Struktur, logik og udformning af elevers forskningsprojekter

Struktur, logik og udformning af elevernes forskningsarbejde

I. Anbefalinger til at skrive et forskningsarbejde: eksperimentelt eller teoretisk.

1. Struktur og logik af forskningsarbejdet.
   Et forskningsarbejde, som al kreativitet, er kun muligt og effektivt på frivillig basis. Undersøgelsen kan finde sted udenfor undervisningstimerne og den sædvanlige undervisning som et ekstra, udenfor-skole, udenfor-undervisningsarbejde.
   De vigtigste faser i et forskningsarbejde er følgende:
   Find et problem – hvad skal undersøges.
   Emne – hvordan kalder man det.
   Aktualitet – hvorfor det er nødvendigt at undersøge dette problem.
   Formålet med undersøgelsen – hvilket resultat forventes at blive opnået.
   Hypotese – hvad er ikke åbenlyst i objektet.
   Nyhed – hvad er blevet opdaget under undersøgelsen.
   Undersøgelsens opgaver – hvad skal der gøres – teoretisk og eksperimentelt.
   Litteraturgennemgang – hvad er allerede kendt om dette problem.
   Forskningsmetode – hvordan og hvad blev undersøgt.
   Resultaterne af undersøgelsen – egne data.
   Konklusioner – korte svar på de opstående opgaver.
   Betydning – hvordan resultaterne påvirker praksis.
   Lad os se nærmere på de nævnte faser.
   Strukturen af forskningsarbejdet er standard, og der kan ikke afviges fra standarderne. I udviklingen, som undersøgelsen starter med, opdeles det i to hoveddele: den metodologiske og den proceduremæssige. Først og fremmest er det nødvendigt at identificere, hvad der skal undersøges – problemet.
   Problemet skal være gennemførligt, og løsningen af det skal bringe reel nytte for deltagerne i undersøgelsen. Derefter skal det benævnes – emnet.
   Emnet skal være originalt, der skal være et element af uventethed, usædvanlighed i det, og det skal være sådan, at arbejdet kan udføres relativt hurtigt.
   Det er nødvendigt at afgøre, hvorfor dette problem bør undersøges netop nu – dette er aktualiteten.
   I forskningsarbejdet skal formålet være formuleret – hvilket resultat forventes at blive opnået, hvordan dette resultat generelt ser ud, før det opnås. Normalt er formålet at undersøge bestemte fænomener.
   I undersøgelsen er det vigtigt at fremhæve hypotesen og de beskrevne påstande. Hypotesen er en forudsigelse af hændelser, det er sandsynligt kendskab, der endnu ikke er bevist. Oprindeligt er hypotesen ikke sandhed og ikke løgn – den er bare ikke bevist.
   De beskyttede påstande er det, som forskeren ser, men som andre ikke bemærker. Påstanden bliver enten bekræftet eller afvist i arbejdet. Hypotesen skal være velbegrundet, det vil sige, at den skal understøttes af litteraturdata og logiske overvejelser.
   

   Efter at formålet og hypotesen er bestemt, formuleres undersøgelsens opgaver. Opgaverne og målet er ikke det samme. Der er normalt kun ét mål for forskningsarbejdet, men der kan være flere opgaver. Opgaverne viser, hvad du har tænkt dig at gøre. Formuleringen af opgaverne er tæt forbundet med strukturen af undersøgelsen. Desuden kan separate opgaver stilles for den teoretiske del og den eksperimentelle del.
   
   Der skal være en litteraturgennemgang i arbejdet, det vil sige en kort beskrivelse af, hvad der er kendt om det undersøgte fænomen, hvilken retning undersøgelser af andre forfattere går. I gennemgangen skal du vise, at du er bekendt med forskningsområdet fra flere kilder, at du sætter et nyt mål og ikke gør det, som andre allerede har gjort før dig.
   Derefter beskrives forskningsmetoden. En detaljeret beskrivelse af metoden skal være til stede i tekstens arbejde. Det er en beskrivelse af, hvad og hvordan forfatteren af undersøgelsen har arbejdet for at bevise hypotesens korrekthed.
   Derefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen. Egen data, der er opnået gennem forskningsaktiviteten. De opnåede data skal sammenlignes med videnskabelige kilder fra litteraturgennemgangen og de mønstre, der er opdaget under undersøgelsen.
   Det er nødvendigt at bemærke nyheden i resultaterne, hvad der er blevet gjort, som andre ikke har bemærket, hvilke resultater der er opnået for første gang. Hvilke praksismangler kan rettes med hjælp af de resultater, der er opnået i undersøgelsen.
   Der skal være en klar forståelse af forskellen mellem arbejdsdata og dataene, der præsenteres i tekstens arbejde. I undersøgelsen opnås ofte et stort datasæt, som ikke nødvendigvis behøver at blive præsenteret i teksten. Derfor bearbejdes arbejdsdataene, og kun de nødvendige præsenteres. Det er dog vigtigt at huske, at nogen måske vil ønske at blive bekendt med det oprindelige materiale fra undersøgelsen. For ikke at overbelaste hoveddelen af arbejdet, kan det oprindelige materiale placeres i et bilag.
   Den mest effektive form for præsentation af data er grafisk, da det letter læserens forståelse af teksten. Sæt dig altid i læserens sted.
   Og arbejdet afsluttes med konklusionerne. I konklusionerne skal resultaterne af undersøgelsen opsummeres i punktform, i rækkefølgen af opgavernes udførelse. Konklusionerne er korte svar på spørgsmålet – hvordan de opståede forskningsopgaver er blevet løst.
   Målet kan opnås, selvom den oprindelige hypotese viser sig at være falsk.

2. Procedure for forsvar.
   Den næste fase er præsentationen som den naturlige afslutning på forskningsarbejdet. Arbejdets resultater præsenteres på en konference, offentligt.
   Opgaven for taleren er at præcist og følelsesmæssigt præsentere selve essensen af undersøgelsen. Under præsentationen er det ikke tilladt at læse arbejdet op, men i stedet kort reflektere de vigtigste indholdspunkter i alle kapitler og sektioner af arbejdet. Det skal tages i betragtning, at den tilladte varighed af præsentationen er 10-15 minutter. Derfor udvælges de vigtigste punkter fra arbejdet til præsentationen. Nogle gange må man "ofre" nogle vigtige detaljer, hvis de kan udelades [3. s.56]. Ved præsentationen af materialet skal man følge en separat plan, der stemmer overens med strukturen og logikken af selve forskningsarbejdet.
   Alt andet, hvis der er interesse fra publikum, kan præsenteres i svarene på spørgsmål.
   Den skrevne opgave og præsentationen af den – er to helt forskellige genrer af videnskabelig kreativitet.

II. Generelle krav og regler for udformning af forskningsarbejder.
Der er generelle krav og regler for udformning af forskningsarbejder og referater.
Omfanget af et referat varierer fra 20 til 25 sider med trykte tekster (uden bilag), en præsentation – 1-5 sider (afhængig af klassetrin og elevens forberedelse til denne type aktivitet).
For tekst udført på computer: skriftstørrelse 12-14, Times New Roman, almindelig; linjeafstand – 1,5-2; margenstørrelser: venstre – 30 mm, højre – 10 mm, øverste – 20 mm, nederste – 20 mm. (Ved ændring af margenerne skal det bemærkes, at summen af højre og venstre samt øverste og nederste margener skal være 40 mm). Med de korrekt valgte parametre skal der være plads til 30 linjer på en side, og hver linje skal indeholde cirka 60 trykte tegn, inklusive tegnsætning og mellemrum mellem ord.
Teksten skrives på én side af papiret; fodnoter og kommentarer skrives på samme side, som de relaterer sig til (med én linjeafstand, og i mindre skriftstørrelse end teksten).
Alle sider skal nummereres, begyndende fra titelbladet; sidetallet placeres øverst i midten af siden; der sættes ikke sidetal på titelbladet. Hver ny sektion (indledning, kapitler, paragrafer, konklusion, kildeliste, bilag) starter på en ny side.
Afstanden mellem sektionens titel (kapitlets eller paragrafs overskrift) og den følgende tekst skal være tre linjeafstande. Titlen skal placeres i midten af linjen, og der sættes ikke punktum efter titlen.
Titelbladet er den første side af manuskriptet og udfyldes i henhold til bestemte regler.
I den øverste margin angives den fulde navn på uddannelsesinstitutionen, adskilt fra resten af titelbladet med en solid linje.
I den midterste margin angives titlen på referatet uden ordet “emne”. Denne titel skrives uden citationstegn. Titlen på referatet skal afspejle problemet beskrevet i det og svare til arbejdet hovedindhold. Når emnet formuleres, bør man følge reglen: jo smalere emnet er, desto flere ord skal der være i overskriften. Et eller to ord indikerer vaghed og manglende præcision i indholdet, hvilket tyder på, at arbejdet er “om alt og intet”.
Nedenfor, centralt under overskriften, angives arbejdsformen og det akademiske fag (f.eks. eksamensreferat i biologi).
Længere nede, tættere på den højre kant af titelbladet, angives elevens efternavn, fornavn, mellemnavn og klasse. Længere nede – vejlederens efternavn, fornavn, mellemnavn og titel samt eventuelle konsulenter.

Nazirova D.I.