Hvordan Rath Deddering og hans mænd håndterer magt og vold i Muleshoe

Rath Deddering var altid en mand, der kunne finde vej til det, han ønskede, uanset om det var penge, magt eller respekt. Det var noget, der skinnede igennem, ikke kun i hans handlinger, men også i hans ledelse af de mænd, der var villige til at følge ham, uanset om han var der for at beskytte dem eller for at udnytte dem.

Den nat var en af de nætter, hvor alt kunne ændre sig. Rath havde altid sin plan, altid et skridt foran de fleste, men han indså hurtigt, at hans mænd var forskellige. Suds, en af hans mere ukonventionelle folk, havde aldrig været god til at tænke sig om, men han havde noget, Rath ikke kunne undvære: en særlig evne til at kæmpe. For Suds handlede ikke om det lange træk. Det handlede om, hvad der skete nu og her, og hvordan man kunne presse folk til at kæmpe, når man havde brug for det.

Rath så på Suds og vidste, at selvom han kunne være langsom til at forstå komplekse planer, ville han være den første til at trække sin pistol og kæmpe, når det gjaldt. Det var en dygtighed, som ikke kunne undervurderes, især ikke i en by som Muleshoe, hvor den, der kunne kæmpe, kunne få det, han ville have. I et samfund, hvor lovløshed herskede, var kampene mere end bare fysiske slag; de var også en måde at demonstrere magt på.

I mellemtiden havde Rath en plan. Han kunne se, hvordan byens befolkning begyndte at vende sig mod ham. De syntes at finde trøst i Wilson, en ny mand i byen, der snart ville blive en vigtig spiller i det kaotiske spil, Rath havde sat i gang. Rath havde altid haft kontrol, men nu begyndte han at mærke, at hans position var truet. Det var en følelse, han ikke havde haft længe. En følelse, der fik ham til at overveje sine næste skridt.

Suds, på sin side, var mere praktisk i sin tilgang. I stedet for at tænke over den større plan, var han optaget af den mere umiddelbare opgave – at få hænderne på pengene. For ham var det en simpel udveksling: få pengene og gå, alt imens han forsøgte at sikre sig, at ingen af de andre mænd kom for tæt på at afsløre Rath’s egentlige intentioner. Suds var klar til at tage penge, men han havde ikke det lange syn på spillet, som Rath havde.

Hver eneste af Raths handlinger, hver beslutning, han tog, var beregnet. Han vidste, at hans mænd ikke nødvendigvis forstod ham, men han vidste, at de ville følge ham, så længe han kunne tilbyde dem penge og en plads i den verden, han skabte. Men han kunne ikke ignorere den stigende modstand – både blandt sine egne og blandt dem, der var udenfor hans kontrol.

I denne verden, hvor vold og magt var de primære midler, var det ikke nok at stole på styrken af sine hænder alene. Rath vidste, at han måtte bruge sin intelligens og sin evne til at forstå, hvad der skete omkring ham. De mænd, han havde til rådighed, var ikke alle lige skarpe, men de havde alle en rolle at spille i det store billede. Det, Rath havde forstået i mange år, var, at magt ikke kun kom fra det, du kunne tage med våben. Det kom også fra den måde, du kunne manipulere de mennesker omkring dig på, og hvordan du kunne styre de konflikter, der hele tiden opstod.

I denne verden var det at overleve ikke kun et spørgsmål om at være den stærkeste. Det var et spørgsmål om at være den, der kunne tænke sig ud af enhver situation og samtidig bruge sine mænd, som brikker i et større spil. Det var det, der gjorde Rath farlig – ikke kun hans evne til at kæmpe, men hans evne til at forstå, hvordan han kunne bruge magt til at opnå sine mål.

Man kan undre sig over, hvad der egentlig holder en mand som Rath oppe, når han er omringet af så meget modstand. Men måske er det netop det – at han altid er et skridt foran. Rath er en mand, der lever i en verden, hvor vold og manipulation er de primære redskaber til at få, hvad man vil. Men vigtigere endnu, han er en mand, der forstår, at kontrol ikke kun kommer af hvad man kan tage – men også af hvad man kan give, og hvordan man kan udveksle magt.

Hvordan en lovløs mand kunne finde fred på det forkerte sted

I det mørke, stille landskab, hvor loven sjældent trådte, og vildmarken var både et hjem og en grav for mange, lå et område kendt som Guds Lomme. Denne forrevne del af Four Corners Country – et grænseområde mellem Colorado, Utah, Arizona og New Mexico – var hjemsted for de, der var blevet forvist fra samfundet. Her kunne en mand, der levede uden for loven, måske finde fred – hvis han overlevede de farer, der lurede i skyggerne af det vilde land. Men vejen til fred var fyldt med snørklede stier, farlige skråninger og, for mange, blodige konfrontationer.

Long Jim Lassiter, en mand med et ry som uovertruffen pistolmand, havde selv bevæget sig dybere og dybere ind i dette lovløse land. En nat, midt i den kolde, mørke time før daggry, søgte han tilflugt på en lille klippefremspring ved en brusende flod. Stedet var fjernt og ubefolket, men for Lassiter var det en flugt, ikke fra fysiske fjender, men fra de dæmoner, der hjemsøgte ham indeni. Den voldsomme historie, han var en del af, fyldte hans tanker – og de utallige gange han havde kæmpet mod både mennesker og natur for blot at overleve.

Men denne nat var noget anderledes. Det var ikke kun hans fysiske udmattelse, der pludselig føltes tung, men også en indre uro. Selvom det var helt stille, kunne han høre noget, som han ikke havde forventet: et fjernt, dunkende trommeslag, der sendte kuldegysninger gennem hans krop. Trommerne kom et sted fra, et sted langt væk, men de havde en ubehagelig kraft, der ikke kunne ignoreres. I en tid, hvor hvert skridt kunne betyde døden, var det ikke kun mennesker, der var hans fjender, men også naturens mystik og de ulmende trusler, der kunne være lige om hjørnet.

Mænd som Lassiter og de andre lovløse i området levede med en konstant bevidsthed om, at freden kunne være flygtig. Et skud kunne være enden, et skridt i forkert retning kunne føre til et uventet møde med en fjende, og selv naturen kunne hurtigt blive en skæbnesvanger udfordring. Der var ikke noget at stole på her, kun ens egne instinkter og evner til at overleve.

Lassiter fortsatte sin rejse mod det ukendte, drevet af håbet om, at den sidste rest af fred kunne findes et sted, hvor ingen ville forstyrre ham – et sted hvor han kunne slippe væk fra alt det, der havde forfulgt ham så længe. Men han vidste, at dette kun var en illusion. Guds Lomme var et sted, der ikke kunne rumme både fred og lovløshed på én gang. For hver mand, der forsøgte at finde hvile her, var der tusinder, der havde mødt en død, der var både forudsigelig og uundgåelig.

En mand som Hass Krone, som gennem livet havde bygget sig et ry som en, der aldrig vendte tilbage på sine løfter, kunne også få en uventet skæbne i denne verden. Krone, som var vendt tilbage for at hjælpe en gammel ven, Bill Toomey, i en kamp mod gamle fjender, vidste, at når skuddene først blev affyret, var det ikke længere et spørgsmål om hævn, men om at overleve. Denne konflikt mellem at gøre noget for venskabets skyld og at være fanget af sin egen historie, blev pludselig dødbringende, og Krone betalte prisen for sin egen arrogance og de begivenheder, han ikke kunne slippe væk fra.

I en verden, hvor loven kun er et fjernt begreb og overlevelse er et mål i sig selv, kan et enkelt valg – et enkelt skridt – betyde forskellen mellem liv og død. Den gamle medicinmand, der til sidst forsøgte at redde Toomey fra de alvorlige sår, han havde pådraget sig i kampen, så hurtigt, hvordan det var: Når et liv er ude af kontrol, er det umuligt at redde det uden at betale en høj pris. Og alligevel, selv i døden, fandt nogle mænd noget, de kunne holde fast i, om ikke andet end et øjebliks fred i den ødelagte vildmark.

Det er vigtigt at forstå, at i denne verden af lovløshed og konstante trusler, er det ikke kun overlevelse, der er i spil, men også den evige kamp mellem det, man skylder andre, og det, man er blevet tvunget til at blive for at beskytte sig selv. Den grænse, der adskiller den rette fra den forkerte, er ofte sløret, og mange har mistet sig selv på grund af de valg, de er blevet tvunget til at træffe.