I arbejdet med at udarbejde en litteraturgennemgang til et akademisk projekt eller en afhandling, er det essentielt at vælge de rigtige eksklusionskriterier og forstå deres rolle i forhold til inklusionskriterier. Efter at have fastlagt eksklusionskriterierne blev 36 studier udvalgt. Af disse var 27 kvantitative, 5 kvalitative, 1 etnografisk, og 3 blandede metoder (15). Det er en proces, der kræver grundig overvejelse af, hvad der bør inkluderes, samt en bevidsthed om de tidspunkter og betingelser, der definerer relevansen af de udvalgte værker.

Det er nødvendigt at forstå vigtigheden af at inkludere både nyere forskning og de klassiske artikler, der kan have været banebrydende på området. Når man søger i litteraturen, er det ikke nok at lade datoen være tilfældig; der skal være en klar begrundelse for valg af tidsramme. Dette kan eksempelvis være relateret til ændringer i politik eller behandlingsstandarder, der har fundet sted i løbet af de sidste fem år. Hvis et klassisk studie, der ligger uden for de valgte datoer, er nødvendigt for forståelsen, bør det klart fremgå, hvordan det passer ind i den samlede analyse.

En udbredt fejl, som mange begår, er at forveksle eksklusionskriterier med inklusionskriterier. Eksklusionskriterier anvendes kun, når et studie ikke opfylder de krav, der er fastsat i inklusionskriterierne. Hvis f.eks. et af dine inklusionskriterier omhandler forskning om kronisk smertebehandling hos patienter med stofmisbrug, ville det ikke give mening at bruge akut smertebehandling som et eksklusionskriterium, da der ikke vil være nogen relevante studier at udelukke.

Når du organiserer de fundne artikler, er det afgørende at skabe et system, der gør det muligt hurtigt at finde de relevante studier. En metode kan være at gemme kopier af artiklerne som PDF-filer og organisere dem i mapper efter emne. For eksempel, hvis dit projekt omhandler patientundervisning i forbindelse med hjertesvigt, kan du opdele artiklerne i underkategorier som epidemiologi, patientuddannelse, genindlæggelse af hjertesvigtspatienter, medicintilslutning og så videre. Hvis du arbejder med fysiske kopier, kan du oprette store bunker af artikler og mærke dem med indexkort for at skabe overblik.

Når artiklerne er organiseret, skal hver artikel kritisk gennemlæses og vurderes. Dette indebærer, at du skal forholde dig til kvaliteten af den forskning, der præsenteres, og se på, hvordan den relaterer sig til den samlede litteratur på området. Har et studie modstridende resultater sammenlignet med flere andre, bør du kommentere på dette og overveje mulige forklaringer. Det er også vigtigt at bemærke, når resultater fra enkelte studier ikke er generaliserbare til din undersøgelsespopulation eller kontekst.

Et af de vigtigste aspekter ved litteraturgennemgangen er syntesen, hvor du trækker de enkelte studiers fund sammen og skaber et sammenhængende billede. Syntese er ikke en opremsning af enkeltstudier, men en integration af informationen for at opnå en dybere forståelse af de variable og begreber, der er relevante for dit studie. Syntese kræver, at du ser på de forskelle og ligheder, der eksisterer mellem studierne, og hvordan disse bidrager til dit projekt. Hvis din gennemgang blot består af en opremsning af studier uden at koble resultaterne sammen, er den ikke tilstrækkelig.

Når du skriver din litteraturgennemgang, er det sjældent nødvendigt at bruge direkte citater. Syntesen af litteraturen bør formidles med dine egne ord, da dette ikke kun viser din forståelse, men også giver dig mulighed for at fremhæve de aspekter, der er relevante for dit specifikke projekt. Der er dog undtagelser, hvor et direkte citat er nødvendigt, f.eks. hvis formuleringen er særligt skarp eller præcis, eller hvis omskrivning risikerer at ændre betydningen. Hver gang du bruger et direkte citat, skal du sørge for at citere korrekt med både anførselstegn og den nøjagtige sidetalsangivelse.

En effektiv metode til syntese er at begynde med en generel opsummering af et bestemt begreb eller en variabel og derefter tilføje relevante detaljer fra de enkelte studier. Det kan være nyttigt at lave en liste over de vigtigste begreber og variable i dit studie og skrive hvert begreb på en separat side for at hjælpe med at organisere tankerne.

Der er mange værktøjer til rådighed for at vurdere forskningsrapporters kvalitet. At bruge disse værktøjer, både på dine egne studier og på dem, du gennemgår, kan hjælpe med at sikre, at de opfylder de nødvendige krav til validitet og pålidelighed. Det er også vigtigt at bruge tid på at vurdere, om der er nogen begrænsninger i de studier, du inkluderer, som kan påvirke resultaterne af din egen forskning.

Hvordan bør resultater præsenteres i videnskabelige projekter?

Tabeller og figurer spiller forskellige roller i formidlingen af kvantitative resultater. En tabel har til formål at præsentere data på en struktureret og systematisk måde, så læseren kan identificere forskelle og sammenligninger mellem variable. En figur, derimod, skaber et visuelt overblik og egner sig særligt godt til at vise udviklinger, tendenser og mønstre. Ønsker man eksempelvis at illustrere ændringer i forekomsten af CAUTI over en periode, er en graf langt mere effektiv end en talrække. Men hvis formålet blot er at vise status før og efter en intervention, er en tabel ofte den klareste løsning.

Det er en udbredt misforståelse at pie charts skulle være velegnede til at formidle statistiske resultater. De tilbyder hverken præcision eller dybde og bør undgås i akademiske sammenhænge. Præsentationen af resultater skal altid underbygge tekstens indhold og give læseren en ekstra dimension af forståelse. En figur eller tabel må aldrig blot gentage, hvad der allerede står i teksten, men skal tilføje værdi gennem visualisering eller komprimeret information.

Når man arbejder med kvantitative studier, vil man typisk anvende adskillige tabeller. Resultaterne fra statistiske tests præsenteres ofte her, men vigtige fund bør også nævnes i selve teksten – især hvis de senere diskuteres i diskussionsafsnittet. Tabeller bør som hovedregel indsættes tæt på det sted i teksten, hvor de omtales. Dog kan nogle akademiske programmer kræve, at tabeller placeres samlet bagerst i afhandlingen eller i et appendiks – i så fald skal de naturligvis stadig refereres med tabelnummer i hovedteksten.

Et afgørende princip er, at tabeller og figurer skal kunne stå alene. Det betyder, at forkortelser, symboler og statistiske markeringer (som f.eks. * for p ≤ 0,05 og ** for p ≤ 0,01) altid skal forklares i en fodnote eller legend – også selvom de allerede er nævnt tidligere. Det er ligeledes nødvendigt at anvende et ensartet format på tværs af alle tabeller for at bevare læserens overblik.

Kategorisering i tabeller kræver overvejelse. Hvis visse grupper i datasættet er meget små, kan det være hensigtsmæssigt at slå dem sammen under en fælles kategori, så tabellen ikke fremstår unødigt kompleks. Grænsen for hvornår dette bør gøres, afhænger af både den samlede stikprøvestørrelse og størrelsen på de enkelte grupper.

Det anbefales ikke at overføre output fra statistiske programmer som SPSS eller SAS direkte til rapportens tabeller. Disse udskrifter er sjældent velegnede til formidling. Resultaterne skal præsenteres i et format, der er tilpasset forskningsspørgsmålene og læserens forståelsesniveau. Heri ligger også forskellen mellem teknisk dokumentation og akademisk formidling.

Ved kvalitative studier er resultatformidlingen væsentligt mere narrativ. Det handler ikke blot om at gengive observationer og citater, men om at fortælle en historie gennem de temaer og mønstre, som analysen har afdækket. Citat og observationer bliver byggesten i en fremstilling, hvor deltagerens stemme og fo