Diandra havde altid haft en veludviklet evne til at vælge sine ord med præcision, men hendes beslutning om at få fjernet livmoderen blev et øjeblik, hvor det impulsive valg satte en ny retning for hendes liv. Når hun tænkte på det, havde det været som et nødvendigt skridt, som hun havde ønsket, men som hun aldrig rigtig havde forstået nødvendigheden af, før den blev taget. Beslutningen, som blev taget i et øjebliks indskydelse under lægens opmuntrende smil, blev starten på en ny fase i hendes tilværelse. Det var et forløb, der ville forandre hendes krop og hendes sind på måder, hun ikke kunne forudse.

Flere uger senere, på en social begivenhed, mødte Diandra Philip, en stilfuld mand fra vestkysten. Hans rolige og tiltalende væsen gav hende en følelse af, at hun kunne åbne op. Der var noget let ved ham. Han var ikke som de andre mænd, som på en eller anden måde forsøgte at gøre krav på hendes krop. Der var en indre fred i hans nærvær, og det gjorde hende rolig. De talte om arbejde, om visuel markedsføring, og hun fandt sig hurtigt til rette i samtalen. Det var i denne sammenhæng, hun lærte, at Philip var en del af et nyskabende projekt i San Francisco, som hun hurtigt besluttede sig for at blive en del af.

Denne beslutning, at forlade New York og starte et nyt kapitel i San Francisco, blev hurtigt en ny realitet for Diandra. Byens lys, dens rent skurede gader og den kølige brise, der hurtigt tog over, blev hendes daglige virkelighed. Hun følte en fornyet glæde ved livet, en følelse af friskhed og reintegration, som hun aldrig havde oplevet før. For første gang følte hun sig fri for de byrder, som tidligere havde plaget hende i det hektiske New York. Folkene i San Francisco var på en måde rene, og byen fremstod som et perfekt scenarie for at lade fortiden ligge bag sig.

Det var i San Francisco, hvor Diandra mærkede, at hun kunne trække vejret frit, langt fra de forurenede gader i New York, og hvor hendes krop ikke længere var en konstant kilde til stress. Byens luft var frisk, dens tempo langsommere, og hun indså hurtigt, at hun kunne finde fred i denne nye tilværelse. På en eller anden måde følte hun sig både fri og usynlig, som om hun kunne være sig selv uden frygt for den verden, hun forlod. Folk i San Francisco havde deres egne regler. Den mangfoldige og åbne livsstil blandt byens beboere var uventet, men samtidig føltes den meget rigtig. Der var noget sofistikeret ved det hele – et sted, hvor hendes fortid ikke kunne følge med, og hun følte sig ikke længere som en fanget person i et gamle net.

I denne nye by fandt Diandra hurtigt et job hos Croesus, en butik, der havde et ry for at være lidt bagud i forhold til sine konkurrenter, men som var på vej mod at genopfinde sig selv. Philip, der hurtigt så potentialet i Diandra, blev hendes mentor. Hendes evne til at skabe visuelle koncepter, der kunne chokere og tiltrække opmærksomhed, blev snart værdsat af hendes kolleger. Med hans hjælp begyndte hun at udvikle butiksdesigns, som var lige så eksperimentelle som de var moderne – et æstetisk udtryk for, hvordan teknologien kunne udnyttes i det fysiske rum.

Philip og Diandra delte den samme ambition om at skabe noget banebrydende. Deres planer om at ændre butikkens ansigt og gøre det til en turistattraktion i sig selv blev hurtigt virkelighed. Philip var en visionær, men det var Diandra, der kunne oversætte visionen til visuelle realiteter. Hun havde den skabelseskraft, der kunne chokere, tiltrække opmærksomhed og bryde med det etablerede.

Diandra opdagede hurtigt, at hendes arbejde havde en dybere betydning. At skabe noget, der kunne ændre, ikke bare markedsføringens landskab, men måske også den måde, vi ser på forbrugeroplevelsen som helhed, blev en drivkraft for hende. Hun var blevet en del af en fremtidig bevægelse, hvor selv shopping var blevet en form for underholdning. En verden, hvor teknologien og æstetikken kunne kombineres på måder, der kunne gøre det umulige muligt. San Francisco var blevet hendes nye lærred, og det var her, hun kunne skabe uden grænser.

Men bag alle de nye muligheder var der stadig den dybde, som Diandra måtte konfrontere. Hun kunne mærke, at hun stadig bar på noget, en slags hukommelse fra det liv, hun havde forladt. Det var ikke kun hendes fortid i New York, men også en større forståelse for, hvordan hendes krop og hendes liv havde været præget af de valg, hun havde truffet. San Francisco var en ny begyndelse, men en begyndelse som også krævede, at hun kom til at forstå, hvad der virkelig havde været hendes fortid.

I denne tidlige fase af hendes nye liv kunne hun mærke, at mens hun kunne være fri i en fysisk forstand, så var der andre lag, som endnu ikke var blevet fuldstændig bearbejdet. Hendes arbejde gav hende mening, men hendes indre rejse var langt fra afsluttet. I et miljø som San Francisco, hvor alt virkede nyt og muligt, var det kun en begyndelse af noget meget større.

Hvordan mister man sig