I december 2022 udgav Kinas Kommunistparti og Statens Råd den strategiske plan for at udvide den indenlandske efterspørgsel frem mod 2035. Denne plan fokuserer på at fremme nye infrastrukturer og accelerere opbygningen af informationsinfrastruktur. Et af de centrale aspekter i denne udvikling er opbygningen af cloud computing-teknologier, hvor fokus ligger på at udvikle højkvalitetskurser og standarder, der imødekommer behovene for højt kvalificerede talenter i denne sektor. Samtidig er målet at fremme dyb integration og intelligent konfiguration af cloud, netværk og terminalressourcer. Dette er en essentiel del af Kinas ambition om at styrke sin digitale økonomi og forbedre den nationale servicekapacitet inden for kommunikation og databehandling.

Kina har allerede opnået bemærkelsesværdige fremskridt inden for cloud computing. I 2023 nåede markedet for cloud computing en værdi af 455 milliarder yuan, hvilket er en stigning på 40,91% sammenlignet med 2021. Denne vækst viser den enorme dynamik i Kina, hvor cloud computing er blevet en uundværlig del af den digitale transformation. I sammenligning med den globale vækstrate på 19%, står Kina i en periode med hurtig udvikling og forventes at nå en markedsstørrelse på over 1 trillion yuan i 2025.

De hurtige fremskridt på cloud computing-markedet kan tilskrives Kinas strategiske investeringer i nye teknologier og infrastrukturen, som understøtter denne udvikling. Alibaba Cloud er nu verdens tredjestørste udbyder af offentlig cloud-tjenester, kun overgået af Amazon og Microsoft. Denne position er et resultat af kontinuerlige innovationer og betydelige investeringer i både software og hardware. Den dominerende position, som kinesiske cloud-tjenesteudbydere har opnået, afspejler landets strategiske fokus på at skabe en digital infrastruktur, der understøtter en bred vifte af industrier, fra offentlige institutioner til finanssektoren og fremstillingsindustrien.

I Kina er cloud computing blevet en integreret del af flere sektorer, især offentlige myndigheder og den finansielle sektor. Flere end 90% af de provinsielle og 70% af de kommunale administrativt niveauer har enten etableret eller er i færd med at bygge deres egne cloud-platforme. Denne udvikling har givet disse institutioner mulighed for at forbedre effektiviteten, reducere omkostningerne og lette overgangen til digitale løsninger. Finansielle institutioner har også været hurtigt ude at implementere cloud computing til at håndtere den stigende efterspørgsel efter hurtigere og mere fleksible systemer, der kan skalere med væksten i den digitale økonomi.

På industriel front er cloud computing begyndt at finde anvendelse i næsten alle led af værdikæden, fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og efter-service. Dette er blevet muligt ved at kombinere cloud computing med teknologier som industrielt IoT (Internet of Things), industriel big data og kunstig intelligens. Resultatet er en intelligent udvikling af industrien, hvor automatisering og dataanalyse gør det muligt at optimere processer og reducere ineffektivitet.

En central teknologi i denne udvikling er IPv6, som kombineret med 5G, AI og cloud computing skaber et netværk af "smarte" ressourcer, der kan reagere hurtigt og effektivt på ændrede behov. IPv6 gør det muligt at udvide netværkskapaciteten markant og understøtte den enorme vækst i enheder og applikationer, der er forbundet til internettet. Denne teknologi er blevet fremmet af regeringen, som har opfordret til innovation og implementering af "IPv6+" teknologier for at sikre, at netværkene kan understøtte fremtidens digitale krav.

Et af de største udfordringer for cloud computing i Kina er sikkerhed. Selvom mange udbydere af cloud-tjenester har gjort betydelige fremskridt i at sikre deres systemer, er sikkerhedsbrud stadig et problem, og der er behov for fortsat at forbedre evnen til at håndtere og forhindre sikkerhedsrisici. Derfor er det af afgørende betydning, at der investeres i både hardware og software for at styrke cloud-tjenesterne og beskytte de data, som disse systemer håndterer.

Cloud computing er desuden ikke kun en teknologi, men en drivkraft for en ny æra af digitalisering. Cloud computing gør det muligt for både store virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at transformere deres forretningsmodeller og forbedre deres serviceydelser gennem effektiv udnyttelse af data og computereffektivitet. Dette skaber et økosystem af innovation, hvor cloud computing bliver et fundament for vækst og teknologisk udvikling på tværs af sektorer.

Endelig er en vigtig tendens i Kinas cloud computing-udvikling, at virksomheder som Alibaba, Tencent og Huawei har aktivt bidraget til opbygningen af åbne kilder og har også fokuseret på at udvikle deres egne løsninger. Denne åbne tilgang til innovation gør det muligt for disse virksomheder at bygge et mere robust og fleksibelt netværk, der kan tilpasse sig fremtidens teknologiske behov og udfordringer. Desuden understøtter regeringen dette ved at fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører for at sikre, at cloud computing-teknologierne kan understøtte Kinas ambition om at blive en global leder i digital innovation.

Endtext

Hvordan fungerer Keystone i OpenStack til autentificering og autorisation?

Keystone er en grundlæggende komponent i OpenStack, der spiller en central rolle i autentificering og autorisation af brugere og applikationer i skyen. Det sikrer, at kommunikation mellem OpenStack-tjenester og brugere er sikker, og at kun autoriserede anmodninger bliver behandlet. Processen starter med, at en bruger fremsætter en anmodning, som bliver underskrevet for at bekræfte brugerens identitet og rettigheder.

Når en anmodning sendes til OpenStack, starter Keystone ved at verificere signaturen på anmodningen. Denne verifikation omfatter kontrollen af både signaturens ægthed og om den er udløbet. Hvis signaturen er forfalsket, eller hvis den er udløbet, bliver anmodningen afvist. Hertil kommer, at enhver anden token, der er tilknyttet anmodningen, bliver valideret mod en certifikatmyndigheds (CA) tilbagekaldelsesliste. Hvis en bruger, som har en token, får sin token slettet af Keystone eller af en administrator, bliver tokenet automatisk føjet til tilbagekaldelseslisten, hvilket medfører, at alle fremtidige anmodninger med den token bliver afvist.

Keystone understøtter både V2- og V3-versioner og bruger en lignende behandlingslogik i begge versioner. Men før vi dykker ned i Keystone's arkitektur og dataflow, er det vigtigt at forstå de grundlæggende komponenter og begreber, som udgør systemet.

Keystone består af flere interne tjenester, som hver især har en specifik funktion i systemet. Når en bruger anmoder om autentificering, er det eksempelvis Identity-tjenesten, der validerer brugerens legitimationsoplysninger. Efter succesfuld autentificering genererer Keystone en token, som returneres til brugeren og kan anvendes til at få adgang til OpenStack-tjenester.

Keystone omfatter en række nøglekomponenter, herunder Identity, User, Group, Project, Domain og Role. Identity-tjenesten er ansvarlig for autentificering og validering af brugerdata, mens User repræsenterer den enkelte API-bruger, som tilhører et domæne. Group fungerer som en container for flere brugere, og Project repræsenterer et fundamentalt organisatorisk element i OpenStack, der indeholder ressourcer og tjenester.

Et Project er knyttet til et domæne, og ressourceadgang bestemmes i høj grad af projektets tilhørsforhold og de rettigheder, der er tildelt brugeren gennem rollen. Et Domæne fungerer som en container for Project, User og Group og kan bruges til at administrere ressourcer på tværs af forskellige enheder og brugere. Rollerne, som tildeles brugerne, angiver de rettigheder og den adgang, de har til ressourcerne, og kan begrænses til enten et domæne eller et projekt.

En vigtig del af Keystone’s sikkerhed er håndteringen af tokens. Når en bruger som Alice ønsker at oprette en virtuel maskine (VM), starter processen med, at Alice sender hendes autentificeringsoplysninger til Keystone. Hvis autentificeringen er vellykket, genererer Keystone en midlertidig token, som kan bruges til at få adgang til de ønskede ressourcer. Denne token har en begrænset levetid og skal fornyes periodisk.

Når Alice har modtaget tokenet, kan hun bruge det til at få adgang til information om projekterne, hun ejer. Keystone svarer med en liste over projekterne, og Alice kan vælge det ønskede projekt for videre behandling. Denne proces med autentificering og tokenverifikation gentages, når Alice ønsker at tilgå specifikke tjenester indenfor et projekt.

I praksis betyder det, at hver tjeneste i OpenStack, som Alice prøver at tilgå, skal validere tokenet for at sikre, at Alice har de nødvendige rettigheder til at udføre den ønskede handling. Hvis alt er i orden, modtager Alice et svar, der bekræfter handlingens status, som for eksempel "successfully created" eller "failed". Hvis VM’en blev oprettet med succes, vil Alice også modtage oplysninger som den tilgængelige IP-adresse for VM'en, som hun kan bruge til at få adgang til den.

Keystone er derfor en fundamental sikkerhedsmekanisme, der hjælper med at beskytte OpenStack-moduler mod uautoriseret adgang og sikrer, at kun berettigede brugere kan udføre handlinger. Hver komponent, der arbejder sammen i OpenStack, er afhængig af Keystone for at autentificere og validere brugere, og denne sikkerhedsmodel er essentiel for at opretholde integriteten og tilliden i hele systemet.

For at sikre effektiv brug af Keystone i OpenStack er det vigtigt at forstå, hvordan alle de forskellige komponenter arbejder sammen, og hvordan de interagerer med hinanden. Det er ikke blot autentificering og autorisation, der står i fokus, men også, hvordan disse processer påvirker den overordnede arkitektur af systemet. Endvidere er det afgørende at sikre, at tokens og brugerdata håndteres korrekt og opdateres regelmæssigt for at undgå sikkerhedsbrister.

Hvordan Hadoop Revolutionerer Udviklingen af Distribuerede Systemer

Hadoop er en central teknologi inden for udvikling af distribuerede systemer og bruges især til håndtering af store datamængder. Det blev skabt som en løsning på de udfordringer, der opstår ved at skulle bearbejde og opbevare enorme datamængder, som ikke kan håndteres af traditionelle systemer. Hadoop tilbyder et omfattende rammeværk, der giver mulighed for at opbevare, analysere og bearbejde store datamængder ved at udnytte en distribueret infrastruktur.

Et af de mest grundlæggende elementer i Hadoop er det distribuerede filsystem (HDFS), der muliggør opbevaring af data på tværs af mange noder i et netværk. Dette distribuerede filsystem løser et af de store problemer, som tidligere systemer havde: evnen til at opbevare store mængder data effektivt. Når store datamængder opbevares på en enkelt server, kan de hurtigt blive en flaskehals, hvilket forhindrer effektiv behandling og analyse af dataene. Hadoop løser dette problem ved at distribuere filerne over flere noder, hvilket gør systemet både skalerbart og robust.

Ud over HDFS inkluderer Hadoop også MapReduce, en kraftfuld programmeringsmodel til at bearbejde data på en distribueret måde. MapReduce opdeler store opgaver i mindre dele og fordeler dem på tværs af flere maskiner, hvilket muliggør effektiv behandling af enorme datamængder. Denne parallelle behandlingsmetode gør det muligt at udnytte klynger af billige computere til at udføre opgaver, der ellers ville kræve dyre og kraftfulde servere.

Hadoop er i stand til at håndtere store mængder distribueret data, men det er vigtigt at forstå, at det primært er designet til batchbehandling. Det betyder, at Hadoop ikke er egnet til behandling af realtidsdata. Selv om MapReduce understøtter strømbehandling, er der en vis forsinkelse i opgaverne, som gør det mindre effektivt til interaktive applikationer, hvor hurtig respons er afgørende. Derfor er Hadoop ideelt til scenarier, hvor store datamængder skal behandles i batcher og ikke kræver øjeblikkelig respons.

Hadoop har ikke kun vundet indpas på grund af sine grundlæggende funktioner som HDFS og MapReduce, men også på grund af det økosystem af værktøjer og teknologier, det har udviklet sig til. YARN (Yet Another Resource Negotiator) er for eksempel en central komponent, der håndterer ressourceallokering i Hadoop-klustre. YARN gør det muligt for forskellige applikationer at dele ressourcer effektivt og køre samtidig på den samme infrastruktur. Dette har givet Hadoop et skub mod at blive endnu mere skalerbart og fleksibelt.

Derudover er der flere værktøjer, der er blevet udviklet på toppen af Hadoop, som giver brugerne mulighed for at udnytte platformens muligheder endnu mere effektivt. Hive, der oprindeligt blev udviklet af Facebook, er et datalager, der tillader SQL-baseret forespørgning på store datamængder, der er lagret i HDFS. Dette giver brugerne mulighed for at interagere med Hadoop ved hjælp af et velkendt SQL-lignende sprog. Pig er et andet værktøj, som giver en mere høj-niveau tilgang til dataanalyse og transformation. Det gør det lettere for brugerne at udvikle data pipelines og hurtigt prototypere løsninger.

Selvom Hadoop har været et banebrydende værktøj for mange organisationer, er det vigtigt at forstå de begrænsninger, der stadig findes i systemet. For eksempel er Hadoop ikke optimal til realtidsbehandling, og det kræver en vis grad af infrastruktur og opsætning for at udnytte systemet effektivt. Der er også behov for, at brugerne har en grundlæggende forståelse af, hvordan distribuerede systemer fungerer, da det kan være teknisk udfordrende at arbejde med store datamængder og komplekse programmeringsmodeller som MapReduce.

Som teknologi fortsætter Hadoop med at udvikle sig. Med introduktionen af version 2.0 og YARN har systemet fået betydelige opgraderinger, der har gjort det mere brugervenligt og tilpasset moderne behov. Version 3.0, der blev lanceret i 2017, forbedrede yderligere brugervenligheden og optimerede systemets effektivitet, hvilket har gjort Hadoop endnu mere attraktivt for organisationer, der arbejder med Big Data.

Endvidere er det også vigtigt at bemærke, at Hadoop ikke er den eneste teknologi, der er i stand til at håndtere store datamængder. Der findes alternativer som Apache Spark, som også tilbyder distribueret databehandling, men med en mere fleksibel tilgang til realtidsbehandling og interaktiv analyse. Derfor kan det være en god idé at overveje både fordelene og begrænsningerne ved Hadoop, når man vælger teknologi til store dataanalyser.

Hvordan Cloud Computing Transformerede Forretningsmodeller og Implementeringsmuligheder

Cloud computing har udviklet sig fra at være en kompleks og specialiseret teknologi til en fundamental del af den moderne virksomheds- og it-infrastruktur. Dette fænomen muliggør, at både små og store virksomheder kan få adgang til omfattende it-ressourcer uden de store initiale investeringer, som tidligere var nødvendige for at opbygge et internt system af software og hardware. Dette kapitel vil udforske, hvordan cloud computing fungerer teknisk, og hvordan de forskellige modeller for cloud-implementering påvirker både forretningsdrift og teknologiudvikling.

Cloud computing er opdelt i tre primære servicemodeller: SaaS, PaaS og IaaS, som hver henvender sig til forskellige typer brugere og behov. SaaS, eller Software as a Service, er den mest brugervenlige model og leverer softwareapplikationer via internettet. Det kræver ikke installation på brugerens enhed, og derfor kan slutbrugere hurtigt få adgang til og anvende applikationerne. PaaS (Platform as a Service) derimod er rettet mod udviklere og tilbyder en platform til at udvikle og implementere applikationer uden at skulle investere i den underliggende infrastruktur. Endelig tilbyder IaaS (Infrastructure as a Service) de mest grundlæggende it-ressourcer, som servere og lagring, og giver systemadministratorer mulighed for at administrere disse ressourcer på en fleksibel og skalerbar måde.

Når man ser på den tekniske struktur bag cloud computing, er det tydeligt, at der eksisterer et hierarkisk forhold mellem de forskellige servicekategorier. SaaS er bygget oven på PaaS, og PaaS er bygget oven på IaaS. Hver af disse lag er i stand til at fungere uafhængigt, hvilket betyder, at SaaS ikke nødvendigvis er afhængig af PaaS, og PaaS kan operere direkte på den fysiske infrastruktur, som IaaS leverer. Denne fleksibilitet er en af de vigtigste styrker ved cloud computing, da den giver virksomheder mulighed for at vælge den løsning, der bedst opfylder deres behov, samtidig med at de kan skifte eller tilføje komponenter efter behov.

En af de vigtigste faktorer i cloud computing er de forskellige modeller for implementering af skyen. Den offentlige sky (public cloud) er tilgængelig for enhver bruger, og tjenesteudbydere som Amazon AWS, Microsoft Azure og Alibaba Cloud tilbyder en bred vifte af tjenester, som kan tilgås via internettet mod betaling. Denne model er ideel for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at minimere it-omkostningerne uden at skulle investere i deres egen infrastruktur. På den anden side tilbyder den private sky (private cloud) en mere sikker og kontrolbar løsning, hvor organisationer kan hoste deres egne ressourcer internt, hvilket er ideelt for virksomheder med strenge sikkerhedskrav eller følsomme data.

En nyere udvikling indenfor cloud computing er den hybride sky (hybrid cloud), som kombinerer elementer fra både offentlige og private skyer. Denne tilgang gør det muligt for organisationer at opbevare følsomme data på deres private sky, mens de udnytter de offentlige skyer til at håndtere mindre kritiske opgaver. Dette giver virksomheder fleksibiliteten til at skalere deres ressourcer dynamisk og udnytte den enorme kapacitet, som den offentlige sky tilbyder, samtidig med at de holder strenge kontrolmekanismer på deres interne data.

En anden interessant model er den fødererede sky (federated cloud), hvor flere cloud-udbydere arbejder sammen for at tilbyde brugerne mere pålidelige og omkostningseffektive tjenester. Denne model anvendes ofte i situationer som Content Delivery Networks (CDN), hvor data skal leveres hurtigt til brugere, der er geografisk spredt. I en sådan model kan cloud-datacentre automatisk flytte data nærmere brugeren for at reducere latens og forbedre ydelsen.

Cloud computing har ikke kun ændret den tekniske arkitektur af it-infrastruktur, men har også transformeret forretningsmodeller. Tidligere investerede virksomheder i dyre hardware- og softwareløsninger, som skulle vedligeholdes internt. Med cloud computing ændres denne tilgang radikalt. I stedet for at eje og administrere it-ressourcer, betaler virksomheder nu for adgang til disse ressourcer på efterspørgsel, præcis som man betaler for elektricitet eller vand. Denne ændring gør det muligt for organisationer at fokusere på deres kerneforretning uden at bekymre sig om at opbygge og vedligeholde dyre it-systemer.

Cloud computing har derfor skabt en markant ændring i, hvordan virksomheder tilgår og bruger teknologi. Det er blevet muligt for små startups at konkurrere med etablerede virksomheder, fordi de ikke længere behøver de samme store investeringer i infrastruktur. På samme måde kan større virksomheder drage fordel af den fleksibilitet og skalerbarhed, som cloud computing tilbyder, hvilket gør det lettere at tilpasse sig ændrede markedskrav og udnytte nye teknologiske muligheder.

Endelig er det vigtigt at forstå, at cloud computing ikke kun er en teknologi, men en drivkraft bag innovation i forretningsmodeller. Ved at gøre it-ressourcer tilgængelige på en fleksibel og omkostningseffektiv måde, ændres de måder, som virksomheder strukturerer deres tjenester og produkter på. Det er en transformation, der minder om den, vi så med elektrificeringen af samfundet for mere end 100 år siden, hvor teknologi gik fra at være et individuelt ansvar til at blive en samfundsinfrastruktur. På samme måde kan cloud computing betragtes som et "informationskraftværk", hvor adgangen til data og computingkraft bliver en grundlæggende service, som driver innovation og vækst i det moderne erhvervsliv.

Hvordan arbejder man med wire og skaber smykker: En introduktion til at lave øreringe
Hvordan konfigurere din gimbal for stabilisering af video
Hvordan Intel, Bakterier og Ødelagte Stormmønstre Former Verden