I science fiction-litteratur er spekulationer om fremtiden en vigtig del af genren. En genre, hvor forfattere ofte undersøger de dybeste, og nogle gange mest dystre, konsekvenser af menneskelig opfindsomhed. Særligt siden atomalderens begyndelse har forfattere rettet deres opmærksomhed mod de uoverskuelige implikationer af den ultimative våbenkraft. I en verden, hvor nukleare krige og katastrofer ligger tættere på virkeligheden end vi ønsker at erkende, åbner science fiction op for tanken om det umulige og det utænkelige.

Mordecai Roshwalds roman "A Small Armageddon" rummer et skræmmende, men samtidig absurd muligt scenarie, der kombinerer politisk spænding, komedie og den uundværlige menneskelige natur i en atomubåd. Romanens centrale konflikt opstår, da en amerikansk atomubåds kaptajn beslutter at bryde med sin nation. Han erklærer sit skib som en uafhængig flydende stat og begynder at stille krav til USA. Han truede med at bruge ubådens nukleare våben, medmindre hans ønsker blev opfyldt. En tilsyneladende usandsynlig og ufattelig begivenhed, men ikke umulig. Et karaktertræk, en situation, eller et ætsende ønske kan få selv de mest uventede handlinger til at fremstå som en mulighed.

Romanen behandler imidlertid ikke denne idé som et dystopisk mareridt eller en tragedie. Snarere er den et komisk eventyr, i stil med de satiriske overtoner, som findes i værker som "Dr. Strangelove". Det, Roshwald påpeger, er ikke blot atomvåbenets tragiske konsekvenser, men også de menneskelige elementer, der i sidste ende kan føre til sådan en krise: mænd med egoer, frustrationer og hemmelige drømme, der er ude af kontrol i et miljø præget af konstant trussel om ødelæggelse.

Læseren møder undervejs i bogen en række komplekse karakterer, hvoraf en af de mest interessante er Lieutenant-Commander Gerald Brown, der på overfladen er en person som leder et almindeligt liv i et ekstremt miljø. Han organiserer en fest på ubåden, et surrealistisk og humoristisk eventyr midt i den dødelige, isolerede verden under havets overflade. Når han trækker flasker af whisky frem, rækker han samtidig ud efter en måde at genvinde kontrollen over sit eget liv, hvilket giver et oprør mod den institutionelle trussel, der konstant hænger over ham.

Dette billede af almindelige mænd, der forsøger at finde normalitet i et ufatteligt miljø, afslører et vigtigt tema: menneskets drift mod det absurde i ekstremt kontrollede miljøer. Det er en kamp for at skabe mening og menneskelige forbindelser midt i et hav af regler og love, som måske ikke længere virker meningsfulde. Brown og hans besætning kæmper ikke kun med maskinerne og reglerne, men også med de mere flygtige elementer i deres eksistens: deres eget behov for frihed, deres længsel efter forbindelse og et håb om at gøre noget andet, noget der ikke er underlagt det uundværlige autoritære system, de er en del af.

Der er en fascination i at placere personer i ekstreme situationer – som i denne roman, hvor en atomubåd med dens mængde af magt og dødelighed bliver et mikrokosmos af konflikt, menneskelige begær og uforudsigelighed. Det er et billede af den menneskelige tilstand i dens mest pressede form: et konstant balancerende punkt mellem rædsel og kaos, samt et forsøg på at skabe kontrol og mening.

Læsere bør ikke blot fokusere på de ydre dramatiske begivenheder – for i dette tilfælde handler det også om, hvordan mennesker reagerer på magt og isolation. At se en atomubåd som en miniature udgave af verdens geopolitik, hvor en enkelt handling eller beslutning kan ændre hele liv, er ikke kun en historie om krigens ragnarok, men også om hvordan menneskelige svagheder og styrker kommer i spil, når vi står over for magten til at udslette alt.

Hvordan er man i stand til at adskille det guddommelige fra menneskets handlinger i en verden, hvor skæbne og vilje konstant kolliderer?

Den enkle handling af at trykke på en knap kan synes som en lille detalje i et større billede, men i de hændelser, der udspiller sig, er det ofte netop disse øjeblikke, der afgør historiens gang. Gerald Brown, en mand med magt og ambition, havde fundet sin løsning på et verdensproblem, et globalt dilemma. Hans valg, at bruge Polarbjørnen – en militær strategi, der kunne afslutte en konflikt og samtidig føre til en total forandring af verdensmagtens balance – var en beslutning, der forvandlede ham til den mest betydningsfulde figur på planeten. Uanset hvad motivet måtte være, var hans handlinger blevet set som en løsning på den fastlåste situation mellem Rusland og USA, en beslutning der, når den blev gennemført, ville bringe ham berømmelse og ære. En enkelt Polaris-raket, korrekt afsendt, kunne ændre alt.

Men hvad skete der i Peter Schumacher? Hvordan kunne hans sind konvergere med verdenshistorien på en så dramatisk og uomgængelig måde? I en tilstand af forvirring og desperation vendte han sig mod den bibelske åbenbaring, hvor han fandt noget, han mente kunne være løsningen på hans indre kamp. ‘Lake of fire’, et billede af absolut ødelæggelse og syndens straffefuldbyrdelse, blev hans ledetråd. For Schumacher, som måske havde været trukket mod sin skæbne med en forståelse af den bibelske verdens undergang, var Polarbjørnen – som han nu identificerede som Satan i sin værste skikkelse – nødt til at blive ødelagt. Skæbnen havde givet ham rollen som den, der måtte afværge denne trussel.

Peter havde overvejet det, tvivlet, håbet på, at Gud ville gribe ind, men da klokken nærmede sig 16.00, føltes tiden som den uundgåelige dommedag. I hans sind kunne han ikke undgå at forstå, at dette var den sidste chance. Han havde ikke andet valg end at handle hurtigt, hvad enten Gud ville gribe ind eller ej. Hans handlinger blev en simpel matematik: ‘ten, nine, eight… Fire!’ Da raketten forlod rampen, var det ikke kun et teknologisk skridt, det var et symbol på afslutningen af en æra.

Men Gerald Brown havde sine egne tanker. For ham var det ikke nødvendigvis en raket, der skulle afslutte verden, men en handling, der skulle sikre hans egen magt og dominans. "Det er bare en cracker," forklarede han til de nysgerrige tilskuere, mens han selv forberedte sig på den triumf, der skulle komme. Hans valgte løsning på et globalt problem – hans løsning på sin egen politiske position – blev betragtet som en uundgåelig sejr. Den vigtige pointe var dog ikke nødvendigvis, hvordan han planlagde at kontrollere verdens skæbne, men hvordan han forsøgte at forvandle sig selv til en figur, der kunne modstå enhver kritisk analyse af sine handlinger.

For både Schumacher og Brown er det vigtigt at forstå, hvordan magt kan bruges til at forvandle en skæbne, og hvordan den ene menneskes handling kan være en katalysator for en større kosmisk eller politisk begivenhed. Der er en konstant kamp mellem det guddommelige og det menneskelige, og hvordan den ene indgriber i den anden. Hvad for eksempel betyder det, at Schumacher forstår sin handling som en guddommelig nødvendighed, mens Brown ser sin som en menneskeskabt løsning på verdens problemer?

En læser, der engagerer sig i denne historie, bør ikke blot spørge sig selv, hvad de enkelte aktørers motivationer er, men også hvordan de er i stand til at vælge deres rolle i et spil, der ikke kun er defineret af politiske magtspil, men også af ideologiske og måske endda religiøse ideer. Hvad siger denne historie om menneskets søgen efter kontrol i en verden, hvor magt og ansvar ofte er tæt forbundne? Hvordan skaber man sin egen rolle i en verden, hvor det er svært at adskille den guddommelige indgriben fra menneskets egne valg?

Hvordan man skriver et litteraturgennemgang til et akademisk projekt
Hvordan man designer og bygger en genopladelig skruetrækker ved hjælp af 3D-print
Hvordan påvirker integrationen af kunstig intelligens og autonome systemer militære operationer og strategier?