Pornografiske billeder er ikke blot en forvrængning af virkeligheden, men de er også dybt indlejret i de økonomiske, sociale og kulturelle systemer, der skaber og cirkulerer betydninger omkring race og sorthed i den vestlige verden. En af de mest gennemgribende ideer, der har været undersøgt i forbindelse med denne problematik, er begrebet "blikket". For mange feministiske forskere fungerer blikket som en metafor for magtforhold: det dominante blik af slaveejeren over for slaven, kolonialisten over for den koloniserede og manden over for kvinden. Dette blik, især i relation til den sorte krop, er ikke blot et neutralt eller uskyldigt syn; det er et blik, der er gennemsyret af magt, kontrol og objektificering.

Det imperialistiske blik, som historisk har fremstillet den sorte krop som en eksotisk og seksuel markør, er tæt forbundet med de tidlige pornografiske fremstillinger af sorte mennesker. Selvom disse to former for blik - det imperialistiske og det pornografiske - kan virke adskilte, er de i realiteten dybt sammenvævede. Under slaveriet blev den sorte krop betragtet som et objekt, der kunne bruges til opfyldelse af ejerens behov. En del af denne magt bestod i at kunne give visuelt behag, at eje retten til at se. Det voyeuristiske element i det imperialistiske blik skabte en repræsentation af sorte kvinder, som var erotiseret og fetishiseret. Deres kroppe blev objektificerede, og deres identiteter blev fordrejet af markedet, loven, videnskaben og ideologien.

Denne objektificering og seksualisering har efterladt et varigt aftryk i vestlige mediekulturer, hvor den sorte kvindes krop ofte ses som en overflade til visuel nydelse og underkastelse. I pornografisk fremstilling blev sorte kvinder skabt som forbudte og tiltrækkende erotiske objekter. Denne fremstilling af kvinderne som blot objekter af begær og dominans overser dog den subjektivitet, de måske havde, og deres egen indflydelse på, hvordan de blev portrætteret. Det er vigtigt at forstå, at de ikke blot var passive objekter, men at der er plads til at overveje, hvordan de, trods de undertrykkende betingelser, kunne have udtrykt deres egne ønsker og modstand.

I den akademiske diskurs er der blevet fremsat kritik af gaze-teorien, som ofte fokuserer på det magtforhold, der udspiller sig mellem tilskuer og objekt. For mange har det været nødvendigt at gentænke det forhold, da det ikke blot handler om kontrol, men også om modstand og kompleksitet. Dette gælder især for de sorte kvinder, der var til stede i pornografiens tidlige faser, og som havde deres egen praksis og mulige former for modstand. Det er essentielt at forstå, at sorte kvinder gennem deres tilstedeværelse i disse billeder ikke blot var underlagt dominerende ideologier, men også kunne have skabt modfortællinger. Deres medvirken i pornografi, selv under de undertrykkende forhold, kan forstås som et rum for potentiel subversion, et sted hvor modstand kunne opstå.

Selvom mange historikere ofte har allieret den sorte modstand med konservativ seksuel moral, kan det synes problematisk at fokusere på pornografien. Erkendelsen af sort kvindelig seksualitet i pornografiske sammenhænge kan virke som en genbekræftelse af den stereotype opfattelse af sorte kvinder som seksuelt afvigende og underlegne. Men hvis man kun ser de sorte kvinder som passivt observerede objekter, forhindrer man dem i at udtrykke deres egne seksuelle ønsker, behov og nydelse. Dette er en vigtig indsigelse i arbejdet med at rekonstruere deres subjektivitet, især i relation til deres repræsentation i tidens pornografiske medier.

Sorte kvinder, der befinder sig på seksuelle og kønsmæssige marginaler, såsom sexarbejdere, queer personer og kønsnonkonforme individer, tilbyder et kritisk perspektiv på, hvordan race, køn og seksualitet er uadskillelige og gensidigt forstærkende. Deres tilstedeværelse og handlinger afslører, hvordan de etablerede normer om køn og seksualitet inden for de sorte samfund både er blevet brugt som et forsvar mod racistiske og seksistiske kræfter, og samtidig har de ofte forstærket de magtstrukturer, de forsøgte at bekæmpe.

Dette historiske perspektiv på sorte kvinders seksuelle subjektivitet i pornografi udfordrer de ensidige fortællinger om underkastelse. Det rummer potentiale for at forstå deres aktører som aktive deltagere i deres egne fortællinger, ikke blot som passivt udnyttede kroppe. Ved at læse tilbage i historien og rekonstruere deres subjektivitet, kan vi skabe et rum, hvor sorte kvinders modstand mod de magtstrukturer, der forsøger at definere deres seksualitet og deres kroppe, anerkendes. Denne læsemetode, som jeg kalder “black feminist pornographics”, tilbyder en alternativ tilgang til at forstå de tidlige pornografiske billeder som et rum for både seksuel undertrykkelse og modstand.

I denne tilgang er det nødvendigt at overveje de alternative måder, hvorpå sorte kvinder kunne have haft mulighed for at forme deres egen seksualitet i pornografiens tidlige år. Ved at spekulere på deres mulige anvendelse af pornografi som både et arbejds- og udtryksmiddel, kan vi skabe en mere kompleks forståelse af deres oplevelser, hvor modstand og udnyttelse eksisterer side om side. Denne ambivalente fremstilling åbner op for en ny forståelse af sorte kvinders historiske og nutidige oplevelser med sex, seksualitet og visuel kultur.

Hvordan interrasial seksualitet blev repræsenteret i film: Den komplekse økonomi af begær og afsky

I filmene fra Jim Crow-æraen blev interrasial seksualitet ofte portrætteret på en måde, der både udfordrede og forstærkede de racemæssige og kønsmæssige grænser i det amerikanske samfund. Især let hudfarvede sorte kvinder blev ofte sat i scener, hvor de navigerede mellem begæret og afskyen i en seksuel økonomi, der var dybt påvirket af både deres "Andenhed" og deres proximale tilknytning til hvidhed. Disse kvinder blev symboler på den seksuelle eksotisme, men også på den racemæssige grænse, hvor begær og afsky kolliderede.

De "Creole Queens" i burlesque, de "dusky belles" i Broadway-musicals, og de "tragiske mulatter" i Hollywood-film som Fredi Washingtons rolle i Imitation of Life (1934) var eksempler på, hvordan let hudfarvede sorte kvinder blev konstrueret som seksuelle objekter, der samtidig udtrykte et element af klasse, skønhed og seksualitet, som kunne tiltrække et hvidt publikum. Denne dualitet—seksuel frigørelse og racemæssig undertrykkelse—var tydelig i filmene, hvor sorte kvinder blev portrætteret både som frie aktører og som ofre for de seksuelle økonomier, de indgik i.

Samtidig blev disse kvinder også sat i en position, hvor deres kroppe blev genstand for seksuel ekspropriation. Dette ses i stag-filme, som ofte udspillede sig i intime, historisk ladede rammer, som hvides hjem. Sort mandlige figurer spillede ofte de underordnede roller som mælkemænd eller mekanikere, der ved et tilfælde endte i seksuelle møder med hvide husmødre. I disse fantasier blev interrasial sex ofte portrætteret som spændende og stimulerende, men også som en trussel mod den sociale orden. Den sorte mand blev ofte diskret fortrængt af en hvid mand, der genvandt kontrol over situationen—ofte uden vold, men med en implicit trussel om den vold, der kunne finde sted i virkeligheden. Dette skiftede fantasibilledet fra ekstern seksuel undertrykkelse til intern racemæssig dominans.

En særlig undergenre af interrasial porno, der opstod i denne tid, var filmene, hvor sorte kvinder spillede de underordnede roller som tjenere og husassistenter i seksuelle fantasier. Disse kvinder blev ofte sat i situationer, hvor deres modstand var begrænset og ikke mere end et skuespil. Dette tema, der ses i film som Cleaning Woman (1950) og The Maid (1937), illustrerer den ambivalente position, som sorte kvinder havde i filmene, hvor de både var objekt for seksuel nydelse og samtidig definerede deres egne grænser. Det var et performativt modspil, der skulle afspejle de sociale realiteter for sorte kvinder i deres daglige liv—hvor seksuel ekspropriation og arbejde var uløseligt forbundet.

I visse film, såsom KKK Night Riders (1939), blev den voldelige og seksuelle tilgængelighed af sorte kvinder til hvide mænd sat på spidsen. Disse film arbejdede med fantasien om sort kvindelig seksuel underkastelse som en måde at tilgodese hvide mænds ængstelige begær for at dominere og nedværdige de sorte kroppe, som de samtidig begærede. Selvom sådanne film kan virke ekstreme i deres portrætteringer, giver de samtidig mulighed for at forstå, hvordan den sorte kvindes seksuelle subjektivitet kunne finde en form for forhandling, selv i de mest fornedrende og voldelige fantasier.

Disse film afslørede en grundlæggende spaltning i den måde, hvorpå seksualitet blev forstået i relation til race og klasse. For sorte kvinder var den seksuelle økonomi en, hvor deres kroppe blev genstand for både fornedrelse og begær. Der var en kompleks forhandling af deres autonomi og deres rolle i det seksuelle landskab, som blev formet af de sociale og kulturelle realiteter i deres tid. Dette spektrum af seksuel repræsentation er vigtigt at forstå i sin fulde kompleksitet, da det belyser, hvordan sorte kvinder ikke blot blev objektiviseret, men også aktivt navigerede de seksuelle dynamikker, de blev sat i.

Endelig skal det bemærkes, at disse film ikke kun var et produkt af deres tid, men også et spejl af de dybt forankrede strukturer af racisme, patriarkat og seksualitet, som definerede det amerikanske samfund. For at forstå de sociale og kulturelle virkninger af disse film på den sorte kvindes repræsentation er det vigtigt at analysere både de økonomiske og politiske kræfter, der var på spil i disse mediers produktion og distribution. Det er først når vi erkender den dybe forbindelse mellem disse kulturelle artefakter og de institutionelle strukturer, der understøttede dem, at vi kan begynde at forstå de langvarige virkninger, de havde på den måde, hvorpå sorte kvinder blev set, og hvordan de så sig selv i en verden præget af racemæssig og kønsmæssig undertrykkelse.

Hvordan Black Kvinder Navigerer i Pornoindustrien og Bruger Deres Seksualitet som Strategisk Kapital

I 2010 skabte Montana Fishburne, den 18-årige datter af den anerkendte skuespiller Laurence Fishburne, overskrifter, da hun annoncerede, at hun ville træde ind i pornoindustrien og udgive en sexvideo. "Jeg ville lave porno," sagde hun i et interview, "og det var den måde, jeg ville træde ind i underholdningsbranchen på." Montana sammenlignede sin første film med de berømte sexvideoer fra stjerner som Kim Kardashian og nævnte, at hun håbede på, at den samme "magie" ville virke for hende. Hun betragtede denne beslutning som et skridt mod berømmelse og flere muligheder. For mange medier og kritikere var hendes valg dog et alvorligt fejltagelse, især for en, der ønskede at blive en mainstream stjerne. Amerikanske medier, inklusiv pornoindustrien, skaber og opretholder myten om, at enhver kan blive en stjerne, og de bruger succesrige sex tape skandaler som en model for berømmelse og profit.

Montanas valg om at begynde i porno var modsat af det, mange berømtheder som Kim Kardashian har gjort: at skabe en sex tape og derefter benægte sin rolle i udgivelsen af den. Montana valgte derimod at tage et direkte skridt ind i pornoen, og på den måde omvendte hun den gængse formel. Hendes beslutning havde både fordele og ulemper. På den ene side kunne hun hurtigt opnå berømmelse og økonomisk gevinst, men på den anden side blev hun hurtigt kritiseret, fordi hun ikke havde skabt en karriere udenfor pornoen først, som man ofte ser med stjerner som Jenna Jameson og Sasha Grey. Montana, der er afroamerikansk, befandt sig i en kompleks situation, hvor hendes valg ikke blot blev set som en karrierefejl, men også som en økonomisk og kulturel devaluering af hendes sorte kvindelighed i den offentlige diskurs.

Dette spørgsmål om seksualitetens værdi er ikke blot et personligt valg for Montana, men et spejl af de strukturelle kræfter, der former sorte kvinders muligheder i både underholdningsindustrien og samfundet generelt. Sort kvindelighed i porno er ofte set gennem en prismet af underlegenhed og seksualiseret objektivisering, og som en konsekvens af dette har sorte kvinder, der forsøger at navigere i pornoindustrien, ofte meget begrænsede muligheder for at bruge deres berømmelse til at opnå større kulturel kapital.

For mange sorte kvinder har sexarbejde været en del af deres historiske arbejdskraft i USA. I en globaliseret økonomi, der tilbyder få alternative muligheder for økonomisk uafhængighed, er sexarbejde blevet en vej til mobilitet. I de sidste to årtier har mange afroamerikanske kvinder, der er blevet marginaliseret i den formelle arbejdsstyrke, valgt at bruge deres seksualitet som en strategisk ressource for at opnå økonomisk mobilitet gennem den globale seksuelle økonomi. Historisk set har sorte kvinder engageret sig i uformelle og ofte ulovlige aktiviteter, som prostitution, musik- og filmpirateri og spilafvikling, for at overleve økonomisk og for at få adgang til et minimum af social status.

I denne kontekst anvender mange unge, arbejdende sorte kvinder deres "illicit eroticism" – et begreb, der refererer til brugen af deres seksualitet som en strategisk ressource i et kapitalistisk samfund, der er præget af diskrimination og økonomisk usikkerhed. Disse kvinder er langt fra blot passive ofre for økonomiske og sociale strukturer. I stedet ser de sexarbejde som en måde at navigere i et samfund, der konstant marginaliserer og seksualiserer dem, og som en mulighed for at få økonomisk uafhængighed og social mobilitet.

Det er vigtigt at forstå, at kvinder, der arbejder i pornoindustrien eller på andre områder, hvor deres seksualitet bliver udnyttet, ofte ikke er et produkt af svaghed, men af en bevidst strategi. De træffer beslutninger ud fra et meget specifikt sæt af sociale, økonomiske og kulturelle omstændigheder, hvor mulighederne for økonomisk og social mobilitet er begrænsede. For sorte kvinder er kampen ikke kun mod sexisme og klassisme, men også mod racisme, der gør deres position i samfundet endnu mere udsat.

Når man ser på disse kvinder og deres valg, er det nødvendigt at forstå, hvordan sexarbejde og seksualitet bliver brugt som strategisk kapital i et samfund, der både dyrker og nedgør deres seksualitet. Det er også vigtigt at erkende, at mens sexarbejde kan give en økonomisk gevinst på kort sigt, er de langsigtede konsekvenser ofte forbundet med stigmatisering, tab af social kapital og konstant forhandling af ens værdi i et samfund, der ikke værdsætter deres bidrag på samme niveau som det gør for andre, mere privilegerede grupper.

Endtext

Hvad Er Det, Vi Bærer? Tvivl, Tro og Begyndelsen af Rejse
Hvordan stofbrug kan føre til afhængighed og psykologiske risici
Hvordan man forholder sig til automatiske tanker: Fra kamp til accept