McKay opdagede, at pigerne begyndte at bevæge sig. En efter en steg de ombord på et mærkeligt fartøj, der mindede om en kæmpe hval. Der var nogle få mænd på toppen, men pigerne forsvandt gennem et hul i skroget, en ad gangen, indtil alle var væk. Mændene fulgte efter dem, og til sidst begyndte fartøjet at bevæge sig væk fra kajen og forsvinde ned i vandet. McKay stod målløs tilbage, og hans hænder rystede, da han holdt på sine briller. Skibet virkede som om det sank med alle ombord. Pludselig indså han, at han måtte have været vidne til en ubåd.

Det, McKay havde set, var naturligvis den afsluttende fase af Operation Boomerang. Pigerne var i bikinier — en sikkerhedsforanstaltning mod smugling af eksplosiver. Brown havde givet denne ordre for at sikre, at der ikke blev bragt farlige genstande ombord. Et hurtigt blik bekræftede McKay i hans mistanke. Pigerne troede, det var en del af deres opgave at gøre et glamorøst indtryk på de udmattede sømænd. De blev lastet ombord efter penge, varer og strippere-kufferter — alle genstande blev omhyggeligt gennemsøgt. Under denne tid havde viceadmiral Smite håbet på at få mulighed for at tale med Brown og måske få ham til at opgive sin sindssyge plan. Men så snart Smite forsøgte at tale fornuft med Brown, blev han hurtigt afbrudt.

"Jeg er ikke interesseret i dine prædikener, hr. Smite," havde Brown sagt, og nyder tydeligt det formelle "hr." Tilføjede han: "Hvis du ikke holder mund, giver jeg ordre til at affyre et missil mod San Diego. Jeg skal bare sige et par ord, og det er en død by." Viceadmiral Smite sagde ikke mere i løbet af operationen. Så snart alt var færdigt, forlod han hurtigt med sin unge assistent for at vende tilbage til hovedkvarteret på den østlige kyst. Han havde aldrig rigtig været komfortabel på Stillehavskysten, og nu hadede han det.

McKay, der stadig stod og stirrede på kajen, følte sig som om han havde været i en drøm. De 20 piger, han havde set for et øjeblik siden, var nu forsvundet under vandet, som om de aldrig havde eksisteret. Han fortrød, at han ikke havde kaldt sin kone for at dele dette syn med hende. Drømmeagtig virkelighed kunne have været forlænget med hendes efterfølgende jaloux sludder. Alligevel var både pigerne og ubåden rigtige nok. Det måtte have været endnu en slags skønhedskonkurrence, men denne gang måske sub-akvatisk. Der var noget mistænkeligt ved dette arrangement, dog. Hvorfor havde han ikke set nogen annoncer for denne konkurrence?

Han besluttede sig for at ringe til Los Angeles Times. Operatøren, der hurtigt opfangede ordet "annonce" i hans forespørgsel, satte ham direkte igennem til en mand, der forsøgte at sælge ham en kvart side for den følgende tirsdag. Efter lidt overtalelse lykkedes det McKay at få overbevist manden om, at han ikke var interesseret i at annoncere badetøj eller noget som helst andet. Han blev derefter sendt videre til redaktionen, hvor han blev informeret om, at strækningen af stranden, han havde observeret, var afspærret til et tophemmeligt militærøvelse. Det kunne meget vel have involveret en ubåd, men de 20 nær-nøgne piger måtte have været en manifestation af hans maskuline fantasi.

McKay blev irriteret. Tophemmelig øvelse? En fancy øvelse med 20 piger i bikinier! Hvis han havde været yngre, ville han måske selv have meldt sig til flåden for at opleve noget af den slags. Men han var ikke længere ung, og som skatteyder følte han sig vred over, at hans penge blev brugt på sådan noget. Han delte sin frustration med nogle venner senere på aftenen, men de lo længe ad ham. Selv hans kone grinede. "Giv Ed et par drinks," sagde hun, "så vil han se Folies Bergère." McKay besluttede sig for at sige ikke mere om sagen. Den nat drømte han om de 20 vidunderlige piger, der steg ombord på en luksusyacht, som han selv var kaptajn for. Da han vågnede fra den ekstatiske drøm, var han ikke længere sikker på, om han virkelig havde set de 20 piger og ubåden gennem sine kikkert. Måske havde han drømt det hele.

Operation Boomerang forblev som planlagt en hemmelighed.

Om bord på ubåden Polar Lion var stemningen noget mere festlig. Tidligere på dagen var spændingen steget, da "DG-timen" nærmede sig – det tidspunkt, hvor varerne, som operationen var baseret på, skulle leveres. Spændingen kulminerede, da varerne begyndte at ankomme. Leveringen forløb, men som processen skred frem, forsvandt nervøsiteten, og glæden begyndte at brede sig. Det blev til en højlydt latter og skør stemning, da pigerne én efter én dukkede ned i ubådens mund. Da skibet begyndte at dykke og satte kurs mod vest, fortsatte glæden ombord.

Besætningen på Polar Lion stod loyalt bag deres kaptajn, Gerald Brown. Pigerne blev mødt som royalty, og sømændene kæmpede om at gøre dem glade. De viste dem rundt i ubåden og hjalp dem med at pakke ud, inden de skulle tilbringe tid med Lieutenant James Reed, der straks begyndte at forberede den første show-repetition.

Men for Brown og hans nærmeste rådgivere var der andre planer. De diskuterede hurtigt, hvordan de skulle forvalte de fem millioner dollars, de havde fået fat i. Besætningen fik store bonusser, og en del penge blev afsat til Social Security-fonden, hvilket ville give en økonomisk tryghed, hvis besætningen nogensinde besluttede at gå på pension.

Det var vigtigt for Brown at sørge for, at ingen af mændene ville blive fristet til at stikke af med for meget penge i deres lommer. Hvis de skulle desertere, ville det koste dem langt mere i det lange løb, når fonden voksede. Men det var ikke noget, de bekymrede sig meget om for nu. De havde en plan for fremtiden, men i mellemtiden ville de have det sjovt.

Hvordan påvirker fortiden nutiden i menneskelige relationer og samfund?

Det er et almindeligt fænomen, at mennesker, der har haft en tæt relation til et enkelt individ i deres ungdom, senere i livet opfatter deres tidligere erfaringer gennem en forvrænget linse. En sådan oplevelse finder sted for Gerald, som efter at have hørt et radioprogram, der omhandler hans egen ungdom, fyldes med vrede og bitterhed. Radioprogrammet handler om en historie, skrevet af Mary Louise Andersen, der var hans barndommens bekendtskab, og som nu profitterer på hans fortid, som han ser som en lang række uretfærdigheder. Det, der engang var en umiddelbar og oprigtig forbindelse, er nu blevet forvandlet til et medieprodukt for at tilfredsstille et kommercielt marked, og dette rystede Geralds indre stabilitet.

For Gerald repræsenterer Mary Lou ikke kun en person fra fortiden, men også den smertelige fornemmelse af, hvordan folk ofte bygger deres succeser på andres fiaskoer eller lidelser. Hun afviste ham, da han var ung og uskyldig, og hans liv blev forvrænget som følge af den respektabilitet, hun efterstræbte. Han ser nu hele sit liv som et resultat af denne tidlige uretfærdighed. At blive behandlet som en genstand i en større fortælling, der ikke har noget med hans virkelige selv at gøre, skaber en grundlæggende følelse af fremmedgørelse og irritation. Dette er en af de dybere konflikter, der ligger i hjertet af mange menneskelige relationer: hvordan vores fortid, uanset hvor vi befinder os i nutiden, kan blive et værktøj til andre menneskers succes og udnyttelse.

For at forstå, hvad der sker i Geralds sind, må man se på, hvordan han har set sit liv og sine relationer. Hans opfattelse af Mary Lou som en person, der har udnyttet hans svaghed, afslører en bredere, mere filosofisk betragtning af, hvordan mennesker bruger deres erfaringer og relationer til at opnå magt og kontrol. Dette er et tema, der gennemsyrer samfundet, og som også kan relateres til de dynamikker, der findes i forretnings- og medieindustrien i dag.

Ligesom Gerald, der ser sin ungdom og sine første relationer som et produkt, der kan anvendes og manipuleres, kan samfundet se på enkeltpersoner og grupper som et grundlag for deres egne interesser. Dette kan ske på mange måder – fra medier, der udnytter berømte menneskers skandaler, til virksomheder, der udnytter arbejdstagere uden at tage ansvar for deres liv eller velbefindende. Det er en form for "vampyrisme", som Gerald kalder det, en udnyttelse af et menneskes fald for at fremme en anden persons succes.

Det er vigtigt at forstå, at sådanne dynamikker ikke kun eksisterer i det personlige liv, men også har en vidtrækkende betydning i vores sociale og økonomiske systemer. Geralds oplevelse illustrerer, hvordan uretfærdighed kan skabe en kæde af begivenheder, der ikke blot påvirker en enkelt person, men hele deres syn på samfundet. Hans vrede og frustration over Mary Lou er en manifestation af en dybere følelse af tab og svigt, som han ikke længere kan bearbejde, fordi han føler, at hans liv og hans historie er blevet misbrugt.

Når man ser på Geralds liv som et eksempel på menneskelig erfaring, kan man se, hvordan historien om én person kan blive et symbol for de større, mere systemiske problemer i samfundet. De individuelle lidelser, der udløses af de forhold, vi har med andre mennesker, kan hurtigt blive forstærket og udnyttet af samfundets institutioner. Geralds kamp er derfor ikke kun hans egen, men et udtryk for en konflikt, der findes i mange menneskers liv, især når de føler, at deres personlige erfaringer og fejl bliver udbasuneret eller udnyttet til fordel for andre.

Således er det ikke kun Geralds vrede, vi skal forstå, men også det system, der tillader denne udnyttelse at finde sted. Fortidens uretfærdigheder bærer vidtrækkende konsekvenser for den enkelte, og det, der i starten kunne virke som et enkelt forhold, bliver hurtigt en del af en større fortælling om magt, kontrol og kommercialisering.

At forstå disse dynamikker er afgørende, fordi de gør os i stand til at reflektere over vores egne relationer og de måder, vi tillader os selv at blive påvirket af samfundets krav og normer. De udfordringer, Gerald står overfor, er derfor ikke kun personlige, men også kollektive. Hver og én af os kan finde os selv i denne kamp – hvor vores fortid bliver brugt som et redskab for andres succes, og hvor vi må kæmpe for at forstå og konfrontere den uretfærdighed, vi oplever.

Hvad betyder magt i en atomubåd? En refleksion over magt, ansvar og drømme om kontrol

At være en del af en atomubåd som en officer, er at være tæt på en form for magt, som få mennesker på Jorden nogensinde vil komme tættere på. Uanset hvor mange bøger man læser eller film man ser, kan det aldrig rigtig forstås i sin fulde udstrækning, før man står der, i dybet, hvor én beslutning kan ændre verdens gang for altid.

Det er i denne atmosfære af kontrol og ansvar, at vi møder Gerald, der, i en uventet pause fra hans professionelle virke, reflekterer over sit liv. Han husker sin rejse mod toppen af flådens hierarki og den drøm, han havde om at styre en atomubåd, som var et symbol på magt, overlevelse og måske endda guddommelig indflydelse. Dette var ikke blot en karriere; det var et kald. Han havde set sig selv som den ultimative magthaver, der kunne ødelægge fjenden uden at frygte gengældelse. Han var blevet en del af noget, som få kunne forstå eller udtale sig om. Denne magt lå ikke bare i et kommandoesystem, men i en isolation, hvor man kunne operere ubemærket under den polariserede is, en afskåret verden, der kun kunne afsløre sin magt gennem handling.

I denne verden, hvor tid og mennesker flyder sammen i lange perioder af isolation, begynder Gerald dog at stille spørgsmålstegn ved sin egen værdi. Hvad er prisen for denne magt? Hvordan har hans syn på det hele ændret sig, når han har været så tæt på det ultimative mål, kun for at se det forsvinde lige foran ham? Fra at have været en af de højest rangerede officerer, i en position, hvor han kunne udløse verdenskrig, er han nu bare en del af et større system, hvor kontrollen har trukket sig væk fra hans hænder. Og dette tab af kontrol er måske ikke kun et tab af status – det er et tab af hans egen identitet.

Det er her, hvor det personlige krydser de professionelle grænser. Geralds tanker over hans tidligere ambitioner er på en måde en indledende kritik af de systemer, han er blevet en del af. Han spekulerer på, hvordan han er kommet til dette punkt, og hvordan en beslutning, som ikke var hans egen, kan have ændret hans liv for altid. Denne afmagt, som han føler, er forbundet med en dyb eksistentiel overvejelse: Hvad er magt, hvis man ikke selv ejer den? Og hvad er ens værdi, hvis man er reduceret til at være en brik i et større spil?

De små pauser, som personerne i historien tager under deres drikkeritualer, afslører også noget om deres indre konflikter og længsler. Mens Jim beskriver et striptease-show med en vis lidenskab, bliver det klart, at hans oplevelse ikke blot er fysisk, men også følelsesmæssig og symbolsk. For ham er denne kvinde, der langsomt afslører sig selv, et mysterium, en uopnåelig drøm, noget, der aldrig helt kan nås eller forstås. Det er en metafor for livet i atomubåden: man kan komme tættere og tættere på målet, men det vil altid være uden for rækkevidde.

I kontrast til Gerald og Jim står Charlie, der på overfladen ser ud til at være mere afslappet, men som måske har sine egne drømme og længsler. Hans tilsyneladende ligegyldighed over for det rum, de befinder sig i, kan skjule en romantisk drøm om det gamle maritime liv – et liv, hvor havet og friheden stadig var en mulighed. Men dette er en drøm, der er lige så langt væk som Geralds oprindelige ambitioner om at lede en atomubåd. Og alligevel er disse drømme og længsler, uanset hvor uopnåelige de er, hvad der giver disse mænd deres identitet i en verden, der kræver, at de træder i baggrunden.

I sidste ende er det spørgsmålet om magt, ansvar og kontrol, der definerer livet for dem, der tjener under havets overflade. Når man er på en atomubåd, er man ikke kun ansvarlig for sit eget liv, men for et potentiel global katastrofe. De 16 Polaris-missiler ombord på en ubåd som Polar Lion rummer en destruktiv kraft, der kan slette flere millioner liv på et øjeblik. Men i det stille, iskolde mørke under havets overflade er det mere sandsynligt, at ubåden blot ligger der, klar til at svare, men uden at træde ind i kamp. Og på trods af denne enorme magt er dens egentlige opgave at opretholde status quo, at forblive skjult og uset – som en forudsigelig, men konstant trussel, der aldrig skal aktiveres, men altid er til stede.

Det er i denne kompleksitet af magtens natur, at læseren bør reflektere: Hvor langt vil man gå for at opnå magt, og hvad betyder det at have magt, hvis man ikke er i stand til at bruge den? Hvordan kan ansvar og kontrol blive en byrde, der former ens liv og perspektiv på verden? Og endelig, hvad er menneskets sande rolle i et system, hvor de virkelig magtfulde beslutninger træffes uden deres viden eller indflydelse?

Hvordan Højreorienteret Nationalisme og Hvid Privilegium Former Den Amerikanske Politiks Retning
Hvordan ændrer du din præstation ved at ændre dit mindset?
Hvordan støttevektormaskiner (SVM) anvendes i kreditrisikomodellering: Effektivitet og prædiktiv analyse
Hvordan DNA-baseret elektronik kan ændre fremtidens teknologi