Er Gud for etnisk adskillelse? Kinistisk teologi og dens rødder i kristen tradition

Kinistisk ideologi præsenterer sig som et udtryk for klassisk kristen ortodoksi, snarere end en moderne politisk konstruktion. Til trods for at visse kritikere, som Paul Kaiser, placerer kinismen som en udløber af teonomisk og rekonstruktionistisk teologi, hævder kinister selv, at deres lære bygger direkte på Bibelens tekster og den historiske kristne tradition – fra kirkefædre som Augustin til kommentatorer som Mathew Henry.

Denne læsning intensiveres, når Would trækker på Henrys kommentarer til Femte Mosebog, hvor det fremføres, at “homogenitet er en forudsætning for enhver form for kristent styre.” Ifølge Would repræsenterer valget af en “fremmed konge” – i overført forstand – accepten af folkets egen opløsning. Han kalder dette “nationalt selvmord”. En kirke eller stat, der ikke respekterer de gudgivne grænser mellem folk, krænker Guds orden og underminerer muligheden for et retfærdigt kristent samfund.

I denne forståelse genopstår den gamle doktrin om Kams forbandelse ikke som et isoleret, historisk misbrug brugt til at legitimere racisme, men som en integreret del af en bredere teologisk ramme. Woulds pointe er, at det ikke handler om at nedvurdere bestemte racer, men om at hævde, at Gud har ordnet verden på en måde, hvor etnisk adskillelse er en nødvendig forudsætning for troens og kirkens blomstring. Den moderne multikulturelle og pluralistiske orden tolkes som et oprør mod denne guddommelige arkitektur.

Denne tankegang når sit mest eksplicitte udtryk i Woulds reaktion på valget af Barack Obama. Her fremstilles ikk

Hvordan amerikanske evangelikale protestanter forholder sig til Alt-Right og racisme

Reaktionen fra amerikanske evangelikale protestanter på fremkomsten af Alt-Right-bevægelsen og dens forbindelse til Donald Trumps præsidentkampagner må forstås i lyset af den dybt rodfæstede og langvarige historie med racisme i USA samt den hvide, kristne institutions medansvar herfor. Især Southern Baptist Convention (SBC) repræsenterer et kristent fællesskab, hvor interne diskussioner om racisme og ledelsesrepræsentation af farvede personer har været gennemgående temaer, både før og efter Alt-Right’s offentlige fremtræden i 2016. Debatten om Alt-Right og støtten til Trump er ikke isolerede fænomener, men er tæt vævet sammen med tidligere og vedvarende bekymringer, som ikke forsvandt med valgets afslutning.

SBC’s forsøg på offentligt at gøre op med sin racistiske fortid og samtidig sikre bedre repræsentation af farvede ledere har til tider været præget af et ønske om at forbedre optikken udadtil, men har også reflekteret et reelt behov for institutionelle forandringer. Disse forandringer manifesterede sig blandt andet i ændringer i vedtægter og fokus på diversitet i resolutionsudvalget, om end disse ofte blev drevet frem af politiske kontroverser snarere end af et oprigtigt opgør med Alt-Right’s ideologi.

Denne brede religiøse debat omkring Alt-Right var således ikke blot en kamp mod racisme, men også en dyb diskussion om, hvad kristendom i det 21. århundrede indebærer, især i relation til spørgsmål om seksualitet, ortodoksi og inklusion. Den afslørede, hvordan racisme, politisk konservatisme og teologiske spørgsmål om køn og seksualitet krydser hinanden og former kristne institutioners selvforståelse i en tid med betydelige sociale forandringer i USA.

Det er væsentligt at forstå, at debatten om Alt-Right blandt amerikanske kristne ikke kan reduceres til en konflikt om racisme alene, men må ses som et komplekst spektrum, hvor kampen for retfærdighed, institutionelle reformer og den teologiske forståelse af menneskelig værdighed og inklusion står centralt. For evangelikale og andre kristne bevægelser er det en udfordring at navigere i dette krydsfelt mellem politisk engagement, teologisk troskab og sociale forandringer, som i høj grad påvirker kirkernes rolle og relevans i samfundet.

Derudover er det vigtigt at erkende, at kirkernes håndtering af spørgsmål om racisme og identitet ikke kun har lokale eller nationale implikationer, men også peger mod en global diskussion om kristendommens rolle i moderne demokratiske samfund, hvor inklusion og mangfoldighed er afgørende værdier. Evangelikale kristne i USA illustrerer her, hvordan religion kan fungere både som en kilde til konflikt og til forsoning i en tid, hvor sociale spændinger er dybe og komplekse.