I udviklingen af Progressive Web Apps (PWA) er offline-understøttelse en af de mest efterspurgte funktioner. Mange apps kræver adgang til internettet for at hente og vise data, men der er ofte scenarier, hvor det er nødvendigt, at appen fungerer uden internetforbindelse. I denne sammenhæng vil vi udforske, hvordan man kan implementere offline-funktionalitet i Blazor PWA-applikationer og hvordan det påvirker brugeroplevelsen.
Når man installerer en Blazor PWA på en enhed, som det sker med Northwind Blazor PWA, kan appen straks vises i sit eget vindue. Efter at have lukket appen og Chrome-browseren, kan brugeren starte appen fra Start-menuen i Windows eller Launchpad i macOS, og appen fungerer som en fuld app med en integreret brugeroplevelse. Når appen er startet, kan man bemærke, at den er designet til at operere med netværksforbindelse, og i tilfælde af, at forbindelsen mangler, vil der opstå fejl.
For at simulere en offline-tilstand i udviklerkonsollen, kan man vælge "Offline" fra Throttling-indstillingerne i Developer Tools. Når man navigerer til en side som "Employees Worldwide" i appen, vil dataene (i dette tilfælde medarbejderne) ikke kunne indlæses, og en fejlmeddelelse vil blive vist i appens nederste del. Denne fejl opstår, fordi appen, som de fleste moderne webapps, er afhængig af en konstant netværksforbindelse for at kunne hente data.
Ved at aktivere offline-funktionen kan vi dog implementere en smartere løsning, som muliggør lagring af data lokalt. Ved at cache HTTP GET-svarene fra web-API'en lokalt, kan man gemme ændringer i data som nye, modificerede eller slettede kunder og derefter synkronisere disse data med serveren, når netværksforbindelsen er genoprettet. Denne løsning kræver en betydelig indsats, da det kræver ændringer i appens arkitektur og design, og det ligger uden for rammerne af grundlæggende PWA-udvikling.
En grundlæggende tilgang til at implementere offline-understøttelse er at anvende service workers og cache API'en. Service workers fungerer som en form for mellemled mellem netværket og appen, og de giver mulighed for at cache netværksanmodninger og besvare dem selv når forbindelsen ikke er tilgængelig. Denne metode gør det muligt at opretholde en funktionel brugeroplevelse, selv når appen er offline. Det er dog vigtigt at forstå, at udviklingen af en fuld offline-understøttelse kræver et veludviklet cache-struktur og en intelligent synkronisering, der sikrer, at data bliver opdateret korrekt, når forbindelsen er genoprettet.
For at implementere offline-funktionalitet korrekt, skal der tages højde for flere faktorer. Først og fremmest er det nødvendigt at identificere, hvilke data der skal caches, og hvordan disse data skal synkroniseres med serveren, når forbindelsen er tilgængelig igen. Desuden kræver det omhyggelig håndtering af versionering og fejlhåndtering for at sikre, at brugeren ikke oplever datainkonsistens. En anden vigtig overvejelse er, hvordan man håndterer brugerens interaktion med appen, når den er offline, og hvordan man præsenterer fejlmeddelelser på en brugervenlig måde.
Ydermere er det også muligt at anvende IndexedDB API'en til at cache store mængder data på klienten. IndexedDB giver en mere robust lagring end lokale lagringsmekanismer som sessionStorage eller localStorage og tillader, at data kan gemmes struktureret, hvilket er nødvendigt, når man arbejder med store datamængder, som for eksempel medarbejderdata i en app som Northwind.
Når offline-understøttelse er implementeret korrekt, får brugeren en meget mere stabil og pålidelig oplevelse, især i områder med dårlig internetforbindelse eller under netværksfejl. For udviklere er det vigtigt at forstå de udfordringer, der følger med at bygge en app, der kan fungere offline, og hvordan det påvirker den overordnede arkitektur og design af applikationen.
Det er desuden vigtigt at bemærke, at selvom offline-understøttelse er en nyttig funktion, er det ikke altid nødvendigt for alle typer apps. For apps, der konstant kræver live-data, som f.eks. finansielle applikationer eller chat-applikationer, kan offline-understøttelse være mindre relevant. I sådanne tilfælde vil det være bedre at fokusere på at optimere appens evne til hurtigt at hente og vise data, selv når netværksforbindelsen er ustabil.
Når man arbejder med PWA'er og Blazor, er offline-understøttelse ikke kun en teknisk udfordring, men også en designudfordring, da man skal sørge for, at appen stadig tilbyder en god brugeroplevelse under alle forhold. Det er en af de funktioner, der adskiller en god app fra en fremragende app – at kunne tilbyde funktionalitet, selv når internettet ikke er tilgængeligt.
Hvordan man arbejder med warnings og kodeanalyse i .NET-projekter
I .NET-projekter er det vigtigt at sikre sig, at koden ikke blot fungerer, men også følger bedste praksis. Dette gøres blandt andet ved hjælp af værktøjer som StyleCop, som analyserer koden for stilfejl og advarer om mulige forbedringer. For at sikre en bedre struktur og forståelse af hvordan man håndterer disse advarsler, kan vi dykke ned i, hvordan man effektivt arbejder med StyleCop og de nødvendige konfigurationer i et .NET-projekt.
Når man starter et nyt .NET-projekt, er det vigtigt at organisere koden korrekt, hvilket inkluderer at definere programmets struktur tydeligt. Et grundlæggende skridt i dette er at sikre, at Program.cs-filen er ordentligt konfigureret med de nødvendige metoder og klasser. Som et eksempel kan Program.cs-filens indhold se sådan ud:
Når man bygger projektet, vil der opstå advarsler, som ofte handler om kodeformatering og stil. En af de hyppigste advarsler er SA1200, som fortæller, at using direktiver skal placeres inde i namespaces. Dette kan være frustrerende for udviklere, der er vant til at have using direktiverne uden for namespaces. Men StyleCop giver mulighed for at ændre disse regler via en konfigurationsfil, som kan tilpasses til egne behov.
For at undertrykke sådanne advarsler kan man vælge at bruge forskellige metoder. En af de nemmeste måder er at bruge et attribut i koden:
En alternativ metode til at undertrykke warnings er ved hjælp af #pragma direktiver. Denne metode tillader, at man deaktiverer en specifik warning for et bestemt kodeafsnit:
En endnu mere permanent løsning kan findes i konfigurationsfilen stylecop.json, hvor man kan ændre reglerne for placeringen af using direktiver. For eksempel kan man konfigurere det til at tillade using direktiver uden for namespaces ved at ændre indstillingerne til:
Efter at have ændret konfigurationen og genopbygget projektet, vil warningen SA1200 være forsvundet. For at sikre at man har fleksibilitet til at placere using direktiver både indenfor og udenfor namespaces, kan man konfigurere filen til at bevare placeringen af using direktiverne:
En anden vigtig del af kodekvalitet i .NET-projekter er dokumentation. For at sikre, at projektet har en tilstrækkelig mængde dokumentation, kan man tilføje specifikationer til stylecop.json filen. Dette omfatter oplysninger som firmanavn og copyright-tekst, som kan bruges til at generere automatisk dokumentation. Eksempelvis:
Derefter kan man sikre sig, at Program.cs-filens klasse og metoder er ordentligt kommenteret med XML-kommentarer, hvilket hjælper med at generere dokumentation automatisk. Et eksempel på en kommenteret klasse i Program.cs kunne se således ud:
Ved at følge disse bedste praksis kan man sikre sig, at projektet både er velstruktureret og dokumenteret. Dette vil hjælpe udviklere med at forstå koden hurtigt og let, samt skabe en god base for fremtidig vedligeholdelse.
Når man arbejder med versioner af .NET, er det vigtigt at forstå, hvordan versioneringen fungerer. Efter rebranding af .NET Core til blot .NET i 2020, er det nu muligt at vælge mellem Long Term Support (LTS), Standard Term Support (STS), og Preview versioner af .NET. LTS versioner er ideelle til stabile applikationer, der ikke kræver hyppige opdateringer, mens STS versioner indeholder de nyeste funktioner og forbedringer.
Microsoft støtter LTS versioner i op til tre år efter den oprindelige udgivelse, eller indtil den næste LTS version bliver frigivet. STS versioner får kun støtte i 18 måneder. Preview versioner er kun til testformål og bør ikke bruges i produktionsmiljøer, medmindre de er erklæret som Go Live.
Endvidere er det vigtigt at holde sig opdateret med de nyeste patches og opdateringer for at opretholde sikkerheden og stabiliteten af applikationen. Det er nødvendigt at installere opdateringer som 1.0.1, når de bliver tilgængelige, for at kunne få support fra Microsoft.
Hvordan man integrerer .NET MAUI-apps med Blazor og native platforme
I denne proces er der flere vigtige skridt for at opnå effektiv integration af .NET MAUI apps med både Blazor og native platforme som iOS og Android. En grundlæggende del af integrationen er at sikre, at API- og databaseoperationer fungerer korrekt mellem server og klient. For at sikre dette, benyttes et API, der interagerer med en database som f.eks. Northwind. Dette API kan tilbyde funktionalitet som at hente, opdatere og slette data via HTTP-anmodninger.
Først skal du konfigurere din webservice korrekt ved at tilføje de nødvendige tjenester i din programkonfiguration. Dette omfatter blandt andet aktivering af Swagger til dokumentation af API’et, som gør det nemmere at interagere med det i udviklingsfasen. Swagger genereres ved hjælp af koden:
Denne konfiguration gør det muligt at eksponere API’et, som derefter kan tilgås gennem specifikke HTTP-requests som f.eks. GET, POST, PUT og DELETE. Eksempelvis kan en GET-anmodning til api/categories hente alle kategorier i databasen, mens POST kan tilføje nye kategorier.
Sådan kan du udvide funktionaliteten til at understøtte opdatering af data:
Når webtjenesten er oprettet, er det vigtigt at sikre, at .NET MAUI-applikationen kan forbinde sig til denne webservice, og hvis du arbejder med iOS og Android, er der særlige konfigurationer, du skal foretage.
For iOS, skal du ændre Info.plist-filen for at tillade usikre HTTP-forbindelser, som kan være nødvendige under udviklingen:
For Android skal du ændre network_security_config.xml for at tillade klartekstkommunikation til bestemte adresser, f.eks. localhost via 10.0.2.2:
En vigtig del af applikationens arkitektur er implementeringen af Model-View-ViewModel (MVVM) designmønstret. MVVM hjælper med at adskille forretningslogik og brugergrænseflade, hvilket gør applikationen lettere at teste og vedligeholde. MVVM består af tre hoveddele:
-
Model: En entitetsklasse som
CategoryellerProduct, der repræsenterer data. -
ViewModel: En klasse, der indeholder logik og data, som View’en kan bindes til. Det kan f.eks. være valideringslogik eller kommandoklasser for handlinger som at oprette et nyt produkt.
-
View: En brugergrænseflade (UI) i f.eks. XAML, der binder sig til dataene i ViewModel.
Implementeringen af MVVM kan være udfordrende, da ViewModel-klasser skal implementere INotifyPropertyChanged for at kunne opdatere UI’et dynamisk, når data ændres. En nemmere måde at implementere MVVM på er at bruge MVVM Toolkit, som automatisk genererer nødvendige koder ved hjælp af attributter som [ObservableProperty].
Dette gør det lettere at oprette en observerbar klasse, hvor ændringer automatisk opdaterer brugergrænsefladen.
En god praksis er at skabe et observable objekt ved at arve fra ObservableObject. Hvis dette ikke er muligt, kan man i stedet dekorere klassen med attributten [INotifyPropertyChanged], men dette kræver mere manuel kode.
Når det kommer til at udvikle en .NET MAUI-app, der skal interagere med både Blazor og native platforme, er det vigtigt at være opmærksom på flere faktorer. For det første bør netværkssikkerheden altid være i fokus, og kun sikre forbindelser bør anvendes i produktionsmiljøer. Desuden skal man tage højde for platformspecifikke konfigurationer for at sikre, at alle platforme fungerer optimalt sammen.
Derudover er det nødvendigt at forstå, at MVVM er mere end blot en designprincip. Det hjælper ikke kun med at adskille kode, men fremmer også en mere modular tilgang til udvikling, hvor forretningslogik og UI ikke er tæt sammenflettet. Dette gør det lettere at tilpasse applikationen til forskellige platforme og skærmstørrelser, samt sikre bedre vedligeholdelse og testbarhed af koden.
Hvordan fungerer ADO.NET’s SqlClient til effektiv databasekommunikation?
ADO.NET’s SqlClient er en central komponent i .NET-økosystemet, designet til at facilitere kommunikation mellem applikationer og SQL Server-databaser. SqlClient bygger på abstrakte basisklasser som DbConnection, DbCommand og DbDataReader, hvilket tillader databaseleverandører at skabe specialiserede implementeringer optimeret til deres egne systemer. Microsoft har eksempelvis tilpasset SqlClient specifikt til SQL Server, hvilket muliggør adgang til særlige funktioner og forbedret ydeevne.
SqlConnection er kernen i forbindelsehåndteringen. Dens vigtigste egenskaber som ConnectionString, State og ServerVersion muliggør opsætning og overvågning af forbindelsen til databasen. ConnectionString kan bygges dynamisk med SqlConnectionStringBuilder, som hjælper med at sikre en korrekt og sikker forbindelsesstreng ved at indstille parametre som InitialCatalog (databasenavn), DataSource (serveradresse), kryptering, brugeroplysninger og timeout.
SqlCommand repræsenterer en SQL-kommando, der skal udføres på databasen. Metoder som ExecuteReader, ExecuteNonQuery og ExecuteXmlReader definerer, hvordan kommandoen køres og hvad der returneres. ExecuteReader bruges til forespørgsler, der returnerer resultatsæt, og leverer en SqlDataReader til effektiv læsning af rækker. ExecuteNonQuery er ideel til kommandoer som INSERT, UPDATE eller DELETE, der ikke returnerer data, men et antal berørte rækker. ExecuteXmlReader er specifikt til forespørgsler, der returnerer XML-data.
SqlParameter muliggør parameterisering af SQL-kommandoer, hvilket er afgørende for at undgå SQL-injektion og optimere ydeevne ved genbrug af kommandoer med forskellige parametre. Parametrene kan konfigureres med egenskaber som ParameterName, DbType, Value og Direction, hvilket giver præcis kontrol over datatyper og input/output-retning.
SqlDataReader håndterer læsning af data med metoder som Read, GetInt32, GetString og GetDecimal, der gør det muligt at gennemgå resultater effektivt og typet sikkert. Egenskaber som HasRows, IsClosed og RecordsAffected understøtter tilstandskontrol og rapportering af forespørgselens effekt.
To vigtige events i SqlConnection er StateChange og InfoMessage. StateChange gør det muligt at spore ændringer i forbindelsens tilstand, hvilket er vigtigt for fejlhåndtering og dynamisk tilpasning af applikationens opførsel. InfoMessage leverer advarsler og informationsmeddelelser fra SQL Server, som kan fanges og vises for at forbedre fejlsøgning og overvågning.
Når man udvikler en konsolapplikation til ADO.NET, er det væsentligt at følge visse best practices, såsom at holde filstier korte og undgå specialtegn for at undgå kompileringsproblemer. Projektet bør indeholde korrekt opsætning af pakker, eksempelvis Microsoft.Data.SqlClient, og statisk import af nødvendige namespaces for at forenkle kode.
Et eksempel på etablering af forbindelse involverer valg mellem lokale SQL Server-instanser, Azure SQL Database eller Azure SQL Edge, samt autentificering via enten Windows Integrated Security eller SQL Login. Dette valg påvirker, hvordan forbindelsesstrengen konstrueres og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der anvendes. Håndtering af forbindelse via events sikrer, at applikationen kan reagere på ændringer i forbindelsens tilstand og servermeddelelser i realtid.
Det er essentielt at forstå, hvordan Execute-metoderne skal anvendes i forhold til den forventede type af resultat, da forkerte valg kan føre til ineffektivitet eller fejl. For eksempel bør ExecuteNonQuery aldrig bruges til forespørgsler, der forventer et resultatsæt, og omvendt.
Ud over det tekniske bør læseren være opmærksom på betydningen af sikkerhedsaspekter som kryptering, korrekt håndtering af adgangskoder og parameterisering for at beskytte mod angreb som SQL-injektion. Ligeledes bør man have indsigt i forbindelseslivscyklussen, herunder åbning, brug og lukning af forbindelser, da dette påvirker ressourcestyring og applikationens stabilitet.
Det er også vigtigt at forstå, hvordan fejlhåndtering fungerer i denne kontekst, især hvordan SQL Server-fejl og forbindelsesproblemer kan opsamles og behandles via undtagelser og InfoMessage-events. En god praksis er at implementere robuste event handlers, som kan logge eller håndtere ændringer og beskeder uden at forstyrre applikationens flow.
Endelig skal læseren overveje, hvordan multitrådede miljøer påvirker brugen af SqlConnection og SqlCommand, da samtidige forespørgsler kræver korrekt håndtering af forbindelser og transaktioner for at undgå konflikter og dataintegritetsproblemer.
Hvordan sikrer man korrekt adgang til delte ressourcer i multitrådede miljøer?
Når flere tråde samtidig forsøger at ændre eller læse en delt ressource, kan det føre til uforudsigelige resultater, fordi adgangen ikke er koordineret. Et konkret eksempel er, når to tråde samtidig modificerer en fælles besked. Hvis begge tråde skriver samtidigt, kan beskeden blive blandet sammen på en måde, der ikke giver mening i applikationen. For at undgå denne type konkurrenceproblemer anvendes en mekanisme kaldet en "mutual exclusion lock", ofte omtalt som en lås eller "conch".
Ved at indføre et låseobjekt – en referencevariabel der fungerer som en slags nøgle – sikrer man, at kun én tråd kan få adgang til den delte ressource ad gangen. Når en tråd vil arbejde med ressourcen, skal den først "tage conch'en" ved at låse på objektet. Hvis en anden tråd allerede har låsen, må den vente, indtil den bliver frigivet. I C# opnås dette med nøgleordet lock, der bag kulisserne omsættes til et try-finally-blok, hvor Monitor.Enter og Monitor.Exit kaldes for at sikre korrekt adgang og frigivelse af låsen. Det er vigtigt, at alle metoder, som manipulerer den delte ressource, benytter den samme conch for at undgå samtidig adgang.
En væsentlig detalje er, at lock kun kan bruges på reference-typer, fordi låsen er baseret på objektets hukommelsesadresse. Vær også opmærksom på, at lock-mekanismen i sig selv ikke garanterer mod dødlås (deadlock). Dødlås opstår, når to eller flere tråde holder låse på forskellige ressourcer og venter på hinandens låse – hvilket skaber en situation, hvor ingen kan komme videre. For at minimere risikoen for dødlås kan man i stedet for lock bruge Monitor.TryEnter med en timeout. Denne metode forsøger at opnå låsen i en given tidsperiode og opgiver, hvis det ikke lykkes, hvilket frigør tråden til at håndtere situationen på anden vis.
.NET events er ikke trådsikre, og det anbefales generelt ikke at benytte låse ved håndtering af events, da det kan føre til komplekse og skjulte fejl. Der findes mange nuancer i, hvordan events og tråde spiller sammen, hvilket kræver en dybere forståelse og omhyggelig implementering for at sikre sikkerhed og korrekt opførsel.
Endelig er det centralt at forstå begrebet atomare operationer, der stammer fra det græske ord "atomos", hvilket betyder "uopdelbar". I multitrådede sammenhænge skal visse operationer udføres atomart for at undgå delvise ændringer, som kan blive forstyrret af andre tråde. Et eksempel er inkrement-operatoren (x++), som på CPU-niveau udføres i flere trin: læsning, ændring og skrivning. Uden korrekt atomaritet kan en tråd blive afbrudt midt i denne proces, hvilket resulterer i forkert værdi. C# tilbyder typen Interlocked, som kan udføre atomare operationer som tilføjelse, inkrementering, dekrementering og sammenligning på primitive heltalstyper.
Det er essentielt at sikre, at alle tråde respekterer låsemekanismer og benytter atomare operationer, hvor det er nødvendigt, for at undgå datafejl og samtidig bevare ydeevnen. Forståelsen af, hvordan låse fungerer på lavt niveau, og hvordan man kan undgå typiske problemer som dødlås og race conditions, er fundamentalt for effektivt at håndtere samtidighed i komplekse systemer.
Det bør også bemærkes, at tidsstyring ved låsning kan være afgørende i realtidssystemer eller i scenarier med høj belastning, hvor ventetid kan føre til systemfejl eller dårlige brugeroplevelser. Endvidere spiller designvalget for hvilke objekter der benyttes som låse, og hvordan disse koordineres mellem tråde, en afgørende rolle for systemets stabilitet og skalerbarhed.
Hvordan man bygger autoritet gennem ejet medier: En ny tilgang til markedsføring
Hvordan præcis modifikation af sølvklustre påvirker deres egenskaber og stabilitet
Hvordan arkitektur skaber relation mellem bolig og landskab: Et perspektiv på bygningsvolumener og stedets identitet
Hvad kan man forvente under en afgiftningsbehandling?

Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский