Udvikling af universelle læringsfærdigheder hos yngre skolebørn i implementeringen af FSES

Dannelse af UDD for yngre skolebørn i forbindelse med implementeringen af FSES
«Fortæl mig, og jeg glemmer.
Vis mig, og jeg husker.
Involver mig, og jeg lærer.»
Kinesisk visdom.

Skolen ændrer sig hurtigt i dag og forsøger at følge med tiden. Den største ændring i samfundet, som også påvirker situationen inden for uddannelse, er acceleration af udviklingstempoet. Det betyder, at skolen skal forberede sine elever på et liv, som den endnu ikke kender. Den moderne lærer skal genoverveje målene og værdierne i grundskolen, som er formuleret i den nye standard for grundskolen.

Derfor er det i dag ikke så meget vigtigt at give barnet en så stor viden som muligt, som at sikre dets generelle kulturelle, personlige og kognitive udvikling, og at udstyre det med en vigtig færdighed som evnen til at lære. I virkeligheden er dette den primære opgave for de nye uddannelsesstandarder, som er designet til at realisere det udviklende potentiale i den generelle grunduddannelse.

Målene og funktionerne i denne uddannelsesfase bestemmer kravene til resultaterne af den grundlæggende generelle uddannelsesplan og de organisatorisk-pædagogiske forhold, der skal sikre deres opnåelse. De personlige resultater for eleverne omfatter niveauet for udvikling af værdiorienteringer hos de afsluttende elever i grundskolen, der afspejler deres individuelle og personlige positioner, motivationsfaktorer for læringsaktiviteten, sociale følelser og personlige kvaliteter.

Metapædagogiske resultater for eleverne er de universelle læringshandlinger, der opnås gennem studiet af flere eller alle fag. De faglige resultater ved behovet for selvstændig viden om omverdenen er de erfaringer, eleverne opnår gennem studiet af et specifikt fag, aktiviteterne i forbindelse med at tilegne sig ny viden, dens transformation og anvendelse, samt systemet af de grundlæggende elementer i videnskabelig viden, der danner grundlaget for det moderne videnskabelige verdensbillede.

Uundværlige komponenter i implementeringen af OPI (uddannelsesprogrammet) er ideerne om:

• Konceptuel og organisatorisk integration af aktiviteterne for skolens lærerkollegium - lærere i grundskolen, faglærere, psykologisk-pædagogisk personale og sundhedspersonale.

• Aktiviteten af støttetjenesten er rettet mod at skabe optimale psykologisk-pædagogiske forhold for selvrealisering og udvikling af hver enkelt elevs individuelle evner.

Opnåelsen af dette mål indebærer løsningen af en række opgaver:

• Forebyggelse af psykisk træthed og skader hos børn i begyndelsen af skolegangen og i forbindelse med overgangen til grundskolen;

• Gennemførelse af korrigerende taleundervisning for at forebygge læse- og skrivevanskeligheder hos yngre skolebørn, samt udvikling af visuelle og rumlige funktioner, hukommelse, opmærksomhed og analytisk-syntetisk aktivitet;

• Undersøgelse af dynamikken i udviklingen af specifikke personlighedstræk (ansvarlighed, selvstændighed), selvvurdering, motivationsfaktorer for lærings- og opdagelsesaktivitet m.m.;

• Undersøgelse af niveauet for udviklingen af kognitive, emotionelle og viljemæssige områder, herunder dem, der bestemmer beredskabet til at fortsætte uddannelsen.

2. Tiltrædelse af familiemedlemmer som fuldgyldige deltagere i uddannelsesaktiviteten. Forældre informeres på alle læringsniveauer om indholdet af undervisningen og vurderingsmetoder, psykologisk-pædagogisk tilpasning af barnet til skolegang, og socialisering af yngre skolebørn. For dette formål afholdes tematiske forældremøder og konsultationer om aktuelle emner inden for psykologi og didaktik.
   

   Forældre deltager i undervisningen og fritidsaktiviteter sammen med psykologer. Forældrene inddrages også i organisationen af sundhedsarbejde og kulturelle programmer.

3. Behovet for bevidst modstand mod de objektivt eksisterende negative fænomener i det moderne samfund:
   Rettigheder og pligter for deltagerne i uddannelsesprocessen fastsættes i en offentlig aftale mellem skolen og elevens forældre.

Målene for gennemførelsen af den grundlæggende generelle uddannelsesplan på GBOU skolen er:

• Bevarelse af elevernes fysiske og psykiske sundhed,

• Positiv dynamik i deres intellektuelle og sociale udvikling,

• Stabil motivation og vilje til at lære - lysten og evnen til at lære, psykologisk beredskab til at fortsætte uddannelsen.

En af de vigtigste målsætninger for grundskoleuddannelse i overensstemmelse med den Føderale statslige uddannelsesstandard for grundskolen er dannelsen af læringsaktivitet.

Begrebet "universelle læringshandlinger" betyder evnen til at lære, altså en menneskes evne til selvudvikling og selvforbedring gennem bevidst og aktiv tilegnelse af ny social erfaring.
Den succesfulde løsning af uddannelsesmæssige opgaver indebærer, at eleven:

• Kan sætte mål (opgaver),

• Behersker metoder eller skaber metoder til at løse opgaven,

• Kan kontrollere, vurdere og rette sin aktivitet.

Effektiviteten af uddannelsen manifesterer sig også i, at barnet i læringsprocessen er i stand til at besvare spørgsmål som: «Hvad skal jeg gøre? Hvorfor gør jeg det? Hvordan gør jeg det? Hvordan kan jeg kontrollere, om mine handlinger er korrekte? Hvordan vurderer jeg det, jeg har gjort? Hvordan vurderer jeg den måde, jeg har gjort det på? Hvordan kan jeg rette det, der ikke er lykkedes?»

Således udgør udviklingen af elevens personlighed baseret på tilegnelsen af universelle læringshandlinger både målet og den primære resultat af skoleundervisningen. I høj grad er opnåelsen af dette uddannelsesresultat knyttet til udviklingen af metapædagogiske universelle læringshandlinger. Med metapædagogiske UDD løser eleven ikke kun lærings- og praktiske opgaver, men også bevidstgør de handlingsmåder, han/hun anvender. Det giver eleven mulighed for at vælge de mest rationelle og præcise handlingsmetoder til at løse uddannelsesmæssige opgaver og opnåelse af uddannelsesmål, dvs. at styre sin egen aktivitet.

I udviklingen af FSES for grundskolen 2. generation var der særlig opmærksomhed på kompetencebaserede og systematisk-aktivistiske tilgange.

Den moderne tilgang til uddannelse benægter ikke vigtigheden af at danne stærk faglig viden og færdigheder (ZUN), som er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til en succesfuld personlig udvikling af barnet. Det er netop derfor, at det i dag bliver stadig vigtigere at anvende metoder i undervisningen, der udvikler evnen til at finde nye viden, samle nødvendig information, fremføre hypoteser, drage konklusioner og ræsonnere.

Shabanova E.A., lærer i de tidlige klassetrin