Når du lægger reglerne, skal du også være åben for ændringer – og det er endnu en grund til at forstå "hvorfor" bag en regel. I denne bog vil jeg give begrundelser og anerkende forandringer. Sprog udvikler sig, og her følger nogle eksempler. Ordet "nauseous" betød oprindeligt "at forårsage kvalme" (som i "Den sure mælk lugter kvalmende"). Men ordets brug har ændret sig over tid, og nu bruges det også til at betyde "kvalm" – altså den tilstand, hvor man er ved at kaste op ("Den sure mælk gjorde mig kvalm"). Faktisk har betydningen "kvalm" efterhånden overtaget den oprindelige betydning af "at forårsage kvalme". På samme måde var "data" tidligere et flertalsord (med "datum" som ental). I dag bruges det for det meste i ental, og det er den brug, jeg følger i denne bog. Ordet "hopefully" betød tidligere "med håb" (“’Må jeg få en småkage?’ spurgte hun håbefuldt”). Nu bruges det også til at betyde "det må håbe" (“Hopefully har småkagekrukken ikke været åbnet”). Også her har den nyere definition trængt den ældre til side. Jeg elsker ikke alle disse ændringer, men jeg accepterer dem. (Nå ja, de fleste af dem. Jeg vælger at bruge "hopefully" kun på den gamle måde.)

Brugen af personlige pronomener gennemgår lige nu en hastig forandring – så hurtigt, at jeg ikke vil foreslå regler for pronomener i denne bog. På tidspunktet for denne skrivning anvender New York Times det ental "they", men Chicago Manual of Style godkender det kun i "uformel" skrivning. Som alle forfattere har jeg præferencer for visse ændringer frem for andre, men jeg forsøger at holde mig åben for muligheder. Jeg ser mig ikke som en "preskriptiv grammatikker" på alle måder. Jeg ønsker regler kun, når de giver mening. Måske er jeg ikke helt så dominerende som Christopher Kimball, når han træder ind i køkkenet. Der er sikkert mere end én måde at tilberede noget på. Beviset, kunne man sige, ligger i puddingen. Desuden ændrer smagene sig. Alligevel er Kimballs chokoladechip-småkage ganske godt lavet.

Hvis du ønsker at afvige fra den etablerede standard, bør du have en grund. Brugen af ordet "unik" viser behovet for regler. Ordet betyder "en af en slags", og derfor accepterer det ikke sammenligninger. Noget kan ikke være "mere unikt" end noget andet. Det er en god regel, og jeg retter forfattere, når de bryder den, fordi "noget unikt" ikke giver mening, og "relativt unikt" er som at sige "næsten gravid". Når jeg tager min grammatikker-hat på, vil jeg tilbyde den grammatikalske mest vigtige regel: Se ikke ud som en idiot, hvis du kan undgå det. Du kan kvalificere "unik" på nogle få fornuftige måder ("næsten unik" er for eksempel okay, fordi det er logisk). Afviger du fra disse, vil du finde ud af, at det ikke ser godt ud – og et dårligt udseende skader din troværdighed, og dermed din skæbne som forfatter.

Jeg har hidtil fokuseret på de mindste eksempler – enkelte ord – men regler gælder også for sætninger, afsnit og hele argumenter. Brugen ændrer sig, ligesom videnskab ændrer sig "ved metodologisk enighed" – det vil sige gradvist. Jeg vil arbejde mig gennem reglerne fra de store til de små i denne bog. Efter et åbningskapitel om de specielle behov hos den akademiske læser, vil jeg præsentere nogle regler i kapitel 2 for opbygning af argumenter, afsnit og sætninger. Kapitel 3 vil se på ord, med særlig fokus på jargoner. Kapitel 4 afslutter bogen med et argument om, at akademisk skrivning skal ændres – for akademikernes og akademisk arbejde, og for læserne.

Alt dette peger mod et overordnet mål: Vi skal værdsætte og respektere vores publikum bedre. Hvis du ønsker at udvise respekt for din læser, bør en prioritet trumfe alle andre: Klarhed. Forfattere træffer beslutninger hele tiden. Hvor lang skal denne sætning være? Hvor meget detaljer skal jeg gå ind i for at forklare et begreb? Skal slutningen se tilbage på det, jeg allerede har gjort, eller fremad mod de nye idéer, jeg har bragt frem? Svarene er vurderingsbeslutninger, formet af erfaring – og regler. Svarene opstår også fra praktisk sund fornuft: hvad der virker bedst. Skal jeg bruge første person? Skal jeg fortælle en illustrerende historie? Skal jeg starte med en scene eller en tesesætning? Det overordnede spørgsmål, der styrer alle disse tilfælde og mange andre, er: "Vil det hjælpe mig med at gøre mit punkt klart, og på en måde, der sandsynligvis vil fange og fastholde min læsers opmærksomhed?" Som forfatter er du den første dommer af dit arbejde. Grundlaget for din vurdering bør være, hvad der er klart, og mere bredt, hvad der bedst vil imødekomme læserens behov.

I sidste ende handler det om dette. Vi træffer vurderingsbeslutninger for at overtale læseren, så læseren er vores anden dommer. Grupper af læsere udgør publikum – og jeg vil overveje, hvordan man adresserer mere og mindre specialiserede læsere i bogens anden halvdel. Men det hele starter med relationen mellem forfatter og læser. Hvis vi gør ting, der gør os mindre overbevisende overfor læseren, skal disse ting betragtes som fejl. Den vigtigste regel er at undgå fejl, og denne bog vil hjælpe dig med at gøre det. Men vær ikke bange for at bryde reglerne – hvis det fremmer din sag. Den bedste sætning, jeg nogensinde har set, bryder mange af dem.

Slutningen på Martin Luther Kings 1963 “Letter from Birmingham Jail” viser, hvordan man kan bryde regler med stor effekt. I den anden sætning tager Kings vrede mod “de hvide moderater” form af en langsom opbygning:

“Jeg antager, det er let for dem, der aldrig har følt de brændende pile af segregation, at sige ‘vent’. Men når du har set, hvordan onde pøbelmænd lyncher dine mødre og fædre, når du har set politimænd haderne bande, sparke, mishandle og endda dræbe dine sorte brødre og søstre uden straf; når du ser, hvordan flertallet af dine tyve millioner brødre kæmper med en uigennemtrængelig fattigdom i en rig samfund; når du pludselig ser din tunge vrænge og din tale stamme, når du forsøger at forklare til din seksårige datter, hvorfor hun ikke kan gå til den offentlige forlystelsespark, som lige er blevet reklameret på tv og ser tårerne komme i hendes små øjne, når hun får at vide, at Funtown er lukket for farvede børn…"

Denne sætning kører i 318 ord, og den virker, præcis fordi den "kører" – dens lange opbygning skaber et tryk, der spejler det tryk, King skriver om.

Hvordan man Holder Læserens Opmærksomhed: At Være en God "Chauffør" i Akadæmisk Skrift

I akademisk skrivning er en af de vigtigste opgaver, som forfatteren står overfor, at holde læserens opmærksomhed intakt. Ligesom en chauffør, der navigerer på en lang og til tider ujævn vej, er det afgørende, at forfatteren guider læseren gennem teksten på en måde, der er både forståelig og engagerende. Hvis forfatteren mister læserens tillid eller retning, risikerer han eller hun at miste hele effekten af arbejdet.

Akademisk skrivning kræver mere end blot at formidle information; det handler om at få læseren til at føle sig tryg under hele rejseforløbet. Tænk på læseren som en passager i din bil. Du kan kende ruten, men det er essentielt, at din passager også tror på, at du ved, hvor du er på vej hen. Hvis du pludselig kører i cirkler, eller tager skarpe sving, kan læseren begynde at tvivle på dine evner. Dette kan føre til en ubalance i forholdet mellem forfatter og læser, hvor læserens opmærksomhed begynder at forsvinde. Opmærksomheden bliver nu ikke længere rettet mod argumenterne, men mod forfatterens påståede inkompetence.

En vigtig komponent i denne proces er tempoet i teksten. Pacing, eller måden hvorpå en tekst skrider frem, er central. Hvis du accelererer for hurtigt eller viger fra emnet, vil læseren blive forvirret og miste sin interesse. Men hvis du bremser op og giver læseren tid til at absorbere informationen, vil du skabe en mere engagerende læseoplevelse. Du skal konstant tage hensyn til, hvordan læseren opfatter din fremgangsmåde. Det er ikke kun vigtigt, at du ved, hvor du er på vej hen – det er lige så vigtigt, at læseren føler sig sikker på, at du gør det rigtige.

Når læseren mister tilliden til forfatteren, kan dette have alvorlige konsekvenser. En læser, der ikke længere føler, at de kan stole på forfatterens retning, vil langsomt begynde at afbryde deres engagement i teksten. Dette er en naturlig reaktion, fordi læserens tillid er brudt. En læser, der oplever usikkerhed, kan begynde at tænke mere på, om du virkelig ved, hvad du taler om, end på de pointer, du forsøger at formidle. Dette er en farlig vej at gå, for det betyder, at læseren begynder at bruge deres opmærksomhed på at analysere dig som forfatter i stedet for indholdet.

Akademiske læsere har unikke behov. Det er ikke nok blot at præsentere information på en klar og struktureret måde – du skal også tage højde for, hvordan læseren opfatter og bruger de oplysninger, du giver. Læsning i akademiske sammenhænge adskiller sig fra almindelig læsning. Læsere af akademisk litteratur er ofte engageret i at kritisk analysere og forstå informationen. De har ikke nødvendigvis tid eller tålmodighed til at følge et kringlet eller forvirrende argument. Derfor skal akademiske forfattere sørge for, at deres argumenter ikke blot er klare, men også præcist målrettet mod at imødekomme læserens behov.

At skrive akademisk kræver, at forfatteren forstår, hvordan læseren arbejder. For at kunne kommunikere effektivt med akademiske læsere er det nødvendigt at forstå, at de har en professionel tilgang til læsning. De læser for at bruge informationen – enten til at skrive deres egne arbejder, til forskning eller til at indsamle argumenter til en diskussion. Derfor er det ikke nok blot at præsenterer fakta; du skal præsentere dem på en måde, der appellerer til læserens arbejdsmetode.

Når du skriver for et akademisk publikum, er det vigtigt at huske på, at læseren er opmærksom på tekstens struktur, relevans og præcision. Hvis du ikke adresserer disse behov, risikerer du, at din tekst falder igennem. En god akademisk tekst bør ikke være en opgave for læseren, men en invitation til et samarbejde, hvor du hjælper læseren med at forstå de komplekse emner, du præsenterer.

Læseren har brug for at føle sig taget i hånden og ført igennem teksten på en struktureret og sammenhængende måde. Hvis du som forfatter får læseren til at føle, at de er en del af en kontinuerlig rejse, vil de være mere tilbøjelige til at engagere sig med teksten og absorbere dens indhold. Hvis ikke, risikerer du, at de stopper midt i læseoplevelsen, frustrerede og ufuldstændige i deres forståelse af dit arbejde.

Derfor, når du skriver akademisk, skal du ikke blot være opmærksom på, hvad du skriver, men også hvordan du guider læseren gennem teksten. Tænk på dine læsere som passagerer, og gør dit bedste for at sikre, at de føler sig trygge på hele rejsen. Hvis du mister deres tillid eller giver dem grund til at tvivle på dig som forfatter, vil det være langt sværere at formidle dine ideer effektivt. Det er denne tillid, du konstant skal opretholde, hvis du ønsker, at dine akademiske arbejder skal have den ønskede effekt.

Hvordan performativitet og vrede former identitetspolitik i den moderne offentlige sfære
Hvordan Kunstig Intelligens Transformerer Robotteknologi og Automatisering
Hvordan kan en bakterie forandre verden? En analyse af de uforudsigelige konsekvenser af teknologisk magt.
Hvordan Pythagoras og hans elever opdagede matematikkens universelle harmoni
Hvordan præsidenter bruger misdirection som strategi i politiske skandaler