Seksualitet, magt og identitet er i konstant forandring, og i denne foranderlige diskurs spiller pornoindustrien en central rolle. Porno som kulturelt fænomen har ikke kun været en spejling af samfundets værdier, men også en aktiv deltager i at forme vores forståelse af køn, race og magt. Den økonomiske struktur, der driver industrien, er præget af kommercialisering, og de produkter, den producerer, er ofte genstand for både kritik og fascination. I dag er porno en milliardindustri, der sætter både fysiske og psykiske spor i samfundet, og dens indflydelse går langt ud over de film, vi ser. I høj grad bidrager pornografien til at forme vores begreber om sexarbejde, køn og den maskuline og feminine identitet, ofte i kombination med andre medieplatforme og sociale strømninger.

Når vi ser på selve produktionen af porno, er det vigtigt at forstå de indbyrdes relationer mellem magt, køn og race, som skaber en struktur, der kan både bekræfte og udfordre eksisterende normer. I mange tilfælde er de etniske og kønspolitiske dynamikker, der findes i pornografien, knyttet til de socioøkonomiske forhold, der præger de involverede aktører. Den sorte kvinde, der optræder i porno, har eksempelvis ikke bare en rolle i filmene, men bliver ofte en symbolsk figur i større diskurser om race og køn, der reflekteres i samfundets opfattelse af seksualitet.

Forståelsen af sort pornografi kan ikke adskilles fra de historiske og sociale forhold, hvor pornografi ikke blot er en økonomisk aktivitet, men også en arena for kulturel udveksling og magtkampe. Der er en tendens til at se på porno som et produkt af neoliberalisme, hvor sexarbejdere som aktører inden for denne industri ofte navigerer i et præget landskab af kapitalistiske motiver og kønsrelaterede normer. Her bliver penge og seksuel magt tæt forbundet, og mange af de politiske og økonomiske beslutninger, der træffes omkring produktionen, distributionen og forbruget af porno, påvirker direkte, hvordan kvinder og mænd bliver portrætteret.

Mænd, især hvide mænd, har ofte en privilegeret position i denne diskurs, både som producenter og som forbrugere. Deres fantasier, både de bevidste og ubevidste, kommer til udtryk i de film, de skaber og konsumerer. Disse film fremstiller et ideal om maskulinitet, hvor stærke, dominerende og nogle gange voldelige mænd ofte er i centrum. Dette skaber en form for hypermaskulinitet, hvor den traditionelle, heteronormative og patriarkalske forståelse af køn og magt bliver cementeret. Mændenes fantasier fungerer ikke blot som en form for eskapisme, men også som et redskab til at opretholde et system af hierarkier, hvor kvinder og marginaliserede grupper ofte placeres i underordnede positioner.

Pornoindustrien er samtidig et sted for eksperimenter med køn, seksualitet og magt, især når det kommer til queer pornografier og subkulturelle strømninger. Queer pornografier skaber alternative narrativer, hvor køn og seksualitet ikke nødvendigvis er bundet af de traditionelle normer, der dominerer mainstream pornografi. I disse produktioner opstår en form for modstand mod den etablerede pornografiske æstetik, som i høj grad er styret af hegemoniske ideer om køn og race. Her er det især vigtigt at anerkende de rum, hvor sexarbejdere og forbrugere udfordrer og genopfinder de diskurser, der oprindeligt har været skabt til at udnytte og kontrollere deres seksualitet.

Desuden spiller digitaliseringen en stor rolle i ændringen af, hvordan porno produceres og konsumeres. Med fremkomsten af sociale medier og online fællesskaber som for eksempel eksklusive diskussionsfora og nichewebsteder, er porno blevet mere individualiseret og tilpasset specifikke behov og ønsker. Dette åbner op for en bredere forståelse af, hvad der udgør porno, og hvordan det kan relateres til seksuelle identiteter, der tidligere har været marginaliseret.

Men bag den glamorøse og til tider vovede fremstilling af sex og magt i pornografien ligger en mere kompleks virkelighed. Pornoindustrien er en industri, hvor udnyttelse og økonomisk usikkerhed er alt for almindeligt. Sexarbejdere står ofte i et konstant krydsfelt mellem økonomisk nødvendighed og personlig frihed, og deres oplevelser af både empowerment og udnyttelse afspejler den virkelige verden udenfor filmens rammer. De økonomiske incitamenter i pornoindustrien kan både være en drivkraft for personlig succes og en kilde til udmattelse og misbrug.

For at forstå pornoindustrien i sin helhed, er det nødvendigt at overveje både de politiske og økonomiske kræfter, der driver den, samt de individuelle valg, som aktørerne træffer. Dette kræver en nuanceret tilgang til både kultur og økonomi og en opmærksomhed på de mennesker, der er involveret på begge sider af kameraet. Det er kun gennem en sådan forståelse, at vi kan begynde at forstå pornoens rolle i at forme vores opfattelser af køn, race og magt i det moderne samfund.

Hvordan KKK Night Riders udfordrer stereotypier om race og seksualitet gennem kvindelig aktørens forhandling af hendes arbejdsforhold

I filmen KKK Night Riders udfordres de symboliske strukturer af den hvide sydlige mands magt, som er tæt forbundet med historisk, racemæssig og seksuel vold mod sorte kvinder. Selvom filmen kan fortolkes på flere måder, fremstår en af de mest markante tolkninger som en problematisering af den hvide mands overhøjhed og hans påståede ret til at udnytte sorte kvinders seksualitet. På den ene side kan filmen ses som et nostalgisk tilbageblik på æraen af slaveri, rekonstruktion og den post-rekonstruktivistiske tid, hvor hvide mænd i sydens patriarkalske samfund anses for at være i en ubetinget magtposition. Samtidig ses den sorte kvindes seksualitet som en udtømmelig ressource, som den hvide mand kan udnytte uden konsekvenser. På den anden side, hvis filmen betragtes gennem humorens linse, kan dens fremstilling af Klanen ses som en ironisk kritik af deres ideologi, hvor især klansmændenes masker, som ikke ligner de ikoniske KKK-symbolet, tyder på, at filmens skabere ikke havde til hensigt at fremstille Klanen realistisk. I denne kontekst fremstilles KKK Night Riders ikke som en heltegerning for at beskytte hvide kvinder, men snarere som et skalkeskjul for seksuel udnyttelse af sorte kvinder.

I begge fortolkninger af filmen fremstår den sorte kvindes frivillige underkastelse som et skjult symbol på den dybt rodfæstede vold og seksuelle overgreb, der historisk er blevet påført sorte kvinder. Den mytiske opfattelse af sorte kvinder som hyperseksuelle, der dermed gør dem til medskyldige i de nattetidstragter, afslører et skræmmende narrativ om hvordan de hvide mands lyster blev kanaliseret gennem disse filmskabte fantasier. Denne fremstilling af den sorte kvinde som villig deltager udvisker samtidig den reelle virkelighed af den vold, som de måtte gennemgå, og projicerer et billede af sort kvindes vilje som et aktivt valg.

Det er vigtigt at forstå, hvordan filmens skildring af racemæssig fetichisme og den hvide mands trang til at udforske sine perverse begær efter sorte kroppe ikke kun reflekterer de dybt problematiske fantasier om underkastelse, men også afslører den økonomiske og sociale kontekst, hvori disse handlinger blev udført. I dette tilfælde er det værd at bemærke den kritik, som Linda Williams fremfører, når hun argumenterer for, at de sorte kvinder i denne film er reduceret til objekter uden valg, når de optræder i pornofilm. Dog vil jeg hævde, at betegnelsen "sexarbejdere" i denne sammenhæng er både unøjagtig og misvisende, da den ikke tager højde for de historiske betingelser, der tvang disse kvinder til at vælge mellem udnyttende arbejdsløshed og et liv præget af stigmatiseret og farlig seksualiseret arbejde. I den forstand er det vigtigt at reflektere over den aktive forhandling, som disse kvinder måtte navigere i forhold til deres seksualiserede arbejdskraft.

Når vi ser på den sorte kvinde, der optræder i KKK Night Riders, ser vi en aktør, der til trods for filmens forudbestemte scenarier på en subtil måde forsøger at gribe den magt, hun har i øjeblikket. Hendes performance, der tilsyneladende viser et billede af underkastelse, er i virkeligheden mere ambivalent. Skuespillerens handlinger - fra at virke ubehagelig ved klansmandens kappe til at forsøge at fjerne den - udgør subtile forsøg på at ændre vilkårene for hendes arbejdsforhold på settet. I stedet for at tillade filmen at opbygge et billede af sort kvindelig underkastelse, viser skuespillerens øjenkontakt med kameraet, hendes erotiserede bevægelser og hendes forsøg på at inddrage sit eget subjektskab, at hun forsøger at omkalfatre det dominerende blik. Det bliver derfor muligt at læse hendes performance som en form for magtudfoldelse, hvor hun forsøger at påpege de strukturelle forhold, hun arbejder under.

Den slutning, hvor skuespilleren afviser at spise aktørens sæd, udgør et tydeligt symbol på hendes afgrænsning af hendes arbejdsgrænser. I denne handling markerer hun, hvad hun ikke vil acceptere som del af hendes arbejdsforhold. Det er her, hendes beslutning om at afvise det som en grænse for hendes arbejdsbyrde kan ses som et vigtigt punkt i forståelsen af hendes forsøg på at hævde autonomi i en situation, der ellers virker som en uoverskuelig form for underkastelse.

For at forstå dette værk gennem en sort feministisk linse, skal vi se på de subtile, men afgørende handlinger, som skuespilleren foretager for at forhandle sin egen arbejdsplads og samtidig undergrave den dominerende forestilling om sort kvindelig underkastelse. Hendes gestikulationer, selvom de kan virke små, er vigtige som strategiske indgreb i et system, der søger at kontrollere hendes krop og seksualitet. Dette udgør en kompleks modstand mod både de filmiske og sociale fantasier om sort kvindelig seksualitet, der i vid udstrækning er blevet defineret af den hvide mands ønsker og magt.

I denne sammenhæng skal vi også forstå, at denne film er en del af en større diskussion om race, seksualitet og magt. Den viser, hvordan den hvide mands seksualitet har været tæt knyttet til racemæssig vold og undertrykkelse, og hvordan sort kvindes modstand mod disse strukturer kan udspille sig selv i de mest uventede og subtile former. Det er vigtigt at anerkende den historiske kontekst og forstå, hvordan disse repræsentationer på film både kan afsløre dybden af racemæssige og kønslige magtstrukturer, samtidig med at de åbner op for nye former for magtforhandling og selvbestemmelse.

Hvordan pornostudier og sorte seksualiteter ændrer akademiske perspektiver

De sidste årtier har der været en væsentlig udvikling i studierne af pornografi, hvor en kritisk og intersektionel tilgang har gjort det muligt at se pornografi i et bredere kulturelt, politisk og socialt perspektiv. Denne transformation er ikke blot akademisk; den er også personlig og kulturel, og dens betydning går langt ud over de traditionelle grænser af medieanalyse. En central del af denne udvikling har været at undersøge pornografi i sammenhæng med andre former for marginalisering og identitet, især i relation til sorte kvinder og seksualitet. Dette felt af studier har ikke blot givet os en ny forståelse af seksualitet, men har også åbnet op for dybere diskussioner om racisme, køn og magt.

Et af de vigtigste aspekter i denne akademiske strømning er, hvordan sorte kvinder er blevet portrætteret i pornografi, og hvordan de selv forholder sig til deres repræsentation. I 1980'erne begyndte jeg at udvikle mine ideer om, hvordan hip-hop og pornografi interagerede, hvilket ledte til en større undersøgelse af, hvordan sorte kvinder navigerer i pornografiens verden. En betydelig del af min forskning har været centreret om, hvordan de beslutninger, som kvinder træffer om at arbejde i pornografi, ofte ikke handler om undertrykkelse, men om selvejsstyring og kontrol over egen seksualitet. Dette perspektiv er radikalt anderledes end de traditionelle, negative fremstillinger af pornografiske performer som ofre for udnyttelse.

Kritikere har ofte fokuseret på pornografiens skadelige indvirkning på kvinder, men denne tilgang overser de nuancerede erfaringer fra de kvinder, der faktisk arbejder i industrien. I stedet for at reducere deres valg til blot at være et produkt af patriarchatets strukturer, bør vi også anerkende deres evne til at udnytte de økonomiske og sociale muligheder, som pornografi kan tilbyde. Det er denne form for kompleksitet, som vi ser i den akademiske debat i dag. I min egen forskning, der begyndte som en afhandling ved New York University, blev jeg opfordret af flere mentorer til at se på pornografi gennem et kritisk, men også nuanceret, prisme, som kunne forstå de sociale og politiske implikationer af kvinders valg.

I min tid på universitetet lærte jeg ikke kun af de etablerede akademikere, som jeg blev introduceret til, men også af mine medstuderende og de venskaber, vi skabte gennem vores fælles interesse for marginaliserede perspektiver. Særligt inspireret blev jeg af Simone Weil Davis, hvis kursus i pornografi ændrede mit perspektiv på emnet og fik mig til at forstå, hvordan køns- og racedynamikker spiller en vigtig rolle i forståelsen af pornografiske fremstillinger. Denne ideologiske tilgang har ikke blot været central i min akademiske karriere, men har også givet mig mulighed for at bidrage til udviklingen af et nyt felt, hvor sorte seksualiteter og pornografi mødes.

Forskningen om pornografi og sorte seksualiteter er blevet et vigtigt akademisk område, som har åbnet nye døre for, hvordan vi kan forstå både seksualitet og racisme. For eksempel blev det muligt at spørge, hvordan pornografi skaber økonomiske strukturer, der både kan udnytte og styrke de individer, der deltager i den, og hvordan disse strukturer relaterer sig til historiske og kulturelle begreber som blackness, ejendom og magt. Det er i disse komplekse sammenhænge, at vi kan se, hvordan pornografi og seksualitet ikke blot er emner for individuelle valg, men også dybt indlejret i større systemer af social kontrol og økonomisk udveksling.

Værd at bemærke er, at diskussionen om sorte kvinder i pornografi ikke bør reduceres til en simpel binær af enten offer eller frigørelse. Der findes et væld af muligheder og begrænsninger, som de enkelte kvinder møder, og deres historier om autonomi og udnyttelse er ofte langt mere komplekse end, hvad man kunne forvente af mainstream diskurser. Det er essentielt, at vi anerkender disse mange lag, så vi kan begynde at forstå, hvordan samfundets syn på både køn og race indvirker på den måde, vi forstår pornografi på.

For den, der ønsker at forstå dybden af disse emner, er det nødvendigt at gå ud over overfladiske analyser af pornografiens indhold og i stedet undersøge de kulturelle og økonomiske kræfter, der driver denne industri. Det er også vigtigt at forstå, at erfaringerne fra pornografiske performere ikke nødvendigvis kan reduceres til de kategorier, som ofte anvendes i medierne, såsom ofre for udnyttelse. At anerkende de kompleksiteter, som disse kvinder står overfor, åbner op for en mere nuanceret forståelse af både seksualitet og magt.

Hvordan påvirker farvepræferencer og racisme sorte kvinders position i voksenindustrien?

Farvepræferencer i voksenindustrien skaber en barsk og ofte usynlig konkurrence blandt sorte kvindelige performere, der reflekterer en dybt forankret farvehierarki og racisme. Når en skuespillerinde kontakter et produktionsselskab, bliver hun ofte bedt om at indsende billeder, men det er ikke altid hende selv, der bliver foretrukket. Som Stacy erfarede, kan det ske, at selskabet vælger en lysere kvinde frem for hende, fordi det passer bedre til deres idé om, hvad der sælger. Denne form for eksklusion baseres på en smal standard for skønhed, hvor lyshudede kvinder favoriseres, og mørkere skuespillerinder marginaliseres eller helt udelukkes.

Candice Nicole og Mya Lovelys fortællinger illustrerer, hvordan denne praksis ikke kun er en ydre markedsmekanisme, men også skaber splid og fjendtlighed mellem sorte kvinder i branchen. Mya beskriver, hvordan hendes lysere hudtone ofte vækker vrede og afvisning fra mørkere kvinder, der føler, at hun får flere muligheder i kraft af den hvide industris præferencer. Det skaber en intern rivalisering, hvor kvinder vurderes og konkurrerer ikke kun mod hinanden, men også mod idealerne sat af hvide producenter og publikum. Denne konkurrence underminerer solidaritet og forstærker en følelse af utilstrækkelighed og frustration blandt sorte kvinder.

Den økonomiske logik bag disse valg er skarp og kynisk. Producenter hævder, at film med hvide kvinder på coveret sælger langt bedre end dem med sorte kvinder, hvilket fører til en systematisk underrepræsentation af sorte kvinder i markedsføringen. Candice Nicole beskriver med indignation, hvordan hun har forsøgt at kæmpe for mere synlighed, men blev mødt med nedladende argumenter om, at en “pæn” sort kvinde ikke sælger, mens en mindre attraktiv, ofte stereotypiseret og nedværdigende figur bedre ville tiltrække kunder. Det er en strategi, der ikke blot afspejler racistiske forestillinger, men også aktivt opretholder dem ved at nægte sorte kvinder en værdig og glamourøs position i branchen.

Historier som Lola Lanes og Nyrobi Knights’ afslører, hvordan denne diskrimination ikke blot sker i åbenlys form, men også i skjulte, passive og klammende handlinger, som digital manipulation med racistiske og sexistiske symboler. Disse eksempler på misbrug og ydmygelse understreger, at sorte kvinder ofte bliver genstand for både kontrol og nedværdigelse, også når de forsøger at arbejde professionelt og blive anerkendt for deres talent og indsats. Den konstante marginalisering og den manglende investering i sorte kvinders karriereudvikling forstærker deres sårbarhed over for udnyttelse og arbejdsforhold, hvor de har få rettigheder og meget lidt indflydelse.

Det er afgørende at forstå, at farvepræferencer og racisme i voksenindustrien ikke kun er et spørgsmål om individuel diskrimination, men en del af et større system, hvor økonomiske interesser, kulturelle forestillinger om race og skønhed og magtforhold gensidigt forstærker hinanden. Dette system underminerer sorte kvinders muligheder, deres selvværd og deres mulighed for at skabe bæredygtige karrierer. Det skaber en struktur, hvor sorte kvinder oplever både ydre afvisning og indre splid, og hvor industrien ikke stiller sig til ansvar for den ulighed, den opretholder.

Derudover bør man være opmærksom på, hvordan disse problematikker ikke alene vedrører sorte kvinder, men også andre kvinder af farve, der stilles over for lignende hierarkier og eksklusion. Voksenindustrien fungerer som et spejl for bredere samfundsmæssige magtstrukturer, og derfor er kampen mod racisme og farvebaseret diskrimination i denne branche også en kamp for en mere retfærdig og inkluderende kultur generelt.

Hvordan kan sort pornografi udfordre og transformere magtforhold?

I den komplekse verden af porno, hvor magt og seksualitet konstant krydses, findes der et unikt og provokerende felt, hvor sorte kvinder i branchen søger at redefinere deres rolle. Deres repræsentation er langt fra ensidig; i stedet udtrykkes både underkastelse og dominans som redskaber til at udfordre og navigere i de historiske og samtidige magtstrukturer. Dette gør sig især gældende i produktioner som Vanessa Blues arbejde, der med en nyskabende tilgang, især i genren BDSM og kink, rummer en politisk og social dimension, som sjældent ses i mainstream pornografi.

Vanessa Blue, som en af de mest markante sorte dominatrixer i pornografien, skaber et rum, hvor hvide og sorte mænd tvinges til at underkaste sig hendes vilje. Disse scener, hvor mænd krabber, tigger og udsættes for ydmygelser, såsom at få malet deres ansigter med læbestift eller blive hånet, fungerer som en form for fantasifuld leg med magt. De viser, hvordan sort seksualitet i porno kan bruges som et middel til at spille med de ofte perverse historiske associationer mellem sorte kroppe og underkastelse. Dette er dog ikke kun en reproduktion af de klassiske stereotyper af sorte kvinder som hyperseksuelle eller kastrerende figurer. Det er også en subversiv handling, der i høj grad stiller spørgsmål ved magtrelationer og seksualitetens rolle i samfundet.

Selv om denne type porno indlejrer sig i et fastsættende køns- og seksuel binaritet, åbner den samtidig for alternative måder at tænke på magt og begær på. I hendes "tickle torture"-film viser Vanessa Blue, hvordan kink kan fungere som en form for leg, der gør det muligt for sorte kvinder at udtrykke sig i en situation, hvor de traditionelt set har været undertrykt eller eksotificeret. Kink bliver her ikke kun et middel til at genforhandle underkastelse og magtesløshed, men også et værktøj, som giver sorte kvinder mulighed for at vise deres kontrol og autoritet over deres egen seksualitet.

Denne form for seksuel aktivering og dominans kan ses som et forsøg på at fremføre en positiv, empowerment-orienteret version af sort kvindelig seksualitet, selvom den også trækker på tropiske billeder af de sorte kvinder som "Jezebels" – altid hyperseksuelle og utilgængelige. Dette er et væsentligt aspekt, da Blue bevidst bruger pornografiske konventioner til at skabe et rum, hvor hendes egen version af dominans ikke kun er en refleksion af magt, men også en måde at finde styrke i de meget voldelige og undertrykkende historier om den sorte krop.

Desuden stiller hun spørgsmålstegn ved det, der i mange år har været betragtet som "deviant" i BDSM. Hvorfor er nogle former for seksuel udfoldelse blevet betragtet som mere acceptabelt end andre? I hendes arbejde bliver BDSM, som ofte opfattes som ekstremt afvigerende, en form for leg, som ikke kun eksisterer i et marked for underholdning, men som en akt, der kan udnytte historiens smerte og vende den til en kilde til magt. Ved at trække på BDSM-konventioner og kombinere dem med hendes egen sorte feminisme og kritiske tilgang til seksualitet, tilføjer hun en dybde til pornografiens rolle i samfundet, som både reflekterer over de politiske realiteter i dag og peger tilbage på historiens smerte.

Abrilas Abrams, en anden fremtrædende figur indenfor sort pornografi, har gennem sin film AfroDite Superstar forsøgt at bringe sorte kvinders seksualitet i spil på en måde, der adskiller sig fra den typiske, kommercielle porno. Abrams’ samarbejde med feminist-pornografiens pioner Candida Royalle giver et indblik i, hvordan en film kan navigere mellem porno og kunst, men samtidigt vise de politiske konsekvenser, som seksualiteten for sorte kvinder kan have. I AfroDite Superstar benytter Abrams sig af en blanding af kunstnerisk film og feministisk kritik, hvor hun bruger billeder af den sorte kvinde som både en seksuel subjekt og en politisk aktør, hvilket skaber et rum for diskussion omkring den måde, sorte kvinder portrætteres og forstås i mainstream porno.

Denne film, og Abrams' tilgang generelt, viser en ambition om at frigøre sig fra de typiske pornoformler og i stedet tilbyde et rum for mere refleksion og kritik. Abrams’ erfaring med at skabe filmen afslører dog de udfordringer, der ligger i at kombinere kunst og kommerciel porno. På trods af hendes intentioner om at skabe en mere kunstnerisk og politisk film, blev hun nødt til at imødekomme de krav, som distributørerne havde, og måtte inkludere flere sexscener for at opfylde kravene til en "pornofilm." Denne dynamik understreger, hvordan magt, økonomi og seksualitet er dybt sammenflettet i pornobranchen, og hvordan disse faktorer påvirker, hvad der kan realiseres i en film.

For sorte kvinder i pornografien, som både er aktører og forbrugere, er deres seksualitet ofte pakket ind i en dobbeltsidig fortælling. På den ene side findes der en økonomisk udnyttelse, hvor de forventes at reproducere bestemte forestillinger om deres kroppe og seksualitet, mens de på den anden side bruger disse forestillinger til at udtrykke deres egen magt og kontrol over deres kroppe og begær. Dette giver et kompleks og nuanceret billede af, hvad det betyder at være en sort kvinde i pornobranchen, hvor de både er underlagt og udfordrer de magtstrukturer, der eksisterer i samfundet.

Det er vigtigt at anerkende, at selv om denne type erotik og seksuelle handlinger kan virke radikale eller subversive, er de stadig knyttet til en økonomisk og social struktur, der i mange tilfælde fortsat udnytter sexarbejderes kroppe. Porno forbliver et felt, hvor magtbalancer er i konstant spil, og hvor de magtesløses ønsker om at genvinde kontrol kan føre til både empowerment og forstærkning af de samme undertrykkende strukturer.

Hvordan levede de neolitiske og chalcolitiske samfund i det sydlige Indien?
Hvordan effektivt fjerne støj i tekstklassifikation og anvende trænings- og testdatasæt i maskinlæring
Hvordan syntetiske strategier skaber nye muligheder i polyoxometalater og deres anvendelser i MOF-materialer
Hvordan vi genopbygger verden efter en katastrofe