Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский
At anerkende afhængighed hos en nærstående kan være en lang og smertefuld proces, ofte præget af benægtelse. Familiemedlemmer og venner, der står overfor en elsket, som kæmper med afhængighed, vil ofte vælge at ignorere tegnene, enten fordi de ikke ønsker at konfrontere virkeligheden eller fordi de håber, at problemet vil forsvinde af sig selv. Benægtelsen bliver mere forståelig, når man ser på, hvordan interventioner omkring en afhængig person udspiller sig, især når den pågældende person benægter sin afhængighed, som i eksemplet med "Case study: Jack og hans datter."
Jack havde to døtre, og hans yngste datter begyndte at ændre sig på måder, som Jack ikke kunne forstå. Hun kom ofte for sent til familiebegivenheder, og nogle gange udeblev hun uden at give en ordentlig forklaring. Hun begyndte at omgås en ny gruppe venner, og Jack modtog opkald fra hendes gamle venner, der spurgte, om han havde nogen idé om, hvor de kunne få fat på hende. Når Jack spurgte hende om, hvorfor hun ikke længere så sine gamle venner, svarede hun, at hun ikke kunne lide deres selskab længere og følte sig isoleret, når de var sammen. Hun fortalte ham også, at hun ønskede at afslutte sit langvarige forhold, fordi hun ikke længere følte sig forelsket.
Jack bemærkede, at hans datter blev mere syg end normalt, og hun indrømmede, at hun ofte missede arbejdsdage på grund af sygdom. Hun blev irritabel, og klagede mere og mere over arbejdet, hvilket var usædvanligt for hende, da hun altid havde været en ansvarlig og arbejdsom person. Da hun mistede sit job og ikke længere kunne betale for sin lejlighed, spurgte hun Jack, om hun kunne flytte hjem til ham, indtil hun fandt et nyt job. Jack bød hende velkommen, men blev gradvist mere forvirret over hendes adfærd. Hun blev ofte oppe hele natten og sov indtil eftermiddag, og hun begyndte at lyve for ham. En dag kontaktede hendes gamle kæreste Jack og fortalte, at han havde mistanke om, at hun var afhængig af stoffer. Da Jack konfronterede sin datter, benægtede hun, at det var et problem, og forsikrede ham om, at han ikke skulle bekymre sig.
En proces som denne kan tage lang tid, og det er først, når man ser på de forskellige tegn, at man kan begynde at forstå omfanget af problemet. At erkende afhængighed kræver, at man ser de advarselssignaler, der er tydelige i personens adfærd. Det kan dreje sig om fysiske ændringer som hyppig sygdom, økonomiske problemer, sociale ændringer eller et uforudsigeligt mønster i dagligdagen. Jack’s datter begyndte at ændre sig på alle disse måder, men han kunne ikke hurtigt erkende, hvad det betød.
En tjekliste kan hjælpe med at vurdere, om en nærstående lider af afhængighed. Spørgsmål som "Kommer de for sent til arrangementer?" "Er de mere syge end normalt?" eller "Er de begyndt at hænge ud med nye venner, som du ikke kender?" kan afsløre vigtige tegn på problemer. Hvis mange af svarene er "ja", er der en stor sandsynlighed for, at der er tale om afhængighed.
Men det er også vigtigt at forstå, at afhængighed ikke kun handler om den fysiske afhængighed af stoffer. Mange mennesker kæmper med adfærdsmæssige afhængigheder som spilleafhængighed, sexafhængighed eller overspisning. Desuden er det ofte sådan, at personer, der er afhængige af én ting, også har problemer med andre former for afhængighed, som f.eks. alkohol eller stofmisbrug. At erkende én afhængighed kan derfor være en indikation på, at der også kan være andre skjulte problemer.
Når man forsøger at forstå afhængighed hos forskellige mennesker i ens liv, skal man være opmærksom på de forskellige afhængigheder, der er mest udbredte i hver aldersgruppe. Hos børn og unge er det almindeligt at begynde med alkohol, nikotin eller marihuana og derefter bevæge sig videre til andre stoffer som Ecstasy. Hos voksne er alkohol og receptpligtig medicin de mest almindelige stoffer, men adfærdsmæssige afhængigheder, som spilleafhængighed eller arbejdsløshed, kan også være fremtrædende. Hos ældre mennesker kan man være opmærksom på tilbagefald af tidligere afhængigheder som alkohol eller smertestillende medicin, især hvis de føler sig ensomme og isolerede.
En vigtig del af at håndtere afhængighed er at forstå, at den kan ramme alle aldersgrupper og at symptomerne kan variere afhængigt af, hvem der er påvirket. Den rette opmærksomhed på de advarselssignaler, der viser sig i en persons adfærd, er det første skridt mod at hjælpe dem med at få den hjælp, de behøver. At opdage og erkende afhængighed i en tidlig fase kan være afgørende for at forebygge alvorlige konsekvenser senere hen.
Hvordan Håndterer Man Frygten og Bekymringer i Bedring?
At arbejde med sine bekymringer er en vigtig del af helingsprocessen, især når man er i gang med at komme sig efter afhængighed. Mange mennesker, der har kæmpet med afhængighed, føler sig ofte overvældet af frygten for at fejle, blive afvist eller ikke kunne klare sig i livet. Denne frygt kan manifestere sig på mange måder – fra bekymringer om fremtiden til angst for døden. Men det er muligt at lære at håndtere disse følelser og gradvist få kontrol over dem.
En nyttig teknik til at arbejde med sine bekymringer er at skrive dem ned. Start med at notere dine største bekymringer og fortsæt med at arbejde nedad, fra de største til de mindre. Det er vigtigt at gøre det systematisk og realistisk: hvad kan du rent faktisk gøre for at håndtere disse bekymringer? Du vil hurtigt opdage, at nogle bekymringer er udenfor din kontrol, og disse skal du anerkende og lade gå. Ved at dokumentere disse tanker og lægge dem væk til næste dag, kan du skabe en distanceret og kontrolleret tilgang til de udfordringer, du står overfor. Det er vigtigt at huske på, at du ikke bør bruge mere end 30 minutter om dagen på denne form for bekymringsarbejde. Vores hjerner kan ikke håndtere mere, uden at vi risikerer at falde i patologisk bekymring. Desuden bør du undgå at gøre dette arbejde tættere på sengetid for at sikre en god nattesøvn.
En anden vigtig del af helbredelsen er at erkende, at det er okay at bede om hjælp. Der er mange, der har stået i en lignende situation og har kæmpet med de samme bekymringer. Vi er ikke så forskellige, som vi måske tror. At dele sine følelser med andre, og få støtte fra både professionelle og medmennesker, er en essentiel del af at komme videre.
Millie, en person i bedring, havde svært ved at finde et job efter at have mistet tre år af sit liv til afhængighed. Hun frygtede, at andre ville dømme hende som svag og skrøbelig. Men hun indså hurtigt, at hun kunne kontrollere, hvordan hun præsenterede sig selv og sin historie. Når hun blev spurgt om de manglende år på sit CV, kunne hun vælge at fokusere på de styrker, hun havde udviklet gennem sin kamp. I stedet for at blive hængende i sin fortid, viste hun, at hun var en person, der kunne bidrage til arbejdspladsen med sin motivation og evne til at være selvstændig og vedholdende.
Frygten for døden er et andet tema, der ofte opstår i forbindelse med afhængighed. Mange mennesker, der lider af afhængighed, bekymrer sig sjældent om døden i sig selv. De er mere fokuseret på de udfordringer, livet bringer. Denne frygt kan dog blive til en form for panikangst, hvor alt føles ude af kontrol. Når frygten for døden opstår, kan den fremkalde fysisk ubehag som rysten, svedtendens, åndedrætsbesvær og en følelse af, at ens krop svigter. Det er vigtigt at forstå, at disse symptomer kan opstå som en reaktion på intens angst, og at de ikke nødvendigvis er tegn på en reel sundhedsfare. Der er måder at arbejde med angsten, både gennem terapi og mindfulness, som kan være med til at reducere frygten og hjælpe med at genvinde kontrollen.
En anden frygt, som mange mennesker i bedring kender, er frygten for at blive forladt. Frygten for afvisning og ensomhed er grundlæggende menneskelige følelser. Den bedste måde at håndtere denne frygt på er ved at lære at trives med sig selv og finde glæde i sin egen selskab. Det er også vigtigt at engagere sig aktivt i andres liv, at lære at lytte og forstå deres følelser. Isolering kan opstå, når vi ikke er opmærksomme på de mennesker, der betyder noget for os. Vi er sociale væsner, og det er afgørende for vores trivsel at opretholde forbindelser til andre mennesker. Derfor bør man opsøge sociale aktiviteter, være en del af fællesskaber og engagere sig i grupper, hvor man kan dele både glæder og udfordringer.
En af de største barrierer for bedring er frygten for, hvad der sker, når man står over for afvænning. Mange afhængige mennesker er bange for den smerte og det ubehag, der følger med at stoppe et stof. Frygten for at gå igennem denne proces igen kan få én til at tilbagefalde. Det er vigtigt at konfrontere denne frygt og forstå, at afvænning ikke nødvendigvis er livstruende, men en fysisk og psykisk proces, som man kan håndtere med støtte og de rette værktøjer. At få ordentlig medicinsk hjælp og støtte fra erfarne rådgivere kan være afgørende for at navigere i denne udfordring.
Langsigtet frygt handler ofte om den generelle ændring af ens livsstil. At opgive en afhængighed kræver en grundlæggende ændring i ens måde at tænke og agere på. Dette kan føles som en uendelig proces, hvor man konstant skal konfrontere sine følelser og tilpasse sig nye, sundere vaner. Dette arbejde kan ofte blive forbundet med kedsomhed og en følelse af tomhed. Kedsomhed er en potent risiko for tilbagefald, da det kan vække længslen efter den spænding, der tidligere var forbundet med afhængigheden. Denne følelse af tomhed kan dog adresseres gennem aktiviteter som motion og mindfulness, som hjælper med at genfinde glæden ved livet uden behovet for at søge ekstern stimulans.
Det er også vigtigt at forstå, at ubehag og smerte, især fysisk smerte, kan føre til afhængighed af smertestillende medicin. Hvis man er kommet sig over afhængigheden, kan frygten for at måtte håndtere den fysiske smerte igen være en stor barriere. Denne frygt kan dog overvindes ved at konfrontere den og finde alternative måder at håndtere smerte på, såsom fysioterapi eller mindfulness-baserede smertelindringsteknikker.
Endelig er en frygt, der ofte overses, følelsen af hjælpeløshed. Mange afhængige føler, at de er fanget i en livslang kamp, hvor ingen af deres bestræbelser giver resultater. Denne følelse af håbløshed kan føre til depression og øget risiko for tilbagefald. For at overvinde denne følelse er det vigtigt at engagere sig i aktiviteter, der skaber mening, og gradvist lære at acceptere, at forandring tager tid og kræver tålmodighed. Det er ofte gennem små, konkrete handlinger, at vi begynder at føle os mere handlingskraftige og får en følelse af kontrol over vores liv.