Fred Trump var ikke kun en velhavende forretningsmand, han var en person, hvis metoder og livsstil satte grundlaget for den måde, hans søn Donald Trump senere ville forme sin egen karriere på. Fred Trump gjorde sig bemærket i New Yorks byggebranche i slutningen af det 19. århundrede og videre ind i det 20. århundrede. Han startede sin rejse med at bygge boligprojekter og opnåede hurtigt succes. Hans metoder var dog ofte fyldt med kontroverser, og hans forretningsforbindelser strakte sig til at omfatte både organiseret kriminalitet og politiske forbindelser, som hjalp ham med at opnå de subsidier og finansielle midler, der drev hans vækst.

Fred Trump var kendt for at have lidt respekt for sandheden, når det kunne gavne ham. Det gjaldt både hans personlighed og hans forretningsmetoder. Han opfandt historier om sin egen baggrund, herunder at han udgav sig for at være svensk i stedet for tysk og forsøgte at fremstå yngre, end han egentlig var, for at se mere ambitiøs og dynamisk ud. I det hele taget var Fred Trump en mand med en næsten ubegrænset selvtillid. I modsætning til sin søn Donald synes det, som om Fred aldrig kæmpede med selvkritik eller tvivl. Han var aldrig tilbageholdende med at udnytte enhver mulighed for at promovere sig selv og hans projekter.

Hans mest markante projekt var opførelsen af Trump Village i Coney Island, som han byggede for 70 millioner dollar i slutningen af 1960’erne med støtte fra Staten New York. Men det var ikke kun store byggeprojekter, der hjalp ham med at vokse økonomisk. Fred var dygtig til at udnytte de systemer, der eksisterede for at undgå at betale skat. Ifølge byggemænd og entreprenører, der havde arbejdet med ham, ville han ofte modtage "hemmelige" kuverter med penge, som han hurtigt vejede, før han satte dem i en skuffe. De penge, der blev givet på denne måde, blev ofte ikke indberettet, og dermed blev de ikke beskattet, hvilket var en almindelig, men ulovlig praksis blandt byggefolk i New York. Denne form for korruption var både praktisk og lavrisiko: så længe der ikke var markede penge eller nogen fra myndighederne til stede, var det svært at blive opdaget.

Selv i starten af Donalds karriere var Fred Trump tæt involveret i politiske forbindelser. I 1975, da Donald købte Commodore Hotel og senere udviklede det til Grand Hyatt Hotel, var det Freds politiske relationer og hans økonomiske forbindelser, der muliggjorde finansieringen af projektet. Fred havde doneret store summer til byens borgmester Abe Beame, og det gav ham mulighed for at sikre sig en 40-årig skattepause for Donalds projekt, som skulle koste New York City mere end 400 millioner dollar i forpasset skatteindtægt.

Men Freds metoder var ikke uden konsekvenser. I løbet af sin karriere blev han flere gange undersøgt for ulovligheder og svig. I 1954 blev han undersøgt af den amerikanske senats komité for hans metoder i boligbyggeri, hvor han blev anklaget for at overdrive værdien af sine bygninger for at få større statslige lån, mens han lavede lavere vurderinger for skatteformål. I 1966 blev han igen undersøgt af New York State Investigations Commission, og han blev offentligt ydmyget, da det blev afsløret, at han havde opkrævet staten mere end nødvendigt. I 1973, da hans virksomhed var involveret i en af de mest kendte sager om boligsegregering i USA, blev Fred og Donald Trump anklaget for at diskriminere mod sorte og latinoer i forbindelse med udlejning af boliger.

I denne sag blev det afsløret, at Trump Management systematisk havde praktiseret racemæssig diskrimination, ved at afvise sorte og Puerto Ricanske ansøgere og i stedet henvise dem til bygninger, hvor der allerede boede mange minoriteter. Dette var en praksis, som forstærkede boligsegregeringen i New York. Mange af de andre store udlejere i byen valgte hurtigt at forlige sig med myndighederne for at undgå negativ opmærksomhed. Trump-familien derimod valgte at kæmpe i retten, og Donald Trump brugte denne sag som en mulighed for at promovere sig selv og sin virksomheds image.

Fred Trump var en mand, der i høj grad formede sin karriere gennem politisk snedighed, økonomisk manipulation og et meget kontroversielt forhold til loven. Hans forretningsmetoder og hans kynisme blev den arv, han videregav til sin søn Donald, som senere i livet ville følge mange af de samme skridt i sin egen karriere. Det er vigtigt at forstå, at Trump-familiens succes ikke kun hvilede på deres forretningsklogskab, men også på deres evne til at navigere i og udnytte systemerne til deres egen fordel, uanset om det drejede sig om skatteunddragelse, politisk indflydelse eller diskrimination.

Hvad betyder Trump-administrationens politik for kriminalret og retssystemet?

I Trump-administrationens tid blev der gennemført markante ændringer i både kriminalret og retssystemet, som fortsat påvirker USA’s politiske landskab. En af de mest markante ændringer var i den føderale domstolssystem, hvor Trump udpegede over 200 dommere i løbet af sine første fire år. Denne udpegning af konservative dommere, herunder 54 appeldomstolsdommere, skabte en langt mere konservativ føderal domstol, især på appel-niveau. Dette kunne ikke rettes op af den efterfølgende administration, hvilket betyder, at Trumps indflydelse på det amerikanske retssystem vil have langsigtede konsekvenser, især hvad angår beslutninger i sager om borgerrettigheder og lovgivning, der vedrører minoriteter.

I særdeleshed var Trumps udpegning af tre konservative dommere til USA's højesteret - Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett - en strategisk opbygning af en reaktionær retslig ramme. Hver af disse dommere, der blev udnævnt i en relativt ung alder, vil sandsynligvis sidde på deres pladser i flere årtier og dermed udgøre en stærk konservativ indflydelse på højesteret. Denne langvarige indflydelse gør, at Trumps aftryk på højesteret og de lavere domstole ikke blot er et produkt af hans tid i embede, men noget, der kan præge USA i mange år fremover.

På den anden side var der på kriminalpolitikens område en markant drejning mod strengere lovgivning og straffeforfølgning. I februar 2017 underskrev Trump tre eksektive ordrer relateret til kriminalitet og offentlig sikkerhed, som satte en skarp kurs mod illegal immigration, narkotikasmugling og voldelig kriminalitet. Justitsminister Jeff Sessions fik mandat til at oprette en taskforce til at reducere kriminalitet og udarbejde lovgivningsforslag, der skulle adressere disse problemer. Sessions politik, som blandt andet omhandlede øget strafforfølgning af de mest alvorlige lovovertrædelser, vendte om på en tidligere tilnærmelse til straffefrihed i mindre ikke-voldelige narkotikaforbrydelser, som var blevet etableret under Obama.

Et af de mere kontroversielle elementer var ændringen af reglerne for føderal beslaglæggelse af aktiver, som blev udvidet til at inkludere flere midler fra delstats- og lokale retsforfølgninger, der vedrørte penge fra narkotikasmugling og andre kriminelle aktiviteter. Denne ændring gav politiet langt større beføjelser til at beslaglægge ejendom og penge, hvilket skabte bekymring for misbrug af magt, særligt i områder med høj kriminalitet.

Trump-administrationens håndtering af politireformer, især efter de offentlige opstande i Ferguson og andre byer som følge af politivold, udgjorde også en skuffelse for mange, der havde håbet på en reform af politiets praksis. Den politiske retning under Trump medførte afslutningen på Obamas program for reform af lokale politistyrker og indførte i stedet en mere militaristisk tilgang til politiarbejdet, hvor lokalpoliti modtog udstyr og træning rettet mod at håndtere voldelige forbrydelser og organiseret kriminalitet. Dette blev ofte fremført som en del af hans "lov og orden"-politik, men samtidig blev forsøgene på at reformere politiets behandling af minoriteter og styrke politiets ansvarlighed sat på pause.

Trumps forvaltning fokuserede på at fremme et syn på lov og orden, der afviste de reformer, som mange mente var nødvendige for at adressere systemisk racisme og politivold. Dette var særligt tydeligt i hans afslutning af praktikprogrammer, der skulle forhindre politiets misbrug af magt, samt den øgede militarisering af politistyrkerne.

Derudover ændrede Trump-administrationen kriminalitetsrelaterede tilskud til byer og stater, som modtog Byrnes Memorial Justice Assistance Grants (JAG), med nye krav, der resulterede i juridiske kampe. Kravene omfattede, at lokale myndigheder skulle samarbejde med føderale immigrationsmyndigheder, hvilket førte til en række retssager, især fra byer som Chicago, San Francisco og Philadelphia, der hævdede, at disse ændringer var grundlovsstridige.

I betragtning af de mange ændringer, Trump-administrationen foretog sig i kriminalpolitikken og domstolssystemet, er det afgørende at forstå, at disse politikker ikke blot er spor af hans embede, men kan have varige virkninger. Ændringerne i straffesystemet og domstolene vil fortsat påvirke både nationale og lokale retsprocesser, og de politiske beslutninger taget under hans ledelse kan have en langsigtet effekt på både lovgivning og befolkningens opfattelse af retfærdighed.

Hvordan Mueller og Trump håndterede magtmisbrug og retshåndhævelse: En kontrast i liv og rettergang

Robert Swan Mueller III og Donald Trump kom fra lignende baggrunde, men deres livsforløb tog dramatiske retninger, der afspejlede deres syn på retfærdighed og magt. Begge mænd voksede op i velhavende familier og havde forbindelser til det etablerede samfund. Mueller, født i 1944 i New York, blev opdraget i Princeton, New Jersey, og kom fra en familie med forbindelser i erhvervslivet, hvor hans far arbejdede som en leder hos DuPont. Trump, derimod, kom også fra et velstående hjem og voksede op i Queens, New York. Begge havde tyske og engelske aner, og de delte en tilsyneladende mangel på humor, som ifølge flere beretninger var underudviklet og ikke særlig selvudslettende.

Men mens Trump valgte en livsbane præget af personlig berigelse og privat forretning, tog Mueller en helt anden vej, der var fokuseret på offentlig tjeneste og lovens håndhævelse. Efter at have afsluttet sine studier ved Princeton, meldte Mueller sig til Marines i 1966, men på grund af en knæskade blev han forsinket. I stedet for at vente passivt gik han videre til officer candidate school og blev derefter sendt til Vietnam i 1968. Her blev han anerkendt for sin tapperhed og mod og modtog både Bronze Star og Purple Heart. Trump, på den anden side, undgik militærtjeneste ved at få en lægeerklæring for at få et medicinsk udsættelse baseret på knoglevorter, hvilket senere blev et emne for offentlig diskussion og kritik.

Mueller brugte sin tid efter Vietnam på at opnå en kandidatgrad i internationale studier og en jurauddannelse fra University of Virginia. Han havde en lang karriere som anklager i USA, herunder som assisterende justitsminister i George H. W. Bushs regering og som FBI-direktør under George W. Bush. På den anden side fokuserede Trump på sine forretningsimperier, opbyggede et omfattende netværk af forretningsforbindelser og blev i sidste ende præsident for USA.

Da den russiske efterforskning begyndte i 2017, var personlighederne af de to mænd allerede velkendte. Mueller, kendt for sin integritet og moral, blev udnævnt som specialanklager i Rusland-undersøgelsen, mens Trump, med sin notorisk egoistiske og selvcentrerede tilgang, var under stor opmærksomhed for sine handlinger og beslutninger. Deres livsforløb og karaktertræk spillede en central rolle i, hvordan de reagerede på de juridiske og politiske udfordringer, de stod overfor.

Mueller, der er kendt for sin forsigtighed og respekt for loven, undlod at udfordre Trump direkte på flere kritiske områder. Mange mener, at han gik for langt for at sikre, at undersøgelsen forblev upartisk og korrekt i forhold til både loven og processuelle normer. Dette førte til en opfattelse af, at Mueller måske ikke var så assertiv, som han burde have været, især i forhold til Trump og hans håndtering af magt. En del kritikere har peget på, at Mueller burde have været mere håndfast og mindre bekymret for at følge etablerede præcedenser og etiske retningslinjer.

Selvom Mueller fandt beviser på, at Trump og hans samarbejdspartnere havde krydset lovens grænser, især i forbindelse med russisk indblanding i det amerikanske valg i 2016, nægtede han at retsforfølge disse personer direkte, i stedet for at håndtere de større strukturelle problemer, der var i spil. Et af de mest centrale områder, der kunne have været bedre undersøgt, var Trumps forretningsforbindelser med russiske statsborgere og de mulige pengevaskningsoperationer, der havde fundet sted i årevis før præsidentvalget i 2016. Hvis Mueller havde forfulgt disse emner med større beslutsomhed, kunne han have afsløret et klart mønster af økonomisk kriminalitet, der kunne have haft stor betydning for hans efterforskning af Trumps forbindelser til Rusland.

Et andet område, som Mueller ikke fulgte op på, var de mange juridiske kampe, som Trump kæmpede mod efterforskningen. Trump havde en velkendt tendens til at afvise enhver kritik af sig selv, og hans handlinger under den russiske undersøgelse var et klassisk eksempel på hans angreb på retssystemet, når det ikke gik hans vej. Trump brugte sin magt som præsident til at udveksle magt for politisk gevinst, og han havde en meget målrettet strategi for at beskytte sig selv og sine interesser.

I stedet for at angribe Trump direkte og med fuld kraft på alle fronter, som man kunne forvente i en sådan undersøgelse, undlod Mueller at forfølge de mest farlige og afslørende emner. Hvad dette betød for undersøgelsens endelige resultat er klart: Mange kritikere har hævdet, at den oprindelige undersøgelse ikke var tilstrækkelig grundig eller konsekvent. Mueller forsøgte ikke at opnå en politisk gevinst, men i stedet risikerede han at undlade at se på de mere dybtliggende problemer, som kunne have ændret den politiske og juridiske virkelighed for Trump.

For at forstå de dybere konsekvenser af denne undersøgelse og de beslutninger, der blev truffet, er det nødvendigt at reflektere over, hvordan retssystemet skal fungere i politisk belastede situationer. Mueller valgte ofte at bevare en fornuftig distance til Trump og undgåede at bruge sin position til at angribe ham direkte, men i denne proces forsømte han måske at sikre, at det større billede blev set i sin helhed. Den vigtigste lektion, som læserne bør tage med sig, er, at effektiv retshåndhævelse i politisk komplekse situationer kræver både beslutsomhed og uafhængighed, hvilket kan være svært at opnå, især når man står over for en magtfuld modstander som Trump. Det er nødvendigt at kunne balancere retfærdighed og etiske principper med effektiv handling.

Hvad betyder de juridiske udfordringer for Donald Trump og hans organisation?

Som af 27. juli 2021 stod den tidligere præsident Donald Trump overfor en lang række retsager, både civile og strafferetlige, med yderligere sager, der sandsynligvis ville opstå. De juridiske udfordringer strakte sig over et væld af forskellige anklager. Nogle af de civile sager vedrørte forretningstransaktioner før hans præsidentskab samt ærekrænkelser fra kvinder, der havde anklaget Trump for seksuelt overgreb. Andre civile retssager og strafferetlige undersøgelser drejede sig om hans forsøg på at få ændret resultatet af præsidentvalget i 2020.

I lyset af de mange verserende retsager vil Trump, den politiske og forretningsmæssige magt bag hans navn, blive udfordret på sin evne til at undgå juridisk ansvar. De mest ødelæggende konsekvenser for både Trump, hans familie og Trump Organisationen vil sandsynligvis stamme fra de strafferetlige anklager, snarere end de civile. Sidstnævnte kan føre til bøder og andre sanktioner, men disse er som regel genstand for aftaler om at undgå gentagelser og kan undertiden fradrages skattemæssigt. Strafsager, derimod, kan have langt mere alvorlige konsekvenser.

Trump har været under efterforskning på flere fronter, og skulle han blive sigtet og retsforfulgt, vil han blive den første tidligere præsident i USA's historie, der står overfor strafferetlig bedømmelse. I Trumps tilfælde, som det ofte er blevet påpeget, vil blot anklager ikke være nok til at ændre den politiske dynamik, da en frifindelse snarere vil bekræfte hans tilhængeres opfattelse af en konspiration mod den forurettede ex-præsident. Derfor er det muligt, at de mest skadelige konsekvenser kan komme fra de civile sager, som kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for Trump og hans organisation.

Et eksempel på en sådan konsekvens fandt sted den 7. november 2016, hvor Trump blev tvunget til at betale over 2 millioner dollars i erstatning for misbrug af velgørende midler fra Trump Foundation til politiske formål. Denne aftale resulterede også i, at Trump Foundation blev lukket og opløst under domstolens tilsyn i december 2016.

De mange retsager, der har været fulgt af justsecurity.com, dækker en bred vifte af juridiske spørgsmål. Nogle af disse sager omfatter ærekrænkelser, f.eks. Zervos v. Trump og Carroll v. Trump; svindel, som i Trump v. Trump; opfordring til vold, herunder sager som Thompson v. Trump, Swalwell v. Trump og Blassingame v. Trump. Derudover findes der også sager, der berører valgretter, som Michigan Welfare Rights Organization v. Trump, samt klassesager som Doe v. Trump Corp.

Særligt interessant er de sager, der vedrører Trumps forsøg på at underminere valget i 2020. Et sådant eksempel er efterforskningen af hans rolle i oprøret den 6. januar 2021 ved Capitol. Denne hændelse og de efterfølgende sager er centrale for forståelsen af Trumps juridiske udfordringer og hans håndtering af magt i USA.

En af de mest bemærkelsesværdige sager opstod efter afsløringen af Billy Bush-tape, hvor Trump blev optaget, mens han gjorde nedsættende bemærkninger om kvinder. Summer Zervos, en tidligere deltager i TV-programmet "The Apprentice", sagsøgte Trump for ærekrænkelse og hævdede, at han havde tilbudt hende et job under forudsætning af, at hun indgik i et seksuelt forhold med ham. Denne sag er stadig under behandling, efter at Trumps forsøg på at få den afvist er blevet afvist af retten.

Yderligere blev E. Jean Carroll, en journalist, der anklagede Trump for seksuelt overgreb i en butik i New York i 1990'erne, også en central figur i en ærekrænkelsessag. Trump nægtede Carrolls anklager og hævdede, at hun havde opfundet dem for at fremme hendes bogudgivelse. Denne sag er fortsat aktiv og venter på en afgørelse.

Som vi ser, er der et komplekst netværk af sager, der omhandler både private og offentlige handlinger fra Trump, der spænder over en bred vifte af juridiske områder. Det er vigtigt at bemærke, at de fleste af disse sager ikke nødvendigvis vil føre til fængselsstraffe, men de kan have store økonomiske og politiske konsekvenser for Trump og hans organisation, især i form af erstatninger, bøder og omdømmebeskadigelse. For Trump og hans tilhængere vil det centrale spørgsmål dog være, hvordan disse sager udvikler sig, og om de vil føre til en ændring af hans politiske indflydelse eller påvirke hans fremtidige karriere.

Hvordan dine omgivelser påvirker din tegning
Hvordan forståelse af små ord og deres nuancer kan berige vores daglige liv
Hvordan kan censusdata afspejle og støtte Métis-nationens udvikling?