Når man arbejder med moderne webapplikationer, er det essentielt at forstå forskellene mellem REST og GraphQL API’er, og hvordan man kan bygge dem effektivt med værktøjer som Express.js og Apollo GraphQL. GraphQL er blevet en populær teknologi, fordi den giver en fleksibel og kraftfuld måde at forespørge på data på, hvilket skaber en mere dynamisk og effektiv måde at interagere med servere på.

Et GraphQL API er designet omkring en streng kontrakt, som definerer den struktur og de data, som kan tilgås af klienten. Dette gør det muligt for frontend- og backend-teams at arbejde parallelt uden at skulle vente på hinanden, da de begge arbejder med den samme skema-definition. Apollo GraphQL, som er et af de mest anvendte værktøjer til GraphQL-udvikling, giver en samlet løsning, som både backend-udviklere og frontend-udviklere kan bruge til at bygge, administrere og skalere GraphQL-baserede applikationer.

Apollo består af flere komponenter, herunder Apollo Client og Apollo Server. Apollo Client er et avanceret GraphQL-klientværktøj, som styrer både lokal og fjern data. Det integreres nemt med JavaScript frontend-rammer som React, Vue eller Angular. Det tilbyder funktioner som caching, optimistiske brugergrænseflade-opdateringer og realtidsabonnementer, hvilket gør det lettere at hente, cache og ændre applikationsdata. Apollo Server er et open-source GraphQL-serverværktøj, der fungerer med enhver GraphQL-skema og tilbyder funktioner som præstationssporing og fejlsporing. Det understøtter også schema stitching, som muliggør sammensætning af flere GraphQL-API’er til ét samlet API.

GraphQL giver dig mulighed for at definere præcise data-krav i dine forespørgsler. Dette kan være en stor fordel i forhold til REST API’er, hvor man ofte får mere data end nødvendigt eller skal foretage flere API-opkald for at hente relaterede data. Ved at bruge GraphQL kan man spørge præcist efter de data, der er nødvendige, hvilket sparer både tid og ressourcer.

I praksis kan vi konstruere et GraphQL API i Express.js ved at bruge Apollo Server. Først skal Apollo Server installeres og konfigureres i vores applikation. I Express.js konfigurerer vi serveren ved at inkludere Apollo Server, definere skemaet og implementere resolvers, som håndterer forespørgsler og mutationer. Det er muligt at have både REST og GraphQL API’er, som kører side om side på samme server.

For at starte en Express.js server med GraphQL, opretter vi først en Express-applikation og integrerer Apollo-serveren med den. I praksis gør vi dette ved at læse et GraphQL-schema, som definerer, hvordan data skal struktureres, og hvilke forespørgsler der er mulige. Derefter starter vi serveren og binder GraphQL-endepunkterne til Express.

Her er en kort oversigt over, hvordan du kan implementere GraphQL i en Express.js-applikation:

  1. Installér Apollo Server: $ npm install @apollo/server

  2. Konfigurer GraphQL-skemaet og resolvers i applikationen.

  3. Start serveren med Express.js og Apollo Server.

Når serveren er konfigureret, kan vi begynde at definere vores skema, som beskriver de data, som serveren kan håndtere. Skemaet er skrevet i GraphQL Schema Definition Language (SDL), som gør det nemt at læse og forstå strukturen for de data, der er tilgængelige via API’et.

Når serveren er oppe at køre, kan vi begynde at teste og forespørge på API’et via værktøjer som GraphQL Playground, som giver en interaktiv grænseflade til at teste GraphQL-forespørgsler og få hurtigt feedback. Dette gør udviklingsprocessen meget mere effektiv og giver udviklere mulighed for at eksperimentere med forespørgsler uden at skulle skrive komplekse front-end-applikationer først.

En vigtig fordel ved Apollo GraphQL er muligheden for at bruge Apollo Federation. Denne funktion giver dig mulighed for at opdele dit GraphQL-API i mindre mikroservices, som hver især håndterer en del af din datamodel. Dette gør det muligt for større organisationer at udvikle og vedligeholde komplekse API’er på en mere modulær og skalerbar måde. Apollo Link er en anden kraftfuld funktion, der giver udviklere mulighed for at kæde forskellige funktionaliteter sammen, som f.eks. logging, forespørgselsforsøg og offline-caching.

Når man arbejder med GraphQL og Express, er det vigtigt at forstå, hvordan man strukturerer applikationen og interagerer med de forskellige lag i systemet. I vores backend-arkitektur bruger vi en filstruktur, der adskiller de forskellige funktioner og ansvar på en måde, som gør det nemt at vedligeholde og udvide systemet. Vi har en forretningslag, som indeholder logikken for applikationen, og et persistenslag, som håndterer databasetilslutning og data

Hvordan implementere effektiv datacaching og brugerformularer i Angular

I moderne webudvikling er brugervenlighed og effektiv databehandling fundamentale for at sikre en problemfri brugeroplevelse. Når man arbejder med formularer, der kræver dataindsendelse og interaktion med servere, er det vigtigt at kunne håndtere både visningen af data og situationer, hvor forbindelsen til serveren måske ikke er tilgængelig. Denne kapitel udforsker, hvordan man implementerer funktionalitet til at opdatere brugerdata, håndtere brugerformulardata og effektivt cache data i Angular-applikationer.

Start med at implementere en grundlæggende formular for login i din Angular-applikation. I login.component.html kan du vise den aktuelle autentificeringsmetode, som kan være dynamisk ved at binde en variabel som {{ authMode }}. Under denne visning kan du tilføje en udvidelsesliste (expansion list), der gør det muligt for brugeren at se yderligere detaljer som eksempelvis information om adgangskodekrav og brugernes roller og e-mailadresser.

Brug mat-expansion-panel til at skabe et panel, som udvider og viser detaljer som f.eks. "Fake Login Info". I formularen kan du vise en tabel med roller og e-mailadresser, som er dynamisk baseret på data fra din server. Dette skaber ikke kun et interaktivt og struktureret layout, men gør det muligt for brugeren at få en dybere indsigt i kravene til deres adgangskode, for eksempel længden på den nødvendige adgangskode.

Når det kommer til datacaching, er det nødvendigt at forstå, hvordan man håndterer fejl, der kan opstå, hvis en bruger midlertidigt er offline. I et sådant tilfælde kan man cache brugerdata ved at gemme en "draft"-version af brugerobjektet. I UserService kan du gemme brugerdata midlertidigt, og hvis der sker fejl i opdateringsprocessen, kan disse data hentes igen, når forbindelsen er genoprettet.

For at implementere cachelagring i din applikation skal du oprette metoder som loadFromCache og clearCache i din ProfileComponent. Når brugerens profil indlæses, kan du først forsøge at hente data fra cachen, før du henter de nyeste data fra serveren. Ved at kombinere strømme med combineLatest kan du sikre, at enten cachede data eller de aktuelle data fra serveren bruges til at opdatere formularen. Det er vigtigt at sikre, at formularen er synkroniseret med disse data, så brugeren får den nyeste version, selv når de er offline.

Når en bruger f.eks. forsøger at opdatere deres profil, mens de er offline, vil data blive gemt lokalt. Hvis forbindelsen er nede, kan systemet vise en besked, der informerer brugeren om, at en fejl er opstået, men samtidig gemmes deres data lokalt. Når forbindelsen genoprettes, vil systemet automatisk forsøge at opdatere serveren med de data, der er gemt i cachen. For at teste caching kan man ændre browserens netværksstatus til offline og opdatere formularen for at observere, hvordan dataene forbliver i formularen, selvom en fejl opstår ved serveropdatering.

Det er dog vigtigt at forstå, at effektiv caching og håndtering af offline-scenarier kan være udfordrende, da der er mange faktorer, der kan påvirke, hvordan data opdateres og gemmes. I nogle tilfælde kan cachen blive "stædig", og data forbliver i systemet, indtil opdateringen til serveren er lykkedes. Dette kan være frustrerende for nogle brugere, så det er vigtigt at give en klar og forståelig feedback om, hvad der sker, og hvornår dataene rent faktisk bliver synkroniseret med serveren.

Ved at implementere en effektiv brugeroplevelse for formularer og datacaching kan du sikre, at din applikation fungerer problemfrit under både normale og offline-betingelser. Det kræver dog en god forståelse af de teknologier og funktionaliteter, der er tilgængelige i Angular, samt en dybdegående viden om, hvordan man håndterer asynkrone processer og databasetilstande.