En prinsipiell innvending mot at motivert ignoranse kan ha positiv epistemisk verdi, er at dersom sann tro (kunnskap) har epistemisk verdi, og fravær av sann tro er tilstrekkelig for uvitenhet, så mangler uvitenhet epistemisk verdi. Videre, dersom uvitenhet ikke har epistemisk verdi, kan man ikke rettferdiggjøre å bringe om uvitenhet med vilje. Derfor er det umulig å forbedre sin epistemiske situasjon ved bevisst å ignorere nyheter; man må heller være oppdatert og forsøke å skille mellom ekte og falske nyheter. Hensikten med dette avsnittet er å argumentere for muligheten for at motivert ignoranse kan ha positiv epistemisk verdi. Ved første øyekast er det tre typer situasjoner der uvitenhet kan hjelpe en agent med å tilegne seg flere sanne tro og færre falske: villedende motstandere, trivielle sannheter, og informasjon som fremmer skjevhet. Jeg argumenterer for at de to siste tilfellene, men ikke det første, støtter ideen om at motivert ignoranse kan ha epistemisk verdi.

4.1 Villedende Motstander

Den grunnleggende ideen bak en proposisjonell motstander d er at S vet p bare hvis det ikke finnes noen sann proposisjon d, som hvis S skulle tro på d (eller d skulle legges til S’s grunner for p), ville gjøre at S ikke lenger er berettiget til å tro p. Eksistensen av visse bevis man ikke har, hindrer en person i å vite p dersom dette manglende beviset ville føre til et tap av berettigelse hvis personen skulle skaffe seg beviset, være oppmerksom på det eller gjenkjenne det. En villedende motstander er en sann proposisjon som vil underminere en persons kunnskap dersom personen var klar over det, men som ikke underminerer denne kunnskapen dersom personen ikke er klar over det. Et velkjent eksempel på en villedende motstander er Tom Grabit-saken, introdusert av Keith Lehrer og Thomas Paxson (1969). Jeg ser Tom Grabit, som jeg kjenner godt, stjele en bok fra biblioteket. Jeg vet at Tom stjal boken. Men la oss anta at Tom’s mor har vitnet om at Tom’s identiske tvilling stjal boken. Morens vitnesbyrd er en motstander som undergraver min kunnskap. Men la oss også anta at Tom’s mor er dement og at Tom ikke har noen tvillingbror. Gitt denne ekstra informasjonen, blir min kunnskap om at Tom stjal boken gjenopprettet. Det som den demente moren sa, underminerer ikke min kunnskap. Den sanne utsagnet — at moren sa disse tingene — er en villedende motstander. Hvis jeg lærer om morens vitnesbyrd (uten å vite at hun er dement og at Tom ikke har en tvillingbror), vil min kunnskap bli undergravd. Men så lenge jeg forblir uvitende om morens vitnesbyrd, bevares min kunnskap. Dette viser at ubevisst ignoranse av villedende motstandere er epistemisk fordelaktig, fordi det fremmer målet om å maksimere sann tro og kunnskap. Men det som gjelder ubevisst ignoranse av villedende motstandere, gjelder ikke nødvendigvis for bevisst ignoranse. En agent kan beskytte sin kunnskap ved bevisst å ignorere en villedende motstander, bare hvis de er berettiget til å tro at motstanderen faktisk er villedende. Og når agenten er berettiget til å tro at motstanderen er villedende, mister motstanderen sin kunnskapsundermineringsevne og slutter å være en motstander. Konsekvensen av dette er at motivert ignoranse av villedende motstandere som villedende motstandere er enten uberettiget eller umulig.

For å understreke dette, betrakt et variant av Tom Grabit-saken. Saken er som før, bortsett fra at jeg er klar over at Tom’s mor har vitnet om at hennes sønn ble anklaget for å ha stjålet en bok, men jeg bestemmer meg for å unngå å se videoen av hennes vitnesbyrd, fordi jeg vet at Tom’s mor har vært upålitelig tidligere. I dette tilfellet er min ignoranse av innholdet i morens vitnesbyrd motivert. Men merk at i dette tilfellet kvalifiserer ikke morens vitnesbyrd som en villedende motstander, siden jeg ikke er klar over innholdet. Hvis jeg hadde hørt hennes vitnesbyrd, kunne jeg blitt villedet (eller i det minste forvirret), fordi jeg vet at selv upålitelige mennesker sier sanne ting en god del av gangene. Men uten at jeg vet hva moren sa, fungerer ikke hennes vitnesbyrd som en villedende motstander.

4.2 Trivielle Sannheter

En populær oppfatning i epistemologi er at sann tro er den primære bestemmelsen for intellektuell verdi, og de riktige kriteriene for epistemisk retthet er alle knyttet til sannhet. Denne oppfatningen kalles veritisme. Kritikere av veritisme hevder at sannhet ikke er den eneste grunnleggende epistemiske verdien, men at det finnes andre, som forståelse, berettigelse og kunnskap. Selv om man aksepterer veritismens påstand om at sannhet er den eneste epistemiske verdien, følger det ikke at alle sanne tro har lik epistemisk verdi. Veritisme er kompatibel med den plausible ideen om at vi ikke bør være opptatt av hvor mange sanne proposisjoner vi tror, men heller hvor mye sannhet vi tror, der mengden sannhet er en funksjon av graden av informativitet og relevans. Eksemplet på en uinformativ og irrelevant sannhet er antallet sandkorn på en strand. Selvfølgelig kan vi komme på et scenario der det å vite antallet sandkorn er viktig. Vanligvis er det imidlertid bortkastet tid å tilegne seg eller lagre denne typen kunnskap.

Gitt at sanne tro kan variere i epistemisk verdi, kan en agent være berettiget til å avstå fra å tilegne seg et stort antall sanne, men trivielle tro, for å tilegne seg tro om noen få viktige sannheter. Bevisst å ignorere et stort sett med sanne tro kan derfor være epistemisk verdifullt, forutsatt at agenten kjenner til trivialiteten av disse troene og prøver å tilegne seg viktige tro i stedet.

Hvordan Epistemiske Filtre Påvirker Vores Viden og Tro

Epistemiske filtre, som er mekanismer der begrænser, hvilken evidens der er tilgængelig for en undersøgelse, spiller en væsentlig rolle i hvordan vi danner og reviderer vores overbevisninger. Disse filtre kan opdeles i to hovedkategorier: udeladende filtre og diskrediterende filtre. Begge påvirker den evidens, som vi er villige til at acceptere og stole på, men gør det på forskellige måder.

Udeladende filtre arbejder ved at udelade visse dele af evidensen, som kunne have påvirket en persons tro, uden nødvendigvis at discreditere den. For eksempel, hvis en person ser bort fra visse oplysninger, er det ikke fordi disse oplysninger er direkte fejlagtige, men simpelthen fordi de ikke blev taget med i betragtning. Den epistemiske norm i et sådant tilfælde kan formuleres som en tilladelse til at danne en overbevisning, så længe den beviste evidens er tilstrækkelig stærk og ikke modbevises af de udeladte oplysninger.

Diskrediterende filtre fungerer på en anden måde. I stedet for at udelade evidens, discrediterer de specifik evidens, hvilket betyder, at de forkaster visse stykker information som værende utilstrækkelige eller falske. I sådanne tilfælde kan det betyde, at visse overbevisninger ikke er epistemisk tilladte, fordi de er blevet diskrediteret af evidens, som viser, at de er fejlagtige eller modstridende.

Når vi taler om epistemiske filtre, er det vigtigt at forstå, at de ikke nødvendigvis opererer med et absolut mål om sandhed. I stedet påvirker de, hvordan vi forholder os til evidens i specifikke undersøgelser, hvilket kan føre til skævhed i vores vurdering af, hvad der er viden og hvad der ikke er. Den epistemiske norm, som vi anvender i en given undersøgelse, vil derfor altid være afhængig af de bagvedliggende antagelser og de filtre, vi har valgt at anvende.

Baggrundsforudsætninger spiller også en stor rolle i, hvordan vi vurderer viden. Hver undersøgelse er forankret i et sæt antagelser, der bestemmer, hvordan vi håndterer evidens. Det er muligt at evaluere disse baggrundsforudsætninger epistemisk. En undersøgelse, der er baseret på dårlige antagelser eller hvor forudsætningerne ikke kan revideres, vil blive betragtet som normativt afvigende og vil score dårligt på den epistemiske skala, da den ikke fremmer sandhed på en effektiv måde.

Når vi evaluerer undersøgelsers epistemiske status, bør vi også tage hensyn til deres evne til at blive reformeret. Hvis de baggrundsforudsætninger, der styrer en undersøgelse, er modstandsdygtige over for revision, kan det skade den epistemiske status af undersøgelsen. En undersøgelse, der nægter at overveje nye beviser eller justere sine forudsætninger, risikerer at forblive fastlåst i fejlinformerede overbevisninger og dermed underminere dens epistemiske værdi.

Vurdering af evidens og baggrundsforudsætninger i enhver undersøgelse er ikke en simpel opgave. Det kræver en dybdegående forståelse af de epistemiske normer og filtre, som styrer hvordan vi når frem til viden. Det er vigtigt at huske, at ingen undersøgelse eksisterer i et vakuum, og at de antagelser, vi opererer med, har direkte indflydelse på de resultater, vi opnår. For at opnå pålidelig viden må vi være opmærksomme på de mekanismer, der filtrerer og styrer vores evidens, og sikre, at vi er åbne for revision, når ny information dukker op.

Hvordan Echo Chambers, Fake News og Sociale Medier Påvirker Vore Opfattelser af Sandhed og Tillid

Echo chambers og deres rolle i informationsforbrug har i de seneste år tiltrukket sig stor opmærksomhed, især i forbindelse med den politiske opdeling i moderne samfund. Et af de mest markante eksempler på et sådant fænomen ses i Donald Trumps medieforbrug, hvor han ifølge rapporter ofte insisterer på kun at se Fox News og anklager andre kilder som "fake news." Denne praksis er blevet kritiseret som et forsøg på at skabe et ekkokammer, hvor kun synspunkter, der støtter hans egen holdning, er velkomne, og modstridende information ignoreres eller undertrykkes.

Problemet med ekkokamre er, at de skaber en lukket informationskæde, hvor en bestemt opfattelse eller overbevisning konstant forstærkes, samtidig med at alternative synspunkter ikke får plads. Dette kan føre til en polarisering af samfundet, hvor grupper får sværere ved at engagere sig i konstruktiv dialog og finde fælles løsninger på samfundets udfordringer. Eksemplet med Trump er et symptom på et større fænomen, som i værste fald kan føre til en forringelse af demokratiske processer og vores evne til at træffe informerede beslutninger.

Echo chambers er strukturelt kendetegnet ved, at en bestemt opfattelse gentages og forstærkes inden for et afgrænset system. Denne struktur sikrer, at det samme synspunkt bliver delt igen og igen uden at blive udfordret. En vigtig egenskab ved disse kamre er, at de skaber et "boble-efekt," hvor den samme information cirkulerer internt uden at blive udsat for kritisk gennemgang. Dette kan skabe en falsk følelse af konsensus og vildlede de personer, der kun eksponeres for én form for information.

Kathleen Hall Jamieson og Joseph N. Cappella beskriver et ekkokammer som et "afgrænset, lukket rum" hvor information forstærkes, samtidig med at modstridende synspunkter enten bliver udeladt eller undertrykt. På samme måde argumenterer Jon Robson for, at tre kendetegn ved et ekkokammer er: gentagen forstærkning af et synspunkt, en afgrænset ramme for udveksling af ideer, og en forstærkning af meningsledere, som understøtter den dominerende holdning. I Trumps tilfælde betyder det, at Fox News, som har et klart konservativt præg, bidrager til at styrke hans egen politiske opfattelse og isolerer ham fra alternative perspektiver.

Men problemet med ekkokamre går udover blot den strukturelle lukkethed af informationskredse. I stedet for at være et neutralt fænomen kan det være mere præcist at tale om de specifikke indholdsmæssige problemer, der opstår, når ekkokamre ikke bare forstærker information, men også spreder misinformation. Eksempler som Fox News' tilbøjelighed til at bringe ubekræftede påstande og konspirationsteorier i spil viser, hvordan ekkokamre kan blive et redskab til at styrke falsk information, som ikke kun undergraver offentlig tillid, men også den epistemiske integritet af den politiske debat.

Desuden er det nødvendigt at erkende, at ekkokamre ikke kun eksisterer i den politiske sfære. Med fremkomsten af sociale medier som en dominerende kilde til nyhedsformidling er vi i stigende grad vidner til et digitalt landskab, hvor algoritmer skaber "filterboble-effekter," som styrer vores eksponering for nyheder. Sociale medier er designet til at levere indhold, der stemmer overens med vores tidligere interaktioner og præferencer, hvilket kan forstærke vores eksisterende synspunkter og gøre det sværere at møde modstridende synspunkter. På samme måde kan denne mekanisme bidrage til at skabe en tillidskløft mellem grupper, der deler lignende opfattelser, og de der ikke gør.

En yderligere komplikation opstår i form af sociale mediebots, der skaber kunstig opmærksomhed om bestemte emner eller synspunkter. Bots kan generere enorm mængde af falsk eller misledende information, som bliver delt hurtigt og effektivt blandt mennesker i en ekkokammer-agtig struktur. Dette skaber en yderligere barriere for den nødvendige kritiske gennemgang af information, hvilket igen forstærker eksisterende skel i samfundet.

Når vi ser på Trumps eksempel, er det ikke så meget mængden af kilder, han benytter, men snarere kvaliteten af disse kilder og deres tendens til at fremme usandheder eller skævvride virkeligheden, der udgør et egentligt problem. Den største udfordring ligger i at kunne skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der er manipuleret information. I en tid, hvor "fake news" er blevet et buzzword, og social mediedebatter ofte bliver præget af ekstrem polarisering, er det vigtigere end nogensinde at opretholde et kritisk blik og ikke falde i fælden af enekilde-økosystemer.

For at bekæmpe disse problemer er det nødvendigt at fremme en mediekultur, der værdsætter kritisk tænkning, nuancerede diskussioner og at inddrage et bredt udvalg af synspunkter. Vi skal blive bedre til at udfordre vores egne opfattelser, og samtidig undgå at isolere os i rum, der kun bekræfter vores egne holdninger. Samtidig kræver det en større ansvarlighed fra mediernes side, både i forhold til at opretholde faktuel nøjagtighed og undgå at bidrage til spredning af misinformation.

Hvordan Googles Rangordning Risiko for Spredning af Tilbagetrukne Videnskabelige Artikler

Vores oprindelige caseundersøgelse viste, at videnskabelige artikler, som er blevet tilbagetrukket på grund af fusk, stadig kan være synlige i Google og potentielt blive spredt via søgemaskinen, selv efter de er blevet tilbagetrukket. Hypotesen om dette fænomen hviler på den popularitetsbaserede logik, der styrer Google, især PageRank-algoritmen, i samspil med en psykologisk lov, som vi betegner som “tilbagetrækningsloven”: en tilbagetrækning betragtes typisk som mindre interessant og derfor mindre populær blandt internetbrugere end den oprindelige artikel, der er blevet trukket tilbage.

I vores pilotundersøgelse undersøgte vi rangeringen af artikler, der var blevet tilbagetrukket på grund af videnskabelig uredelighed (datafabrikering) ved hjælp af data fra Retraction Watch's offentlige database. Undersøgelsen testede især, i hvilken grad artikellinks – altså links til den oprindelige artikel – stadig blev højt rangeret i Google, og mere så end links til tilbagetrækningsmeddelelser, som f.eks. links, der begynder med ordet "tilbagetrækning" eller "tilbagetrækningsmeddelelse" efterfulgt af artikelens titel. I vores prøve viste Google-søgning næsten altid, at artikellinks blev rangeret højere end tilbagetrækningslinks, hvilket tyder på, at Google vurderede artikellinks som vigtigere eller mere relevante end tilbagetrækningslinks.

Denne tendens blev også bekræftet i Google Scholar, hvor artikellinks konsekvent blev rangeret højere end tilbagetrækningslinks. Desuden undlod Google Scholar ofte at inkludere tilbagetrækningslinks blandt de "bedste resultater" for en søgning på en given artikel, og i flere tilfælde blev tilbagetrækningslinket slet ikke vist på den første resultatside. Disse resultater bør dog ikke ses som bevis for, at brugerne generelt vil blive vildledt af den måde, Google Search og Google Scholar håndterer tilbagetrækninger af artikler på. Det er dog påfaldende, og det ville være overraskende, hvis en større prøve af tilbagetrukne artikler ville ændre resultaterne drastisk, medmindre Google beslutter at opdatere sine algoritmer for at tackle problemet på en mere effektiv måde.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke påstår, at Google er ansvarlig for at producere falsk videnskab. Ansvarligheden ligger klart hos de videnskabsfolk, der har begået fusk. Dog viser undersøgelsen, at Google risikerer at sprede falsk videnskab gennem sine rangordningsalgoritmer. Det ser ud til, at Google har "outsourcet" håndteringen af tilbagetrukne artikler til de videnskabelige tidsskrifter, som udgiver dem, og håber, at disse tidsskrifter vil inkludere tilbagetrækningsmeddelelser på artiklernes websider. Dette er dog en idealistisk tilgang, som endnu ikke er universelt implementeret.

Desuden kan det være nødvendigt at overveje, hvordan videnskabelige tidsskrifter og forskere kan tage ansvar for at sikre, at tilbagetrukne artikler er ordentligt markeret og ikke fortsætter med at blive refereret uden klar angivelse af deres tilbagetrækning. Denne udfordring rejser spørgsmålet om, hvorvidt der bør udvikles et nyt system eller service, som informerer webstedsejere om, at indhold på deres sider er baseret på en tilbagetrukket videnskabelig artikel.

Det er også relevant at forstå, hvordan tilbagetrækninger påvirker den videnskabelige troværdighed på internettet generelt. Når en artikel tilbagetrækkes, skyldes det som regel, at der er blevet afsløret alvorlige fejl eller bedrageri i dataene, hvilket kan have stor betydning for den viden, vi bygger videre på. Denne viden, selv når den er blevet tilbagetrukket, kan stadig have en betydelig indflydelse på offentligheden og på den videnskabelige diskurs, især når det drejer sig om emner, der er meget diskuterede eller kontroversielle.

Der er behov for, at både videnskabsfolk og medier tager ansvar for, hvordan videnskabelige oplysninger deles, og hvordan de behandles efter tilbagetrækning. Google og andre søgemaskiner bør udvikle mekanismer, der bedre håndterer og fremhæver tilbagetrukne artikler, hvilket kan hjælpe med at reducere risikoen for, at falsk videnskab spredes videre. Dette ville ikke blot øge videnskabelig ære og integritet, men også hjælpe med at sikre, at offentligheden får korrekt information og kan træffe informerede beslutninger baseret på valid forskning.

Hvordan bygger man en præcis bevægelig øje-mekanisme med 3D-printede dele og metalled
Hvad er de mest banebrydende opfindelser og opdagelser, der har formet vores verden?
Hvordan pleje din plæneklipper og holde din græsplæne sund
Hvordan CNC Maskiner Er Forvandlet Fra Industrielt Værktøj Til Hobbyistens Legetøj
Hvordan kan en vækstmentalitet ændre vores tilgang til udfordringer?