Andrew Fraser hævder, at afvisningen af Jesus førte til, at Kristus dømte "synagogen af Satan" til åndelig død, mens anglosaksiske stammer ivrigt trådte ind i den nye pagt og dermed etablerede en særskilt biokulturel forbindelse til den tidlige kristendom. Ifølge Fraser skabte denne forbindelse en pagt, som blev arvet af efterkommere af disse stammer, og dermed udgør kristen tro, slægtskab og pagt tilsammen den arkæiske kerne i den anglosaksiske biokultur. Denne forståelse indebærer, at der findes en specifik, etnoreligiøs identitet inden for det, Fraser kalder WASP-teologi – et særpræg, der går ud over blot at være hvid eller europæisk.

Fraser søger også at påvise konkrete religiøse udtryk blandt WASP’erne, som efter hans mening illustrerer en særlig form for engelsk kristendom. Han fremhæver tidlige anglosaksiske tekster som The Dream of the Rood og anden religiøs poesi som eksempler på Guds fortsatte virke gennem denne nation, som kan bringe “nye indsigter” eller endda “nye evangelier”, der afspejler deres nationale religiøse karakter. For Fraser er Gud stadig aktiv i verden, men ikke primært gennem individet eller gennem den jødiske historiske kontekst, som den kristne kanon ellers vægter højt. Hans teologi fremhæver i stedet, at Gud arbejder gennem ethnos – folket eller nationen – hvilket giver kristendommen et kollektivt, nationelt ansvar.

Denne tilgang giver ifølge Fraser både en opfordring til trofaste kristne nationer om at bevare og beskytte Guds rige, og en advarsel til nationer, der mister troen på "manden af sorger". Samtidig deler Fraser visse sproglige og teologiske træk med andre aktører på den såkaldte Alt-Right, der også kritiserer moderne former for kristendom, som de ser som moralsk svage eller undergravende for europæiske folketraditioner. Fraser og hans ligesindede opponerer blandt andet mod fortolkninger af lignelsen om den gode samaritan, som de mener bruges til at undergrave familieværdier, tro og folkelig samhørighed i højt tillidsbaserede europæisk-afledte samfund.

Dog er det vigtigt at forstå, at Fraser adskiller sig markant fra mange andre Alt-Right-tilhængere, selv dem, der bekender sig til kristendommen. Hans WASP-ethnonationalisme og ambitioner om en genoplivet monarki bygger på en teologisk sammensætning af kinisme, preterisme og pagtsteologi, som ikke deles bredt inden for bevægelsen. Kritikere, som for eksempel kinisten Ehud Would, anerkender visse af Frasers indsigter, men tager afstand fra hans vurdering af Amerikas grundlæggelse og hans politiske visioner.

Der er således ikke én entydig Alt-Right-kristendom eller et samlet syn på, hvilken teologi der er gyldig eller hvilken fremtid der er ønskværdig for europæiske folkeslag. Sammenstødene og uenighederne er både teologiske og politiske. Dette afspejler en grundlæggende splittelse i bevægelsen, som både i fortolkningen af kristendommen og i visionen for nationens fremtid trækker i forskellige retninger.

I den bredere sammenhæng viser Frasers position, at kristendommen fortsat vil spille en vigtig, men kontroversiel rolle i hvid nationalistisk diskurs. Diskussionen om kristendommens betydning for bevægelser som Alt-Right påvirker i høj grad deres interne dynamik og selvforståelse, samtidig med at mange kristne samfund står over for egne konflikter om diversitet, køn og race. Dette betyder, at den religiøse debat i den hvide nationalistiske bevægelse er tæt sammenvævet med større kulturelle og sociale omvæltninger, som præger kristendommen i det 21. århundrede.

Det er væsentligt at forstå, at denne tilgang til kristendommen ikke blot er en teoretisk konstruktion, men også en politisk og kulturel strategi, der søger at knytte religion til etnisk identitet og national suverænitet. Dette indebærer en ny måde at tænke kristendom på, hvor kollektiv identitet og historie vægtes højere end individuelle trosoplevelser eller universalistiske etiske idealer. Samtidig fremhæver det den vedvarende kamp om definitionen af kristendommens rolle i moderne samfund, hvor forskellige grupper kæmper om at fastholde eller ændre religionens betydning i lyset af globalisering og sociale forandringer.

Hvordan forholder Mormonkirken sig til race og præstedømme i lyset af sin historie?

Brigham Young University og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS Kirken) har en kompleks og kontroversiel historie med hensyn til race, især sortes stilling og adgang til præstedømmet. Dette emne har været genstand for dybdegående forskning, debatter og officielle udmeldinger fra kirken, som i nyere tid har søgt at konfrontere og reformere tidligere doktriner og praksisser.

Historisk set var der inden 1978 en praksis i LDS Kirken, hvor sorte medlemmer blev nægtet adgang til præstedømmet, hvilket er blevet forklaret gennem forskellige teologiske rationaler, herunder den såkaldte "Missouri Thesis" og fortolkninger af Bibelen og kirkens åbenbaringer. Dette var en praksis, der både afspejlede og påvirkede de race-relaterede holdninger i det amerikanske samfund, hvor kirken voksede frem. Den sortes status var således både socialt og religiøst marginaliseret, hvilket har haft vidtrækkende konsekvenser for den kirkelige identitet og medlemsskare.

I 1978 blev denne praksis ophævet med en officiel erklæring, kendt som Official Declaration 2, der gav sorte mænd adgang til præstedømmet og dermed til fuldt medlemskab og deltagelse i kirkens ceremonier. Denne ændring blev betragtet som et vendepunkt, men har ikke helt fjernet de ar, som tidligere diskrimination efterlod. Kirken har i efterfølgende årtier forsøgt at tilpasse sin selvforståelse og praksis til nutidens normer for lighed og inklusion, men den historiske arv skaber fortsat debat.

Kirken har også udtalt sig imod racisme og hvidt overherredømme, hvilket tydeligt fremgår i officielle udtalelser og erklæringer, særligt i kølvandet på vold og racemæssige spændinger i USA. Disse udtalelser understreger en forpligtelse til tolerance, kærlighed og modstand mod alle former for diskrimination. De udtrykker samtidig en erkendelse af, at fortidens fejltrin må læres af, og at kirkens medlemmer opfordres til at arbejde aktivt mod fordomme og had.

Samtidig med kirkens officielle linje findes der stadig interne spændinger og forskellige fortolkninger blandt medlemmer, især i forhold til interracial ægteskab og social integration. Disse spørgsmål har ofte været genstand for kontroverser og diskussioner både indenfor og udenfor kirken. Medier og akademiske værker har dokumenteret en række tilfælde, hvor racisme stadig har været til stede, hvilket tydeliggør, at ændringer i officielle doktriner ikke altid øjeblikkeligt oversættes til fuld social accept og praksis.

Det er væsentligt at forstå, at LDS Kirkens historie med race ikke kan adskilles fra dens større teologiske og sociale kontekst. Fortidens praksis og holdninger er bundet op på en specifik forståelse af religion, kultur og magt, og dens udvikling afspejler bredere samfundsmæssige forandringer. Derfor er kirkens reformer ikke blot en intern beslutning, men en del af en større dynamik, hvor religion, race og identitet gensidigt former hinanden.

Ud over kirkens officielle udtalelser bør læseren være opmærksom på de personlige historier og oplevelser blandt sorte medlemmer og deres efterkommere, som ofte fortæller om en fortsat kamp mod diskrimination, men også om troens og fællesskabets styrke. Denne dobbelthed – mellem officiel lære og individuel erfaring – er central for at forstå de mange facetter af religionens rolle i spørgsmålet om race.

Desuden bør man være opmærksom på, at kirkens kamp mod racisme foregår i et globalt perspektiv, hvor dens voksende medlemsskare udenfor USA bringer nye udfordringer og muligheder for inklusion. Det er vigtigt at se denne udvikling som en proces, hvor fortidens lærdomme og nutidens krav om retfærdighed konfronteres og formes i gensidig interaktion.

Det understreges også, at race som begreb og identitet i LDS-konteksten ofte forbindes med teologiske forklaringer, men det er samtidig et socialt og kulturelt fænomen, der må analyseres med udgangspunkt i både historie, sociologi og etik. Kirkens forsøg på at skabe en mere inkluderende fremtid kræver således en dyb forståelse af, hvordan religion kan både skabe og overvinde barrierer mellem mennesker.

Hvordan Har Præsidenters Retorik om Rase og Etnicitet Formet Amerikansk Politik?
Hvordan kan man observere fugle i vinter- og forårsmånederne på Englands kystlinje?
Hvordan Kolonialisme og Strukturel Racisme Former Statistik i Relation til Indfødte Folk
Hvad er det for noget, vi ikke ser – og hvorfor er det vigtigt at forstå?