Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский
Når man arbejder med containeriserede applikationer, er det afgørende at sikre, at de kører i et sikkert og overensstemmende miljø. Docker er et af de mest anvendte værktøjer til containerisering, men uden ordentlig kontrol og konfiguration kan det også blive et potentielt sikkerhedsproblem. En af de mest effektive måder at håndtere sikkerhed og overholdelse på i Docker-miljøer er at bruge værktøjer som Dockle, et open-source værktøj, der scanner Docker-billeder for sikkerhedsfejl og compliance-problemer.
Når du arbejder med Docker, er det nemt at miste overblikket over de forskellige versioner og konfigurationer af billeder, du bruger. Dette kan føre til fejl, som måske først opdages under deployment eller efter et angreb. Dockle giver dig en systematisk måde at validere dine Docker-containere mod en række sikkerhedsstandarder, der hjælper med at opdage potentielle problemer tidligt i udviklings- og produktionscyklussen.
I et eksempel viser vi installationen af Dockle for Debian Linux-baserede systemer, som kan udføre en compliance-check på en given Docker-container. Dette gøres ved at downloade den nyeste version af Dockle og installere den på systemet. Dockle fungerer ved at analysere Dockerbilledet og levere en detaljeret rapport om, hvorvidt containeren lever op til forskellige sikkerhedsstandarder og bedste praksis. Et eksempel på installation og brug af Dockle kan ses her:
Når Dockle er installeret, kan du begynde at scanne dine Dockerbilleder for problemer som f.eks. fejlbehæftede brugerrettigheder eller forældede versioner. En vigtig advarsel, som Dockle giver, er relateret til brugen af root-brugeren i Docker-billeder, hvilket kan udgøre en stor sikkerhedsrisiko. Hvis en Docker-container kører som root, kan en angriber få fuld adgang til værtsmaskinen og potentielt andre containere på den samme maskine.
Dockle anbefaler, at man undgår at bruge root-brugeren i Docker-billederne og i stedet opretter en bruger med de nødvendige rettigheder. Dette kan opnås ved at inkludere en USER-instruktion i Dockerfile, som sikrer, at containeren kører med en bruger, der ikke har administrative rettigheder. Dette er en vigtig praksis, da det markant reducerer risikoen for, at en kompromitteret container kan skade systemet som helhed.
En anden vigtig best practice er at bruge præcise tags for dine Dockerbilleder. Når man bruger et generisk tag som latest, kan det føre til forvirring og potentielle sikkerhedsproblemer, fordi det ikke angiver den specifikke version af billedet, der er i brug. Det anbefales at bruge versionsnummer eller commit-ID’er som tags for at sikre, at du altid bruger den ønskede version af billedet.
Der er også et centralt aspekt i at opretholde en kontinuerlig integrations- og leveringspipeline (CI/CD). Ved at integrere Dockle i dine CI/CD-pipelines kan du automatisere scanningen af Docker-billeder, hvilket sikrer, at eventuelle sikkerhedsproblemer eller compliance-fejl bliver opdaget tidligt i udviklingscyklussen. Dette betyder, at du kan rette problemer, før de når produktionen, hvilket reducerer risikoen for at blive udsat for angreb eller dataforstyrrelser i et produktionsmiljø.
Dockle's output er detaljere end blot at angive om en container er compliant eller ej; det giver specifikke advarsler om, hvad der kan forbedres. Det kan f.eks. indikere, at en container ikke overholder de anbefalede praksisser for tags, eller at der er usikre rettigheder sat på filer i containeren. Dette giver udviklere et konkret udgangspunkt for at forbedre deres Docker-billeder og sikre, at de er i overensstemmelse med de nyeste sikkerhedsstandarder.
En yderligere vigtig overvejelse, når man arbejder med Docker og sikkerhed, er at holde sig ajour med de nyeste opdateringer og patches til Docker og til de billeder, der anvendes. Docker-billeder kan hurtigt blive forældede, og nye sårbarheder bliver ofte afsløret. Det er derfor vigtigt at opdatere billederne regelmæssigt og ikke kun stole på ældre versioner, som måske har sikkerhedshuller, der er blevet rettet i nyere versioner.
For at sikre maksimal sikkerhed bør du også tage højde for, hvordan containere kommunikerer med hinanden og med værtsmaskinen. Mange containere kører i et netværk, der gør det muligt for dem at kommunikere med andre containere og med den eksterne verden. Ved at minimere de nødvendige netværksforbindelser og implementere strenge firewall-regler kan du begrænse en angribers mulighed for at bevæge sig mellem containere eller få adgang til følsomme systemressourcer.
Afslutningsvis skal Docker-sikkerhed og compliance ikke ses som en engangsopgave, men som en kontinuerlig proces, der kræver regelmæssig scanning, opdatering og forbedring. Ved at implementere værktøjer som Dockle i din udviklings- og operationsinfrastruktur kan du reducere risikoen for sikkerhedsbrud og sikre, at dine containere altid overholder de nyeste sikkerhedsstandarder.
Hvordan IVRE og Passiv Overvågning Kan Styrke Din Netværkssikkerhed
IVRE er et alsidigt og kraftfuldt værktøj til netværksscanning og visualisering, der giver dig mulighed for at analysere dit IT-infrastrukturs netværk på en mere struktureret og effektiv måde. Ved at integrere IVRE i dit eksisterende værktøjsæt, kan du optimere dine scanninger, identificere sårbarheder og opnå indsigt i dit netværk. Dette værktøj benytter både aktiv og passiv overvågning for at opnå en omfattende analyse af dine systemer, og det er i stand til at håndtere store datamængder fra forskellige kilder.
IVRE fungerer bedst i et system, hvor både aktiverede og passive overvågningsmetoder anvendes. Den aktive overvågning, som for eksempel ved brug af Nmap, giver dig detaljeret information om din netværksstruktur ved at scanne for åbne porte, tjenester og endepunkter. Dette er effektivt, når du hurtigt har brug for at få et billede af din netværksstatus. På den anden side tillader den passive overvågning, som IVRE understøtter, en diskret tilgang, hvor data indsamles fra offentlige kilder og netværkstrafik uden at forstyrre de systemer, der overvåges. Dette kan være særligt nyttigt i produktionsmiljøer, hvor synlige scanninger kan udløse alarmer eller skabe forstyrrelser.
Når du opsætter IVRE, vil du typisk starte med at bruge Vagrant og Docker til at implementere systemet. Dette setup kan virke teknisk krævende, men det giver fleksibilitet og mulighed for at isolere testmiljøet, så du kan validere konfigurationer uden at påvirke produktionssystemerne. Når systemet er sat op, kan du bruge kommandoen git clone https://github.com/ivre/ivre til at hente IVRE-koden, og derefter konfigurere databaser og mappestrukturer, som IVRE bruger til at gemme de scannede data.
En vigtig funktion i IVRE er evnen til at importere output fra andre scanningstools som Nmap eller Masscan. Dette betyder, at du ikke nødvendigvis behøver at bruge IVRE til at udføre de aktive scanninger; du kan blot importere resultatet fra eksisterende scanninger og derefter bearbejde disse data gennem IVRE’s system for videre analyse. IVRE kan også hjælpe med at organisere og visualisere dataene, hvilket gør det lettere at identificere potentielle sårbarheder.
I dit daglige arbejde med IVRE kan du bruge DokuWiki til at dokumentere de fundne resultater og analysere dem. For eksempel kan du vælge at gemme scanningsresultater i et XML-format og derefter bruge kommandoen ivre scan2db til at importere disse data til IVRE’s database. Dette giver dig mulighed for at opbygge et detaljeret overblik over dit netværk, som er både dynamisk og nemt at søge i.
Det er dog vigtigt at bemærke, at IVRE ikke er en magisk løsning. Den kræver grundlæggende kendskab til netværkssikkerhed og nogle tekniske færdigheder for at kunne implementeres effektivt. Selvom IVRE giver detaljerede indsigter, er det op til brugeren at fortolke resultaterne og reagere på de fundne sårbarheder. Det betyder, at IVRE bør bruges som et supplement til andre sikkerhedsforanstaltninger og ikke som den eneste metode til netværksovervågning.
Det er også nødvendigt at forstå forskellen mellem aktiv og passiv overvågning i relation til IVRE. Aktiv overvågning indebærer direkte interaktion med de scannede enheder, som kan resultere i opdagelse af systemet af eksterne sikkerhedsløsninger, hvilket kan føre til alarmer. Passiv overvågning, på den anden side, indsamler data uden at interagere med systemerne på nogen synlig måde, hvilket gør det muligt at overholde kravene til diskret overvågning i produktionsmiljøer.
IVRE er særligt nyttigt, når du skal integrere passive overvågningsmetoder, f.eks. ved at indsamle netværkstrafikdata eller DNS-forespørgsler. Denne tilgang hjælper med at identificere potentielle trusler uden at forstyrre den normale drift af systemet, hvilket gør det muligt at køre kontinuerlig overvågning, som kan opfange sikkerhedsproblemer, før de bliver et problem.
Når du arbejder med IVRE, skal du være opmærksom på behovet for at holde systemet opdateret. IVRE kræver regelmæssige opdateringer af de data, der importeres, og du bør bruge værktøjer som docker ps og docker exec for at sikre, at containeren kører korrekt og at de relevante data bliver opdateret jævnligt.
Endelig er IVRE ikke kun nyttigt til interne netværk. Det kan også bruges til at analysere data, der er indsamlet fra offentlige kilder som Shodan, hvilket giver dig mulighed for at udvide dit overvågningsområde til at omfatte eksterne trusler og sårbarheder. Dette gør det muligt at få et omfattende billede af både dit interne netværk og potentielle eksterne farer.
IVRE’s fleksibilitet, integrationsevne og understøttelse af både aktiv og passiv overvågning gør det til et værdifuldt værktøj i enhver IT-sikkerhedsprofessionels værktøjskasse. Det kan hjælpe med at afdække skjulte trusler, overvåge netværk effektivt og give de nødvendige data til at tage informerede beslutninger om sikkerhed.
Hvordan opretter man et lokalt repository for AIX uden internetadgang?
Når du arbejder med AIX (Advanced Interactive eXecutive), kan det blive nødvendigt at oprette et lokalt repository til at downloade og opdatere nødvendige pakker, især hvis systemet ikke har direkte internetadgang. Dette scenarie opstår ofte i organisationer, hvor sikkerhedsforanstaltninger forhindrer direkte internetforbindelse. I denne proces er der to hovedmetoder til at sikre, at du kan downloade og installere nødvendige værktøjer og pakker på dine AIX-servere.
Først skal du forstå de grundlæggende behov. Hvis du har en AIX-server uden internetadgang, kan du stadig bruge en lokal maskine (for eksempel en PC eller laptop) til at hente de nødvendige pakker fra IBM’s servere og derefter overføre dem til din AIX-server. For at gøre dette, skal du installere DNF (Dandified YUM) på serveren, hvis det ikke allerede er installeret, og konfigurere DNF-klienten til at pege på den lokale repository-server, som du har oprettet.
Den første metode kræver, at du downloader en ISO- eller tar.gz-fil fra IBM’s server, som indeholder AIX Toolbox-pakkerne. Du skal derefter kopiere disse filer til din lokale repository-server, typisk via SCP eller SFTP. Det kan være, at du først har brug for at bruge kommandoen wget -m til at hente filerne, men vær opmærksom på, at dette kræver en PC med internetadgang.
Når du har disse filer, kan du vælge at montere ISO-billedet ved hjælp af loopmount eller udpakke indholdet fra tar.gz-filen og kopiere det til et dedikeret bibliotek på din AIX-server. Et eksempel på en sådan kommando til at oprette en mount-point kunne være:
Når filerne er tilgængelige på din AIX-server, kan du bruge scriptet dnf_aixtoolbox_local.sh til at oprette et lokalt repository. Dette script vil sørge for, at DNF installeres korrekt, hvis det ikke allerede er til stede, og det vil opdatere dnf.conf filen med de nødvendige repository-indstillinger.
Den anden metode til oprettelse af et lokalt repository er at bruge en AIX-server, der har internetadgang, til at downloade ISO-billedet fra IBM’s hjemmeside. Du skal bruge værktøjer som wget til at hente pakken og derefter overføre den til din interne server. Igen, når du har filerne, kan du montere ISO’en eller udpakke tar.gz-filen, og konfigurere DNF til at bruge disse filer som et lokalt repository.
Når repository-serveren er konfigureret, og alle nødvendige pakker er tilgængelige, kan du begynde at installere pakker ved at pege DNF-klienten på den lokale repository-server. Det kan gøres ved at tilføje følgende linje i dnf.conf:
Når dette er gjort, kan du bruge DNF-kommandoen til at installere eller opdatere pakker fra det lokale repository, som er hostet på din AIX-server.
Når det lokale repository er sat op, er det også muligt at konfigurere en webserver som Apache eller NGINX til at give DNF-klienter adgang via HTTP (eller HTTPS). Du skal først installere og starte webserveren på din AIX-server, for eksempel ved hjælp af kommandoen:
Derefter skal du konfigurere webserveren til at pege på biblioteket, hvor dine repository-pakker er gemt. Dette kan gøres ved at tilføje en alias-konfiguration til httpd.conf:
Med denne konfiguration vil DNF-klienterne kunne tilgå det lokale repository via HTTP, og de vil være i stand til at downloade og installere de nødvendige pakker uden at skulle have internetadgang.
Når du har gennemført disse trin, vil din AIX-server være i stand til at opretholde et internt repository, der kan bruges af DNF-klienter på tværs af dit netværk. Dette reducerer behovet for konstant internetadgang og giver bedre kontrol over, hvilke pakker der installeres og opdateres på dine systemer. Dette setup er især nyttigt i miljøer med strenge sikkerhedspolitikker eller begrænsede internetforbindelser.
Endelig, husk at sikre, at din lokale repository-server er beskyttet mod uautoriseret adgang, især hvis den er tilgængelig over et netværk. Brug af HTTPS i stedet for HTTP er en god idé, da det beskytter dataene, der overføres mellem klienten og serveren. Sørg også for at holde dine repository-pakker opdateret, så du ikke risikerer at installere forældede eller usikre versioner af software.