Fladorme: Bygning, Livscyklus og Tilpasning til Parasitisme

Undervisning 13. 7.-9. klasse.
Foredrag. Type Fladorm

Generel beskrivelse af fladorm:
Antal arter: omkring 25.000.
Levested: De lever overalt i fugtige miljøer, herunder væv og organer hos andre dyr.
Opbygning: Fladormene er de første flercellede dyr, der i løbet af evolutionen har udviklet bilateral symmetri, tredelt opbygning, samt ægte organer og væv.
Bilateral (to-sidet) symmetri betyder, at der kan trækkes en imaginær symmetriakse gennem dyrets krop, hvor den højre side af kroppen vil være spejlvendt i forhold til den venstre.
Under fosterudviklingen hos tredelt opbyggede dyr dannes tre cellelag: det ydre – ektoderm, det midterste – mesoderm, og det indre – endoderm. Fra hvert lag udvikles bestemte organer og væv:
fra ektodermen dannes hudens ydre lag (epitel) og nervesystemet;
fra mesodermen dannes muskel- og bindevæv, samt køns- og udskillelsessystemer;
fra endodermen dannes fordøjelsessystemet.
Fladormene har en flad, dorsoventralt (ryg-bughule) komprimeret krop, ingen kropshule, og det mellemliggende rum mellem de indre organer er fyldt med mesodermale celler (parenkym).
De har en hud-muskelsæk, som består af et enkelt lag hudceller og tre lag muskler: ringmuskler, længdemuskler og ryg-bughule muskler. Hos parasitter er der et beskyttende kutikulaslag på huden – tegument.
Blod- og åndedrætssystemer mangler. Gasudveksling sker gennem hele kroppens overflade, og hos tarmparasitter sker der anaerob (iltfri) respiration. Frie levende (klasse ciliated worms) er aerobiske.
Fordøjelsessystemet omfatter mund, svælg og et blindt tarmkanal. Fødeindtagelse og udskillelse af ufordøjet materiale sker gennem munden. Hos bændelorme er fordøjelsessystemet helt fraværende, og næringsstoffer optages gennem hele kroppens overflade, mens de opholder sig i værtsdyrets tarm.
Udskillelsesorganerne er protonefridier, som består af fine, forgrenede kanaler, hvor en flammecelle (ciliated celler i stjerneform) sidder i parenkymet. Inde i flammecellen er et bundt af cilier (flammebevægelse), hvis bevægelser ligner flammen fra en ild (deraf navnet flammeceller). Flammecellerne fanger væskeprodukterne fra parenkymet og driver dem ind i kanalen, som åbner på kroppens overflade som udskillelsesporer, hvor affaldsprodukterne fjernes fra kroppen.

KLASSE CILIATED WORMS
Mælkeplanaria, et lille vanddyr, har en voksen længde på ca. 25 mm og en bredde på ca. 6 mm. Dens krop er flad og mælke-hvid. På kroppens forende findes to øjne, som skelner lys fra mørke, samt et par følere (kemosensoriske organer), som er nødvendige for at finde føde. Planaria bevæger sig med hjælp af cilia, som dækker deres hud, og samtidig med muskelkontraktioner i huden-muskelsækken. Mellem musklerne og de indre organer er parenkymet, som indeholder regenereringsceller, ansvarlige for aseksuel formering.
Planaria er rovdyr og spiser små dyr. Munden ligger på buksiden, tættere på midten af kroppen, og fra denne går en muskuløs svælg, som forgrenes til tre grene af et lukket fordøjelsessystem. Når planaria fanger en bytte, suger den dens indhold op via svælget. Fordøjelsen sker i tarmen med enzymer (intestinalt), og tarmcellerne kan optage og fordøje fødevarepartikler (intracellulær fordøjelse). Ufordøjet materiale udskilles gennem munden.
Reproduktion og udvikling: Ciliaterne er hermafroditter. Befrugtning er krydsbefrugtning. Befrugtede æg opbevares i en kokong, som ormen lægger på undervandselementer. Udviklingen er direkte.

KLASSE SUGER
Leversuger, en parasit som lever i leverkanalerne hos kvæg og mennesker, har et bladformet, uopdelt krop på 3-5 cm. På hovedenden er der en mundsug, som omgiver munden, og på bughuden er der en bug-sug, som fungerer som et fastgørelsesorgan og er ikke forbundet med fordøjelsessystemet. Sanseorganer er følsomme celler i huden og kemoreceptorer. Den lever af blod og leverceller, som den suger op gennem mundsugen ved hjælp af en muskuløs svælg og spiserør, og maden går derefter ind i et forgrenet lukket fordøjelsessystem.
Reproduktion og udvikling: Suger er hermafroditter, og deres kønssystem er veludviklet. Udviklingen er kompleks, med skift af værtsdyr og generationsveksling. Suger har typisk to værter: en mellemvært og en slutvært. Mellemværten er en organisme, hvor parasitten gennemgår aseksuel formering, som findes i forskellige typer snegle. Slutværten er en organisme, hvor den seksuelle reproduktion af parasitten finder sted, som kan være menneske eller andre hvirveldyr. Æggene fra sugeren forlader leveren og passerer videre til tarmene, og derfra til afføringen. For at fortsætte udviklingen skal ægget komme i vand, og en miracidiumlarve (med cilier) klækkes og svømmer frit i et stykke tid, før den trænger ind i en snegl (såsom en stor dam-snegl). Her mister larven sin ciliebelægning og vokser og formerer sig aseksuelt og producerer nye larver (cercarier), som har en hale. De svømmer aktivt ud af sneglen og sætter sig fast på vandplanter, hvor de mister halen, får en skal og bliver stationære, danner en cyste og kan forblive livskraftige i lang tid. Dyr bliver inficeret ved at drikke vand eller spise græs med cyster. Hos slutværten (fx kvæg) åbner cyster og de voksne sugere trænger ind i blodbanen og når leveren. Derfor afhænger udviklingen af leveren-sugeren af tilfældigheder, hvilket forklarer, hvorfor de producerer mange æg.