Hvorfor stemmer red-state vælgere imod deres egne interesser?

I 1980'erne og 1990'erne blev Richard Nixons “Southern strategy” et paradigme for konservative politiske kræfter i USA. Strategien, der primært appellerede til hvide vælgere i de segregere sydstater, blev parallel med en intens kapitalistisk omstrukturering af økonomien. Store industrier som tekstiler, møbler og fødevareproduktion blev flyttet fra de tidligere industrielle områder til det, der blev kaldt "Sun Belt," et geografisk bælte i de sydlige og sydvestlige stater. Dette skifte ændrede ikke kun den økonomiske struktur, men også den politiske dynamik i landet. Historikeren Mike Davis kaldte dette for en “ny fagforeningsmodstands-geografi,” et system, der blev udnyttet af kapitalistiske kræfter, der brugte arbejdskraft fra områder, der havde lidt under økonomiske kriser som landbrugsnedbruddet og den monetaristiske politik, der blev indført af Federal Reserve under Paul Volcker i 1980'erne.

Flytningen af industrielle aktiviteter til landdistrikterne og brugen af ikke-fagforenede arbejdstagere, som f.eks. bønder, husmødre og arbejdsløse minearbejdere, skabte en situation, hvor rural arbejdskraft i stigende grad blev brugt som billig arbejdskraft i et økonomisk system, der var ved at omstrukturere sig selv. Samtidig med dette fænomen var USA’s mineralindustrier under pres fra international konkurrence, hvilket resulterede i en form for reindustrialiseringsproces i landdistrikterne. Disse arbejderes situation som "scabs" eller strejkeafbrydere i industrien blev en central del af den sociale og politiske ændring.

Den markante skift i det visuelle udtryk for valgresultater blev tydeligt i 2000-valget mellem Texas-guvernør George W. Bush og vicepræsident Al Gore. Farverne på valgkortet ændrede sig, hvor de republikanske stater blev røde og de demokratiske blå. Dette skift i farver blev hurtigt et uforanderligt symbol på de politiske holdninger, der definerede de enkelte regioner. Når Florida’s stemmer blev genoptalt og efter 36 dramatiske dage, blev den røde og blå fordeling brændt ind i den amerikanske politiske bevidsthed, og siden har det ikke været muligt at undslippe denne visuelle og politiske skelnen.

Denne udvikling blev ironisk nok set som et paradoks, da mange på venstrefløjen, som forfatteren Thomas Frank, undrede sig over, hvorfor vælgere i red states fortsatte med at stemme imod deres egne interesser. Frank i sin bog "What’s the Matter With Kansas?" beskrev dette som et centralt spørgsmål, som venstrefløjen ikke kunne forstå. I mange af disse områder var der et økonomisk tilbagegang, som havde gjort vælgerne modtagelige for demagogi omkring kulturelle spørgsmål som våben og abort, som senere blev brugt til at splitte vælgerne. På trods af, at disse vælgere havde stemt imod deres økonomiske interesser, følte de en ideologisk loyalitet, som mange på venstrefløjen ikke kunne forstå. Frank så, hvordan dette økonomiske misforhold førte til en form for politisk forfejling, hvor arbejderne stemte for de interesser, der faktisk var skadelige for dem.

Forfatteren Joe Bageant, der kaldte sig selv en “redneck” fra Virginia, kritiserede venstrefløjen for ikke at have forstået og adresseret denne frustration tidligt nok. I sin bog Deer Hunting With Jesus fremhævede han, hvordan republikanerne var i stand til at udnytte denne misforståelse til at opretholde en politisk dominans, der forværrede arbejdernes forhold, herunder lavere lønninger og farligere arbejdsforhold.

Den stigende opmærksomhed på "red-state antropologi," en genre der forsøgte at forklare de politiske og kulturelle forskelle i disse områder, er blevet både beundret og kritiseret. På den ene side forsøgte forskerne at forstå, hvad der var sket i disse samfund, og hvorfor de havde vendt sig væk fra de tidligere alliancer, der havde eksisteret i den New Deal-æra. På den anden side blev disse analyser ofte set som nedladende og reducerende, og de risikerede at beskrive disse samfund som 'manikeiske' i deres politiske opfattelser, hvilket bidrog til en forenklet og dehumaniserende fremstilling af red-state vælgere.

Når vi ser på den udvikling, der fandt sted i landdistrikterne og de områder, der tidligere var liberale, er det vigtigt at forstå, at de politiske og økonomiske ændringer, der fandt sted i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, havde dybe konsekvenser for, hvordan arbejderne og vælgerne i disse områder forholdt sig til både økonomiske og kulturelle spørgsmål. Den kombinerede effekt af økonomisk nedgang, politisk manipulation og kulturel polarisering har ført til, at mange vælgere stemmer imod deres egne økonomiske interesser, selvom de måske ikke ser dette som en modsigelse af deres personlige situation.

Endtext

Hvordan påvirker politiske bevægelser og sociale investeringer samfundets fremtid?

Den politiske dagsorden, der blev ført frem under valgkampen, har lagt fundamentet for en fremtid, hvor investering i omsorgssektoren bliver en central del af det Demokratiske partis platform. Som Ai-jen Poo, seniorrådgiver i Care in Action, påpeger, gavner sådanne investeringer ikke kun modtagerne, men også dem, der yder omsorg. Disse investeringer hjælper familier med at blive i arbejdsstyrken og dermed realisere muligheden for social og økonomisk mobilitet i Amerika. Det er denne form for progressiv politik, der var synlig under valget i 2024.

I denne kontekst kæmpede fagforeningsleder Jimmy Williams Jr. og hans medlemmer hårdt for at støtte Harris, og selvom Demokraterne fik betydelig opbakning blandt fagforeningsmedlemmer, var det ikke nok til at vinde valget. Ifølge Williams skyldtes nederlaget, at partiet ikke formåede at engagere ikke-fagforeningsarbejdere med en overbevisende fortælling om, hvorfor de skulle stemme på dem – deres kampagne var kun baseret på at distancere sig fra Donald Trump. Denne ærlige kritik fra fagforeningshold understreger nødvendigheden af, at politiske partier formidler en klar og positiv vision for arbejderklassens fremtid.

På det juridiske og menneskeretslige område har Chase Strangio markeret sig som en banebrydende forsvarer af transpersoners rettigheder. Som den første åbent transkønnede advokat, der argumenterede ved USA’s Højesteret, udfordrede han lovgivning, der nægter adgang til kønsbekræftende behandling, og pegede på, at dette udgør en form for kønsdiskrimination i strid med det 14. forfatningstillæg. Hans engagement og skarpe juridiske argumenter afspejler den nødvendige modstand mod en domstol, som under Trump-administrationen har nedbrudt rettigheder for minoriteter.

Cecile Richards, tidligere leder af Planned Parenthood, har fortsat sin kamp for kvinders reproduktive rettigheder efter domstolens afgørelse i Dobbs-sagen, som fjernede den forfatningsmæssige ret til abort. Hun har indsamlet vidnesbyrd fra kvinder, der er døde eller næsten døde på grund af de strammere abortrestriktioner, og har gennem multimedieprojekter bragt disse historier ud til offentligheden. Hendes vedholdenhed i kampen for retten til selvbestemmelse og livsvalg står som et eksempel på den langvarige kamp for fundamentale rettigheder.

Samtidig har den voksende støtte til kristen nationalisme blandt mere end halvdelen af Republikanerne skabt et splittende politisk klima, hvor religion bruges til at underminere demokratiet og fremme en snæver, kulturelt polariserende dagsorden. Bevægelsen fokuserer på kulturelle ”wedge issues” på bekostning af de sande moralske spørgsmål, som både tro og tradition peger på. Dette har ført til en modreaktion fra troende ledere som Reverend William Barber II, der sammen med andre har udstedt New Haven-erklæringen, som fordømmer kristen nationalisme og opfordrer til at bevare adskillelsen mellem kirke og stat som grundlag for frihed og demokrati.

Quincy Institute, grundlagt for fem år siden, arbejder på tværs af politiske skel for at fremme en mere fornuftig amerikansk udenrigspolitik baseret på diplomati, globalt lederskab og tilbageholdenhed. De udfordrer den traditionelle tankegang om amerikansk undtagelsestankegang og militarisme, der stadig dominerer Washington. Især i en tid, hvor militær oprustning og interventionisme igen trues med at eskalere, er institutioner som Quincy vigtige stemmer for forandring og balance i verdenspolitikken.

Det er afgørende at forstå, at den politiske og sociale kamp, der udfolder sig, ikke kun handler om enkelte valg eller politiske beslutninger, men om at forme et samfund, hvor retfærdighed, lighed og respekt for menneskerettigheder er centrale værdier. Investering i omsorg og sociale rettigheder er ikke blot økonomisk nødvendige, men grundlæggende for at skabe en inklusiv fremtid, hvor alle borgere kan deltage og trives. Samtidig må kampen mod polariserende og ekskluderende ideologier fortsætte, idet tro og moral ikke må bruges som våben til at splitte samfundet, men snarere som fundament for fælles forståelse og solidaritet.

Hvordan påvirker koloniale love fortsat retssystemet i Sierra Leone og fængslernes tilstand?

Fængslerne er ekstremt overfyldte. Makeni fængslet, der officielt har plads til 80 indsatte, husede ved mit besøg 184 mennesker, svarende til 230 procent overkapacitet. Forholdene var elendige med få faciliteter, dårlig mad og elendig hygiejne. Fangernes klager om at blive pakket sammen som sild i dåse afspejler systemets brutalitet og mangel på menneskelig respekt.

Denne overfyldning og lange ventetid på retssager skyldes ikke kun moderne administrative problemer, men bunder i de britiske kolonitiders retlige arv. I 1808 overtog Storbritannien kontrollen over Freetown og senere resten af Sierra Leone. Oprindeligt blev området etableret som en fristad for tidligere slaver, men britisk kolonial lovgivning blev påtvunget med det formål at assimilere både frigivne slaver og de oprindelige indbyggere under britiske normer og regler – uden hensyn til lokale skikke eller behov.

Et eksempel er den britisk-indførte Larceny Act fra 1916, som definerede forskellige former for tyveri og kriminaliserede også låneforhold under visse vilkår. Loven gav politiet og dommere stor skønsmæssig magt til at anse en skyldner for at have svindlet, hvis de ikke kunne betale en gæld, uanset om det skyldtes uforudsete omstændigheder som sygdom. Denne lov blev direkte kopieret ind i Sierra Leones lovgivning uden tilpasning til landets socioøkonomiske kontekst, hvilket har medført, at mange bliver fængslet for gæld og småkriminalitet, de ikke kunne undgå.

Det er afgørende at forstå, at Sierra Leones retssystem og fængsler ikke kun er resultatet af nutidige problemer, men er dybt forankret i en kolonial struktur, som har tvunget et fremmed retssystem ned over en lokal kultur uden reel tilpasning. Forandringer kræver ikke blot reformer i fængselsadministrationen, men også en grundlæggende revision af lovgivningen og dens historiske rødder. Forståelsen af denne historiske baggrund er essentiel for at kunne adressere de menneskelige og retlige udfordringer, som fortsat præger Sierra Leone.