Ratings og deres underliggende moral, straf og kontrol kan ikke længere adskilles fra de rammer, som journalister og andre, der arbejder med information, anvender. Postjournalisme beskæftiger sig ikke kun med ideologi, men går direkte til kernen af, hvordan information og viden præsenteres. Ratingsystemer har spillet en væsentlig rolle i dette. Jeg har tidligere bemærket, hvordan Donald Trump som kandidat, og senere som præsident, spillede på tv-ratings såvel som på digital mediers "click bait". Han henviste ofte til sine ratings i forhold til sine modstandere og kritikere. Denne udvikling har en historie, der ikke blot er forbundet med medierne, men også med den teknologi, de bruger.

De kommercielle ratingsystemer og de organisationer, der sporer sociale mediemetrics, har haft den største indflydelse på den nuværende politiske klima og massemedierne. Her er den grundlæggende marketinglogik, at seertal er en indikator for kvalitet, og med nyhedsmedierne, endda sandhed. Dataindsamling om, hvem der ser, lytter, læser osv., var ikke begrænset til det specifikke medieprodukt, men kunne manipuleres – og senere justeres med algoritmer – for at overvåge publikum og forudsige købs- og produktpræferencer. Denne logik blev en del af en kulturel ændring, der tilpassede den ekspansive computerteknologi, som kunne udnyttes til profit og kontrol.

Vi er vidner til en sammenkobling af, hvad der engang var separate overvågningssystemer, til et punkt, hvor vi nu kan tale om et fremvoksende 'overvågningsassemblage'. Dette assemblage opererer ved at abstrahere menneskekroppe fra deres territoriale rammer og adskille dem i separate rækker. Disse rækker samles derefter til distinkte 'datadobler', som kan blive analyseret og målrettet for intervention. Dette medfører en rhizomatisk udligning af hierarkiet i overvågning, så grupper, der tidligere var undtaget fra rutinemæssig overvågning, nu i stigende grad bliver monitoreret.

En væsentlig konsekvens af denne udvikling er den stigende udbredelse af uhyrlige nyheder og sensationel indhold, der tiltrækker stor opmærksomhed og dermed genererer indtægter. Når åbent usande udsendelser på Fox TV f.eks. tiltrak store publikum, blev den primære målsætning ikke sandheden, men det at sælge publikum til annoncørerne. Nye teknologier til publikumsadgang og overvågning, såsom internettet og sociale medier, tilpassede sig hurtigt denne ratingslogik for at definere og regulere deres produkter.

Internettet og sociale medier som Google, Facebook og Instagram adopterede denne logik, der drev reklame og indtægtsstrømme. Jo flere seere eller klik der forekom på en hjemmeside, desto mere penge kunne tjenes af udbyderen, som Facebook eller Twitter, samt informationskilden. Hver klik, hvert besøg, blev betragtet som en stemme og en bekræftelse på ikke kun den digitale platform, men også eksponering for kommercielle budskaber, samtidig med at det muliggør krypteret overvågning af hver interaktion. Nøglen var at generere klik. På samme måde som tv-nyheder og populærkulturprogrammer leverede programmering for at tiltrække publikum, gjorde mange digitale platforme det samme.

Det var ikke afgørende, om det, der blev præsenteret, var sandt eller præcist, så længe det tiltrak brugere. Dette skabte store indtægter, da sociale medier og internettet muliggør markedsføring gennem personlige profiler i specifikke nicher, som Facebook, Twitter og Snapchat. Disse sociale medier "influencers" performede, promoverede og endda bar produkter, som blev set af millioner på tværs af planeten. En af dem, Logan Paul, med næsten 30 millioner følgere, blev betalt næsten $200.000 for en reklame, der blev set mere end syv millioner gange.

Provokative internetsider tiltrak også seere, især i politiske sammenhænge. En mand forklarede, hvordan han først ønskede at fokusere på falske nyheder om Hillary Clinton, men hurtigt indså, at det, der virkelig drev trafik, var historier om Donald Trump, der blandede fakta med helt falsk information i en gryde af anti-Clinton-fervor. For nogle fake news-producenter blev Trump et "guldmine", og deres trafik steg drastisk. En anden fake news-producent forklarede, at han ikke ønskede at skrive dårlige historier om Trump, for så ville han miste sin publikumsbase.

Disse falske historier, ofte skabt med et økonomisk mål for øje, fik betydelig politisk indflydelse, selv på nationale valg. Hackere udnyttede den åbne informationsstrøm og kom ind i følelsesladede politiske kampagner som i præsidentvalget i USA 2016, hvor de postede uhyrlige budskaber, som påvirkede vælgerne. Trumps sejr blev i høj grad påvirket af disse medier og social medieindhold, især efter at russiske hackere stjal interne emails fra det Demokratiske Parti og offentliggjorde dem via WikiLeaks, som blev drevet af Julian Assange.

I denne sammenhæng bliver det klart, hvordan medieproducenter, både de etablerede og de nye digitale aktører, har formet og udnyttet en ny type medielandskab, hvor sandhed, manipulation og profit kolliderer. Social medier og deres algoritmer definerer den moderne mediekultur, hvor information ikke længere kun er et redskab til at informere, men også et kommercielt og politisk værktøj.

Endtext

Hvad Er Virkningen Af Trumps Kommunikationsstrategier På Det Amerikanske Samfund?

Donald Trumps politiske karriere er en uadskillelig del af den amerikanske historie, både på grund af hans kontroversielle handlinger og hans måde at kommunikere på. Trumps indflydelse på medierne og hans strategiske anvendelse af sociale platforme har ikke kun ændret den politiske kommunikationsdynamik, men har også haft dybtgående virkninger på, hvordan offentligheden opfatter sandhed, autoritet og politisk legitimitet. Hans brug af sociale medier, især Twitter, er blevet en central del af hans politiske arsenal, hvor han formår at opbygge og fastholde sin tilhængerskare, samtidig med at han konstant udfordrer traditionelle mediers magt.

Den måde, Trump har anvendt populistiske retorik og provokation, har haft en polariserende effekt på den politiske samtale i USA. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad han siger, men også hvordan hans tilhængere reagerer på hans budskaber. Ved at forvride fakta og spille på emotionelle reaktioner har han skabt en kultur af mistillid til etablerede institutioner og medier. Denne strategi har ikke kun drevet hans politiske agenda frem, men har også været med til at fremme en kultur af konspirationsteorier og misinformation, som har undermineret den demokratiske diskurs.

En af de mest markante manifestationer af Trumps indflydelse var hans opførsel omkring stormen på Capitol den 6. januar 2021. Hans retorik før og under hændelsen har skabt et spørgsmål om ansvar, både politisk og juridisk. Det er et eksempel på, hvordan hans ord kan blive set som både en opfordring til handling og en form for undskyldning for vold. Efter denne hændelse blev det klart, at Trumps ord og handlinger havde direkte konsekvenser for det politiske landskab og for tilliden til de amerikanske institutioner.

Samtidig er Trumps forhold til medierne også et fascinerende studie i hvordan man kan manipulere offentligheden. Hans gentagne angreb på medierne som "fake news" har ikke kun været en retorisk taktik, men har også haft alvorlige konsekvenser for journalistikken. Den måde, medierne har reageret på hans angreb, har ført til en større polarisering, hvor folk i højere grad vælger medier, der bekræfter deres egne synspunkter, og dermed skaber informationskamre, der er langt fra hinanden.

Hvad angår Trumps behandling af sine politiske modstandere, er det tydeligt, at han har udnyttet en form for konfrontatorisk retorik, der skaber fjendebilleder og intensiverer de eksisterende politiske skel. Hans angreb på individer som Nancy Pelosi og Mike Pence viser, hvordan han har brugt sine sociale medier til at angribe sine modstandere på en måde, der bryder med traditionel politisk anstændighed.

Ydermere er Trumps interaktion med sociale medier ikke kun begrænset til den politiske arena. Hans indflydelse rækker også ud til populærkultur, hvor han har påvirket måden, folk forholder sig til spørgsmål om racisme, indvandring og globalisering. Hans diskurs omkring disse emner har ikke blot haft politiske konsekvenser, men har også ændret, hvordan disse spørgsmål bliver diskuteret i den offentlige sfære. I denne kontekst er det også relevant at overveje, hvordan hans politiske stil er blevet en del af den større mediekultur og den måde, vi forstår og forholder os til magt og politik.

Endelig skal vi ikke overse de langvarige virkninger af Trumps politiske stil på efterfølgende generationer. Hans måde at bruge medierne på har givet genklang i hele verden, hvor politikere og ledere har forsøgt at imitere hans succes med direkte kommunikation til vælgerne. Trumps indflydelse på den politiske retorik og medierne har ændret måden, vi forstår politisk kommunikation og har åbnet dørene for nye former for politisk ledelse, der er tættere på folket, men også mere polariserende.

For læseren er det vigtigt at forstå, at Trumps indflydelse strækker sig langt ud over de enkelte begivenheder. Hans brug af sociale medier og populistisk retorik har ændret dynamikken i den politiske verden, og konsekvenserne af dette vil kunne mærkes i mange år fremover. Der er en vigtig refleksion at gøre sig over, hvordan denne form for kommunikation kan føre til større politisk polarisering og skabe et klima, hvor sandheden bliver relativ, og politisk konflikt bliver personligt ladet. Trumps evne til at skabe sin egen virkelighed via medierne og hans direkte appel til vælgerne har ikke blot ændret den amerikanske politik, men har også sat en ny standard for, hvordan politikere kan bruge medier til at forme offentlighedens opfattelse af virkeligheden.

Hvilke paralleller kan drages mellem Mussolini og Donald Trump?
Hvordan opnå balance og styrke gennem avancerede øvelser: En træningsplan for bedre mobilitet
Hvordan skaber man en sund og velsmagende skål?
Hvordan sikrer man validitet og pålidelighed i forskningsresultater?