Hvordan kolonialt tema og raceporno afslører racemæssige spændinger i tidlig exploitation film

I begyndelsen af det 20. århundrede, især i 1930'erne og 1940'erne, begyndte filmindustrien at bruge koloniale temaer og eksotiske billeder som et middel til at skabe film, der udforskede både begær og afsky for den "anden". Ifølge Eric Schaefer benyttede koloniale exploitation film, ofte lavet i en dokumentarisk stil, tropen om de "primitive" og seksualiserede, for at skabe et billede af sort seksualitet, der både provokerede og tilfredsstillede hvide publikummer. Film som Angkor (1937) fremstillede sorte kvinder som primitivt seksuelle væsner, hvor de ofte blev vist i seksuelle situationer med aber, hvilket forstærkede myten om "den uhemmede sorte seksualitet". I disse film var der en dobbelt funktion: de både bekræftede den hvide racemæssige overlegenhed og kapitalistisk dominans, samtidig med at de udsatte hvide til en frygt for interracial seksualitet og blanding af racer som en trussel mod den hvide befolkning.

Den tidlige raceporno spillede en lignende rolle ved at fremme en voyeuristisk, begærlig hvid opfattelse af sort seksualitet, og i processen positionerede de hvide kroppe som overlegne i forhold til de sorte. Disse film, der ofte brugte sorte skuespillere til at portrættere den primitive seksualitet, var skabt for hvide mænd og udgjorde en form for racemæssig fetichisme. Racepornografi, i dens tidligste form, kunne være både regressiv, som et objekt af nedværdigende og forældede fantasier, men også transgressiv, når den til tider åbnede op for nye former for intime og subversive racemæssige og kønslige udtryk.

På den anden side kunne raceporno også give de sorte skuespillere en scene, hvor de kunne udforske og udtrykke deres egen seksualitet, selvom dette skete under meget specifikke, ofte undertrykte, betingelser. I film som Darkie Rhythm (1932-35) udfoldes en legende og humoristisk behandling af kønsforskelle, hvor en sort kvinde og hendes elskede lege med kønsroller og seksuel dynamik. Seksualiseringen af den sorte krop blev udtrykt både med humor og som et middel til at afsløre sociale og kønslige normer. I slutningen af filmen antydes det humoristisk, at en dildo kunne måle sig bedre med den seksuelle præstation af manden, og denne performance kunne ses som et forsøg på at omdanne den seksualiserede og fetichiserede sorte krop til en mere magtfuld og autonom figur i filmen.

Selvom denne humor i filmen kan være en forsvarsmekanisme mod den kulturelle dominans af den hvide magtstruktur, understreger den samtidig, hvordan raceporno forhandlede og ofte distancerede sig fra både de undertrykte og de dominerende billeder af sort seksualitet. Det er vigtigt at bemærke, at raceporno, på trods af dens kommercielle og undertrykkende oprindelse, kunne være et rum for eksperimenter og udforskning af køn og race, selvom dette ofte skete indenfor rammerne af et hvidt gaze og en hvid, heteronormativ fremstilling af seksualitet.

I disse tidlige film og stags blev de sociale relationer mellem raser, køn og magt stadig synlige, omend skjult under overfladen af sex og begær. Det er netop her, at den koloniale og racemæssige undertrykkelse, der kunne synes usynlig, faktisk blev legemliggjort gennem filmens teknologi og visuelle sprog. Den hvide kamera- og produktionshånd, der manipulerede de sorte skuespilleres kroppe, vidnede om en dyb indlejret racemæssig dynamik, der var både dominerende og udnyttende.

Filmens form og teknologier, der blev udviklet i denne tid, satte scenen for, hvordan seksualitet og race kunne blive både markedsført og fremhævet som produkter af kulturel fremstilling. Det er vigtigt at forstå, at dette ikke kun var en enkeltstående praksis i et særligt nichemarked, men at disse eksotiske og racefetichiserede billeder af seksualitet stadig kunne ses i bredere kulturelle sammenhænge og skabe normer, som på lang sigt har været med til at forme sociale opfattelser af race og seksualitet i den moderne filmindustri.

Hvordan Pornostjerner Skaber Karriere og Synlighed i en Konkurrencepræget Branche

I en verden hvor synlighed og genkendelse ofte er nøglen til succes, er pornoindustrien intet undtagelse. En skuespillerinde som India møder hurtigt mere end et hundrede fans til en konvention, og selvom det kan være udmattende at stå i højhælede stiletter i flere timer, underskrive billeder og tage fotos med fans, er dette en nødvendighed for at opbygge og vedligeholde en stor fanbase. Dette er essentielt, ikke kun for at overleve i en industri, der hurtigt skifter fokus og skubber stjerner ud, når de ikke længere genererer penge, men også for at skabe langvarig synlighed både blandt forbrugere og beslutningstagere i branchen.

For mange kvinder i pornobranchen er berømmelse ikke blot et middel til overlevelse, men en vej til at opnå anerkendelse og støtte for deres drømme om en mere mainstream karriere. India, for eksempel, håber på at blive rapper eller journalist og på sigt at blive en økonomisk uafhængig mor. For at opnå dette er det nødvendigt at etablere sig som en velkendt pornoskuespiller, og at opbygge et image som en succesfuld og business-orienteret kvinde.

De kvinder, jeg talte med, udtrykte en stærk længsel efter den synlighed og status, som berømmelse bringer. Mange drømte om mere end blot stjerneroller og videoomslag; de ønskede kontrol over deres eget billede og arbejde, og en mulighed for at gå bag kameraet eller ind i mainstream-underholdning. For eksempel talte flere om at ville producere deres egne hjemmesider, instruere deres egne film, og starte egne talentbureauer.

At blive en pornoskuespiller giver disse kvinder ikke kun adgang til en økonomisk gevinst, men også til en form for anerkendelse, som kan være svær at opnå i samfundets dominerende kulturelle sektorer. Især for sorte kvinder, som ofte er usynlige i mainstream kulturen, er berømmelse et middel til at finde kulturel legitimitet og autoritet. Dette ønske om berømmelse kan læses som en bevægelse for at blive set og ønsket – at indtage rollen som både et objekt for begær og som en aktiv deltager i ønsket om succes.

I Los Angeles, tæt på Hollywood og "Porn Valley", er det ikke kun drømmen om berømmelse, der trækker kvinder ind i pornobranchen. Byens status som et epicenter for både mainstream underholdning og pornografi gør den til et naturligt mål for dem, der ønsker at udnytte de ressourcer, der ikke er tilgængelige i deres egne hjemstæder. Det er her, mange unge, sorte kvinder fra arbejderklassen ser muligheden for at få succes i en industri, der tilbyder en livsstil, som virker både luksuriøs og fri.

Selvom det kan virke som en nem løsning, er det ikke uden omkostninger. Mange kvinder, som f.eks. Sasha Brabuster, ser pornoskuespil som et skridt på vejen mod en større karriere. Sasha, der kommer fra Detroit, Michigan, betragter sig selv som en professionel og iværksætter, der ikke kun spiller i film, men også driver sin egen hjemmeside og arbejder på at udvide sin indflydelse. For hende er det økonomiske potentiale i branchen en vigtig motivation, men hun ser også på mulighederne for at bygge et brand og få mere kontrol over sit eget image. Sasha forklarer, at hun tjener mere på private optrædener end på filmproduktion, og hendes langsigtede mål omfatter ikke kun pornografi, men også at udvikle makeup-linjer og tøj, og udvide hendes indflydelse i den brede underholdningsindustri.

I en økonomi, der er præget af arbejdsløshed og ulighed, ser mange kvinder pornografien som en mulighed for at opnå økonomisk uafhængighed og social mobilitet. Deres arbejde giver dem ikke kun en indkomst, men også en form for anerkendelse, som de ofte ikke får andre steder. Dette er især vigtigt i samfund som Los Angeles, hvor afroamerikanske kvinder har færre muligheder i mainstream filmindustri. For dem bliver erotik og porno en form for social mobilitet, en måde at bryde ud af de begrænsede muligheder, som samfundet giver dem.

I lyset af dette bliver berømmelse i pornobranchen set som en form for mobilitet, som kvinder kan bruge til at forhandle sig til mere kontrol over deres karrierer og liv. Det er et skridt mod større økonomisk frihed og mulighed for at bryde ud af de sociale og økonomiske rammer, der begrænser deres liv. Når kvinder som Sasha og India navigerer i denne verden, gør de det ikke kun for penge, men for anerkendelse, for at få kontrol over deres egen fortælling, og for at definere sig selv på deres egne præmisser.