Er du villig til at lægge skovlen fra dig? Måske ved du endnu ikke, hvad du skal gøre i stedet, men hvis du fortsætter med at grave dig ned, hjælper det dig ikke til at leve et mere meningsfuldt liv. Selv hvis du ikke har en klar plan eller ved, hvordan du kommer videre, er det nødvendigt at kunne give slip på det, der holder dig fast. At være villig til at mærke forvirring, ængstelse eller endda frygt kan være prisen for at bryde fri fra fastlåsthed og bevæge sig mod det liv, du ønsker.

Begrebet kreativ håbløshed handler om at hjælpe mennesker med at erkende, at de må give slip på de strategier og handlinger, som ikke fungerer for dem. Selvom ordet “håbløshed” kan virke negativt, ligger der en form for håb i erkendelsen af, at de gamle metoder ikke bringer forandring. Når man virkelig forstår, at det man gør ikke virker, åbner man op for muligheden for at prøve nye veje og blive mere fleksibel i sin måde at være på.

Det kan lyde banalt, men det er essentielt at forstå: Hvis man gør det samme som altid, vil man fortsætte med at få det samme resultat. Derfor skal man ikke fortsætte med at kæmpe imod sine tanker eller følelser på den måde, man hidtil har gjort. Mange kan være så fastlåste i deres egne vaner, at det er svært bare at opgive dem. De kan føle, at de kæmper hårdt, og at det at give op er det samme som at miste kontrollen. Men ofte handler det om at lade erfaringer tale for sig selv – at systematisk gennemgå, hvad man allerede har prøvet, og spørge sig selv, hvor godt det egentlig har virket.

For eksempel kan en person have forsøgt at overbevise sig selv om, at alt nok skal blive godt, eller forsøgt at ignorere bekymringer og angst. Det kan virke en tid, men det kommer ofte tilbage med fornyet styrke, fordi forsøg på at undertrykke eller bekæmpe tanker sjældent fjerner deres rod. Ofte er det netop denne kamp, som fastholder angsten og forværrer situationen.

At erkende, at ens metoder ikke har fungeret, kan være smertefuldt. Det kan føre til sorg over tab af håb om hurtige løsninger, og det kan indebære erkendelse af omkostningerne ved tidligere forsøg – som for eksempel nedsat livskvalitet, dårligere relationer eller udmattelse. Men denne erkendelse er samtidig et nødvendigt skridt mod forandring. Det handler ikke om at give op på sig selv, men om at give slip på det, der holder én fast, for at skabe plads til nye måder at leve på.

Det er vigtigt at forstå, at når man vælger ikke længere at kæmpe mod sine tanker, handler det ikke om at opgive, men om at stoppe med at gøre det, der ikke virker, og i stedet begynde at udforske andre muligheder. Det kræver mod at acceptere usikkerhed og ubehag, men det er en vej væk fra fastlåsthed og mod et liv med større indre frihed.

Endelig er det vigtigt at erkende, at det at give slip på det gamle ikke nødvendigvis sker med det samme. Det er en proces, hvor erfaring og selvindsigt langsomt guider én til at vælge nye veje. Det handler ikke om hurtige løsninger eller at blive fri for ubehag, men om at finde en måde at leve med det, der er, uden at lade det kontrollere hele ens liv. Det betyder, at ægte forandring ofte kræver en vedvarende indsats, tålmodighed og villighed til at prøve nye fremgangsmåder, som er mere tilpassede til ens behov og virkelighed.

Hvordan slippe af med kampene mod ængstelige tanker?

Mange mennesker oplever perioder, hvor de føler sig håbløse og udmattede, som om intet nogensinde vil blive bedre. Et grundlæggende problem i sådanne situationer kan være en følelse af håbløshed. Som nævnt i kapitel 2, er der et fænomen, der forklarer, hvorfor klienter hurtigt kan udløse en strøm af ængstelige tanker, når de føler sig angst. Dette fænomen kaldes stemningsafhængig læring og hukommelse (Ucros, 1989). Når vi befinder os i en bestemt humørtilstand, aktiverer vores hjerne automatisk tanker og minder, der er knyttet til denne tilstand. Så når du er angst, vil din hjerne hurtigt og nemt hente minder om andre tidspunkter, hvor du har været ængstelig, og vil sandsynligvis også fremkalde bekymrende tanker om dig selv, verden og fremtiden. Dette er den måde, den menneskelige hjerne fungerer på. Det kan være svært at få adgang til positive eller realistiske tanker, når du er i en angsttilstand.

Interessant nok gælder det samme for dem, der er i et konstant glad humør. Vi har alle den ven, der er irriterende glad hele tiden. Fordi de næsten altid er glade, bliver deres tanker og minder ofte lyse og positive. Det tager en negativ begivenhed eller en ændring i humøret at få dem til at gå ud af deres glade tilstand og få adgang til mere negative tanker og minder. Når klienter søger hjælp, indser de ikke, at de indbyrdes kæmper med sig selv. Det er som om venstre og højre hånd har en tovtrækning. De ønsker, at du skal hjælpe dem med at trække på den side, der skaber de positive tanker, uden at forstå, at dette kun får den negative side til at trække hårdere. Vores opgave er at hviske i deres ører, “Begge hænder er dine!” Det kan føles meget mærkeligt for dem at give slip. De har kæmpet så længe, at de bliver ved med at tro, at de skal prøve hårdere og hårdere. De føler stor lettelse, når de endelig lærer at give slip på denne kamp.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) kan integrere nogle kognitive adfærdsterapeutiske teknikker, når de virker og hjælper klienterne med at komme tættere på deres værdier. Det er en fantastisk oplevelse, når du formår at reframere noget for en klient, og du bemærker en markant ændring. Du præsenterer en ny måde at tænke på, og du spørger måske: "Har du nogensinde set det på denne måde?" Du ser klienten stoppe op, lyset går op, og noget ændrer sig for dem for altid. Fantastisk! Det er den slags øjeblikke, terapeuter drømmer om. Desværre sker det ofte, at klienter

Hvordan man slipper kontrol over angstfyldte tanker: Øvelse i defusion

Når vi bliver overvældet af angst, er det ofte fordi vores tanker har "fusioneret" med vores følelser og sindstilstande, hvilket gør det svært at skelne mellem tanke og virkelighed. Vi identificerer os med tankerne og begynder at tro, at de er virkelige eller at de definerer os. En effektiv metode til at håndtere dette fænomen er defusion – at træde et skridt tilbage og observere vores tanker som uafhængige begivenheder, der ikke nødvendigvis afspejler sandheden.

En vigtig del af denne proces er at lære at bemærke, når vi bliver fanget i et tankespind. Forestil dig, at du er i et tog, og tankerne kører med dig. Hvis du først opdager, at du er blevet transporteret langt væk fra din oprindelige position, skal du forestille dig, at du kan stige op over toget, så du kan se det køre af sted, mens du står frit og ser på det hele oppefra. Det giver dig en følelse af afstand, som gør det lettere at forstå, at tankerne blot er noget, der sker, og ikke nødvendigvis noget, du skal reagere på.

Med praksis kan du endda begynde at bemærke flere tanketog, der kører på samme tid. Dette kan føles overvældende i starten, især hvis tankerne krydser hinanden, men det er vigtigt at forholde sig nysgerrigt og uden at forsøge at kontrollere eller stoppe dem. Når vi kæmper imod tankerne, bliver vi ofte udmattede, som om vi forsøger at stoppe et godstog. Det er langt lettere at træde ud af toget og betragte det udefra. Denne observation giver et andet perspektiv på tankerne og skaber en mulighed for at vælge, om du vil følge dem, eller om du bare vil lade dem passere uden at blive fanget.

En anden øvelse i defusion involverer at fysisere tankerne, hvilket kan være en kraftfuld teknik. Forestil dig, at du tager en tanke og sætter den fysisk foran dig. Giv tanken en størrelse, form, farve og endda vægt. Hvis du kunne opleve denne tanke som noget fysisk, hvordan ville den så føles? Denne øvelse hjælper med at adskille dig fra tanken, hvilket giver dig mulighed for at se den som noget adskilt fra dig selv – en proces, der blot sker i dit sind, snarere end noget du nødvendigvis er tvunget til at reagere på.

At identificere dine mest almindelige angstfyldte tanker og give dem en fysisk form kan hjælpe dig med at se, hvor meget magt du egentlig giver dem. Ofte giver vi tankerne langt mere energi, end de fortjener, hvilket kan få dem til at føles mere truende end de egentlig er. Når vi lærer at se tankerne udefra, bliver det lettere at vælge, om vi vil engagere os med dem, eller om vi vil lade dem være uden at give dem mere opmærksomhed.

Det er vigtigt at forstå, at denne proces ikke handler om at "stoppe" tankerne. Tværtimod, formålet er at give dig en evne til at relaterer til dem på en mere afslappet og afbalanceret måde. Når vi forsøger at kæmpe imod tankerne, skaber vi ofte en kamp, som kun forstærker den angst, vi allerede føler. Det er langt mere effektivt at acceptere, at tanker opstår, og at vi kan vælge, hvordan vi vil forholde os til dem. Denne praksis kan tage kun få minutter om dagen, men over tid kan det radikalt ændre, hvordan vi forholder os til vores sind og de tanker, der kan forårsage angst.

Når vi er i stand til at træde tilbage fra vores tanker og se dem som noget, der sker i vores sind, kan vi bedre fokusere på at løse de problemer, der kræver vores opmærksomhed, uden at blive trukket væk af tankernes kraft. Denne evne til at få afstand fra tanker kan gøre os mere effektive i både problemløsning og i vores daglige liv. Den giver os muligheden for at træffe beslutninger med et mere klart sind, uden at vi konstant bliver trukket i flere retninger af tankernes uro.

Øvelser som disse kræver tid og praksis, men med udholdenhed vil du begynde at opdage, at du ikke er dine tanker, og at du kan vælge, hvordan du vil forholde dig til dem. Det er en proces, der hjælper dig med at tage kontrol over din opmærksomhed og finde en mere afbalanceret tilgang til angstfyldte tanker.

Hvordan kan vi bryde fri fra bekymringer om fremtiden og fortrydelser over fortiden?

I næste øjeblik lægger du din planlægger fra dig. Nu går du ned ad gangen, nu drikker du din kaffe, og nu kører du i din bil. Du når frem til kontoret, og nu er du med den ene klient, nu er du med den næste, og så videre. Der er ingen grund til at bære hele din dag rundt i hovedet i hvert eneste øjeblik. Som en interessant bivirkning, når du er mere til stede i øjeblikket, kan du faktisk blive meget mere produktiv og effektiv i dit arbejde, og samtidig føle dig mindre travl. Tænk over dette: Følelsen af travlhed opstår kun, når du tænker på det, du ikke gør. På en vis måde betyder det ikke noget, om du har en million ting, du skal nå senere, eller om du intet har at gøre. I dette øjeblik læser du bare denne bog. Men hvis du samtidig i baghovedet begynder at tænke: “Jeg burde ikke læse dette. Jeg har 27 rapporter, der skal skrives, 34 opkald, der skal tages, og 873 e-mails, der skal åbnes,” så vil du føle dig travl.

Hvis du ønsker at skrive en rapport, så gå bare i gang med at skrive rapporten. Men hvis du samtidig, mens du gør det, er opmærksom på tanken “Jeg hader at skrive disse rapporter – jeg ville ønske, jeg lavede noget andet lige nu,” vil du føle stress, og du vil ikke få skrevet rapporten særlig godt. Du skriver bare nogle ord, som danner en sætning, som danner et afsnit. Selvfølgelig kan det være vigtigt at reflektere over fortiden. Du skal også afsætte tid til at planlægge din dag og prioritere, hvad der er vigtigst at få gjort. Men hvis du hele dagen går rundt og bliver fanget i tankerne om, hvad du ikke gør, eller hvad du burde være et andet sted, vil du skabe unødig stress og angst.

Angst opstår ofte, når vi tænker på, hvad der MÅSKE sker i fremtiden. Klienter (som terapeuter) føler sig ofte overvældede af alle de ting, de skal nå. De kan bruge næsten hele sessionen på at liste alle de problemer, de skal tage fat på. Nogle gange afbryder jeg klienten og siger: “Vi kan godt tale om disse problemer ét ad gangen, hvis du vil. Men lad mig minde dig om, at du lige nu, i dette øjeblik, bare sidder i min stol og taler med mig.” Det er utroligt, hvor hurtigt det kan bringe klienten tilbage til nuet, til det, der sker lige her og nu. “Når denne session er slut, vil du gå til din bil. Om lidt er du tilbage på dit kontor. Senere i aften er du hjemme med din familie. I dit hoved er der ingen grænse for, hvad du kan håndtere, men i virkeligheden kan du kun være til stede i dette øjeblik. Du kan bare tage alle dine problemer ét øjeblik ad gangen.”

Mennesker har en tendens til altid at være klar til det næste øjeblik, altid at skynde sig videre til den næste ting. Men hvor er du på vej hen? Nogle gange spiser folk virkelig hurtigt. Hvorfor? Så de kan tage en bid mere, spise den hurtigt, så de kan tage endnu en bid og spise den hurtigt? Smagen er lige her. Hvor er du på vej hen? Du kan kun være, hvor du er. Hvis du ikke kan være i dette øjeblik, hvordan vil du så være i det næste og det næste? Selvfølgelig kan du være i dette øjeblik og stadig være opmærksom på den retning, du ønsker, dit liv skal tage. Jeg siger bestemt ikke, at du bare skal sidde stille i dette øjeblik. Nogle gange bliver jeg spurgt: “Men hvad med en, der er for meget i øjeblikket?” Jeg siger, at jeg aldrig har mødt nogen, der er for meget i øjeblikket. Selv Dalai Lama og mine Zen-lærere er aktive i verden. Normalt når jeg hører den slags, refererer det til en persons tendens til at undgå ansvar. “Jeg vil ikke vaske op, jeg vil bare være i øjeblikket og spille videospil.” Det er undgåelse.

Mindfulness er en meget aktiv og dynamisk proces. Det er vigtigt at betale sine regninger. Det er vigtigt at sætte mål. Du kan være i dette øjeblik og være meget produktiv. Det handler om at leve i dette øjeblik, som det udfolder sig til det næste, og at bevæge sig i den retning, der betyder noget i dit liv.

I forbindelse med angst lever vi ofte i vores hoved, fanget i endeløse bekymringer om, hvad der kunne ske i fremtiden, eller vi bliver fanget i grublerier om, hvordan fortiden burde have været anderledes. Men i dette øjeblik, i dette sted, hvor du er lige nu, er tingene ofte ikke så dårlige, som dit hoved prøver at få dig til at tro. Mindfulness handler om at bemærke, hvad der sker lige nu. Men hvordan gør du det, når dit hoved konstant forsøger at forsvinde et andet sted hen? Her er det sjove ved alt dette “nuets opmærksomhed”. Mange mennesker vil sige: “Jeg skal være mere i øjeblikket. Jeg skal komme mere ind i nuet.” Du ved, hvad den store joke er? Du kan ikke komme ud af nuet! Prøv bare at komme ud af nuet! Sandheden er, at du altid er i nuet. Hvorfor forsøger du at komme ind i det? Du kan ikke komme ud af det. Selv når du tænker på fortiden og fremtiden, gør du det lige nu, i dette øjeblik.

Problemet er, at vi forveksler alle de mentale forestillinger med det, vi oplever her og nu gennem vores sanser. Faktisk bruger vi ordet “empirisk” til at beskrive virkeligheden. Videnskab handler om empirisme. Ved du, hvad ordet “empirisk” bogstaveligt talt betyder? Synligt for sanserne. Jeg kan se det. Jeg kan høre det. Jeg kan smage det. Jeg kan lugte det. Jeg kan røre ved det. Det er det, empirisk betyder. Gæt hvad – empirisk set eksisterer kun dette nuværende øjeblik! Det lyder måske lidt filosofisk, når jeg siger det på den måde, men du kan selv opleve det. Du kan ikke høre fremtiden, og du kan ikke lugte fortiden – de eksisterer kun i dit sind. Dine sanser kan kun opleve virkeligheden i det nuværende øjeblik.

I vores hoveder går fortiden tilbage i al evighed, og fremtiden går frem i al evighed, og dette nuværende øjeblik kan virke som et lille hårfint øjeblik, der altid glider væk. Men når du er opmærksom, opdager du, at det modsatte er sandt. Fortiden eksisterer kun i din hukommelse. Du kan ikke give mig noget fra fortiden – hvis du gør det, gør du det lige nu i dette øjeblik. Du kan ikke røre ved fremtiden. Det er bare en idé. Det er en ganske fantastisk fornemmelse at gå fra alle de forestillede tider til at erkende, at du altid er i dette enorme nuværende øjeblik.

Når du føler dig overvældet af tanker om fortiden eller fremtiden, kan du praktisere at komme til dine sanser. Hvad ser du? Hvad hører du? Hvad føler du? Hvad lugter du? Hvad smager du? Du vil bemærke, at du kun kan opleve dine sanser i nuet, så lad hver sanseindtryk forankre dig i nuet. Dette er en af grundene til, at mange mennesker nyder at være i naturen – det giver dem mulighed for at engagere alle deres sanser. Vær opmærksom på ikke at bruge dette som en måde at flygte fra ubehagelige tanker eller følelser. De kan også være en del af dette nuværende øjeblik. Du kan bare praktisere at komme ind i dette øjeblik gennem dine sanser, når du opdager, at du er blevet fortabt i andre tider i dit sind.