Humor opstår, når et billede bliver dannet i vores sind, og det er netop det, der gør ord til humoristens stærkeste værktøj. Men humor, der udelukkende er afhængig af ordspil, kan ofte være mindre effektiv, da det ikke skaber et klart visuelt billede i publikums sind. Ordsproget, der ofte bruges til at beskrive dette, er, at ordspil er den laveste form for humor, hvilket ikke nødvendigvis er sandt, men det forklarer, hvorfor humor, der bygger på ord alene, kan føles mindre effektiv.

En vigtig grund til, at humor er så subjektiv, er, at billederne, vi skaber i vores sind, varierer fra person til person. En joke er ikke blot en samling ord; det er scenen, der fremkaldes i lytterens sind gennem disse ord. For at humor kan være effektiv, kræves det en dygtig brug af ord for at skabe et stærkt og klart billede. Men det er stadig billedet, der skaber selve komikken.

En anden vigtig mental egenskab, der udnyttes af humorister, er vores sindes evne til at acceptere forvrængninger og umuligheder. Vore drømme er et godt eksempel på dette. I drømme kan vi forvandle os fra sted til sted uden problemer, mennesker ændrer sig på et øjeblik, og situationer bliver så absurde, at vi ikke kan relatere dem rationelt. Alligevel accepterer vores sind uden spørgsmål alt, hvad der sker. Humorister kan udnytte sindets fleksibilitet til at skabe sjove og overdrevne billeder.

Et klassisk eksempel på en sådan humor er de humoristiske beskrivelser, som Phyllis Diller lavede af sin fiktive svigermor, som hun kaldte "Moby Dick". Beskrivelserne af hendes svigermor var ofte så overdrevne, at de blev komiske. For eksempel blev hun først beskrevet som så stor, at hun havde to postnumre, så stor som en hel stat og senere som tre hektar kød. Disse billeder er så absurde, at vi, selvom de ikke giver mening i den virkelige verden, accepterer dem, netop fordi sindet har en evne til at acceptere denne form for humoristisk forvrængning.

Humorister udnytter også en anden mental egenskab, nemlig vores tendens til at udfylde de huller, der opstår i vores opfattelse. Vi ser kun en del af et billede, men vores sind fylder hurtigt de manglende dele ud og antager, hvad vi ikke ser. Dette er f.eks. tilfældet i tryllekunstneres tricks, hvor publikum kun ser en del af illusionen og derefter "ser" den fulde handling ud fra deres egen antagelse. Humorister kan bruge denne tendens ved at føre publikums tanker i én retning og derefter hurtigt ændre kursen, hvilket skaber overraskelse og latter.

Et godt eksempel på dette er Henny Youngmans berømte linje: "Take my wife... please." Publikum forbereder sig på, at han vil bruge sin kone som et eksempel, men han ændrer hurtigt retningen ved at tilføje "please", hvilket pludselig giver en helt anden betydning. Denne uventede drejning af betydningen skaber latter, fordi vi ikke havde forudset det. Overraskelsen er, hvad der får os til at grine.

Komik afhænger derfor af det uventede. Et klassisk eksempel på dette er en mand, der glider på en bananskræl. Vi ser ham gå normalt, og vi forventer, at han vil fortsætte med at gå. Men pludselig bliver han kastet op i luften, og det er netop denne overraskelse, vi griner af. W.C. Fields, den stille komiker, sagde engang, at ægte komik er, når noget, der burde gå i stykker, kun bøjes. Det uventede er kernen i komik, og som humorister kan vi udnytte, hvordan folks tanker naturligt bevæger sig i én retning, for derefter at ændre kursen og skabe overraskelse.

Tom Dreesen, en amerikansk komiker, talte om, hvordan komik bygger på overraskelse: "Komik er ni-tiendedel overraskelse. Publikum griner, fordi de ikke troede, du ville sige det." Når du skriver en joke, skal opstillingen fuldstændig skjule pointen. Du skal føre folk ned ad en troværdig sti og så trække tæppet væk under dem. Et klassisk eksempel på dette er den humoristiske optræden, hvor en ung mand skriver til "Dear Abby" og klager over sin mors straf, når hun finder hans kosmetik. Sidste ord, "Ralph", ændrer helt betydningen af hele historien.

Ordsjokes og puns kan også skabe sjov. Selvom ordspil ofte betragtes som en simpel form for humor, kan de faktisk være ganske geniale. Samuel Johnson, den britiske forfatter, kunne påstå, at han kunne finde på et ordspil om ethvert emne, og et af hans bedste eksempler var, da han sagde, "The King, sir, is not a subject," som en hurtig comeback på ordet "subject" i en samtale om monarken. Denne form for humor kræver en skarp opfattelsesevne og kan skabe et komisk billede, som gør joken stærk.

En anden form for ordspil, som kan skabe sjov, er malapropisme, hvor næsten det rette ord bliver brugt. For eksempel: "Deres ægteskab var aldrig forstoppet" i stedet for "konstiperet". Disse fejl i sprogbrug kan give anledning til nye, ofte mere passende betydninger, som gør dem endnu sjovere. Sam Goldwyn, den legendariske filmproducent, var berømt for sine malapropismer, som blev kaldt "Goldwynisms". Et af hans mest kendte var: "Orale kontrakter er ikke noget værd, bortset fra det papir, de er skrevet på." Denne fejl i sprogbrug gør budskabet endnu mere humoristisk, fordi det afslører en dybere underliggende betydning.

Så, hvad kan vi konkludere om humor? Den er i høj grad et produkt af billeder, ord og det uventede. Vi kan skabe humor ved at bruge sindets fleksibilitet, ved at lede tanker i én retning og derefter ændre kursen dramatisk. Selv ordspil, som mange anser for at være lav humor, kan skabe stærke, humoristiske billeder, når de bruges klogt. Det kræver en dygtig forståelse af, hvordan vores sind fungerer, og hvordan vi kan udnytte disse egenskaber til at skabe sjov.

Hvordan man skaber komedie: Lær at bruge ord og rytme i humor

En tragikomisk linje skaber: "Min fætter er lige død. Han var kun 19. Han blev stukket af et bi – den naturlige fjende for en gangbesætter." Man kan næsten se denne stakkels fyr højt oppe i luften, reagere på stikket fra et humlebi. Som komedisk komponist tager man det realistiske billede i sin fantasi og forvrænger det eller overdriver det til det ekstreme for at se, hvilke sjove billeder der opstår. Derefter finder man de rigtige ord til at formidle det nye billede.

Meget af vores komedie udtrykkes i ord, så det er selvfølgelig nødvendigt, at forfatteren er dygtig med dem. Nogle af vores sjove replikker afhænger endda helt af ordene. Her er en linje fra den britiske komiker Harry Hill, der sjovt leger med ord: "Jeg lavede lidt indretning, så jeg tog min stige frem. Jeg kan ikke komme ud med min fødselsstige." Forfatteren skal udvikle en fornemmelse for ord og sætninger, og måske endda lave en liste med nogle af de nyere udtryk, så de kan bruges i jokes. I denne joke leger Garry Shandling med en aktuel frase: "Jeg praktiserer sikker sex. Jeg bruger en airbags."

Komedie kræver ikke kun færdigheder med ord, men også evnen til at opfange rytmen. Dette er en færdighed, som i høj grad er medfødt. Der er regler som komedie-reglen om tre, at punchlinjen skal komme tæt på slutningen af en joke, og at ord med K i dem er sjove. Alle disse regler gælder, men rytmen og timingen af en joke er mest individuel, og vi vil ikke forsøge at undervise i det i denne bog. Jeg har set et komikermedhold diskutere i timevis om præcis formuleringen af en bestemt joke. Ingen var rigtige eller forkerte – det var et individuelt skøn.

Man skal ikke lade sig skræmme af alle de tilsyneladende komplicerede færdigheder, der kræves for at skrive komedie. De fleste af dem er medfødte for enhver, der har sans for humor.

Komedie som hobby

Jeg deltog engang i et skriveværksted, hvor hovedtalerne var Charles Schulz, skaberen af den berømte tegneserie Peanuts. Under sin tale nævnte Schulz, at Snoopy, den nysgerrige beaglebasse i tegneserien, var en frustreret forfatter. På trods af at han arbejdede hårdt på sit håndværk og med ukuelig optimisme, havde Snoopy, indrømmede Schulz, ikke solgt nogen af sine skriverier – og ville aldrig gøre det. En person i publikum stillede derefter et spørgsmål om, hvordan mange af os tilstedeværende var som Snoopy – vi ville måske aldrig få en litterær succes. Havde Schulz nogen opmuntrende ord til dem? Jeg husker, jeg følte lidt sympati for Schulz, da spørgsmålet blev stillet, fordi han og publikum havde talt om Snoopy og frustrerede forfattere i en humoristisk tone. Nu vendte det hele sig dog til et tungt og lidt deprimerende emne. Men Charles Schulz tøvede ikke: "Det er bestemt ikke sådan," sagde han, "belønningen ligger i at gøre det."

Belønningen ved en hobby

Jeg har altid ment, at vi har brug for en flugt fra den stressede, resultatorienterede verden, hvor vi tjener vores livsopretholdelse. Der er selvfølgelig intet galt i resultater, og der er intet skadeligt ved at tjene til livets opretholdelse. Problemet er, at de to ting er så tæt forbundet. Det er befriende at kæmpe med en udfordring uden at være bekymret for resultatet, da det ikke handler om økonomisk overlevelse.

Da jeg skrev første udgave af denne bog, var jeg en ivrig tennisspiller, og mange af mine illustrationer og anekdoter havde at gøre med tennis. Siden da har jeg opgivet tennis til fordel for den mindre anstrengende hobby golf. Jeg er lige så dårlig til golf, som jeg var til tennis. Det samme princip gælder dog – jeg spiller for afslapningens skyld. Jeg kan lide at vinde, men hvis jeg taber, er det ikke katastrofalt. At tabe i golf påvirker ikke min økonomi eller min karriere.

Naturligvis kan det være rart at tjene en ekstra slant gennem sin hobby. Jeg spiller ikke golf for mange penge – hvis jeg gjorde, ville jeg ikke tjene meget – men jeg tjente penge på min hobby med at skrive komedie. Når folk spørger mig, hvordan jeg kom i gang med branchen, fortæller jeg dem, at det var en hobby, der løb løbsk. Mennesker begynder at skrive komedie på samme måde, som man falder ind i syndens liv. Først prøver man det for sjov. Så begynder man at underholde nogle nære venner. Derefter siger man: "Hvad fanden, jeg kan lige så godt tjene nogle penge på det."

Jeg fandt dog, at når min hobby blev til et erhverv, havde jeg stadig brug for en afkobling. Guitar, tennis og nu golf reddede mig. Vi har alle brug for en aktivitet, hvor belønningen ligger i selve handlingen. Vi har brug for en fornøjelig hobby, hvor vi kan lade os rive med og "skide på resultaterne." Humor kan fylde dette behov. Det er bestemt bekvemt. Man behøver ikke at købe et sæt. Der er ikke noget dyrt udstyr, man skal bruge. Faktisk behøver du kun en pen og et tomt stykke papir. Det passer ind i enhver tidsplan, da der ikke kræves tidskrævende forberedelse eller oprydning bagefter. Du kan skrive i en bus, på din frokostpause, mens du barberer dig – næsten når som helst du har et frit øjeblik eller to.

Mine børn overtalte mig engang til at tage dem på tværs af byen for at se en Marx Brothers-film, der lige var blevet genudgivet. De havde glædet sig i lang tid, men lige da vi skulle gå, fik jeg et opkald fra en af mine kunder, der havde brug for noget monologmateriale. Desværre skulle materialet være færdigt inden for en time. Da børnene hørte nyheden, blev de skuffede og irriterede over, at jeg ikke holdt mit løfte. Jeg følte mig skyldig – men lidt opfindsomhed reddede dagen og min forældreanerkendelse. Teatret lå cirka 45 minutters kørsel fra vores hus, så jeg gav hver af mine fire børn en notesbog og en blyant. Den ældste skulle kopiere min første joke, den næstældste min anden vittighed, og så videre. Da vi kørte, dikterede jeg mine jokes, mens de flittigt noterede dem. Vi kom frem til biografen, købte popcorn, satte os på pladserne – så kiggede de på filmen, mens jeg samlede notesbøgerne, satte vitserne i en logisk rækkefølge og ringede materialet ind til min uforvarende kunde. En stor procentdel af jokesene virkede, Marx Brothers var morsomme, børnene var glade, og jeg var en god far.

Jeg klassificerer denne hændelse som en hobby, fordi jeg ved, at efter jeg havde betalt biografbilletterne, benzinen og behandlet alle til middag bagefter, tjente jeg ikke penge på det. Det viser dog, at komedie kan skabes under alle forhold. Du kan ikke toppe bekvemmeligheden ved det. Tænk på forvirringen, hvis jeg havde prøvet at lave et krydsord eller strikke en sweater, mens jeg navigerede på Los Angeles motorveje.

Humor er en spændende hobby, fordi den kræver mange forskellige færdigheder. Som vi så i kapitel 2, kræver det færdigheder med ord, visualisering, hukommelse og en smule psykologi. Det er krævende og udfordrende. Humor er også en sjov hobby. Du ved, hvor underholdende det er at lytte til en klog komiker. Det er endnu mere opkvikkende at skabe humoren selv. Det kan også være sjovt at dele denne oplevelse. Da jeg arbejdede på et ingeniørkontor, lavede vi ofte humorprojekter sammen. Ét, som jeg husker, var en variation af "The Great Carsoni." Det var en rutine, som den afdøde Johnny Carson undertiden inkluderede i The Tonight Show. Som mentalist gav Carson svaret på et spørgsmål, der var forseglet inde i en kuvert.