Selvom højrefløjen ofte har fremstillet sig selv som folkets stemme imod den akademiske og kulturelle elite, er denne forestilling i virkeligheden en ny forklædning for gamle elitære og hierarkiske ideer. Det, der udadtil ser ud som en solidaritet med arbejderklassen, er i virkeligheden en iscenesat moralsk indignation og en strategisk manipulation af klassesprog. Eksemplet med Milo Yiannopoulos, der skiftede fra at bære en "stop being poor"-T-shirt til at rejse rundt og tale om den hvide arbejderklasses problemer, illustrerer denne opportunistiske vending. Det handler ikke om at støtte arbejderklassen, men om at udnytte dens symbolske kapital i en ideologisk kamp.

Samtidig kritiserede liberale intellektuelle primært deres egne rækker, mens det var konservative, som rettede deres angreb direkte mod lavindkomsthvide. Artikler fra 20 konservative kommentatorer i National Review udstillede en brutal foragt over for denne gruppe, hvor de blev fremstillet som dovne, afhængige af velfærd og søgende efter en stærk faderfigur. Denne kritik, som normalt er forbeholdt raciale og etniske minoriteter, blev vendt mod den gruppe, der blev gjort til syndebuk for Trumps fremgang. Det afslører ikke blot en intern krise i det republikanske parti, men også en blottelse af den herskende klasses foragt og selvretfærdighed.

Den såkaldte "økonomiske angst"-forklaring på Trumps sejr reducerer komplekse sociopolitiske fænomener til et spørgsmål om fattigdom, jobtab og økonomisk usikkerhed. Det er en forklaring, der både bagatelliserer racismens rolle og samtidig fremstiller reaktionære holdninger som forståelige og legitime forsvarsmekanismer. Antagelsen er, at selv åbenlys racisme egentlig bare er et udtryk for økonomisk frygt – ikke fordom eller ideologisk overbevisning. Dette narrativ gør det muligt at undskylde, retfærdiggøre eller afpolitisere racistiske og autoritære tilbøjeligheder blandt vælgerne.

Et andet element i denne fortælling er forestillingen om, at urbane, liberale eliter og minoriteter er i fællesskab skyld i arbejderklassens marginalisering. Det skaber en kulturel modstilling, hvor byens kaffedrikkende, progressivt indstillede borgere står i modsætning til en autentisk, landlig og traditionel arbejderklasse. Denne skarpe dikotomi er dog ikke bare forsimplet – den er strategisk. Den tillader højrefløjen at opbygge en forestilling om en "ægte" arbejderklasse, som i praksis er hvid, mandlig, heteroseksuel, kristen og lavtuddannet. Dette billede bruges ikke kun til at kritisere liberal identitetspolitik, men også til at definere, hvem der har ret til at tale om økonomisk ulighed.

Men her opstår et centralt paradoks: Den største støtte til Trump kom ikke fra de mest økonomisk udsatte grupper, men fra segmenter af middel- og overmiddelklassen. Data viser, at kernevælgerne havde husstandsindkomster mellem $50.000 og $200.000 – ikke just den stereotype lavtlønnede arbejder. Den mest intense støtte kom fra dem, der ligger lige over medianindkomsten, og som ikke nødvendigvis er økonomisk desperate, men oplever en form for kulturel fortrængning. Det handler ikke om at mangle penge, men om at miste privilegier.

Denne gruppe føler sig truet, ikke nødvendigvis i deres levebrød, men i deres selvforståelse – i deres billede af, hvem de er, og hvordan samfundet burde være organiseret. De oplever, at det, de engang tog for givet – nemlig social overlegenhed i kraft af race, køn eller kulturel kapital – er i opbrud. I den forstand er det ikke økonomisk angst, men snarere symbolsk desorientering, der driver deres politiske engagement.

Forestillingen om en "farveløs" arbejderklasse, der vil støtte socialdemokratisk politik, hvis blot man undgår identitetspolitiske emner, er både naiv og strategisk misvisende. Den ser bort fra, at det netop er modstanden mod ligestillingsinitiativer og kulturelle forandringer, som mange af disse vælgere reagerer på. At tro, at man kan vinde dem tilbage med klassisk økonomisk politik, uden at konfrontere deres sociale og kulturelle modstand, er en illusion.

Det er afgørende at forstå, at populistisk højrepolitik i stigende grad tiltrækker dem, der føler, at deres symbolske status er truet. Det handler ikke blot om penge, men om identitet, tilhørsforhold og kulturel anerkendelse. Denne erkendelse er essentiel, hvis man vil forstå ikke bare Trump-fænomenet, men bredere tendenser i vestlig politik, hvor økonomiske forklaringsmodeller ikke længere rækker.

Hvordan kan økonomisk angst og kulturelle frustrationer forklare politiske omvæltninger?

Den komplekse sammensmeltning af økonomisk usikkerhed og kulturel frustration har været en gennemgående faktor i forståelsen af nylige politiske omvæltninger, herunder valget af Donald Trump og lignende bevægelser i vestlige demokratier. Den udbredte fortælling om "økonomisk angst" som forklaring på vælgernes adfærd har fået kritik for at forsimple den dybere sammenhæng mellem økonomiske realiteter og kulturelle identiteter. Det er ikke blot det økonomiske tab eller frygten for tab, der driver valg, men også en oplevelse af kulturel marginalisering og trussel mod en bestemt social orden og identitet.

Studier har vist, at mange af Trumps vælgere ikke nødvendigvis tilhører den traditionelle arbejderklasse, som ofte antages at være den mest økonomisk udsatte gruppe. I stedet trækkes vælgerbasen fra bredere segmenter, hvor kulturelle spørgsmål, såsom immigration, race og national identitet, spiller en lige så vigtig, om ikke større, rolle end ren økonomisk bekymring. Det er således en fejldiagnosticering at reducere vælgernes motivation til økonomisk usikkerhed alene.

Den neoliberale økonomiske politik, som har præget de seneste årtier, har intensiveret ulighed og social fragmentering. Samtidig har højreekstremistiske og populistiske bevægelser udnyttet kulturelle spændinger og frygt for tab af status og magt til at mobilisere støtte. Denne dynamik er blevet forstærket af mediernes rolle i at forstærke kulturelle konflikter fremfor at skabe dialog og forståelse.

Et kritisk element i analysen af denne politiske udvikling er også erkendelsen af racisme og sexisme som betydelige faktorer, der præger støtten til højrepopulistiske ledere. Det er ikke tilstrækkeligt at forklare denne støtte med økonomisk utilfredshed; der må også tages højde for de dybtliggende sociale og kulturelle strukturer, som disse bevægelser appellerer til.

Det er vigtigt at forstå, at højrepopulismen ikke blot er et resultat af tilfældige omstændigheder, men et udtryk for et bredere sammenbrud i den liberale demokratiske orden, hvor globaliseringens tabere ikke blot taber økonomisk, men også oplever en identitetskrise. Når liberale kredse undlader at adressere disse kulturelle og sociale dimensioner, risikerer de at miste relevans og magt til mere radikale alternativer.

Desuden kan det ikke overses, at der er en politisk fragmentering inden for arbejderklassen og bredere samfundsgrupper, hvor traditionel klasseanalyse må suppleres med kulturelle og identitetsbaserede analyser for at forstå vælgeradfærd fuldt ud. En sådan forståelse kræver en kompleks tilgang, der anerkender samspillet mellem økonomi, kultur og magtstrukturer.

For at læse denne udvikling fuldt ud er det nødvendigt at erkende, at det ikke alene handler om økonomisk tab, men også om en oplevelse af tab af status, social anerkendelse og kulturel dominans. Denne erkendelse må suppleres med en kritisk refleksion over, hvordan politiske bevægelser udnytter disse følelser og hvordan medier og politiske aktører både kan forstærke og modvirke denne udvikling.

For læseren er det vigtigt at forstå, at økonomisk og kulturel usikkerhed ikke kan skilles ad, men må betragtes som sammenvævede fænomener, der gensidigt påvirker politiske valg og samfundets udvikling. Det kræver en analytisk kompleksitet og vilje til at udfordre enkle forklaringer og myter om vælgergruppers motiver og handlinger.

Hvordan påvirker migration og metamorfose dyrearters livscyklus og økosystemer?
Hvordan kan indfødte metodologier og data styre deres egne fremtidige fortællinger?
Hvordan kan supply chain risici håndteres effektivt?
Hvordan Hellenismen og Christianisme Mødes: En Vejledning til Forståelse af Guds Frihed og Teologisk Udvikling
Hvordan teknologi og opfindelser formede den tidlige middelalder