Hvordan behandlingsregler og efterbehandling støtter helbredelsesprocessen

Behandlingsprocessen for afhængighed er i de fleste tilfælde frivillig. Loven kan variere fra stat til stat og fra land til land, men generelt set er behandlingen på de fleste indlæggelsessteder frivillig, hvilket betyder, at du deltager af egen fri vilje og kan forlade behandlingsstedet når som helst. Hvis du beslutter dig for at forlade behandlingen før det anbefales af behandlerteamet, betegnes dette som at forlade stedet "mod lægelig rådgivning."

De fleste behandlingscentre har deres egne sæt af regler og forventninger til patienter og deres familier. Disse regler er udledt af behandlingsstedets filosofi omkring menneskets natur og afhængighed. Eksempler på sådanne regler inkluderer:

• "Vi opfordrer konsekvent patienten til at tage ansvar for, hvad der sker i deres liv." Denne regel bygger på overbevisningen om, at man må acceptere de valg, man træffer – både bevidste og ubevidste – som reaktion på livets begivenheder. Disse valg medfører konsekvenser, som man selv har skabt.

• "Du skal opnå noget, før du modtager noget, hvad enten det drejer sig om følelsesmæssig støtte, økonomisk støtte, åndelig støtte eller fysisk støtte." Her bygger man på den idé, at afhængighed ofte er næret af en ubevidst forestilling om et liv uden konsekvenser. Fokus ligger på at opnå noget og bevise sin egen værdighed i rehabiliteringsprocessen, som påvirker alle dem, der observerer ens adfærd i programmet.

• "Vi beder patienterne om at påtage sig voksenansvar under behandlingen, inklusive arbejde og opgaver for sig selv og andre." Denne regel tager udgangspunkt i troen på, at afhængighed kan opfattes som barnlig adfærd, hvor man er afhængig og har begrænset kontrol. Helbredelse handler om at bevæge sig væk fra denne barnlige tilstand og over i voksenlivets ansvar.

• "Vi beder patienterne om at gøre mod andre, som de selv ønsker, at andre skal gøre mod dem." Dette bygger på overbevisningen om, at ved at hjælpe sig selv og andre, kan man ændre de dysfunktionelle relationer og den måde, man oplever fortiden på.

Selvom reglerne kan virke enkle eller nedværdigende i starten, er det vigtigt at forstå den filosofi, der ligger bag dem. Denne filosofi har til formål at guide dig mod styrke, selvstændighed, medfølelse og kontrol.

Hvor lang tid er nok?

Professionelle vurderer ofte, at patienter forlader behandlingen for tidligt, enten på grund af opfattede pres fra arbejde eller familie, eller på grund af de strukturelle krav på behandlingscentret. En anden vigtig faktor kan være forsikringsdækning, der kan begrænse den tid, der bliver betalt for behandling. Generelt anbefales en periode med indlæggelsesbehandling på mellem 28 og 90 dage. Men erfaring viser, at en periode på op til et år med efterbehandling er en afgørende faktor for succes i helbredelsen.

Efterbehandlingen er et kritisk element i helbredelsesprocessen. Det er her, man for alvor skal begynde at anvende de nye adfærdsmønstre i de daglige livsomgivelser. Efterbehandling kan have flere aspekter, men målet er klart: At vende tilbage til livet uden at falde tilbage i afhængighed – uanset hvad der sker.

Frygt for den virkelige verden

Telefonrådgivning er en af de måder, som behandlingscentre kan opretholde kontakten med dig efter behandlingen. Telefonmøderne hjælper med at styrke de værktøjer, du har lært, til at håndtere begær og undgå risikable situationer, hvor chancerne for tilbagefald er høje. Den grundlæggende filosofi i denne rådgivning er enkel: "Hvis du ikke vil falde tilbage, skal du holde dig væk fra de glatte skråninger." Nøglen er at række ud til andre, når du føler dig fristet, i stedet for at lide alene og begynde at falde tilbage i gamle mønstre.

Minnesota-modellen

I 1940'erne, da mulighederne for behandling af alkoholafhængighed var begrænsede, udviklede Hazelden Therapeutic Community i Center City, Minnesota, et behandlingsprogram baseret på fem enkle forventninger:

• Vær ansvarlig.

• Deltag i foredrag om de tolv trin i Anonyme Alkoholikere.

• Tal med de andre patienter.

• Red din seng.

• Forbliv ædru.

Denne model markerede et skift i behandlingsfilosofien, der tidligere havde været præget af en mere plejeorienteret tilgang, ofte i dårlige forhold. Det banebrydende var, at man begyndte at behandle afhængige med værdighed og respekt, samtidig med at man anerkendte, at man kunne lære meget af hinanden ved at dele sine historier. Behandlingsmodellen, som startede med at fokusere på mænd, er i dag også anvendt til kvinder, da afhængighed ikke kender køn.

Forebyggelse af tilbagefald

Afhængighed er en kronisk og tilbagevendende lidelse. Tilbagefald defineres som en tilbagevenden til afhængig adfærd efter en periode med afholdenhed, hvis målet er at opnå afholdenhed. En revolutionerende idé i forhold til tilbagefald er, at det er en naturlig del af helbredelsesprocessen. I stedet for at betragte tilbagefald som et nederlag, lærer man at identificere, hvad der kan udløse et tilbagefald, og derefter arbejde med at undgå disse udløsere. Statistisk set vil omkring 90 % af dem, der lider af alkoholafhængighed, opleve mindst ét tilbagefald i de fire år efter behandlingen.

Det er vigtigt at forstå, at afhængighed ikke blot er et spørgsmål om vilje – det er en sygdom, der kræver vedvarende behandling. Mange, som Bill Moyers, har fremhævet, at samfundet ofte fejlagtigt tror, at afhængige personer bevidst vælger at bruge stoffet, og at de negative konsekvenser er deres egen skyld. Moyers påpegede, at afhængighed skal behandles på samme måde som en kronisk sygdom, som kræver vedvarende opmærksomhed og behandling.

Hvordan genkende adfærdsmæssig afhængighed?

Adfærdsmæssige afhængigheder, også kaldet ikke-stofafhængigheder, er et fænomen, der opstår, når en bestemt adfærd begynder at dominere ens liv på en måde, der ligner afhængighed af stoffer. Man føler sig tvunget til at gentage den pågældende adfærd, og det kan have negative konsekvenser for ens hverdag og sociale relationer. Eksempler på sådanne adfærdsmæssige afhængigheder kan være patologisk spilleafhængighed eller sexafhængighed. Når de medicinske kriterier for afhængighed anvendes på adfærdsmæssige afhængigheder, bliver grænserne imidlertid ofte mere uklare. Man kan tydeligt se, hvordan en adfærd som spilleafhængighed opfylder kriterierne for misbrug, men kriterierne for afhængighed er mindre klare i tilfælde som workaholisme, overspisning eller overdreven seksuel aktivitet. Ikke desto mindre kan der udvikles en tolerance over tid, hvilket betyder, at man føler behov for at engagere sig i adfærden i højere grad eller på mere risikable måder for at opnå samme tilfredsstillelse.

For mange, der kæmper med adfærdsmæssige afhængigheder, kan det være svært at forstå omfanget af problemet. Selvom der måske ikke er nogen konkret substans at forholde sig til, kan de adfærdsmæssige mønstre have lige så stor indvirkning på ens liv som afhængighed af stoffer. Det er derfor vigtigt at genkende, at det ikke kun er stofbrug, der kan føre til afhængighed, men også en bred vifte af adfærdsmønstre, der kan overtage ens liv på en destruktiv måde.

Den første indikation på adfærdsmæssig afhængighed er, når adfærden begynder at fylde for meget i ens liv og skabe problemer på flere områder: sociale relationer, arbejde eller skole, økonomi og mental sundhed. Man begynder at prioritere adfærden frem for andre aktiviteter, og det kan have store konsekvenser for ens personlige udvikling og trivsel. For eksempel kan en person med spilleafhængighed bruge mere tid på at spille, selv når det forårsager økonomiske problemer og personlige konflikter. På samme måde kan en workaholic blive så opslugt af arbejdet, at vedkommende forsømmer sine relationer og sin fysiske sundhed.

Men det er ikke altid let at se, at man er i gang med at udvikle en afhængighed. Mange mennesker starter med at eksperimentere med en adfærd eller aktivitet, og det føles måske uskyldigt i starten. "Bare én gang," eller "Det er kun for sjov," er tanker, der ofte opstår i begyndelsen. Men som tiden går, kan det blive sværere at stoppe, og aktiviteten kan få en stigende kontrol over ens liv. Det, der engang var en uskyldig form for underholdning eller et midlertidigt afbræk, kan hurtigt udvikle sig til et behov, der ikke længere kan kontrolleres.

Kendte adfærdsmæssige afhængigheder som spilleafhængighed, sexafhængighed og overforbrug af teknologi kan optræde på meget subtile måder, men de kan stadig have alvorlige konsekvenser. Ofte sker udviklingen gradvist, og det er svært at genkende de tidlige tegn på afhængighed, før det er blevet et problem. Dette gælder især, fordi den person, der lider af adfærdsmæssig afhængighed, måske ikke ser omfanget af deres eget problem, indtil det har alvorlige konsekvenser i form af stress, forholdsproblemer eller økonomiske vanskeligheder.

For at forstå, om man er på vej til en adfærdsmæssig afhængighed, er det vigtigt at overveje, om den pågældende adfærd begynder at gribe for meget ind i ens liv. Hvis man bruger mere og mere tid på adfærden, og begynder at forsømme andre ansvarsområder som arbejde eller relationer, kan det være en indikator på afhængighed. Ligesom ved stofmisbrug, kan den adfærdsmæssige afhængighed også føre til følelser af skyld, skuffelse eller vrede, og det kan blive sværere at stoppe, selv når man gerne vil.

De to eksempler på Joe og Mark illustrerer, hvordan to personer, der begge er afhængige af marihuana, kan have vidt forskellige livsstilsmønstre og sociale interaktioner. Joe er mere isoleret, mens Mark er mere social, men begge oplever konsekvenserne af deres afhængighed. I begge tilfælde kan man se, hvordan marihuana forstyrrer deres studie- og arbejdsforpligtelser, selvom det er mere åbenlyst for Mark, fordi hans afhængighed også påvirker hans forhold til familie og venner. Uanset de ydre forskelle er begge personer dog afhængige, og deres adfærd opfylder kriterierne for stofmisbrug.

At forstå, hvordan adfærdsmæssig afhængighed fungerer, er et vigtigt skridt mod at få hjælp. Det kræver en objektiv vurdering af ens eget liv og en villighed til at se, hvordan en tilsyneladende uskyldig adfærd kan få kontrol over ens daglige rutiner. Hvis man kan genkende de tidlige advarselssignaler og søge støtte, kan man tage de nødvendige skridt for at bryde den negative cyklus af afhængighed. Det er vigtigt at forstå, at afhængighed ikke kun handler om stoffer, men også om adfærd, der kan være lige så vanedannende og skadelig.