængighedsskabende end andre. Dette er et aspekt, der vil blive nærmere udforsket i kapitel 5, hvor du kan finde oplysninger om de forskellige stofgruppers afhængighedspotentiale. Dette valg kan enten være en uskyldig handling i starten eller et resultat af en dybere indre uro.
Når det kommer til familie og venner af en person, der er afhængig, kan de ofte mærke, at noget er galt, selv uden at kende de præcise detaljer. Vigtige tegn på afhængighed er pludselige ændringer i humør og sociale vaner. Men den eneste måde at komme til bunds i problemet på er at have en ærlig samtale med den pågældende person. Det er vigtigt ikke at muliggøre afhængigheden. Dette betyder, at familiemedlemmer ikke bør hjælpe med at skjule konsekvenserne af afhængigheden, såsom at betale bøder eller sørge for bolig og ernæring. Selvom det kan virke som om disse handlinger beskytter den afhængige, forhindrer de personen i at ramme bunden, hvilket ofte er nødvendigt for at få hjælp.
Familien bør få professionel rådgivning om, hvordan de bedst kan håndtere afhængighed i en nær relation. Det er ofte svært at finde en balance mellem at hjælpe og muliggøre, og derfor er det afgørende at forstå, at det ikke er de bedste intentioner, men den rette tilgang, der hjælper. Dette vil blive behandlet nærmere i kapitel 18, hvor rådgivning til pårørende og venner bliver udforsket.
Når du står over for en afhængighed, er det vigtigt at passe på dine egne behov. Et venskab eller et familiemedlems afhængighed kan hurtigt overtage dit liv. Gentagne forsøg på at få den afhængige til at stoppe kan føre til, at du bliver desillusioneret og udmattet. Derfor bør du sikre dig, at du ikke forsømmer din egen trivsel i processen. Dette vil også blive diskuteret i kapitel 18, hvor det beskrives, hvordan du kan beskytte dig selv, mens du håndterer konsekvenserne af en nærtstående persons afhængighed.
Når du begynder at tænke på behandlingsmuligheder, opstår en lang række spørgsmål. Har du et afhængighedsproblem? Er du klar til behandling? Skal du indlægges for at komme sikkert gennem en afvænning? Er du i stand til at slippe af med den mentale afhængighed, når den fysiske er overstået? Hvad er dine behandlingsmuligheder, og hvem gennemgår denne type behandling? Alle disse spørgsmål og flere vil blive behandlet i bogens del 3, hvor de forskellige behandlingsmetoder og modeller bliver gennemgået.
Når du vælger behandlingsmetode, er det vigtigt at overveje flere faktorer: Har du tid og penge til at gennemgå et behandlingsforløb på en behandlingscenter? Mange centre kræver et minimum ophold på 28 dage. De tilbyder fordelen af at isolere dig fra sociale og miljømæssige triggere og giver dig mulighed for at lære af både professionelle og andre i behandlingen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det at komme sig over en afhængighed ikke nødvendigvis betyder, at du aldrig vil være i risiko for tilbagefald. Relapse er et almindeligt fænomen, og derfor kræver behandling ofte en langvarig og flerstrenget tilgang.
En af de mest kendte behandlingsmetoder er tolv-trinsprogrammet, som oprindeligt blev udviklet til alkoholisme, men som hurtigt blev udvidet til at omfatte andre afhængigheder. Selvom det er et populært og velkendt program, er det vigtigt at forstå, at selvhjælpsmetoder alene ikke altid er tilstrækkelige til at bryde en afhængighed. Ofte vil det være nødvendigt at starte med en mere intensiv behandling, for derefter at overgå til en kombination af forskellige behandlingsformer.
Afhængighed påvirker alle aspekter af livet, og det er ofte de psykologiske og sociale faktorer, der er sværest at håndtere. Det kan derfor være nødvendigt at kombinere behandlingsmetoder for at håndtere både de fysiske og mentale aspekter af afhængigheden.
Hvordan genkende afhængighed hos dig selv og andre?
En afhængighed begynder ofte som en uskyldig udforskning eller et forsøg på at få kontrol over følelser, smerte eller stress. Over tid kan det udvikle sig til et behov, hvor ens liv drejes rundt om den substans eller aktivitet, man er afhængig af. Dette behov kan hurtigt blive så dominerende, at andre vigtige aspekter af livet, som arbejde, familie eller sociale relationer, kommer i baggrunden. For at hjælpe med at identificere afhængighed, er det vigtigt at stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål.
Spørg dig selv: Tænker jeg på min foretrukne substans eller aktivitet først og på de andre aspekter af mit liv (som familie, arbejde) bagefter? Bruger jeg min foretrukne substans eller deltager i min foretrukne aktivitet næsten hver dag? Undlader jeg at gøre det, der normalt forventes af mig, på grund af afhængighed af en substans eller aktivitet? Risikerer jeg min personlige sikkerhed (eller i værste fald mine nærmestes sikkerhed) for at få fat i stoffer, alkohol eller deltage i min foretrukne aktivitet? Begynder min krop at crave den oplevelse, som substansen eller aktiviteten giver mig, så stærkt, at jeg føler, at jeg må have det? Et ja på noget af disse spørgsmål kan indikere en afhængighed. Jo flere ja-svar du giver, desto mere alvorlig er afhængigheden.
Når vi taler om stofafhængighed, er det vigtigt at forstå, hvordan stoffer kan være til stede i kroppen. Mængden af tid, det tager for et stof at blive opdaget i systemet, afhænger af flere faktorer: mængden og hyppigheden af stofbrug, hvor hurtigt stoffet absorberes i kroppen, hvor lang tid efter absorption sporstoffer af stoffet, kaldet metabolitter, forbliver i systemet, og hvor effektivt dit system er til at udskille fremmede stoffer. Metabolitter opbevares i kroppens fedtceller i varierende længder af tid og kan få dig til at fejle en narkotest flere uger eller endda måneder efter dit sidste stofbrug. Jo langsommere din krop metaboliserer stofferne, desto længere tid kan de forblive i systemet. Langsom metabolisme kan skyldes lav kropsvægt, alder, dårlig helbredstilstand og kort tid med brug af stoffet.
Der findes forskellige måder at teste for stoffer i kroppen på: urinprøve (den mest almindelige og billigste), hårfollikeltest (den mest præcise og dyre), blodprøve (en god og relativt billig metode), spytprøve (den mindst præcise og kan kun afsløre toksiner, der er indtaget for tre til fire dage siden) og breathalyzer (som bruges til at teste alkohol).
Når vi taler om afhængighed, bør vi også kigge på de forskellige typer af afhængigheder, som kan være både substansrelaterede og ikke-substansrelaterede. Nogle af de mest udbredte afhængigheder omfatter alkohol, stoffer, lægemidler og spil. I denne sammenhæng skal man være opmærksom på, hvordan disse afhængigheder kan udvikle sig og påvirke ens liv.
Alkohol – At drikke alkohol bliver til den eneste måde at føle sig “normal” på. Du drikker for at få det bedre, du drikker ofte i hemmelighed og alene. Du begynder at føle dig irriteret og utilfreds, hvis du ikke får din daglige drink, og du hader, når familie og venner kritiserer dit drikkemønster. Det er her, CAGE-testen kan være nyttig: Har du nogensinde følt, at du burde skære ned på dit drikkeri? Har du nogensinde følt dig irriteret over nogen, der kritiserer dit drikkeri? Har du nogensinde følt dig skyldig over dit drikkeri? Har du nogensinde drukket alkohol første ting om morgenen for at få styr på nerverne eller få afhjulpet tømmermænd?
Stoffer – Hvis du føler dig irritabel, rastløs eller nervøs hver dag og din første tanke om morgenen er at finde stoffer, har du et problem. Mange afhængige har en pålidelig kilde til deres stoffer, og risikoen for personlig skade bliver ofte ikke afskrækket. Hvis du risikerer din sikkerhed (eller dine nærmestes) for at få stoffer, er du i høj risiko for at være afhængig. Dit behov for stoffet kan føles så intens, at du får en fornemmelse af lettelse, bare ved at vide, at du snart vil få det.
Receptpligtig medicin – Hvis du “shopper” efter læger eller får flere recepter på de samme medikamenter, er du sandsynligvis afhængig. Særligt medicin som angstdæmpende midler, antidepressiva, sovepiller og smertestillende kan føre til afhængighed. Tolerance og afhængighed er kendetegnende for enhver form for stofmisbrug, og det er vigtigt at være opmærksom på, at læger muligvis utilsigtet overmedicinerer.
Spil – Spil giver et adrenalinboost, som kan blive vanedannende. Den spænding, du føler ved at vinde eller tabe, kan skabe en stærk afhængighed. Hvis du begynder at gamble for at føle dig “levende” og ikke længere for fornøjelsens skyld, har du mistet kontrollen. For en problematisk spiller betyder gevinster ikke meget, og du fortsætter med at spille, selv når det ikke giver nogen reel glæde.
Computer- og videospil – Computerspil kan være en flugt fra virkeligheden, hvor du kan være hvem du vil, uden konsekvenserne af den virkelige verden. Når spillet overtager dit liv og dine relationer, og du føler dig mere komfortabel med fremmede på internettet end med folk, du kender personligt, er det et tegn på afhængighed.
Afhængighed er et skjult og ofte tabubelagt problem, men det er vigtigt at forstå, hvordan det kan manifestere sig i mange former og på tværs af forskellige områder af livet. Uanset om det drejer sig om stoffer, alkohol, spil eller teknologi, er det afgørende at erkende problemet og tage skridt til at få hjælp, inden afhængigheden tager helt overhånd.
Hvordan Håndterer Man Tilbagefald og Forebygger Dem?
Et tilbagefald kan være en af de mest skræmmende begivenheder for en, der er i bedring fra en afhængighed. Det kan føles som et nederlag, som om al den hårde arbejde og indsats er blevet spildt. Men det er vigtigt at forstå, at et tilbagefald ikke nødvendigvis betyder, at hele bedringen er forbi. Faktisk er det en naturlig del af mange menneskers bedring, og det kan, hvis det håndteres korrekt, blive en lærerig oplevelse, der bidrager til stærkere modstandskraft i fremtiden.
Det første skridt i at forhindre et tilbagefald er at erkende, at risikoen altid vil være til stede. Følelsen af at have det godt, for eksempel, kan faktisk føre til tilbagefald. Mange mennesker i bedring indrømmer, at når de føler sig rigtig godt tilpas, kan de blive vildledt til at tro, at de nu er stærke nok til at engagere sig i deres vanedannende adfærd “bare én gang” – for sjov. Denne følelse af overmod er farlig. Når en afhængig adfærd først er genoplivet, er det ofte umuligt at stoppe uden større konsekvenser. Derfor er det vigtigt at have en strategi for at håndtere disse følelser og det forførende ønske om “bare én gang.”
En vigtig del af tilbagefaldsforebyggelsen er at udarbejde en forståelse af, hvad der forårsager dine risikable situationer og identificere de tanker og følelser, der typisk går forud for handlingerne, som fører til disse situationer. Det betyder at være ærlig over for sig selv og forstå, hvordan både indre og ydre faktorer kan udløse ønsket om at falde tilbage i gamle vaner. At have en plan for at ringe til en støttende person, når du føler trangen til at bruge, er et andet væsentligt skridt. At have flere personer, du kan ringe til, øger chancerne for at få den nødvendige støtte på det rigtige tidspunkt.
I denne proces er det også nyttigt at tænke på afhængighedens trængsler som noget, der kan sammenlignes med fysisk sult. Sult er naturlig, og din biologi er designet til at få dig til at spise, når du er sulten. Et afhængighedsbehov er derimod ikke naturligt, og derfor kan det, hvis det håndteres korrekt, langsomt falde i baggrunden.
En af de vigtigste faser i bedring fra et tilbagefald er at lære fra det. For at undgå fremtidige tilbagefald er det nødvendigt at udvikle en dyb forståelse af, hvorfor du faldt tilbage, hvad der udløste det, og hvilke tanker og følelser der førte dig til den situation. Det er også essentielt at tage ansvar for dine handlinger og undgå at skyde skylden på eksterne faktorer. Dette kan gøres ved at stille dig selv en række spørgsmål, der hjælper med at afdække årsagerne til tilbagefaldet. Hvem var involveret? Hvad præcist gjorde du? Hvornår og hvor fandt det sted? Og vigtigst af alt: Hvorfor gjorde du det?
Et af de største udfordringer ved at håndtere tilbagefald er at forstå, hvad der motiverede dig til at tage de beslutninger, du gjorde. Ofte kan det være følelser som vrede, kedsomhed eller frustration, der skubber en til at handle impulsivt og falde tilbage i gamle mønstre. I et konkret tilfælde som Garys, der relapsede efter seks år af renhed, var det hans følelser af afvisning og vrede, der førte ham tilbage til alkohol og stofbrug. Det er vigtigt at finde de underliggende følelsesmæssige faktorer, der gør dig sårbar, så du kan tackle dem direkte.
Når du begynder at forstå dine egne mønstre, kan du begynde at arbejde på at forhindre dem i at gentage sig. Det handler om at udvikle færdigheder som selvkontrol, hvordan man håndterer cravings og hvordan man slapper af i stressede situationer. Det handler også om at arbejde med de følelsesmæssige problemer, der ofte ligger til grund for afhængighed, og hvordan man kan håndtere dem uden at ty til destruktive adfærdsmønstre.
Gary’s historie illustrerer, hvordan selv små handlinger, som at tage ansvar for sine handlinger og kommunikere med dem omkring sig, kan hjælpe med at forhindre fremtidige tilbagefald. Efter hans tilbagefald indså han, at han havde handlet impulsivt og undladt at række ud efter hjælp. I fremtiden talte han med ejeren af sin lokale bar og lavede en aftale om, at han ikke ville blive serveret, når han kom der, hvilket var et skridt mod at tage kontrol over situationen.
Tilbagefald er en del af bedring, men det betyder ikke, at du har fejlet. Det vigtigste er at reagere hurtigt, når du mærker tegn på tilbagefald – både de små skridt (slips) og de større tilbagefald. At få hjælp tidligt kan gøre en stor forskel. Det er vigtigt at have et netværk af mennesker omkring dig, som du kan stole på, og som vil støtte dig, når du har det svært. I tilfælde af sværere afhængigheder kan medicin som antidepressiva eller andre behandlingsmuligheder være nyttige til at reducere trangen. Det er altid en god idé at konsultere en læge, som kan hjælpe dig med at finde den rette behandling.
Endelig, hvis du føler håbløshed eller fristelsen bliver for stor, er det afgørende at række ud. Uanset hvad der sker, er det ikke et tegn på svaghed at søge hjælp; tværtimod er det en styrke at tage ansvar og få støtte. Det er et vigtigt skridt i at vende tilbage på sporet og fortsætte med din bedring.
Hvordan kan du holde fast i håbet gennem afhængighedens udfordringer?
At håndtere afhængighed i ens nærmeste kreds er en prøvelse, der kræver både tålmodighed og realistisk optimisme. Mange har en tendens til at blive fanget i fantasifuld optimisme, der bygger på ønsketænkning og håb, men denne form for optimisme kan føre til skuffelser, da den ofte ignorerer de svære realiteter. Realistisk optimisme derimod, baseres på en ærlig vurdering af situationen og en vedholden tro på, at en positiv løsning kan opnås gennem vedholdenhed og konkrete handlinger. For dem, der står tæt på en person med afhængighed, er det vigtigt at forstå forskellen og finde en balance mellem håb og realisme.
Realistisk optimisme er ikke en opgave, man løser med det samme. Det kræver en vedvarende indsats og en evne til at se på situationen fra flere vinkler. Optimisme er en naturlig menneskelig ressource, og den kan styrkes ved at anerkende de små sejre og styrker, man besidder. Når vi har et klart billede af vores evner og tidligere succeser, kan vi opbygge en optimisme, der er langt mere modstandsdygtig overfor de tilbageslag, vi møder undervejs. Dette gælder også for de familiemedlemmer, der står tæt på en person med afhængighed. Det handler om at træne sig selv til at være "fortjent til" succes og at forberede sig grundigt på de udfordringer, der venter.
Denne type optimisme er ikke afhængig af fantasifulde forestillinger om, at alt vil blive godt, bare man håber nok. I stedet er den bygget på realistiske erfaringer og strategier, der gør, at man kan forblive stærk, selv når vejen er lang og hård. Det betyder, at man forbereder sig på alle de muligheder og forhindringer, der kan opstå, og at man er klar til at håndtere dem med mod og opmærksomhed. Når man arbejder med en afhængig, er det vigtigt ikke at se tilbageslag som personlige nederlag, men snarere som en del af den proces, der kan føre til et bedre resultat.
Når vi ser på eliteatleter, lærer vi, at en realistisk optimisme også kan udvikles gennem træning og forberedelse. De arbejder med at føle sig "fortjent til" at vinde, og selvom de ikke altid vinder, ved de, at deres indsats er blevet maksimaliseret, og at de er i stand til at håndtere både succes og nederlag med samme styrke. Denne tilgang er nøglen til at kunne være en stabil støtte for en afhængig, da det handler om at fortsætte med at tro på deres mulighed for helbredelse, uden at falde i faldgruberne af urealistisk håb.
Det er vigtigt at bemærke, at ingen afhængig kan forandres, medmindre de selv ønsker det. Det betyder, at enhver intervention kræver stor følsomhed og en ærlig konfrontation med problemet. En interventionist kan være en vigtig ressource i denne proces, da de hjælper med at lede samtalerne og understøtte familien i at håndtere de ofte vanskelige reaktioner, som benægtelse og rationalisering, der ofte opstår i mødet med afhængighed. Det kan være skræmmende at konfrontere en elsket med deres afhængighed, men det er den første nødvendige skridt mod bedring.
Når den afhængige person er klar til at modtage hjælp, er det næste skridt at finde den rette behandlingsmetode. I nogle tilfælde kan indlæggelse være nødvendigt for at sikre en sikker afgiftning og behandling, mens længerevarende ophold i behandlingsprogrammer kan være nødvendige for at opnå en stabil start på en langvarig bedring. Dette er en proces, der kræver støtte og forståelse fra alle involverede.
Ved at træne sig i at opretholde realistisk optimisme og tage ansvar for sin egen mentale sundhed, kan du som pårørende ikke blot støtte din elskede gennem deres afhængighed, men også styrke din egen modstandskraft. Det handler ikke om at undgå tilbageslag, men om at have modet til at fortsætte troen på, at genopretning er mulig, uanset hvor lang og udfordrende vejen måtte være. Dette er en proces, der kræver både hårdt arbejde og vedholdenhed, men det er det hele værd, når du oplever den sejr, du fortjener.
Hvordan vi giver ord magt, og hvorfor det betyder noget i håndteringen af angst
Hvordan fungerer fodens knogler, led og buer, og hvad betyder det for bevægelse og skader?
Hvordan moderne reklame ændrede bogudgivelserne i begyndelsen af det 20. århundrede
Hvad afgør det uendelige rødforskydning eller blueshift af lys i det kollapsende univers?

Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский