Politikkerne om respektabilitet og dissemblance har længe været dominerende i sorte samfund og har spillet en central rolle i formningen af sort kvindelig seksualitet. Disse kulturelle normer har indrammet seksualitet som noget farligt og problematisk, hvilket har medført en streng seksualpolicing af sorte kvinder. De, der afviger fra disse normer – som ved at udtrykke ikke-normative seksualiteter eller ved at engagere sig i kontraktuel eller offentlig seksualitet – bliver hurtigt kritiseret og beskyldt for at underminere sorte amerikaneres krav på statsborgerskab og tilhørsforhold. Denne opfattelse af sort seksualitet som noget at skjule og kontrollere har ført til en langvarig marginalisering af sorte kvinders seksualiteter i samfundet, især i medier og pornografisk repræsentation.

Sorte kvinder, der optræder i pornografiske sammenhænge, såvel som de, der skriver om det, er blevet set som dem, der indbyder til yderligere kritik og kontrol af deres seksualitet. Denne kritik er blevet stærkt understøttet af feministiske tænkere, som ser pornografi som et produkt af historisk seksuel vold mod sorte kvinder. Som Audre Lorde hævder, er pornografi den diametrale modsætning til erotik, hvor seksuel nydelse reduceres til et overfladisk, individualistisk begreb, der udelukker de dybere politiske potentialer for feminister og andre marginaliserede grupper.

I kontrast hertil findes der en anden tradition inden for sort feminisme, som har en mere nuanceret tilgang til pornografi. Barbara Smith, Cheryl Clarke og Jewelle Gomez påpeger, at selv pornografi, som generelt er problematisk for kvinder, kan opleves som en bekræftelse af kvinders begær og lighed. Denne tilgang understreger, at den feministiske forestilling om seksualitet stadig er underudforsket, og at der findes stemmer i pornografien, som udfordrer normerne og fortæller en anden historie om sort kvindelig seksualitet.

Denne forskning sigter på at give stemme til de sorte kvinder, der deltager i pornografi, og dermed skabe en ny forståelse af deres kulturelle arbejde. Det handler ikke kun om at repræsentere skade, traumer og misbrug, men også om at anerkende, at disse kvinder udfører et form for strategisk arbejde, selvrealisering og til tider nydelse. De udfordrer de gængse forståelser af deres kroppe som ofre og i stedet gør de sig til aktive agenter i deres egen seksualitet og arbejdsforhold. At se på pornografi som et rum for modstand og politisk arbejde åbner op for muligheden for at analysere pornografisk seksualitet ikke blot som misbrug, men som et område, hvor kvinder kan forme deres egne identiteter og udtrykke deres begær.

Det er vigtigt at understrege, at der er sorte feminister, der selv arbejder som pornografiske producenter og som kæmper for at ændre den måde, sorte kvinder bliver repræsenteret i pornografien. De er med til at redefinere pornoindustrien fra indenfor, ved at udfordre både de fysiske, psykiske og repræsentationsmæssige voldelige aspekter af pornografi, og de gør det på deres egne betingelser.

Sorte kvinders erotiske autonomi bliver naturligvis kraftigt begrænset af industrier som pornografien, samt af bredere samfundsrammer som racemæssig kapitalisme, statens undertrykkelse og diskrimination. Dette betyder dog ikke, at der ikke også er en modstand i den måde, hvorpå disse kvinder arbejder med og forandrer de betingelser, der er pålagt dem. At fokusere udelukkende på de problematiske aspekter af deres repræsentation risikerer at overset de komplekse og ofte radikale måder, hvorpå sorte kvinder engagerer sig i deres egne seksualiteter og billeder.

Pornografi er derfor ikke blot et rum for udnyttelse og kommercialisering, men også et sted for feministisk intervention og skabelse af nye former for erkendelse og politisk arbejde. Dette projekt giver et nødvendigt indblik i, hvordan sorte kvinder arbejder med pornografien og hvordan deres arbejde udfordrer de dominerende forestillinger om både seksualitet og seksualisering i samfundet.

I stedet for at se pornografi som et ensidigt negativt fænomen, bør vi forstå det som et område, hvor der er plads til strategisk arbejde, selvrealisering og endda glæde for kvinder, der er involveret. Den nuværende forskning, der har tendens til at reducere pornografi til vold og udnyttelse, overser ofte de potentialer for modstand og transformation, som kvinderne selv arbejder for at skabe i denne industri.

Endtext

Hvordan "Soul Porn" Repræsenterede Sort Seksualitet i Pornografiens Historie

I takt med at flere sorte begyndte at forbruge pornografi, forblev den hvide mandlige blik stadig dominerende i de fantasier, der blev repræsenteret i størstedelen af pornografiske medier. I denne periode afslører pornografien de magtfulde måder, hvorpå fetishiseringen af sort seksualitet – en kombination af både ophidselse og frygt – kæmpede med sorte menneskers ændrede sociale status og de progressivt modstandskraftige politikker, som afroamerikanere begyndte at fremføre. Produktion af det, der kan betegnes som "soul porn", opstod som en reaktion på de historiske og sociale seksuelle politiske bevægelser under borgerrettighedsbevægelsen. Her stødte objektificeringen af sorte kroppe sammen med en nyligt radikaliseret sort subjektivitet.

Begrebet "soul porn" beskriver den påtrængende og assertive aspekt af sort seksualitet, der opstod i pornografiens repræsentationsøkonomi i denne periode. Soul porn handler både om, hvordan sorte personer interagerede med og performede i pornografiske medier med brug af "soul", og hvordan de hvide fascinationer af sort seksualitet blev repræsenteret gennem ikonografien af soul. Selvom hvide personer uden tvivl approprierede og kommercialiserede sort seksualitet i produktionen af soul porn – idet de udgjorde de primære producenter og seere af pornografi – var sorte personer også interesserede i at udtrykke og se deres egen seksualitet i eksplicitte medier. Dette blev tydeligt i den enorme strøm af erotisk materiale, musik og performance, der opstod i denne periode, herunder vulgær stand-up comedy, drag shows, pin-up billeder i magasiner som Jet og Hue, samt "shake dance"-shows af velkendte sorte burlesk-dansere som Lottie the Body og Jean Idelle.

Sorte seksuelle identiteter blev i høj grad formet langs kønslinjer. Den synlige fremstilling af sorte mænds ønsker havde en markant indflydelse på udviklingen af visse pornografiske medier, herunder magasiner, loops og spillefilm. Det er vigtigt at overveje, hvordan den nye synlighed og erotiske agency, som sort seksualitet opnåede i soul porn, blev mobiliseret som et svar på sorte mænds tidligere uadresserede fantasier. Sorte kvinder, selvom de også søgte at udforske deres fantasier, havde stadig ikke magten til at forme markedsføringen af deres seksualitet i pornografien på samme måde. Ikke desto mindre, ligesom i stag-eraen, interagerede sorte kvinder med deres repræsentation på magtfulde og vigtige måder. De fleste af de sorte pornoskuespillere i denne periode forblev anonyme og er i dag næsten glemt, men et markant undtagelse var Desiree West. Desiree var den første afroamerikanske pornoskuespillerinde, der opnåede berømmelse og anerkendelse for sine markante roller i populære sexfilm, og hun blev et ikon blandt både fans, kritikere og samlere.

Desiree West var kendt for sine "vagt asiatiske" exotiske træk, sin kurvede krop med store, faste bryster, sin afro og sin selvsikre attitude. Hun blev et symbol på de sorte kvindelige performere i soul porn-æraen, og hendes billeder nåede langt ud over hendes status som en simpel pornoskuespiller. Desiree West var en af de få sorte kvinder, der arbejdede konsekvent gennem 1970’erne og delte scener i spillefilm med ledende hvide skuespillere. I 2010 blev der skabt en YouTube-hyldestvideo til Desiree, hvori hendes fans delte kommentarer om hendes skønhed, sexappeal, energiske erotiske performance og hendes desværre sekundære position i filmene.

Desiree West huskes som en passioneret og alsidig seksuel performer, der spillede en central rolle i udviklingen af fan-kulturen omkring bestemte pornoskuespillere, som blev betragtet som filmstjerner frem for blot anonyme kroppe. Selvom Desiree leverede den højt værdsatte erotiske performance, der var eftertragtet af både forbrugere og kritikere af voksenmedier, blev hun stadig begrænset til understøttende roller bag hvide skuespillere. Denne biografi fremhæver hendes erotisk energi, men det forklarer ikke, hvordan hendes sekundære status var en del af et systematisk fravær af anerkendelse for sorte skuespillerinder. Ikke alene stod sorte skuespillere overfor marginalisering i pornografien, men industrien selv racialiserede deres seksualitet og reducerede deres kraftfulde præstationer til at blive fodder for et voksende marked af interracial og sorte porno-film.

At se på sorte kvinders præstationer fra 1960’erne og 1970’erne afslører, hvordan performere som Desiree West personificerede erotisk subjektivitet, selv når de blev anvendt som rekvisitter i andres fantasier. Den sociale kontekst for race- og kønsrelationer var under forvandling, og dermed ændrede sorte kvinders plads i pornografi og den bredere seksuelle kultur sig også. Som såkaldte "sexy soul sisters" var sorte kvinder på frontlinjen af en stor kulturel revolution, hvor sorte begær blev nyformuleret, og begær efter sorte kroppe blev mere synligt.

Begrebet "soul" i sort liv er vigtigt, men svært at definere. Soul blev ofte betragtet som en metafor for den sorte eksistens, udtrykt gennem den sorte tradition, og for mange blev 1960'erne og 1970'erne betragtet som den periode, hvor soul-kulturen blomstrede. For afroamerikanere opstod soul som et svar på de traumer, der stammede fra slaveri og segregationen, og som en del af en større borgerrettighedsbevægelse. Soul fanger modstanden i en tid, hvor det at være sort og pro-sorte var synonymt med både udfordring og fejring af status quo.

Samtidig med at "soul" blev et kulturudtryk for modstand og kulturel stolthed, blev dette også spejlet i hvordan sort seksualitet blev portrætteret i medierne, hvor både hvide og sorte individer var aktive deltagere i at forme hvordan sorte kroppe og seksualitet blev set og opfattet.

Hvordan sorte kvindelige pornografiske filmskabere udfordrer industrien og repræsentation af seksualitet

I den voksne filmindustri er der ofte en fastlåst opfattelse af, at porno er for andres fantasier – primært den hvide mandlige blik. Denne forestilling er dog blevet udfordret af sorte kvindelige filmskabere, der skaber porno ud fra deres egne perspektiver. Gennem deres arbejde forsøger de at præsentere et mangfoldigt billede af sort kvindelig seksualitet og vækker opmærksomhed på de forskellige synspunkter, positioner og blikke, som sorte kvinder anvender som seere. Det er et radikalt skridt at skabe porno fra deres egen oplevelse, og disse filmskabere gør det på en måde, der ikke blot adresserer et bredt publikum, men også specifikt appellerer til sorte kvinder.

På trods af dette, står sorte kvindelige filmskabere overfor adskillige begrænsninger. Der er stadig langt færre sorte kvinder, der instruerer og producerer deres egne videoer eller video-serier sammenlignet med sorte mænd. Sort mænd har historisk set haft lettere ved at opnå økonomisk støtte og har været i stand til at etablere stærke relationer med de hvide mandlige ejere af de store og små produktionsselskaber i pornobranchen. Den økonomiske støtte til sorte kvinder i pornoproduktion er derfor ofte begrænset.

Disse kvindelige filmskabere har ikke adgang til de samme privilegier, kapital eller netværk som de fleste hvide mandlige instruktører, producenter og distributører. Og de har ikke haft samme muligheder som de hvide kvindelige instruktører, der har været med til at skabe den feministiske pornografibevægelse siden 1980'erne. Mange sorte kvinder står over for både materielle og strukturelle barrierer, når de forsøger at skabe deres egen pornografi, hvilket gør det til en langt mere udfordrende og selvstændig proces. Deres arbejde kræver, at de mestrer mange aspekter af produktionen og markedsføringen, eftersom de ofte mangler de nødvendige ressourcer til at betale for ekstern hjælp.

Vanessa Blue, en af de mest kendte sorte kvinder i pornobranchen, taler åbent om de barrierer, som sorte kvinder møder i sexindustrien. Hun beskriver, hvordan hun måtte bruge både sin seksualitet og sit netværk til at skaffe sig informationer og adgang til produktionsmidler, der ellers var utilgængelige for kvinder som hende. For hende har det aldrig været let at blive taget seriøst, og hun har været nødt til at forhandle sig frem til en position, hvor hun kunne kontrollere sin egen arbejdskraft og skabe en karriere som både skuespiller og instruktør.

De udfordringer, som sorte kvinder står overfor i pornobranchen, er ikke blot økonomiske. Der er også et underliggende problem med, hvordan sorte kvinder bliver set og repræsenteret. Deres kroppe er ofte forbundet med både ønskelighed og afsky, en kompleks dualitet, som kan forstærke den diskrimination og marginalisering, de oplever. I stedet for at blive betragtet som autonome aktører i pornoverdenen, ses sorte kvinder ofte som objekter af seksuel begær, hvilket kan undergrave deres værdi og position i branchen. Dette er en stor udfordring for sorte kvindelige filmskabere, der ønsker at omdefinere deres egen seksualitet og skabe en pornografisk fortælling, der er meningsfuld for dem.

Illicit erotik er et begreb, som beskriver, hvordan sorte kvinder i pornoverdenen navigerer i et rum fyldt med stereotyper, fordomme og krav om seksualitet. De benytter sig af deres egen racemæssigt præget hyperseksualitet for at udfordre de etablerede normer og skabe billeder, der reflekterer deres eget syn på seksualitet. Dette er ikke blot et spørgsmål om repræsentation, men også om personlig udvikling og udforskning. Porno kan være et redskab for sorte kvinder til at udtrykke deres seksualitet på deres egne præmisser, hvilket skaber en ny form for empowerment og selvstændighed.

Derudover er der et væsentligt aspekt af industriens strukturer, som disse filmskabere står overfor. Mange af de kvindelige pornoskabere, som forsøger at ændre status quo, engagerer sig også i det, der kan kaldes "aktivistisk produktion." Dette betyder, at de ikke kun arbejder på at skabe porno, der udfordrer de eksisterende repræsentationer af sorte kvinder, men også på at forbedre arbejdsforholdene for sexarbejdere generelt. Deres arbejde handler om at skabe retfærdige vilkår og øge den personlige autonomi for dem, der vælger sexarbejde som karriere.

Vanessa Blue, der startede sin karriere som pornoskuespiller og senere blev instruktør, er et godt eksempel på denne overgang fra at være en del af systemet til at kontrollere det. Hendes beslutning om at blive filmskaber kom ikke kun som et økonomisk valg, men også som et svar på hendes egen erfaring i en industri, der ofte kan være udnyttende. Hendes mål var ikke bare at optræde i porno, men at tage kontrol over hendes egen arbejdsproces og skabe et produkt, der reflekterede hendes egne ønsker og ambitioner.

For den sorte kvindelige pornoskaber er kampen ikke kun mod økonomisk begrænsning, men også mod de stereotype forestillinger om hendes krop og seksualitet. Der er en kontinuerlig forhandling om, hvordan hendes seksualitet bliver set, hvordan hun bliver repræsenteret, og hvordan hun kan navigere i en industri, der ofte har svært ved at rumme hendes specifikke perspektiv.

Der er derfor et behov for at forstå de mange lag af modstand, som disse filmskabere og performere står overfor, både på et personligt og et industrielt niveau. Deres arbejde handler ikke kun om seksualitet i sig selv, men også om at redefinere, hvordan kvinder, og især sorte kvinder, kan tage kontrol over deres egne liv og kroppe i en verden, der ofte forsøger at definere dem på andres præmisser.