Hvad betyder det at være en kopi?

Jim følte sig fremmedgjort fra verden omkring sig. I et hus fyldt med mennesker, der ligner ham selv – hans tvillinger, hans søskende – var han alene. Han kunne ikke undslippe følelsen af at være en del af et system, et produkt, som ikke rummer plads til individualitet. Hans tanker flød frit, men de var ikke hans egne; de var et spejlbillede af den verden, han blev tvunget til at acceptere.

Kira forsøgte at opmuntre ham, men Jim kunne ikke lade være med at bemærke hendes forsøg på at skjule sin egen bekymring bag tomme ord. Hendes ord, der skulle trøste, havde den modsatte effekt: de mindede ham om, at han var fanget i en virkelighed, hvor han, som sin bror Al, måtte kæmpe for at adskille sig fra sine genetiske fæller. Al, der studerede astrofysik og konstant var i skyggen af Paul Swenson, det menneske, der havde lagt grundlaget for deres eksistens. Al ønskede sig væk fra deres fælles skygge og var usikker på sin egen evne til at skabe noget unikt.

For Jim var det svært at finde sin plads i en verden, der så på ham som en kopi. Han kunne mærke, hvordan hver dag var præget af de tanker, der opstod, når han så på sine brødre og søstre. Han blev mindet om, at han ikke var noget specielt. Er vi blot en samling af fragmenter, tænkte han, og hvis én af os døde, ville det virkelig gøre en forskel? Spørgsmålet var nærliggende for Jim, men også skræmmende. For hvem var han uden denne tvillingefamilie? Hvem kunne han være, hvis han tillod sig selv at træde ud af skyggen af Paul Swenson og de forventninger, der var skabt af hans genetiske oprindelse?

Det var i mødet med Moira, som Jim havde følelser for, at disse følelser blev endnu mere forvirrende. Hun havde kun mødt Kira, og Jim kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan hun ville reagere, hvis hun mødte hans brødre. Ville hun kunne skelne dem fra hinanden, eller ville de alle smelte sammen i hendes sind, som de gjorde i hans eget? Hans tvivl var ikke kun rettet mod Moira, men mod sig selv og de relationer, han havde bygget omkring sig. Hvis vi er et produkt af kloning, hvad er så meningen med det hele? Hvad betyder det at være en kopi af et andet menneske?

I et øjeblik af panik og frustration forlod Jim rummet. Ilyasah og Moira talte om kloningens etiske implikationer – et emne, der skar dybt i Jim. Hvad ville en egyptisk farao have gjort med kloning? Han kunne ikke holde tankerne ud. Han var ikke kun forvirret over sin egen identitet, men også over andres perspektiver på kloning og det menneskelige sind. De spurgte sig selv, hvad der ville være sket, hvis kloning havde været en del af et gammeldags blodlinesystem, som de ægyptiske faraoer engang praktiserede. Jim følte sig forfulgt af disse spørgsmål, som om han blev konfronteret med sin egen eksistens.

Jim havde ingen andre steder at gå. Hans familie kunne ikke forstå ham på et dybere niveau, og det var måske derfor, han valgte at isolere sig selv. De var alle sammen på en eller anden måde fanger af deres genetiske baggrund, og selvom de forsøgte at finde deres egne veje, var det svært at undslippe den underliggende følelse af at være et produkt frem for en person. Jim så sine tvillinger og følte, at han var en del af et system, der ikke havde plads til det individuelle.

Det er vigtigt at forstå, at i et samfund, hvor genetisk kloning er en realitet, bliver spørgsmålet om individuel identitet et centralt tema. Jim og hans søskende kæmper med spørgsmålet om, hvorvidt de kan adskille sig fra de forventninger, der kommer med at være en del af en genetisk kopi. Det handler ikke kun om at forstå forskellene mellem mennesker, men også om at konfrontere ideen om, hvad det betyder at være menneske i en verden, hvor identitet er blevet kommercialiseret og reproduceret. Hvordan kan man finde sig selv, når man hele tiden bliver mindet om, at man kun er en kopi af noget større?

Hvad sker der, når mennesket opgiver sin forbindelse med moderjord?

Mennesket har længe stræbt efter at forstå sine rødder og det kosmiske forhold til Moder Jord, og et centralt element i denne stræben er den teknologiske udvikling, som er drevet af ønsket om at kommunikere med det, vi betragter som Guddommelighed. I et samfund, hvor elektronisk udstyr er den eneste tilladte videnskab, bliver alt andet betragtet som unødvendigt, ja, endda forbudt. Teknologien, som én gang kunne bruges til at bygge og forstå, er nu en hellig nødvendighed, et middel til at opretholde kontakten med Moder Jord. I denne virkelighed er der ikke plads til andre former for viden, og enhver innovation, der kunne distrahere fra dette formål, bliver betragtet som en overtrædelse af Guds lov.

Samfundet er blevet et, hvor kvinder hersker både i stat og kirke, et resultat af Moder Jords hævdede dominans. Det er et hierarki, hvor mændene er blevet degraderet, og kvinderne har overtaget både de hellige steder og magten i religiøse institutioner. Denne tilstand er resultatet af et samfund, der ser på Moder Jord som en kvinde, som man ikke må fornærme. Og denne tro er blevet så stærk, at den ikke tillader plads til andre religioner eller tanker, der kan udfordre sandheden om Moder Jord.

For mange er denne situation blevet accepteret som den eneste virkelige orden. Men for én mand, Covey, har der været tvivl. En dag, da han gik forbi den store gravhøj, hvor faderguden siges at være begravet, så han noget, der forandrede hans liv. Han så "Manden," en skikkelse fra fortiden, der tilsyneladende nægtede at forblive død. Denne Mands tilstedeværelse skabte en splid i Coveys sind, og han kunne ikke længere finde ro, selv ikke i sin relation med Penelope.

Manden, som er den symboliske modstander til Moder Jord, argumenterer for, at det var Moder Jord, der satte kvinden i en højere position, og at hun ser ned på mændene som svagere væsener. Manden påstår, at Moder Jord favoriserer kvinder, og at hun har omdannet samfundet til et sted, hvor mænd er underlagt kvindernes kontrol. Men Covey er ikke overbevist om, at denne virkelighed er den eneste mulige, og han indser, at hans indre konflikt er blevet hans værste fjende.

Der er en ødelæggende virkelighed, hvor mænd har to valgmuligheder: At flygte til et sted som en reserveret zone for homoseksuelle og kriminelle, eller at kaste sig selv på Moder Jords nåde. Denne nåde er dog kun en illusion, og de, der søger asyl i hendes templer, risikerer at blive eunukpræster, der bliver tvunget til at leve et liv uden virkelige valg eller frihed. Mændene bliver set som ofre i et system, der kaster dem ud i en verden af underkastelse, hvor magt og kontrol er blevet omfordelt.

I denne fortælling bliver Covey bragt til et punkt, hvor han må vælge sin skæbne. Hans skæbne er ikke længere i hans egne hænder, men i hænderne på de kræfter, han har forsøgt at forstå og bekæmpe. Hans valg bliver drastisk: For at få sin frihed skal han gøre noget forfærdeligt – som at ofre liv og blodsudgydelse. Hans valg er, som han ser det, et valg mellem at blive en morder eller at blive et offer for Moder Jords nåde.

Det er tydeligt, at denne konflikt ikke kun handler om ideologi eller tro, men om den dybeste menneskelige længsel efter frihed, kontrol og forståelse af, hvad det vil sige at være en del af noget større.

I denne fortælling er det ikke kun den materielle verden, der påvirker individets valg, men også det psykologiske og spirituelle. De valg, Covey står overfor, er refleksioner af de valg, vi alle står overfor i vores egne liv. Konflikten mellem Moder Jord og Manden er en metafor for de indre kampe, vi alle kæmper med i forsøget på at forstå vores plads i verden. Coveys rejse er et symbol på det individuelle valg, og hvordan det påvirker vores relation til både det, der er større end os, og vores egen identitet.