Vi klikker. “Vi har haft de samme tanker, tusindvis af gange gennem din mors tusindår.” “Hvepse-dronninger abdicerer? Det var ikke i baggrundsmaterialet.” “Det er en variant af kongelig næring. To dronningeæg lægges, og når larven har drukket al viden fra bistaden og er kommet ud af dens sidste forvandling, giver den gamle dronning sit livs sidste gave: at fodre dem med sin egen krop. Det er den største og sidste glæde i hendes liv. Det er en glæde, der får opgaver som denne mission til at fremstå som meget attraktive.”

“Men galaksen har en kræft i sig, og vi må ikke tænke på os selv,” sagde kejserinde Marie. “Præcis,” svarede vi og vendte os mod kronprinsessen. “Nå,” sagde hun, “jeg vil tænke på mig selv lidt længere og få noget søvn. Godnat, dronninger.” Men på trods af hendes barske ord, rørte hun ved os, forsigtigt, og vendte sig derefter bort.

Kejserinde Marie vendte sig mod os. “Jeg håber, hun har irriteret dig, Dronning Anathor. Selvom det ser ud til, at intet meget irriterer dig; du er en uhørt god diplomat.” Vi klikker. “Vi er selvfølgelig ikke mennesker. Men, Majestæt, vi kan blive irriterede. For fem hundrede og tyve tusinde år siden stødte vi på et lignende brud. De havde kraftige religiøse instinkter, og deres ledere fandt sig selv fysiologisk bundet af deres religiøse pligt til præsterne, som krævede udryddelse af de vantro. Men de indså den logiske fejlagtighed af dette i det virkelige univers. Så de orkestrerede et frontalangreb på vores overvældende antal, og de ville ikke stoppe, før vi var tvunget til at ændre deres genom. Hvad der overlevede, var ikke længere dem. Det var en raceversion af, hvad mennesker kaldte 'selvmord ved samarbejde'. Vi blev irriterede.”

“Jeg forstår.” Vi efterlignede den menneskelige gestus for hjælpeløshed med vores pincere. “Det var ikke så klart dengang som det er nu; der var forhandlinger, bedrag, mindre konflikter, og så en krise. Vi måtte handle. Den propaganda, dine xenofober fandt, var et levn fra det møde.” Vi sad stille i hvad der føltes som flere minutter.

“Og stadig går I rundt i galaksen?” “Nogle må. De fleste vagabonder er selvfølgelig cybernetiske væsener. Så vi er lidt gammeldags. Det hjælper med kontakten med yngre racer. Men vi, vi kan også blive erstattet af robotter.” Så lo kejserinde Marie og sagde: “Ved Kaos, vi kan virkelig føle os kede af det! Jeg burde gøre et bedre job med salget til Ann, eller måske leder jeg efter nummer 38 og nummer 57. Hvis jeg kan. Eller måske ændrer Hans bare forfatningen og gør sig selv til præsident, kansler, diktator eller noget.”

“Vi er nye her, selvfølgelig, men ville tro, at i denne krise, dine folk, og Oriona, og galaksen, og måske endda Caniderne, har det bedre med dig som leder af din bistade.” Kejserinde Marie satte sig ned, eller rettere, faldt ned i stolen som om hun var udmattet, som om en vægt, selv den lave tyngdekraft her, ikke kunne lindre.

Vi trak vores skammel hen til hende og satte os sammen med hende. “Jeg er virkelig bare et figutransportmiddel,” sagde hun. “En romantisk, kongelig, ceremoniel rekvisit. Vi er aldrig gået så langt ned ad kollektivismens vej som din art har, men vi har stadig vores egne hierarkiske instinkter. Så nogen skal ligne en, der er på toppen. Folk er mere komfortable med det, uanset virkeligheden. Jeg har ikke reel autoritet. Hans kan gøre hvad han vil, så længe han får stemmerne, og jeg må gå med på det, medmindre det bliver et jordisk sinde-issue, i så fald må jeg gå med, hvad Jordens sind ønsker. Åh, selvfølgelig, når ingen ved, hvad de skal gøre, er jeg den kongelige eksekutive, der tager den endelige beslutning. Kast mig op i luften, og se om jeg lander fladt på mit ansigt eller på min bagdel.”

Vi gav de klik, der kunne forventes, selvom hun ikke lød det mindste humoristisk. “Du har været nødt til at gå i krig før,” bemærkede vi. “Ja, det har jeg. Over tre tusinde mennesker døde på grund af det. Den fontæne udenfor er deres mindesmærke.” Dronning Anathor, det var tre tusinde individuelle, unikke bevidstheder. Forestil dig tre tusinde bistadedronninger.”

Der havde aldrig, efter vores bedste viden, været så mange som tre tusinde bistadedronninger i vores art på én gang. Vi, som forstod krigen hun havde været nødt til at støtte, vidste at om hun offentligt havde modsagt det, ville flåten aldrig være blevet sendt. “Jeg har gjort dette før, og nu har jeg været her så længe, at jeg får lov til at gøre det igen.” Hun løftede sine hænder og kiggede på dem. “De bliver ikke rene, gør de? Så hvad er et andet blodigt bad?”

Vi følte en stor vægt på hendes ord. Krigens prisen, både i fysisk og psykisk form, kunne ikke ignoreres, men hvad er en krig, hvis ikke et desperate forsøg på at overleve, på at fastholde noget af den orden, der engang eksisterede, og som nu er trængt til det yderste?

Hvordan opfattes vigilancer i det moderne samfund?

En Vigilant er et begreb, der rummer både spænding og forvirring, både for dem, der står på den ene og den anden side af den sociale og professionelle skillelinje. Der er intet enkelt ved at forstå, hvad det betyder at være en Vigilant i nutidens samfund, et samfund, der konstant udfordrer begreberne om lovgivning, etik og individuel magt. En Vigilant er ikke en person, der bruger sin magt til at dominere eller tage beslutninger, som en autoritær figur ville gøre. Der er ikke tale om en form for heldigdom eller superstjerne, men derimod om en, der eksisterer i et limbo af ansvar og frygt. Den egentlige opgave som Vigilant, hvad end den er valgt eller pålagt, er at være til stede og opmærksom i et øjebliks krise – uden nødvendigvis at gribe direkte ind, men i stedet at overvåge, vurdere og sikre, at situationen ikke eskalerer.

Da jeg mødte kvinden, hvis adfærd i første omgang udløste min beslutning om at intervenere, var det klart, at hendes intensitet ikke kunne ignoreres. Hendes kropssprog var fyldt med advarsel; hun udstrålede en vrede, som kunne virke både uforklarlig og farlig. Men for mig som Vigilant var det noget andet, der fangede min opmærksomhed: en uoverensstemmelse i hendes reaktion. Det var, som om hun allerede havde forudset min tilstedeværelse og var i færd med at spille sin rolle på en måde, der var bemærkelsesværdig i sin kontrol. Jeg kunne mærke adrenalinen pumpe, men samtidig en underlig fornemmelse af afstand. Hvad skete der? Hvorfor kunne jeg ikke læse hende som forventet?

Som Vigilant er det let at falde ind i den fælde, at tro, at man altid skal have en fysisk respons – et opgør, en forhindring, en fysisk handling – men sandheden er, at magten ligger i at forstå den menneskelige psyke, at kunne forudse adfærd baseret på observation, ikke blot handling. Jeg havde muligheden for at intervenere fysisk, for at få sikkerhedsfolkene til at komme og håndtere situationen, men noget føltes forkert ved den direkte konfrontation. I stedet valgte jeg at nærme mig hende, at bruge ordene som værktøj: “Du har en pistol i din taske.” Det var ikke en trussel. Det var ikke et ultimatum. Det var en erkendelse. Min tilgang til hende var som en fortrolig, som en, der vidste, hvad hun skjulte.

Det, der fulgte, var et af de mest interessante øjeblikke i mit liv som Vigilant. Kvinden svarede med en bemærkning, der var både provokerende og insisterende. Hun afslørede viden om vores procedurer – som om hun havde studeret os, forstået vores rolle i samfundet, og på en måde, så det føltes som om hun måske havde styrken til at manipulere situationen. Hun vidste, at vi ikke havde myndighed til at intervenere direkte på hendes bevægelser med det samme. Det var en underlig følelse at erkende, at hun var blevet klogere på os end vi måske var på hende.

Som Vigilant står man ikke kun overfor den fysiske trussel, men også overfor de psykiske og sociale mekanismer, der driver mennesker til at handle. Det er et sted, hvor forudseenhed og forberedelse er lige så vigtige som fysisk beredskab. Det var først senere, da vi stod i elevatoren sammen, at jeg forstod den dybere, lidt absurde dimension af, hvad vi havde gennemlevet. Hun havde, på sin egen måde, ladet mig se hendes sårbarhed, hendes bagtanker – og det, der ellers kunne have været en simpel konfrontation, udviklede sig til noget, der kunne være forstået som en uofficiel, men alligevel grundlæggende interaktion mellem to personer, der forsøgte at forstå hinanden på et dybere niveau.

Der er en vigtig læring her, som kan overføres til samfundet generelt: vi er alle på en eller anden måde Vigilants, når vi møder verden, når vi håndterer konflikt, når vi beslutter os for, hvordan vi reagerer på andres handlinger. Det er ikke nødvendigt at udløse vold, eller straks vælge at “vinde” konflikten. Ofte er der mere magt i at afstå fra handlingen, at vælge observation og forståelse, at være et skridt foran uden at måtte handle. For Vigilants er det ikke altid det, de ser, der afgør deres næste skridt, men det, de føler, der er uset, men alligevel til stede, et sted under overfladen af det umiddelbare drama.

I sidste ende handler det ikke om at vinde en kamp eller en samtale. Det handler om at kunne læse mellem linjerne og forstå, at nogle konflikter aldrig bliver løst direkte – men måske netop derfor finder en løsning gennem forståelse, observation og præcision.

Hvordan økonomien i science fiction-forfatterens verden fungerer

I den litterære verden, især i science fiction, er der en særlig dynamik, når det kommer til at tjene penge og opbygge en karriere. De fleste nybegyndere, der drømmer om at skrive for magasiner som Asimov’s Science Fiction, møder hurtigt realiteterne af både den økonomiske og kreative udfordring, der følger med at blive en etableret forfatter. For at opnå succes kræver det ikke blot talent og en god idé, men også en dyb forståelse for, hvordan branchen fungerer.

Økonomisk set er det tydeligt, at de fleste science fiction-forfattere ikke nødvendigvis bliver rige af deres skriverier, men der er mulighed for en stabil indkomst, hvis man formår at navigere de rigtige veje. Ifølge undersøgelser fra 2005, som blev udført blandt professionelle forfattere, viser det sig, at den gennemsnitlige betaling for en første novelle ligger omkring $5.000. Dette beløb kan dog variere afhængigt af flere faktorer som forlag, omfanget af historien, og forfatterens etablering i branchen. I nogle tilfælde kan en nybegynder forvente en gennemsnitlig avance på mellem $1.500 og $2.000 for en kort historie på 7.500 ord.

Samtidig er det vigtigt at erkende, at den økonomiske virkelighed for science fiction-forfattere ikke nødvendigvis er skinnende. De fleste vil ikke hurtigt kunne opnå millionbeløb, og mange er tvunget til at supplere deres indkomst med andre jobs. Dette gør det lettere at forstå, hvorfor mange forfattere, især i begyndelsen af deres karriere, tager på arbejde ved siden af for at opretholde en stabil økonomi.

Som en del af denne økonomiske model spiller e-bøger og selvudgivelse en stadig større rolle. I et digitaliseret landskab er selvudgivelse blevet en legitim mulighed for mange forfattere, som kan udgive deres værker direkte til læserne uden at gå gennem traditionelle forlag. Men mens dette åbner nye muligheder, medfører det også nye udfordringer: hvordan skiller man sig ud i et marked, der er mættet med indhold? Hvordan kan man finde sin niche og skabe en loyal læserskare?

En vigtig pointe, som enhver aspirerende science fiction-forfatter bør forstå, er, at markedet for noveller og kortere værker måske ikke er så indbringende som romaner, men det er stadig et væsentligt skridt mod at opbygge en karriere. Forlag som Tor tilbyder forfatterne en gennemsnitlig betaling på $0,06 per ord for kortere noveller, men betalingerne er langt mindre for poesi. Poesi er typisk betalt med en dollar per linje, og forfatteren får sjældent meget for den type arbejde. Dette illustrerer et klart skel mellem de forskellige genrer og længder af arbejde, der findes i science fiction-litteraturen.

Selv med et stabilt indkomstniveau for professionelle forfattere, vil mange ikke kunne leve udelukkende af deres skrivning i begyndelsen af deres karriere. Mange bliver nødt til at tage deltidsarbejde eller undervise i skrivekurser for at supplere deres indkomst. For eksempel underviste John Scalzi, en af de mere kendte science fiction-forfattere, ved et universitet, før han opnåede den økonomiske stabilitet, som hans bøger har givet ham.

Det er også nødvendigt at forstå, at det ikke kun er indkomsten, der er vigtig for en forfatter. Der er et stærkt fokus på at opbygge et ry og etablere sig som en af de ledende stemmer i genren. For at opnå dette kræves det, at man konsekvent leverer kvalitetsindhold og engagerer sig i fællesskaber af fans og andre forfattere. Dette netværk kan være den vigtigste faktor i at sikre sig jobmuligheder og skabe en langsigtet karriere.

Det er let at blive modløs i den tidlige fase af en forfatterkarriere, især når man står over for de økonomiske udfordringer. Men for mange forfattere er denne modgang en del af processen. Selv når betalingen er lav, og skrivearbejdet er langt fra glamourøst, er det den konstante forbedring af håndværket og engagementet i genren, der i sidste ende sikrer succes på længere sigt. At forstå og acceptere dette kan gøre forskellen mellem at opgive og at fortsætte på rejsen som forfatter.

Afslutningsvis bør enhver forfatter, der ønsker at finde sin plads i science fiction-verdenen, have en realistisk forståelse af de økonomiske forhold. Dette indebærer ikke kun at tage højde for de penge, man tjener, men også at være bevidst om den tid og det arbejde, der kræves for at opbygge et ry og et netværk. Det handler ikke kun om at skrive en god historie, men også om at forstå branchen, i hvilken den vil blive modtaget.

Hvordan lys bevæger sig: Opdagelsen af lysets hastighed og dens betydning
Hvordan det at bringe mennesker og steder sammen kan føre til succes i ejendomshandler og rekruttering
Hvordan fungerer Androids sensor- og brugergrænsefladeintegration?
Hvordan kroppen kommunikerer med bevægelse og afslapning
Hvordan løser man komplekse integraler med substitution og partiel integration?
Hvordan interfacer man SSD1306 og ILI9341 displays med ESP32 ved hjælp af I2C og SPI?
Hvordan forstår man arabisk menu og madkultur?
Hvordan kan moderne slow cooking forvandle hverdagsmåltider til gastronomiske oplevelser?
Hvordan bagning af barer kan ændre din tilgang til bagning: Fra meringue til chokoladefudge
Hvordan man anvender avancerede søgeteknikker til at finde pålidelige oplysninger effektivt