Hvordan metadataudtrækning kan kompromittere sikkerheden og hvordan man beskytter sig mod det

Metadataudtrækning er et kraftfuldt værktøj, der bruges til at indsamle følsomme oplysninger fra filer, som ofte bliver uploadet på internettet uden at blive gennemgået ordentligt. Dette kan være en betydelig trussel mod privatlivets fred og datasikkerheden, da metadata indeholder detaljer, som i mange tilfælde kan udnyttes af angribere. Som et eksempel kan værktøjer som FOCA og Metagoofil bruges til at udtrække metadata fra dokumenter, der er tilgængelige online. Disse værktøjer giver adgang til detaljer om filer såsom brugernavne, softwareversioner, operativsystemer og endda geografisk placering. Denne type information kan blive brugt til at gennemføre målrettede angreb som social engineering eller udnyttelse af enhedsspecifikke sårbarheder.

Metagoofil, et Python-baseret kommandolinjeværktøj, er et godt eksempel på et sådant redskab. Ved at analysere dokumenter som PDF’er, Word-dokumenter eller Excel-filer, kan Metagoofil hente metadata, som afslører dyrebare oplysninger om en virksomheds eller persons digitale aktivitet. Brugeren kan nemt køre scanninger på specifikke domæner og få resultaterne leveret i et HTML-format, som kan åbnes i enhver browser. Når processen er afsluttet, vises metadataene i konsollen, og filerne kan gemmes til senere reference.

En anden trussel opstår gennem mediefiler som lyd- og videofiler. Værktøjer som MediaInfo og Gspot kan afsløre dybdegående teknisk information om disse filer. Denne type metadata afslører blandt andet filens oprettelsestidspunkt, kameradetaljer og software, som blev brugt til at skabe filen. Sådanne detaljer kan bruges til at forudse, hvor en person befinder sig, hvilke enheder de bruger, og hvilken software de er afhængige af.

Det er vigtigt at forstå, at selv om metadata ser uskyldigt ud, kan det udgøre en alvorlig risiko. For eksempel kan et billede indeholde koordinater for det sted, hvor det blev taget, og et dokument kan indeholde brugerens IP-adresse, softwareversion og endda oplysninger om specifikke programmer, der blev brugt til at åbne eller redigere filen. Enhver form for information, der synes trivial, kan blive et potentielt mål for en angriber. Sådanne data kan bruges til at forberede et angreb, der fokuserer på at udnytte de præcise sårbarheder, der er afsløret gennem metadataudtrækning.

Når metadata afslører detaljer som geografiske placeringer eller specifikke enheder, giver det angriberen indsigt i den enkelte brugers liv og arbejdsrutiner. Dette gør social engineering-angreb langt mere effektive, da de kan tilpasses præcist til den målte person. Endvidere kan angriberen udnytte de softwareversioner, der er afsløret i metadataene, til at finde specifikke sårbarheder i disse versioner og udføre målrettede cyberangreb.

Der er dog løsninger på dette problem. For at beskytte sig mod metadataudtrækning og beskytte følsomme data er der udviklet en række værktøjer, der kan fjerne metadata før en fil bliver offentliggjort. En af disse er MetaShield Protector, som integreres på webserverniveau og beskytter dokumenter, der offentliggøres på internettet. Ved at rense metadataene på flugt, når en anmodning om et dokument foretages, kan det forhindre utilsigtet lækage af følsomme oplysninger. MetaShield Protector understøtter en bred vifte af filformater, herunder Office-dokumenter og PDF-filer.

En anden mulighed er MAT (Metadata Anonymization Toolkit), som er et grafisk værktøj udviklet i Python. Dette værktøj giver brugeren mulighed for at fjerne metadata fra en række filtyper, herunder billeder, videoer og dokumenter. MAT er open source, hvilket gør det til et tilgængeligt valg for mange brugere, der ønsker at beskytte deres data mod utilsigtet lækage. Den største fordel ved MAT er, at det understøtter en bred vifte af filtyper og er let at bruge for både professionelle og amatører.

Yderligere sikkerhed kan opnås ved at anvende DLP (Data Loss Prevention) teknologier. Search Diggity, et værktøj fra Bishop Fox, tilbyder avancerede funktioner til at finde følsomme data, der utilsigtet kan være blevet offentliggjort. Dette værktøj giver brugeren mulighed for at udføre dybdegående søgninger efter filer, der indeholder potentielt følsomme oplysninger som kreditkortnumre, bankkontonumre eller adgangskoder. Når en søgning er afsluttet, kan resultaterne anvendes til at identificere og fjerne eller kryptere følsomme data, før de kan blive udnyttet af angribere.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at metadataudtrækning kan finde sted både på dokumenter, billeder og endda videoer. Mange brugere er uvidende om, hvilken mængde information der gemmes i filers metadata, og hvor let det kan udnyttes. At forstå og håndtere metadata korrekt er derfor en væsentlig del af moderne datasikkerhed. Beskyttelse mod metadataudtrækning kræver både proaktive værktøjer og en øget bevidsthed om risikoen ved offentliggørelse af filer.

Hvordan man navigerer og skaber hjemmesider på Tor- og I2P-netværkene

Tor-netværket giver brugerne mulighed for at få adgang til både det åbne internet og det, der kaldes "deepweb" – et usynligt lag af internettet, der ikke kan tilgås via traditionelle webbrowsere. Udover at kunne tilgå almindelige websites, giver Tor også adgang til særlige .onion-domæner. Hvis du prøver at åbne en .onion-hjemmeside i en almindelig browser uden at bruge Tor, vil du blot få en fejlside eller beskeden "Websiden er ikke tilgængelig". Derimod åbner .onion-sider sig som normale websider, når de tilgås gennem Tor-browseren, som er designet til at håndtere disse anonyme domæner.

En af de mest kendte måder at komme i gang på er gennem "The Hidden Wiki", som er en omfattende samling af .onion-hjemmesider opdelt i kategorier som finansielle tjenester, anonymitet og sikkerhed, whistleblowing, P2P fildeling og meget mere. Du kan finde den på adressen http://zqktlwi4fecvo6ri.onion/wiki/index.php/Main_Page. Denne type wiki indeholder en række links til andre interessante .onion-websites. En anden populær wiki, "Tor Wiki", fungerer på en lignende måde, men kategoriserer de listede websteder på en mere organiseret og brugervenlig måde og markerer dem som bekræftede, forsigtige eller svindel.

Tor-netværket er desværre også hjemsted for ulovlige aktiviteter. Mange markedspladser tilbyder ulovlige stoffer, og et af de mest berømte steder, Silk Road, blev lukket ned af FBI, men nye markedspladser, som f.eks. Silk Road 2.0, er kommet op for at tage dens plads. Derudover findes der et væld af fora, IRC-chatrum og andre onlineplatforme, hvor folk deler viden og interesser. TorChan (http://zw3crggtadila2sg.onion/imageboard/) er et sådant forum, hvor man kan finde diskussioner om programmering, litteratur, privatliv og mange andre emner.

Men Tor handler ikke kun om at tilgå eksisterende hjemmesider. Man kan også oprette sin egen .onion-hjemmeside. For at gøre dette skal du først have en lokal webserver, som f.eks. XAMPP, der bruger Apache som server. Når serveren er installeret og konfigureret, skal du modificere Tor's konfigurationsfil, torrc, som findes i Tor Browser's "Data" mappe. Her skal du tilføje linjer, der peger på den lokale server, så Tor-netværket ved, hvordan man ruter trafik til din webside.

For at sikre, at din Tor-hjemmeside forbliver anonym og sikker, er der flere vigtige skridt, du skal tage. Først og fremmest skal du sørge for, at serveren ikke afslører nogen information, f.eks. serverbanner eller fejladvarsler, som kan afsløre din identitet. Du bør heller ikke køre nogen tjenester på maskinen, der kunne gøre den sårbar overfor angreb eller afsløre, hvem du er. Desuden bør du regelmæssigt kontrollere sikkerheden på den webapplikation, du hoster.

En yderligere mulighed for at forbedre anonymiteten på Tor er at bruge "relays", som er noder, der deltager i Tor-netværkets trafikrouting. Relays kommer i forskellige former, herunder middle relays, exit relays og bridges. Sidstnævnte er noder, der ikke er offentligt opført og kan være nyttige, hvis du prøver at oprette forbindelse til Tor fra et netværk, der overvåges (f.eks. et universitetsnetværk), da de gør det vanskeligere at identificere, at du bruger Tor.

Ligesom Tor-netværket tilbyder I2P også muligheden for anonym browsing, og du kan bruge I2P til at tilgå og oprette "eepsites" – I2P's ækvivalent til .onion-websider. I2P fungerer på en lignende måde som Tor, men er designet til at opretholde en højere grad af anonymitet. Når du har installeret I2P og ændret din browserens proxyindstillinger til at bruge 127.0.0.1:4444, vil du kunne tilgå de .i2p-websider, der er tilgængelige på dette netværk. En af de mest interessante I2P-baserede tjenester er pastebin-tjenesten "pastethis.i2p", som gør det muligt at gemme tekst anonymt uden at afsløre nogen form for brugerinformation.

I2P tilbyder også andre interessante funktioner som gratis webhosting (http://open4you.i2p/) og anonym git-hosting (http://git.repo.i2p/), som giver dig mulighed for at uploade kode uden at afsløre din identitet.