Kan et militært nederlag blive den frugtbare jord for revolution?

”Mere forudsigeligt end kejserens reaktion over at et af hans elskede slagskibe blev sænket i en russisk havn.”
”Virkelig? Jeg ved ikke så meget om den slags ting,” indrømmede Jack. ”Udenlandske herskere og alt det der, jeg burde læse op… men jeg kan godt se, at det ville gøre ham temmelig gal. Gal nok til at gå i krig, så?”
”Wilhelm vil være rasende,” sagde Lenin. ”Men også hemmeligt frydefuld. Endelig et påskud til den krig, han har ønsket sig så længe.”
Jack rynkede panden. ”Er han skør?”
”Ikke sindssyg, nej. Blot en svaghed—en skrøbelighed og, hvis rygterne taler sandt, en homoseksuel—besluttet på at bevise sit manddom ved at spille den store kriger.”
”Åh.” Jack nikkede langsomt. ”En knægt, der prøver at provokere for at vise, han ikke er en knægt. Ja, kender typen. Sådan så jeg mange af, da jeg tog jernbanerne rundt.”

Lenin pegede mod de tyske søfolk, som nu brølede ”Ach, Du Lieber Augustin” i noget, der mindede om harmoni. ”Denne lille 'velviljekrydstogt',” sagde han. ”Besøg af en Hochseeflotte som rå udstilling af magt. Dens ødelæggelse vil blive tolket som svar på en provokation.”
Jack tøvede. ”Det virker mærkeligt at starte en krig i håbet om, at ens eget land skal tabe.”
”Jeg bryder mig ikke om det,” sagde Lenin roligt. ”Jeg er trods alt russisk, og det er ikke let for mig. Men der findes ingen bedre næring for revolution end et stort militært nederlag. Se på Frankrig.”
”Kommunarderne tabte vel?”
”Sandt. De begik fejl, som vi har lært af.”

Kvinden med de røde bånd hviskede gennem tænderne, ”Hvis han begynder på omeletter og æg, slår jeg ham ned med denne flaske. Skru opdragelsen og tidsparadokset—jeg skider på det. Jeg slår ham ihjel.”
Jack: ”Spøgen bliver på din regning, hvis Rusland vinder.”
”Ikke mange chancer for det. Russernes væbnede styrker er en joke, kun til at holde tatarerne i ave og lejlighedsvis myrde en jødisk landsby. Officererne er inkompetente tåber, forfremmet af familieforbindelser. Tropperne er dårligt uddannede, udstyret forældet. De tyske militære er til gengæld næsten så gode, som de selv tror.”
”Men Rusland er stort.”
”Ja. Et stort land med for meget territorium at forsvare. En tysk offensiv i vest, et japansk angreb i øst—det vil blive for meget. Du vil se.”

”Du er ret sikker på, at japanerne kommer ind i det,” sagde Jack.
”Kamrat London,” sagde Lenin blidt, ”hvor tror du vores midler kommer fra? Hvem betaler denne affære i aften?”
De tre kvinder så på hinanden. ”Det skulle slå benene væk under folk,” sagde den med fletningerne.
”Japanerne finansierer os?” sagde Jack vantro. ”Hvorfor?”
”De har territoriale ambitioner i Asien. Rusland er en forhindring. En krig i Europa vil skabe muligheder.”
Jack var utilpas. ”Jeg kan ikke lide den del. Arbejde for orientaler mod de hvide—” Han tøvede ved Lenins blik. ”Jeg sagde ikke, jeg ikke ville gøre det. Jeg vil bare hjem.”

Samtalen drejede så mod spørgsmålet om, hvem der ville blande sig. Lenin: ”Frankrig kan se en chance for at gøre op med Tyskland. Andre? Det kan udvikle sig til en generel konflikt, uden sidestykke siden Napoleon.”
Jack: ”Bare USA ikke blander sig. Vi har knap en hær. Konfødererede stater—de kunne blive dumme nok til at komme med.”
”Hvis krigen spreder sig, desto bedre,” sagde Lenin. ”For med udbredelse følger revolutionen.”

Senere, gennem en beskidt, lavmælt joke, fremsatte Jack hypotese om at fjerne en lejesvend så han aldrig talte: en bombes endelige tavshed. Lenin lo og kaldte ham ’molodyets’. Kvinden med fletninger bemærkede, at de var ved at forlade stedet. Den med røde bånd stod op, greb Jack og talte hurtigt: ”Du må ikke gøre det. Du sætter i gang verdenshistoriens mest frygtelige krig. Millioner vil dø, og intet vil komme ud af det andet end lidelse og ødelæggelse. Du har et stort talent—” Hun blev afbrudt af Jacks glatte afvisning, hans grin og den fløjtende, flirterende tone, hvormed han afviste hendes indgriben.

Vigtigt at forstå for læseren: den politiske manipulation hviler ikke alene på ønsket om sejr, men på regnet taktisk udnyttelse af nederlag; enhver aktør handler både af egeninteresse og af ideologi. Geopolitisk støtte kan være pragmatisk og umoralsk samtidig—finansiering fra fjerne magter skaber alliancer, der ikke følger etnisk eller moralsk logik. Revolutionens chance vokser i kaos, men kaoset er ikke et rent middel; det er en menneskelig katastrofe med langsigtede følger for civilbefolkningen. Karakterernes retorik afslører, hvordan personlighed, rygter og maskespil—vanviddet, svagheden, ønsket om prestige—kan eskalere til katastrofe. Endelig: handlinger der synes taktiske eller hemmelige (sabotage, lejemord, provokation) må altid vurderes efter både et strategisk og et etisk regnskab; konsekvenserne rækker langt ud over øjeblikkets politiske gevinst.

Hvordan forholder man sig til tabet af nærvær i et forhold, når virkelighed og fantasi flyder sammen?

I et hjem, hvor stilheden ikke blot er fraværet af lyd, men en tung, næsten fysisk tilstedeværelse, kan nærvær blive en sjælden vare. Talisha oplever dette med Ricky, hvis krop befinder sig i lejligheden, men hvis sind tilsyneladende er bortrejst, opslugt af drømme og fantasier, der foregår på hans ranch. Han spiser i tavshed, uden at engagere sig i samtalen eller vise interesse for Talishas dag, noget der tidligere var en del af deres rutine. Det er som om, han eksisterer i en anden dimension, hvor virkelighedens problemer og bekymringer ikke trænger igennem.

Der er noget dybt alarmerende ved den ubalancerede kommunikation, hvor den ene partner er fanget i en virtuel eller mental flugt, mens den anden må bære hele vægten af virkeligheden alene. Talisha’s følelser spænder fra frustration til desperation, og hendes handling med at tage en af Rickys piller er både et oprør og et forsøg på at forstå den verden, han trækker sig ind i. Virkelighedens skarpe konturer bliver udviskede; spejlet i badeværelset med tandpastapletter og vandpletter bliver et symbol på hendes indre kaos.

I denne drømmeagtige tilstand blandes det fortidige og nutidige, det konkrete og det uvirkelige, i form af Talishas egen dobbeltgænger – en kvinde iført gamle, forkastede tøjstykker, sminke og attitude, som Talisha har forsøgt at lægge bag sig. Dobbeltgængeren er både en metafor for tabet af identitet og en illustration af, hvordan fortiden hjemsøger nutiden, især når parforholdet er under pres. Ricky, der både er fysisk til stede og samtidig indhyllet i drømmenes mekaniske verden med klassiske biler, symboliserer en flugt fra ansvar og virkelighedens krav.

Den gennemgående følelse af fremmedgørelse forstærkes, når Ricky og Talisha bevæger sig gennem The Dark Side of Town – et sted, der hverken er helt virkelig eller helt fantasi, men en grænsezone, hvor fortidens spøgelser og nutidens frustrationer mødes. Her bliver deres konflikter materialiseret i gamle biler, som ikke bevæger sig, men står som statiske monumenter over noget, der engang var, og som måske aldrig kan blive igen.

Talishas vrede, som kulminerer i et brud med Ricky, er udtryk for et ønske om at trænge igennem hans mentale mur, men også et råb om hjælp fra en kvinde, der føler sig forladt i sit eget hjem. Rickys rolige, næsten apatiske reaktion på deres økonomiske problemer og konflikter understreger hans emotionelle fravær og den store kløft mellem dem. Hans påstand om, at "det er hårdt første gang," da han hjælper hende op fra toilettet, er symbolsk for den svære overgang til en ny, ukendt virkelighed, hvor deres forhold allerede er knækket.

Det er væsentligt at forstå, at denne historie ikke blot handler om en individuel krise, men om de komplekse dynamikker, der opstår, når en person i et parforhold trækker sig ind i en indre verden for at håndtere sin virkelighed, mens den anden står tilbage og forsøger at bevare forbindelsen. Det understreger, hvor vigtigt det er at kunne identificere og anerkende de skjulte former for fravær, som ikke nødvendigvis er fysisk, men følelsesmæssigt og mentalt.

Desuden bør læseren være opmærksom på, hvordan fortidens byrder, uløste konflikter og tabte drømme manifesterer sig i nutidens relationer og i vores indre landskab. Det er ikke kun en historie om en mand, der flygter ind i en fantasi, men også om en kvinde, der konfronteres med sin egen identitet og eksistens. At navigere i denne tilstand kræver en forståelse for, at virkelighedens lag kan være flydende, og at kærlighed og nærvær må plejes med både tålmodighed og ærlighed for at undgå, at de glider ud af rækkevidde.