Informations- og analyseoversigt for den kommunale folkeskole nr. 2 i byen Makaryev: System til støtte for elever med lav akademisk præstation

Informations- og analysemateriale
for den kommunale skoleinstitution
"Makarjev Kommunale Folkeskole nr. 2"
i Makarjev Kommune, Kostroma-regionen, ifølge kriterierne for projektet
"System for støtte til børn med lav faglig præstation"

1. Oplysninger om uddannelsesinstitutionen
Navn: Kommunal folkeskole nr. 2 i byen Makarjev, Makarjev Kommune, Kostroma-regionen
Adresse: Byen Makarjev, Kostroma-regionen, Vetluzhskaya gade 34
Telefonnumre: 55-3-48, 55-1-00
Skoleleder: Baranova Svetlana Andreevna
Viceleder for undervisning og pædagogisk arbejde: Polyashova Kalista Nikolaevna
Viceleder for opdragende arbejde: Mashkova Raisa Evgenyevna

Skolen er den næststørste i byen Makarjev. Den er placeret i en treetagers bygning opført i 1880, hvor der tidligere var en religiøs skole. Fra 1913 husede bygningen en mandlig lærerseminar. Under sovjettiden blev der oprettet 3-årige læreruddannelser, og i 1921 åbnedes en pædagogisk teknisk skole. Fra 1958 til 1975 fungerede bygningen som kostskole, og i 1976 åbnedes en specialskole for vanskeligt stillede unge.
I 1992 blev Makarjev ufuldstændige folkeskole åbnet.
I 1996 blev 10. klasse introduceret.
I 1997 blev skolen omorganiseret til "Makarjev Kommunale Folkeskole nr. 2".

2. Projektets relevans
Skolen har 19 klasser med i alt 380 elever. Den er placeret i udkanten af byen og er forbundet via offentlig transport. Der findes ingen statslige eller kulturelle institutioner, virksomheder eller organisationer i skolens lokalområde. Trods dette samarbejder skolen med lokale kulturcentre: musikskolen, center for patriotisk opdragelse, fritidscenter, bibliotek og sportsskole, hvilket i nogen grad dækker elevernes intellektuelle og æstetiske behov.

87 % af eleverne bor i nærområdet. Der ses en faldende tendens i byens befolkningstal, især blandt børn. 75-80 % af børnene kommer fra familier med en levestandard under gennemsnittet for regionen. Økonomien består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder. Den gennemsnitlige månedsløn er 16.000 RUB. Mødre tager hovedansvaret for børneopdragelsen, mens mange fædre arbejder udenbys. En del forældre har ikke viden eller ressourcer til at støtte børnene fagligt, hvilket skaber behov for forældreuddannelse.

Skolen udfører systematisk arbejde for at forbedre undervisningskvaliteten. Der gennemføres årlige evalueringer på føderalt, regionalt og kommunalt niveau (EGE, OGE). Ifølge disse vurderinger er der en stor forskel mellem højtpræsterende og lavtpræsterende elever.

I 2016 blev der gennemført en SWOT-analyse i forbindelse med udviklingen af skolens udviklingsplan. Her blev fald i faglige resultater, forskelle i motivation og sociale forhold identificeret.

Et centralt tiltag er etablering af et system til støtte for elever med lav faglig præstation.

Karakteristik af elevgruppen
Elevsammensætningen er meget uensartet, både socialt og intellektuelt. 20 elever transporteres til skolen fra nærliggende landsbyer og har ofte ikke haft adgang til førskoleundervisning.

Skolen underviser også børn fra et nærliggende børnehjem, hvor næsten alle har fysiske og psykologiske lidelser.

Projektet er baseret på resultaterne af en undersøgelse om differentiering af uddannelsessituationen efter social kontekst, udført af Kostroma-regionens Institut for Uddannelsesudvikling.

Resultater fra denne undersøgelse viser:

1. Andelen af elever med særlige behov, i vanskelige sociale forhold og med adfærdsproblemer er højere end både kommunale og regionale gennemsnit.

2. Andelen af elever med højt fagligt potentiale er også højere end gennemsnittet.

3. 43,6 % af eleverne lever under ugunstige sociale forhold (gennemsnit i regionen: 22,4 %).

4. 9,4 % af eleverne har lav faglig præstation (region: 7,5 %).

5. 8,2 % har særlige behov (region: 7,4 %), hvilket skyldes eleverne fra børnehjemmet.

6. Kompleksitetsindekset for skolens elevgruppe er 14,5 %.

Tabel: Differentiering efter social kontekst

Uddrag fra skolens sociale profil pr. 01.04.2017

• Børn under værgemål: 5

• Plejefamilier: 2

• Problematisk hjemmemiljø: 1

• Enkeltundervisning: 10

• Børn med handicap: 7

• Børn med særlige behov: 35

• Risikogruppe: 16

• Elever registreret internt: 16

• Enlige mødre/fædre: 65

• Lavindkomstfamilier: 161

• Familier med mange børn: 22

• Elever fra børnehjem: 10

• Børn, der ikke bor med forældre: 10

• Mindreårige registreret hos myndigheder: 6

Dynamik i faglige resultater:

Afgangsklasser - resultater (i %)

Gennemsnitlig EGE-score (udvalgte fag)

• Matematik (profil): 52,2 / 56,5 / 39,5

• Russisk: 65,5 / 70,2 / 68

• Biologi: 56,5 / 73 / 53

• Kemi: 66 / - / 51,5

• Fysik: 40 / 51 / 47,8

• Samfundsfag: 64 / 63,8 / 58,3

• Engelsk: 29 / 71 / 39

Generelt ses et fald i kvalitet og faglige præstationer, især i valgfagene. Skolen har dog også højtpræsterende elever, som vinder priser i konkurrencer og olympiader. I 2016 opnåede en elev 100 point i russisk i EGE.

En af hovedårsagerne til lav præstation er læreres manglende kompetence i individuel opfølgning og arbejde med elever med særlige behov. Projektet søger derfor også at udvikle lærernes professionelle kapacitet.

Tilfredshedsundersøgelse 2015-2016:

• 67,2 % af forældrene og 71,6 % af eleverne udtrykte høj tilfredshed.

• 49,95 % af lærerne var tilfredse.

Projektets mål: “System for støtte til børn med lav faglig præstation”
Projektet stemmer overens med statens uddannelsespolitik og bidrager til bedre faglige resultater og reducerer sociale forskelle.

3. Projektets realisme
Skolen har tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre projektet. Se afsnit 5 for detaljeret ressourcebeskrivelse.

4. Projektets helhed
Strukturen er fastlagt i projektpas og roadmap. Alle dele støtter målet: forbedring af elevernes faglige resultater gennem bedre pædagogiske og ressourcebaserede løsninger.

5. Implementeringsmekanisme
Se afsnit 4: Roadmap inkluderer

• Organisation

• Juridisk støtte

• Finansiering

• Informationsarbejde

• Pædagogisk støtte

• Øget elevmotivation

• Samarbejde med forældre og lokalsamfund

• Psykologisk-pædagogisk støtte til lavt præsterende børn

Ledelsen af projektet omfatter:

1. Udarbejdelse af handlingsplan

2. Involvering af alle deltagere

3. Diagnostik og kontrolsystem

En arbejdsgruppe er nedsat for koordinering. Effektivitet måles ved målopfyldelse med lavere ressourceforbrug.

6. Effektivitet og fremtidsudsigter
Kriterier og indikatorer for effekt er klart defineret. Forventede resultater:

• Forbedret image i samfundet

• Deling af erfaring

• Deltagelse i konkurrencer

• Eksperimentel videreudvikling

• Metodisk støtte til andre skoler

• Øget forældreinvolvering

• Øget tilfredshed blandt deltagere

Mulige risici:
Interne: mangel på personale, modstand mod forandring, udbrændthed.
Eksterne: utilstrækkelig finansiering, lokale holdninger, teknologisk pres, sociale forventninger.

Projektet kan fungere som model for andre skoler og bruges til åbne lektioner, samarbejde og videreudvikling.