Hvad betyder seksuel suverænitet for sorte kvinder i pornografien?

I analysen af bluesmusikkens historie og tidlige pornografiske film, hvor sorte kvinder optrådte, opdages en kompleks seksualitet, der ikke kunne have eksisteret under slaveriet. Sangerinder som Gertrude “Ma” Rainey, Bessie Smith og Billie Holiday udtrykte i deres optrædener et bevidst forhold til kærlighed, intimitet og seksuel nydelse, samtidig med at de kritiserede racisme, vold, udnyttelse og fattigdom. Bluesen, som udtrykte denne seksualitet, åbnede nye rum for, hvordan sorte kvinder kunne artikulere deres længsler og følelser i et samfund præget af racemæssig undertrykkelse.

Ligesom blueskunstnerne gav tidlige pornografiske film med sorte kvinder en visuel platform for seksuel subjektivitet og social interaktion. Selvom disse kvinder ikke nødvendigvis havde kontrol over produktionen, gav deres optrædener et vindue til at forestille sig, hvordan sorte kvinder kunne udtrykke sig seksuelt og skabe deres egen eroti- ske selvforståelse. De konfronterede både strukturelle undertrykkelseskraft og de forventninger, der var forbundet med afrikansk-amerikansk respektabilitet og middelklasseideal.

Den tidlige pornografiske scene mangler ofte lyd, og derfor er det umuligt at inddrage de lyriske revisioner eller den kropslige stemme, som findes i bluesmusikkens performative elementer. Men trods manglen på lyd kan vi stadig finde den krop og de gestikulationer, som performerens udtryk bliver bygget på. Det er i disse fysiske udtryk, at vi kan spore sorte kvinders kritik af pornografiens kommercialisering og deres forsøg på at finde nydelse og egenkontrol i det samme rum.

I denne kontekst er det vigtigt at forstå, at sorte kvinder ikke kun er objekter for andres begær, men at de performede og arbejdede med deres egen seksualitet og blev aktive aktører i et politisk og kulturelt landskab, som hele tiden forsøger at kontrollere deres kroppe og ønsker. Hvordan de som performere navigerede disse sociale og økonomiske kræfter er central for at forstå både den seksuelle subjektivitet, de udtrykte, og de ideer om seksualitet, som de forsøgte at genforhandle.

Pornoens oprindelse kan spores tilbage til slaveriets visuelle regime, hvor sorte kvinders kroppe var under konstant observation og eksponering for en offentlig, voyeuristisk begær. Det at blive solgt som slave på markedet var en seksuel performance i sig selv, hvor kvindernes kroppe blev betragtet, rørt og vurderet som en del af handlen. Denne udstilling af de sorte kroppe var ikke kun et udtryk for økonomisk kontrol, men også en seksuel forbrugerorientering, som var intimt knyttet til slaveriets psykologiske og fysiske dominans.

Købeslavemarkedets “offentlige eksaminering” af slaver, som Walter Johnson beskriver, er et klart eksempel på en seksuel objektivisering og en pornografisk praksis, der udspillede sig under dække af økonomisk rationalisering. Disse “undersøgelser” af kvindelige slaver, hvor mænd rørte ved og vurderede deres kroppe, afspejler en seksuel, intim forbindelse til magt, der kun kan forstås i lyset af den koloniale og patriarkalske struktur, der blev opretholdt i denne tid. Denne form for kropslig intimitet skaber et billede af en pornografisk praksis, hvor de erotiske kræfter i magtrelationer spiller en central rolle.

Sorte kvinders tilstedeværelse i pornografien viser således et politisk og kulturelt landskab, hvor de ikke bare blev reduceret til objekter af begær, men også aktivt forsøgte at navigere deres seksualitet, både som performere og som individer, der blev tvunget til at forholde sig til samfundets normer for race, køn og respektabilitet. At analysere disse visuelle arkiver giver os mulighed for at genopdage de muligheder og modstand, som blev manifesteret gennem deres kroppe og optrædener, hvilket skaber et alternativt syn på, hvordan sorte kvinder kan have udfordret pornografiens etablerede normer.

Det er vigtigt at forstå, at de tidlige billeder af sorte kvinder i pornografien ikke blot var reproduktioner af racemæssige stereotyper, men også kunne rummer de første fragmenter af en selvstændig, seksuel suverænitet. I de performative handlinger kunne sorte kvinder finde en plads til at udtrykke sig selv, selvom de var indlejret i et system af udnyttelse og objektivering. De var både forbrugt som objekter og aktive skabere af deres egen visuelle æstetik.

I sidste ende repræsenterer disse tidlige optrædener et mål om at genvinde ejerskab over deres kroppe og seksuelle udtryk i et samfund, der fortsat insisterer på deres marginalisering og objektivering. Den kritiske analyse af disse performancer afslører ikke kun kvindernes modstand, men også en dybere forståelse af de komplekse forhold mellem seksualitet, magt og økonomi, som stadig kendetegner dagens pornografiske landskab.

Hvordan sorte kvindelige pornoskuespillere udfordrer stereotype roller og skaber deres egne narrativer

Angel Kelly selv, som i en 1990-interview på Black Entertainment Television talte imod talkshowværten Bev Smith, afslørede den indre konflikt mellem respekt og sexarbejde i voksenfilmindustrien. Smith havde kritiseret Kellys deltagelse i en scene, hvor hun var i et orgie med tre hvide mænd, og spurgte, hvordan hun kunne kræve respekt for sit arbejde. Kelly svarede klogt: "Jeg føler mig ikke skamfuld over noget af det, jeg har gjort. Det, jeg mener med respekt, er, at man ser på, hvordan voksenindustrien var for seks eller syv år siden. Der blev filmene lavet professionelt, med store budgetter og gode historier." Kellys ord afslører den nedgang, der opstod, da industrien skiftede fra teaterfilm til masseproducerede videooptagelser. Samtidig reflekterede hun over den præmis, som diskursen om respekt i voksenindustrien blev bygget på, og påpegede, hvordan opfattelsen af sort kvindelig seksualitet som "disrespektfuld" kun bidrog til at marginalisere en allerede udsat gruppe af sorte sexarbejdere.

I sin diskussion med Smith afviste Kelly antagelsen om, at seksualitet og respekt nødvendigvis var modstridende. For Kelly handlede respekt om at blive behandlet med værdighed som en professionel udøver, der kun forsøgte at mestre sit håndværk. Samtidig understregede hun, at sorte kvinder i pornografien, selv når de blev betragtet som figurer for seksuel undertrykkelse og racemæssig objektivitet, kunne få lov at definere sig selv, også gennem de stereotype roller, de blev tildelt.

Hendes rolle som Sadie afslører en lagdelt konstruktion af den sorte kvindes seksualitet. På overfladen fremstår Sadie som den nedslåede, klodsede stuepige, men under dette lag gemmer der sig en selvsikker og smuk kvinde, som udfordrer sin egen situation og selvdefinerer sin seksualitet gennem sine handlinger. Sadie balancerer mellem rollen som den stereotype stuepige og den erotiske dansende glamourpige, og hendes transformation fra servil husarbejder til en magtfuld og sensuel kvinde udgør et kritisk punkt i filmen. Kelly ønskede ikke blot at spille en stereotype, men at bruge karakteren som en platform til at redefinere, hvordan sort seksualitet kunne fremstilles i voksenfilm.

For Angel Kelly og mange af hendes kollegaer i 1980'ernes pornoindustri var glamouren et redskab til at bryde ud af de trange roller, som var blevet tildelt dem. Som Kelly udtrykte det, begyndte hendes karriere som exotisk danser i Lansing, Michigan, og hun kom ind i voksenfilmindustrien med håbet om at tjene penge på sin dans og udvide sin indflydelse. Hendes succes som en sort pornoskuespiller og stjerne i en industri, hvor det var sjældent at se sorte kvinder i fremtrædende roller, banede vejen for hende til at udtrykke sin seksualitet på sine egne præmisser og skabe en plads for sig selv, uanset de racemæssige barrierer, der kunne have eksisteret.

Angel Kelly og andre sorte kvinder i voksenfilmindustrien kæmpede ikke kun for at få anerkendelse som professionelle, men for at kunne definere deres egne roller og deres egen seksualitet i en verden, der ofte så dem som objekter for både seksuel og racemæssig undertrykkelse. Ved at omfavne og overdrive stereotype roller som den "underlegne stuepige" kunne de bruge deres præstationer til at udsætte de underliggende magtstrukturer og give publikum et andet syn på den sorte kvindes rolle i voksenfilm.

Hvilken rolle spiller berømmelse i livet for kvinder i pornoindustrien?

Da jeg første gang besøgte en voksenfilmoptagelse i 2002 i New York City, var der to unge kvinder på omkring 18 til 20 år, der optog en scene med en ældre mand i producentens hjem. Hver gang jeg forsøgte at tale med kvinderne mellem optagelserne, stirrede de nervøst på en sur, fed mand, der sad ved køkkenbordet, og mumlede et svar eller undveg mig. Til sidst sagde den truende mand til mig: "De vil ikke interviews." Da jeg spurgte, hvem han var, og hvorfor han talte for dem, svarede han med giftige ord: "Jeg er deres agent, og hvis du vil interviewe nogen, kan du interviewe mig." Selvom jeg prøvede, med en ubehagelig følelse, at tale med ham, tilbød han mig kun, at hans "piger" ville blive store stjerner i pornoindustrien og var på vej til "Hollywood" for at tjene mange penge. Jeg husker, at jeg tænkte på hans ord, mens jeg så skuespillerinderne posere foran kameraet med en ældre mandlig skuespiller; de virkede frygteligt utilpas, både med skuespilleren og situationen. Dagen var også lang; jeg var der i næsten tolv timer, og kvinderne havde været der længe før mig. Den selvfinansierede instruktør havde ikke rigtig styr på tingene, så hver opsætning trak ud og var udmattende for kvinderne under de varme lyskastere. Jeg spurgte, om der var mad til skuespillerne, og produktionsassistenten pegede på en bar, hvor der var lagt kartoffelchips og Oreo-kager ved siden af hård alkohol. "Kagerne holder dem kørende, og alkoholen gør dem afslappede," sagde han. Jeg vidste ikke endnu, at denne type set var almindelig for de nye, halvprofessionelle og amatørfirmaer, der producerede porno, og at en stor del af hardcore porno, der blev solgt med fokus på sorte personer siden slutningen af 1990'erne, ville være organiseret på samme måde.

Med disse forandrende materielle forhold kan man undre sig over, hvordan nogen sorte performere kunne opnå den stjernestatus og handlekraft som de verdensrejsende skuespillerinder, der blev diskuteret ovenfor. En af skuespillerinderne fra dette lavbudget-setup i Queens, New York, kom videre til at optræde i andre hardcore-film og på hjemmesider som ExploitedBlackTeens.com. Jeg så senere hende glad underskrive autografer på en voksenindustri-messe i Atlantic City. Hendes "agent" var ved hendes side og så stadig sur ud. Jeg så hende ikke efter det, og jeg ved ikke, om hun nogensinde nåede til Hollywood.

Derfor ser mange sorte kvinder porno som et muligt sted for berømmelse og mulighed, men de træder ind i en branche, der er under forandring, hvor firmaer investerer mindre i deres stjernestatus og hvor alle kvinder har mindre held end nogensinde med at bryde gennem porno-barrieren. I dag er alle stjerner, eller i det mindste stjerneskud i pornoverdenen. Tømret for den kulturskabte chic, som prægede 1970'erne og 1980'erne, er "porno-stjerne" i dag et tomt begreb. Som Jeannie Pepper siger: "Du er ikke sjælden, du er som et hundrede-krone stykke."

Hvad gør vi så med de unge sorte kvinders motivationer i dag, især dem fra arbejdende klasser, der mobiliserer ulovlig erotisk arbejdskraft i håb om berømmelse? På trods af den enorme mangfoldighed i sociale placeringer, realiteter, motivationer og ambitioner blandt sorte skuespillerinder i pornoindustrien, har min forskning fundet, at berømmelse er en af de centrale kræfter, der tiltrækker disse kvinder på tværs af forskelle. For disse skuespillerinder betyder berømmelse en følelse af legitimitet, anerkendelse og opnåelse. Når de beskriver at opnå en smule berømmelse, viser deres beretninger, hvordan det producerer en følelse af bekræftelse og social værdi. Det får dem til at føle, at de sejrer over den stærke stigmatisering af sorte kvinders seksualitet og deres seksuelle arbejde, og endda over de barske forhold, de står overfor i hverdagen. Desuden tillader berømmelse, som en form for alternativt arbejde, performerne at opnå socioøkonomisk status og materielle ressourcer, som de ellers ikke ville have adgang til, selvom denne motivation ikke er så markant for kvinder fra velstående baggrunde som Montana Fishburne.

Hvordan Hvid Privilegium og Racisme påvirker Pornobranchen og Black Women i Seksuelle Arbejdsmarked

I pornobranchen er der et klart skel mellem kvinder af hvid og sort etnicitet, som ofte skaber dybe magtforskelle og former for diskrimination. White women, der ofte anses for at være de mest ønskværdige og attraktive på grund af deres tilknytning til dominerende skønhedsidealer, får ofte en fordel i forhold til deres sorte kollegaer. Dette privilegium er særlig fremtrædende i inter-racial pornografi, hvor hvid kvindelig seksualitet forbindes med en fantasifuld og tabuiseret erotisk forestilling om sex mellem sorte mænd og hvide kvinder.

Hvid kvindes krop bliver ofte betragtet som objekt for både hvides og sorte mænds begær. Den racemæssige grænseoverskridelse – et fænomen hvor en hvid kvinde har sex med en sort mand – er blevet en yndet fantasi for det overvejende hvide mandlige publikum, som dominerer pornografiske markeder. Det er en kompleks dynamik, der ikke kun udnytter og objektiviserer de involverede, men også giver anledning til forvrængede forestillinger om seksuel dominans, begær og underkastelse.

For sorte kvinder i pornobranchen er racisme en konstant barrier, der afspejles i både arbejdsvilkår og deres repræsentation i medierne. Mange sorte kvinder, der arbejder som pornoskuespillere, har oplevet systematisk marginalisering og nedvurdering. Et konkret eksempel er Cherry, en populær pornoskuespiller i 2000'erne, der åbnede op om sin frustrerende erfaring med uprofessionel behandling. Cherry, der blev mødt af en kølig og nedladende attitude fra en medarbejder i en filmproduktion, blev uretfærdigt behandlet på flere måder, blandt andet ved at blive tvunget til at deltage i en sexscene, hun ikke havde givet samtykke til. I denne situation, som også afspejles i Serria Tawans oplevelser som Playboy-model, bliver det tydeligt, hvordan sorte kvinder i pornobranchen konstant bliver behandlet som andetrangsborgere, selv i de mere prestigefyldte aspekter af industrien.

Denne form for diskrimination er ikke begrænset til pornografisk produktion. Mange kvinder af farve, der arbejder i sexindustrien, står over for diskrimination og vold i andre sektorer som prostitution og eksotisk dans. Forskning viser, at sorte kvinder ofte er de mest udsatte for misbrug og vold i sexarbejde, både i relation til myndigheder og samfundets stigmatisering af deres arbejde. For eksempel er sorte kvinder i prostitution i højere risiko for at blive kriminaliseret og udsat for vold fra både politi og klienter, hvilket skyldes et racistisk og sex-negativt retssystem.

Desuden står kvinder af farve, som arbejder som exotiske dansere, også overfor systematisk racisme. Mange stripklubber og danseetableringer i både USA og Europa har en lang tradition for racial segregering, hvor sorte kvinder får begrænsede muligheder sammenlignet med deres hvide kollegaer. Dette blev tydeligt i Sierra's oplevelse som danser på en kendt klub i Atlanta, hvor hun blev nægtet arbejde på de mest attraktive tidspunkter, på trods af hendes succes i konkurrencer og forudgående ansøgning.

Disse oplevelser understreger, hvordan racemæssige og kønsmæssige magtforskelle danner et komplekst netværk af undertrykkelse i sexindustrien. For kvinder af farve er det ikke bare et spørgsmål om personlig fortjeneste eller valg, men om at kæmpe mod et system, der bekræfter hvide kvinders privilegium i en branche, hvor de mere fysisk ønskværdige og økonomisk rentable får mest opmærksomhed. Dette forstærker også konkurrencen mellem sorte og hvide kvinder i kampen om ressourcer og opmærksomhed i pornoverdenen, hvilket gør den strukturelle ulighed endnu mere tydelig.

Endvidere er det vigtigt at forstå, at den underliggende racisme, der præger denne industri, også spiller ind i bredere samfundsstrukturer, hvor kvinder af farve systematisk er marginaliseret og fratages deres menneskelighed og rettigheder. Dette skaber et farligt og ulige arbejdsmarked, hvor kvinder af farve ofte bliver betragtet som commodities, deres kroppe og seksualitet værdsat kun i forhold til deres økonomiske udbytte.