Når du har samlet dine motorer og tilsluttet dem til din kontroltavle, er det tid til at fortsætte med at konfigurere både hardware og software for at få den ønskede stabiliseringseffekt. Det er vigtigt at følge de nødvendige trin nøje for at sikre, at din gimbal fungerer optimalt, og at den giver en stabil video, selv når du optager under udfordrende forhold.
Når du tilslutter motorerne til kontroltavlen, skal du være opmærksom på de korrekt mærkede porte. På kontroltavlens underside vil du finde etiketmærker som PIT og ROL, der henviser til henholdsvis pitch- og roll-aksen. Dette er vigtigt for at sikre, at motorerne er korrekt forbundet og orienteret. Når kontroltavlen er monteret på basen ved hjælp af dobbeltklæbende tape, skal du sikre dig, at motorforbindelserne vender mod bagenden af enheden. Dette sikrer, at USB-porten er let tilgængelig, hvilket gør det lettere at foretage justeringer og opdateringer af firmwaren.
Før du kan konfigurere software, skal du installere de nødvendige drivere og programmet SimpleBGC 8-bit GUI, som kan hentes fra BaseCam Electronics. Softwaren understøtter både Windows, Mac og Linux, hvilket betyder, at uanset hvilken platform du bruger, vil du kunne konfigurere din gimbal. På Windows kan du blot følge installationsguiden, og på Mac skal du muligvis godkende programmet som en ukendt udvikler.
Når softwaren er installeret og kørende, skal du tilslutte gimbalkontroltavlen til din computer via et micro USB-kabel. Det er vigtigt at bemærke, at kontroltavlen ikke får nok strøm fra USB-forbindelsen til at køre motorerne ordentligt – du skal bruge en ekstern batterikilde, der leverer 12V for at sikre korrekt funktion.
Efter at have tilsluttet din gimbal og åbnet softwaren, vil du blive bedt om at vælge den rigtige port og klikke på "Connect"-knappen. Når forbindelsen er etableret, vil kontroltavlen automatisk nulstille sensorerne. Her er det vigtigt at sikre, at gimbalen er nogenlunde vandret, før du tænder for den. Hvis gimbalen ikke er korrekt justeret, kan kontrollen fejlagtigt tage den aktuelle hældning som en reference for den "niveau"-position, der er nødvendigt for stabiliseringen.
Når du er tilsluttet og klar til at konfigurere gimbalen, skal du åbne fanen "Basic" i softwaren, hvor du vil justere PID-controlleren og motorindstillingerne. De specifikke værdier for PID-kontrollen og motorindstillingerne skal tilpasses afhængigt af både gimbalen og kameraet, som du bruger. Hvis du er ny på PID-tuning, kan du bruge "AUTO"-knappen til at få en grundlæggende justering, selvom det ikke altid giver den perfekte løsning.
Når du har ændret indstillingerne, skal du sørge for at gemme dem ved at klikke på "WRITE"-knappen. Hvis du ikke gemmer ændringerne, vil de ikke blive anvendt, og gimbalen vil ikke reagere korrekt. Når du er færdig med at konfigurere, kan du frakoble USB-forbindelsen og begynde at optage stabiliseret video.
Det er vigtigt at forstå, at en korrekt kalibrering af gimbalen ikke kun afhænger af softwarekonfigurationen, men også af den fysiske opsætning. Selv små unøjagtigheder i montering og justering kan have en stor indflydelse på, hvor stabil videoen bliver. Hvis gimbalen er skævt monteret eller ikke korrekt justeret før opstart, vil du opleve ustabilitet i dine optagelser. Desuden kan det være nødvendigt at foretage flere justeringer afhængigt af vægten og størrelsen på det kamera, du bruger, da dette påvirker gimbalens respons og stabilitet.
Endvidere, når du arbejder med gimbals og stabiliseringsteknologi, er det værd at være opmærksom på, at optimal performance ikke kun er afhængig af hardwaren og softwaren, men også på, hvordan du håndterer enheden under brug. Det er vigtigt at lære at bruge gimbalen effektivt for at få den bedst mulige stabilisering, især når du optager i dynamiske miljøer, hvor pludselige bevægelser kan udfordre systemet. Test og justering af indstillingerne i forskellige optagelsessituationer vil hjælpe dig med at finde den rette balance mellem præcision og bevægelsesfrihed.
Hvordan man prototype en grip og udvikler et NeoPixel Shell
I denne fase er det tid til at teste prototypen for at bekræfte, at størrelsen og formen stemmer overens med den oprindelige skitse. Jeg printede ikke hele gripen i fuld tykkelse – kun et par lag for at bekræfte, at formen var korrekt. Efter den første test printede jeg gripen i hvid filament, og jeg var ganske tilfreds med resultatet.
Dernæst, i Tinkercad, brugte jeg en blanding af rektangler og trekanter, som jeg konverterede til "hole objects" (med knappen Hole), for at skabe plads til den nødvendige ledning, som vist i figuren. Efter at have flettet de solide og hule objekter sammen, endte jeg med en gripdel, som var udhullet. På dette tidspunkt havde jeg halvdelen af gripen som en hævet skal.
Jeg kunne nemt have printet hele gripen, men for at spare tid printede jeg kun de dele, som jeg havde brug for at teste for nøjagtighed. Jeg skulle sikre mig, at en pen kunne indsættes korrekt i gripen, og at metalclipsen kunne komme i kontakt med de elektriske ledninger. Ved at bruge Tinkercad kunne jeg lave kopier af eksisterende modeller og derefter fjerne de sektioner, jeg ikke havde behov for at printe. I første omgang printede jeg kun den øverste tredjedel af gripen for at teste, hvordan den ville passe sammen med penen. Over en række testprints, som vist i billedet, kunne jeg justere og tilføje et hulrum i toppen af hver griphalvdel, som både gjorde det muligt for penen at hvile korrekt og for clipsen at få tilstrækkelig nedadgående kontakt med ledningerne.
Når gripen var godkendt, printede jeg de to halvdele og satte dem sammen under penen for at se, hvordan det hele ville se ud. Resultatet var som forventet, og gripen kunne nu monteres og være funktionel.
I det næste trin blev jeg opmærksom på, hvordan NeoPixel Shell’en skulle designes. Jeg ville have, at NeoPixel Ring skulle sidde inde i et lille, delvist buet hus, og den bedste måde at modellere dette på i Tinkercad var ved at oprette en kugle og skære den nederste del væk, så jeg kun beholdt den øverste del af kuglen. Dette skabte en flad bund og en buet top, som kunne fungere som hus for NeoPixelen.
Jeg tog mål af ringens indre og ydre diameter og oprettede et skiveformet hulobjekt, som kunne smeltes sammen med kuglen. Efter flere forsøg på at få den perfekte pasform, endte jeg med at skabe et skalformet objekt, som kunne huse NeoPixelen. Dette hus blev designet med yderligere hulobjekter, så både ringen kunne tages ud, og ledninger kunne forbindes fra Trinket til NeoPixel-ringen. Det færdige NeoPixel Shell design blev printet i en rød farve, og resultatet var tilfredsstillende.
En vigtig opdagelse under arbejdet med prototypen var, at jeg i første omgang havde lavet ringen så stram, at jeg næsten ikke kunne få den ud af shell’en. Efter flere forsøg med pincet og værktøjer, måtte jeg skære et par små huller i bagenden af shell’en for at kunne trykke ringen ud uden at beskadige NeoPixelen.
Med disse erfaringer på plads kunne jeg begynde at fokusere på den elektroniske prototyping. Det er altid en god idé at teste kredsløbene først, før man installerer dem permanent i et hus eller lodder forbindelserne fast. Jeg brugte fleksible jumperledninger fra Schmartboard, da disse gør det nemt at tilslutte og afbryde forbindelser hurtigt under prototyping.
Efter at have loddet stikforbindelser på Trinket og NeoPixel Ring, var det tid til at teste kredsløbene. Jeg installerede først Arduino IDE på min computer og fik Trinket til at blinke ved hjælp af Blink-sketch’en. Når den lille LED på boardet blinkede, vidste jeg, at hardware’en fungerede korrekt.
Dernæst var det tid til at teste NeoPixel-ringen og tweake animationskoden. For at gøre dette skulle jeg downloade NeoPixel-biblioteket fra Adafruit-websitet, hvor jeg også fandt den oprindelige version af NeoPixel Ring-programmet, som jeg havde modificeret til mit projekt. Installationen af NeoPixel-biblioteket via Arduino IDE var en simpel proces, og efter at have downloadet min tilpassede kode, kunne jeg begynde at arbejde med animationen. Jeg valgte et mønster, hvor en enkelt LED lyser op ad gangen og bevæger sig rundt om ringens omkreds.
Sådan udvikles og testet både hardware og software under prototyping, og med lidt tålmodighed og nogle justeringer opnår man det ønskede resultat. Det er vigtigt at forstå, at prototyping ikke er en lineær proces. Der er ofte flere forsøg og justeringer involveret, og det er først når man får alle komponenterne til at arbejde sammen, at man kan være sikker på, at produktet er funktionelt.
Hvordan ser det ud, når vi arbejder for Harvard?
Hvordan man navigerer i en tysk museumssituation og jobrelaterede samtaler
Hvordan man navigerer i et spansk supermarked: Tips og nyttige udtryk
Hvordan forhandler man om en sejltur på Nilen, og hvad skal man vide på forhånd?
Virker systemet stadig?
Hvordan løser man komplekse integraler med delbrøksopløsning, substitutionsmetoder og partiel integration?
Hvordan påvirker krig og skæbne menneskelige relationer og identitet?

Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский