I starten af sin lederrejse stod Gabriel overfor en vanskelig situation. Hans team var ved at opløses, og relationerne i ledelsen var blevet anspændte. CEO’en havde derimod en klar vision og valgte at tage fat om situationen ved at tilpasse lederrollerne. Hun sendte en af de mere erfarne teknologer, CTO’en, væk fra de ledelsesmæssige opgaver og bad ham om at fokusere på det tekniske arbejde, som han brændte for. Denne ændring viste sig hurtigt at være en stor succes. CTO’en havde tidligere følt sig overvældet af ledelsesmæssige krav og længtes efter at vende tilbage til det, han var bedst til. Det viste sig, at ved at tilpasse jobbet til den enkelte kunne han igen blive en effektiv og værdsat medlem af teamet.

Gabriel, der selv var tæt på at give op, besluttede at give situationen en sidste chance. Han satte en seksmåneders frist for sig selv: hvis intet ændrede sig, ville han begynde at overveje sine muligheder udenfor virksomheden. Denne beslutning blev et vendepunkt. Allerede efter kort tid så Gabriel forbedringer, og han begyndte at arbejde sammen med sin tidligere mentor på en langt mere positiv og produktiv måde. Den forandring, som både Gabriel og CTO’en gennemgik, viser, hvordan opmærksomhed på individuelle behov og tilpasning af roller kan være en nøglefaktor i at genoprette arbejdsglæde og effektivitet i en virksomhed.

Samtidig begyndte Irie, en anden nøgleperson i virksomheden, at reflektere over sine interaktioner med Sparks, en anden ledende figur. Hun havde oplevet mange udfordringer i samarbejdet med ham og begyndte at overveje sine egne forholdsregler for at forbedre arbejdsdynamikken. Irie indså hurtigt, at hendes tilgang til arbejdet med Sparks skulle være anderledes, og hun satte sig selv konkrete mål for, hvordan hun kunne håndtere deres professionelle forhold. At have klare mål for relationer på arbejdspladsen – og især med kollegaer, der er sværere at arbejde med – kan være en effektiv måde at fremme samarbejdet på, selv i vanskelige situationer.

Samtidig fandt Irie ud af, at virksomheden stod overfor nogle økonomiske udfordringer. CEO’en, Liz, var ikke i stand til at skaffe penge til at støtte væksten i virksomheden på grund af hendes sygdom. Dette satte ekstra pres på hele organisationen, og flere af de centrale personer, som Sri og Yacob, begyndte at overveje muligheden for en opkøb af virksomheden. Dette førte til en diskussion om, hvordan ledelsen skulle reagere på den økonomiske usikkerhed. De fleste af teammedlemmerne var ikke helt enige i ideen om et opkøb, men alle indså, at det kunne være en løsning på virksomhedens økonomiske problemer. Diskussionen afslørede også, hvordan folk har forskellige måder at håndtere sådanne udfordringer på, og hvordan kommunikationen mellem ledelsen og teamet er afgørende for, at alle forstår den samme vision.

I denne situation blev det klart, at både interne ændringer og eksterne faktorer kunne påvirke en virksomheds fremtid. Uanset om det drejer sig om at justere lederroller for at få folk til at trives eller håndtere de udfordringer, som et eventuelt opkøb kan medføre, er det vigtigt at have en klar forståelse af både de interne dynamikker og de eksterne muligheder. For både Gabriel, Irie og deres kolleger blev det tydeligt, at det ikke kun handler om at reagere på de ændringer, der sker, men også om at kunne forudse og tilpasse sig de skiftende forhold.

Virksomhedens lederteam viste sig at være dygtige til at håndtere både de interne relationer og de eksterne udfordringer. Samtidig blev det også klart, at folk har brug for plads til at reflektere over deres arbejde og deres relationer på arbejdspladsen for at finde de bedste løsninger. At have en plan for, hvordan man kan tackle vanskelige arbejdsforhold og samtidig forstå de større økonomiske og strategiske udfordringer, kan gøre en stor forskel i virksomhedens succes.

At navigere gennem vanskelige arbejdssituationer kræver både tålmodighed og en evne til at tilpasse sig ændringer. For Gabriel og CTO’en betød det, at deres roller blev justeret, og for Irie handlede det om at opnå en bedre forståelse af Sparks’ handlinger. Begge scenarier viser, hvordan man kan komme videre i en virksomhed, selv når tingene ser ud til at være fastlåste, og hvordan man kan bruge refleksion og strategisk tænkning til at finde løsninger.

Hvordan beslutter man sig for at blive eller forlade en virksomhed?

Det er ikke altid nemt at træffe beslutningen om at forlade en arbejdsplads. Når man står over for en sådan beslutning, er der flere faktorer at tage højde for, og ofte kan det være en følelsesmæssig og udfordrende proces. Mange mennesker holder fast i deres nuværende jobs, selv når situationen ikke længere er optimal, fordi de frygter, at noget nyt vil være værre, eller fordi de har investeret tid og energi i noget, de ikke ønsker at give op på. Dette skaber et dilemma, som kan være svært at løse.

I en sådan situation er det vigtigt at reflektere over de psykologiske mekanismer, der påvirker vores beslutningstagning. Når Irie og Sri diskuterer muligheden for at forlade deres virksomhed, peger de på, at beslutningen om at blive eller forlade er dybt personlig og afhænger af den enkeltes vurdering af de tilgængelige informationer. Der er dog et væsentligt problem, når beslutningen skal træffes på baggrund af usikre og ofte andenhånds informationer, som det er tilfældet i mange situationer, der involverer erhvervslivet. Uanset om man vælger at blive eller gå, vil beslutningen ofte føles som om den går imod ens oprindelige forventninger og værdier.

Der er mange psykologiske faktorer, som kan gøre det svært at træffe beslutningen om at forlade sin nuværende arbejdsplads. Et af de mest markante fænomener er "sunk cost fallacy", som beskriver tendensen til at fortsætte en investering, fordi man allerede har investeret meget tid eller penge, selvom det måske ikke længere giver mening. Dette gør det svært at erkende, at det kan være mere fordelagtigt at stoppe, selvom det føles som om man mister det, man har arbejdet på. Dette kan føre til, at man fortsætter i en situation, der ikke længere er optimal, blot fordi man er for tæt knyttet til de ressourcer, man allerede har investeret.

Derudover kan "loss aversion", et fænomen hvor tab føles meget stærkere end gevinster, påvirke beslutningen. Mennesker har en naturlig tendens til at blive i en situation, fordi tanken om at "tabe" noget, som for eksempel et job, er mere smertefuld end ønsket om at vinde noget nyt. Det kan føre til en vedvarende status quo, hvor man ikke er i stand til at ændre kurs, selv når det er nødvendigt.

Når beslutningen om at blive eller gå er foran en, er det nødvendigt at tænke på lang sigt og ikke kun på de følelser, der opstår i nuet. Det er her, at forventet værdi spiller en vigtig rolle. Forventet værdi handler om at tænke på fremtidige muligheder og sammenligne, hvad der er bedst for dig på længere sigt. Hvis du er ulykkelig i dit nuværende job, og det ikke ser ud til at kunne ændre sig, kan den forventede værdi af at blive være uændret, mens den forventede værdi af at skifte job måske er lavere, selvom usikkerheden ved det nye er større. I så fald kan det være en god idé at tage springet og finde noget nyt.

For at træffe en mere rationel beslutning er det vigtigt at definere, hvad der vil få en til at forlade sin nuværende situation. At sætte klare kriterier for, hvad der skal ske, før man beslutter sig for at gå, er en god måde at håndtere den irrationelle del af hjernen på. Disse kriterier, som Annie Duke kalder "kill criteria", kan være meget nyttige til at sikre, at beslutningen ikke er påvirket af følelser af frygt eller af de ressourcer, man allerede har investeret. Ved at definere specifikke betingelser – for eksempel at du vil forlade dit job, hvis du ikke får mulighed for at deltage i afgørende møder inden en bestemt dato – kan du hjælpe dig selv med at træffe en mere objektiv beslutning.

Det er også vigtigt at huske, at beslutningen om at forlade et job ikke nødvendigvis er et nederlag. Som Annie Duke skriver i sin bog Quit, "Hvis du stopper med noget, der ikke længere er værd at forfølge, er det ikke et nederlag, det er en succes." Denne indstilling kan være vanskelig at adoptere, da vi ofte ser afslutninger som tab, men i virkeligheden kan det være en befrielse og en mulighed for at finde noget, der virkelig passer til dine værdier og ambitioner.

Endelig bør man overveje de underliggende motivationsfaktorer, der får én til at blive i en situation, der ikke længere er tilfredsstillende. Når folk holder fast i deres nuværende job, kan det skyldes en række psykologiske mekanismer, såsom en tendens til at værdsætte det, vi allerede har – en form for "endowment effect". Vi kan føle, at det, vi ejer (som et job), har en højere værdi end noget tilsvarende, vi ikke ejer, hvilket kan få os til at undervurdere alternativer. På samme måde kan vi være bange for at begå en fejl, hvis vi skifter job, hvilket får os til at hænge fast i noget, selvom vi ved, at det ikke længere er ideelt.

Det er også vigtigt at forstå, at beslutningen om at forlade ikke kun handler om hvad vi "giver op", men hvad vi kan "vinde". At blive i et ufuldkomment job kan føles som en tryghed, men på lang sigt kan det begrænse vores vækst og muligheder. Hvis du er på et sted, der ikke lever op til dine værdier eller ambitioner, kan du ved at træffe beslutningen om at forlade åbne op for nye muligheder, der kan bringe dig tættere på dine mål.