Mindre forbrændinger påvirker normalt kun hudens overfladiske lag. I nogle tilfælde kan der dannes en lille blister på brændestedet. Disse forbrændinger kan være meget smertefulde! Hurtig førstehjælp kan reducere smerte og hævelse samt fremskynde helingsprocessen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle forbrændinger har høj risiko for infektion. Når huden bliver brudt, mister den sin beskyttelse mod bakterier og mikrober. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på infektionstegn, og hvis du er bekymret for en mulig infektion, bør du søge lægehjælp, da antibiotika kan være nødvendige.

Førstehjælp ved mindre forbrændinger

  1. Køl straks det brændte område med køligt rindende vand i mindst tyve minutter.

  2. Fjern eventuelt smykker, ure eller bånd omkring det brændte område før hævelsen opstår.

  3. Dæk forbrændingen løst med et ikke-loddet sterilt forbinding. Hvis sterile forbindinger ikke er tilgængelige, kan plastfolie benyttes som et alternativ.

Hvornår skal man søge lægehjælp?

Selv mindre forbrændinger kan kræve specialistbehandling. Dette gælder især i følgende tilfælde:

  • Forbrændingen involverer ansigtet, hænder, fødder eller genitalområdet.

  • Der er tegn på infektion: Øget smerte, rødme eller pus.

  • Forbrændingen er tæt på en led, f.eks. knæet.

  • Personen er ældre eller et meget lille barn.

  • Store blærer er dannet.

  • Smykker eller ure er blevet siddende på grund af hævelse.

Vanlige myter om førstehjælp til forbrændinger

Der er mange myter om førstehjælp til forbrændinger. For eksempel er der blevet foreslået flere fødevarer som behandling, men det er bedst at lade smør og mayonnaise blive i køleskabet og kun bruge vand til at køle forbrændingen ned.

  • Brug aldrig tandpasta, smør eller andre fødevarer på en forbrænding. Disse køler ikke tilstrækkeligt.

  • Bør ikke sprænge blærer, da det øger risikoen for infektion.

  • Brug ikke is på en forbrænding, da det kan forværre skaden og forårsage frostskader.

Almindelige sygdomme og deres førstehjælp

Mange almindelige sygdomme som ørepine eller hovedpine kan håndteres hjemme med enkle selvhjælpsforanstaltninger. I denne sammenhæng vil vi også behandle nogle af de mest almindelige sygdomme og hvordan man giver korrekt førstehjælp i disse situationer. Generelt kræver førstehjælp til mindre sygdomme primært støtte (f.eks. lindring af smerte og hævelse), mens kroppen bekæmper infektionen eller heler. De fleste tilfælde kræver ikke lægehjælp, men hvis sygdommen ikke forbedres, kan det være tegn på et mere alvorligt underliggende problem.

Ørepine

Ørepine er et almindeligt problem, især blandt børn. Den mest almindelige årsag til ørepine er en infektion, enten i den ydre del af øret (ørekanalen) eller bag trommehinden (mellemøret). En fremmed genstand i øret kan også forårsage smerte. De nerver, der forsyner øret, forsyner også områder af halsen og tænderne, så problemer som tandpine eller halsbetændelse kan også forårsage øresmerter.

De fleste ørepine kan behandles derhjemme med enkle førstehjælpsforanstaltninger. En alvorlig øreinfektion kan kræve antibiotika. Hvis ørepinen ikke forsvinder inden for et par dage, bør man søge lægehjælp, da det meget sjældent kan være et tegn på et mere alvorligt problem, enten i øret eller i mund og hals.

Førstehjælp ved ørepine

  1. Rådgiv offeret om at tage smertestillende medicin som paracetamol.

  2. Læg en varm kompres, som et varmt, vådt vaskeklud, mod øret.

  3. Søg lægehjælp, hvis der er tegn på høretab, eller hvis ørepinen ikke forsvinder.

  4. Hvis trommehinden er bristet, bør du holde øret tørt og undgå at dyppe det i vand.

Diarré

Diarré opstår, når afføringen bliver løs, vandig og hyppigere. Det er typisk, når man har mere end tre afføringer om dagen. Mange årsager kan føre til diarré, men den hyppigste årsag til akut diarré er betændelse i tarmen som følge af infektion. Den største risiko ved diarré er dehydrering, som kan være farlig, især for små børn og ældre personer.

Ved alvorlig diarré kan det blive nødvendigt med indlæggelse for væsketerapi og regelmæssige blodprøver. Ved vedvarende diarré kan det være tegn på en underliggende sygdom, som Crohns sygdom eller ulcerøs colitis. Søg lægehjælp, hvis diarréen ikke stopper med simple førstehjælpsforanstaltninger, eller hvis der er blod i afføringen.

Førstehjælp ved diarré

  1. Rådgiv offeret om at drikke væske for at undgå dehydrering, fx gennem orale rehydrationsløsninger.

  2. Sørg for, at både du og offeret vasker hænder grundigt for at mindske smitterisikoen.

  3. Overvej at give antidiarré medicin (f.eks. loperamid) for at afhjælpe symptomerne.

  4. Søg lægehjælp, hvis symptomerne ikke går væk, der er blod i afføringen, eller hvis offeret viser tegn på dehydrering.

Spotting Dehydrering

Dehydrering er en vigtig risiko ved diarré. Følgende advarselstegn kan indikere, at en person er ved at blive dehydreret:

  • Overdrevet tørst

  • Tør tunge og læber

  • Hud, der ikke vender hurtigt tilbage til sin normale position (hudtelt)

  • Øget puls

  • Træthed og forvirring

Hvis du er bekymret for dehydrering, bør du straks søge lægehjælp.

Kvalme og opkast

Kvalme og opkast er ubehagelige symptomer, som de fleste har oplevet på et eller andet tidspunkt. Den mest almindelige årsag til pludselig kvalme og opkast er infektion i maven eller tarmen (gastroenteritis). Andre årsager kan være forgiftning, medicinbivirkninger, hovedskader eller svær smerte.

De fleste tilfælde af kvalme og opkast vil forsvinde efter et døgns tid med enkel førstehjælp. Hvis symptomerne fortsætter, bør lægehjælp søges. Kvalme og opkast er især farlige for små børn og ældre, da de kan blive dehydrerede hurtigt. Hvis man kaster op blod, kræver det øjeblikkelig lægehjælp.

Opkast af blod

Opkast af blod er en medicinsk nødsituation, som kræver øjeblikkelig behandling. Blodet kan være friskt og rødt, eller det kan være delvist fordøjet og have et mørkere udseende. Opkast af store mængder blod kan føre til chok. Vær opmærksom på dette og overvåg offeret, indtil den professionelle hjælp ankommer.

Hvad skal man gøre ved førstehjælp ved luftvejsblokering hos voksne og børn?

Når vi står over for en nødsituation, hvor nogen har luftvejsblokering – det vil sige, at deres luftveje er hæmmet af et objekt, der forhindrer fri vejrtrækning – er det af afgørende betydning at kunne reagere hurtigt og korrekt. Dette kan være forskellen på liv og død, især når situationen involverer børn eller voksne, der kæmper for at trække vejret.

For voksne er det ofte den klassiske Heimlich-manøvre, der kommer i spil. Denne metode anvender mavekompressioner, hvor man står bag den bevidstløse person og forsøger at presse den blokering ud ved at lave hurtige tryk på maven, lige over navlen. Man skal sikre sig, at man er klar til at gentage manøvren, indtil objektet er blevet fjernet, eller personen begynder at trække vejret. Hvis personen mister bevidstheden, er det nødvendigt at påbegynde hjertelungeredning (CPR) og opfordre til øjeblikkelig kontakt med professionelle redningstjenester.

For børn og spædbørn er situationen lidt mere delikat, da deres kroppe er meget mindre og mere skrøbelige. Her benytter man sig af en modificeret version af Heimlich-manøvren, der involverer rygslag og brystkompressioner, afhængigt af barnets størrelse og alder. Hvis barnet er spædbarn, skal man bruge 5 rygslag og derefter 5 brystkompressioner. Det er vigtigt, at man ikke anvender den samme metode som for voksne, da det kan skade barnet.

I tilfælde af en hæmmet luftvej hos en person, der stadig er ved bevidsthed, er det første skridt at forsøge at få dem til at hoste. Hoste er ofte den naturlige reaktion, der kan hjælpe med at rydde luftvejene, hvis blokeringen ikke er for alvorlig. Hvis hosten ikke virker, er det nødvendigt at udføre den rette førstehjælpsprocedure hurtigt og effektivt for at forhindre kvælning.

En vigtig ting at huske er, at ikke alle luftvejsblokeringer er synlige ved første øjekast. Der kan være situationer, hvor personen er i stand til at få lidt luft ind, men stadig kæmper med at trække vejret. I sådanne tilfælde skal du handle hurtigt, da personen hurtigt kan blive mere alvorligt påvirket.

For både voksne og børn er det også essentielt at være opmærksom på tegn på alvorlig luftvejsblokering, såsom blå ansigt, manglende tale eller hosteevne, samt panik, som ofte ledsager denne type nødssituation. Det er altid en god idé at have grundlæggende førstehjælpskompetencer, så man ikke mister værdifuld tid under en akut situation.

Det er også væsentligt at forstå, at ingen situation er helt ens. I visse tilfælde kan luftvejsblokering være forårsaget af andre faktorer som allergiske reaktioner eller forbrændinger, hvilket kan kræve en anderledes tilgang til førstehjælpen. For eksempel, hvis blokeringen skyldes en allergisk reaktion, skal man sørge for at anvende en epinefrin-pen, hvis personen har en sådan ordineret, og derefter søge lægehjælp.

Endelig bør enhver, der er involveret i en luftvejsblokering, efterfølgende gennemgå en lægelig vurdering, selvom de virker til at have det bedre, da komplikationer som infektioner eller skader på luftveje kan opstå efterfølgende.