Hvordan sikrer man validitet og pålidelighed i forskningsresultater?

I kvantitativ forskning er det afgørende at dokumentere validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Læseren skal overbevises om, at de fundne resultater hviler på metodisk stringens og ikke tilfældige variationer. Dette begynder med udvælgelsen af måleinstrumenter. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nævne, at man har anvendt spørgeskemaer eller tests. Instrumenterne skal enten være validerede i tidligere undersøgelser på lignende populationer eller være blevet psykometrisk testet i konteksten for det aktuelle projekt. Resultaterne af sådanne test bør ikke blot nævnes, men grundigt dokumenteres og kontekstualiseres i forhold til projektets forskningsspørgsmål.

Et andet aspekt ved kvantitativ stringens er udvælgelsesmetoden. Ud over at redegøre for, hvordan deltagerne er rekrutteret, er det nødvendigt at vise, hvordan denne tilgang minimerer bias og muliggør overførbarhed til lignende populationer. Inklusions- og eksklusionskriterier skal være klart defineret og logisk begrundede. Den potentielle skævvridning, der kan opstå undervejs i udvælgelsen, må erkendes og behandles metodisk, for eksempel gennem stratificering eller matching.

Et medlemstjek – hvor deltagerne inviteres til at bekræfte fortolkningen af deres udtalelser – bidrager til transparens og styrker fortolkningens autenticitet. En uafhængig koders deltagelse reducerer risikoen for forskningsmæssig bias, særligt når analyserne er dybt fortolkende. Peer review-processer, hvor erfarne kolleger vurderer fremgangsmåden og resultaterne, kan yderligere underbygge validitet, både i kvantitative og kvalitative designs.

Når forskningen har form af et kvalitetsforbedringsprojekt, står generaliserbarheden ikke centralt. I stedet skifter fokus til intern validitet og resultaternes anvendelighed i den konkrete kontekst. Også her er systematik i dataintegration og evaluering af udfald kritisk. Tidspunkter for dataindsamling, implementering og opfølgning skal være præcist dokumenteret, og det skal være klart, hvordan ændringer i praksis kobles til målbare effekter.

I afrapporteringen af resultater er præcision i beskrivelsen essentiel. Alle statistiske test skal specificeres og kontekstualiseres: Hvilke antagelser lå til grund? Er de testet? Hvilket præ-analysearbejde er udført for at validere brugen af inferensstatistik? En redegørelse for brugen af kodningsrammer i kvalitative analyser bør ledsages af en beskrivelse af, hvordan koder blev udviklet, valideret og eventuelt tilpasset i analyseprocessen.

Et centralt punkt er sondringen mellem resultatformidling og fortolkning. Resultatafsnittet skal udelukkende rapportere data – uden spekulation eller argumentation. Fortolkningen hører hjemme i den efterfølgende diskussion. Det er her, forskeren får mulighed for at samle trådene og give betydning til de observerede mønstre. Men den metodiske og analytiske stringens skal allerede være tydelig i resultatafsnittet.

Dokumentation er ikke blot et spørgsmål om bilag og bilagsformalia, men en integreret del af d

Hvordan præsenterer man citater i kvalitative undersøgelser?

Først og fremmest bør citater præsenteres præcist og uden ændringer, medmindre der er et behov for at tilføje eller fjerne visse ord for kontekstens skyld. Hvis ord fjernes, skal man anvende ellipser (…) for at markere dette. Hvis der tilføjes ord, skal de placeres i parentes for at vise, at de ikke var en del af den oprindelige udtalelse. Et eksempel kunne være: “Jeg var nødt til at gå tilbage, fordi jeg var [presset] og kunne ikke håndtere det hele.” Her er ordet “presset” tilføjet for at give læseren bedre forståelse, uden at det ændrer meningen med citatet.

En vigtig del af at præsentere citater er at inkludere kontekst. For eksempel kan man beskrive deltagerens baggrund eller situation, når det er relevant. Hvis man bruger citater fra en person, der har været igennem en udfordrende oplevelse, kan det være nødvendigt at inkludere information om den kontekst, hvor udtalelsen blev gjort. Dog skal man være opmærksom på at beskytte deltagerens anonymitet og ikke afsløre for meget, som kunne identificere dem. Dette gælder især i følsomme tilfælde som dem, der involverer misbrug eller vold.

Når man inkluderer et citat, bør man også være opmærksom på ikke at præsentere det som et resultat, men som data. Det betyder, at citater bruges til at understøtte de resultater, man har udledt gennem analysen af disse data. Når du skriver op, bør du først præsentere resultatet og derefter inkludere de citater, der understøtter det. Et eksempel kunne være: “De fleste deltagere beskrev en følelse af isolation under deres oplevelse, som en respondent udtrykte det: ‘Jeg følte mig helt alene, uden nogen at støtte mig.’”

Det er vigtigt at holde sig til deltagerens ord og undgå at påtvinge dine egne fortolkninger af citaterne. Præsentationen af citater bør lade deltagerens ord stå for sig selv, og det er i analysen, at mønstre og temaer fremkommer. Du vil gerne undgå at lede læseren til at føle noget bestemt, da du som forsker har et ansvar for objektivitet. Citaterne skal give plads til læseren til selv at danne sine egne indtryk af deltagerne.

Derudover er det essentielt at give tilstrækkelig tid til at arbejde med disse data. Den oprindelige skrivning vil sandsynligvis kræve gentagne revisioner, fordi det kan være vanskeligt at finde den bedste måde at præsentere citater på, så de understøtter de ønskede resultater uden at misrepræsentere deltagerne. Brug af feedback fra kolleger eller erfarne forskere kan være nyttig i denne proces for at sikre, at præsentationen er korrekt og klar.

Ved evalueringen af et forskningsprojekt bør der være fokus på de praktiske aspekter af implementeringen, herunder de faktorer, der fremmede eller hæmmede processen. Dette omfatter både de synlige og de usynlige aspekter af projektet, såsom barrierer, der forhindrede fremskridt, eller utilsigtede konsekvenser, der opstod undervejs. Det er også vigtigt at medtage dataanalyse, som støtter de ændringer, der er blevet implementeret, og hvordan disse ændringer blev målt over tid.

I evalueringen bør man, hvis det er relevant, bruge grafer og tabeller til at vise udviklingen af målinger, så læseren kan få et klart billede af, hvordan resultatet har udviklet sig. Desuden skal de anvendte statistiske test og deres forudsætninger adresseres. Hvis man for eksempel planlagde at bruge en parametrisk test, men dataene ikke opfyldte forudsætningerne, skal man tydeligt angive dette og præsentere resultaterne fra en non-parametrisk test i stedet. Dette sikrer transparens og korrekthed i rapporteringen.

Når man dokumenterer et projekts forløb, kan det være nyttigt at benytte en struktur som Plan-Do-Study-Act (PDSA). Denne struktur kan hjælpe med at organisere oplysningerne klart og systematisk. Ved at anvende PDSA som en skrivemodel kan man sikre, at man dækker alle faser af projektet, fra forberedelsen (Plan) til den faktiske implementering (Do) og evaluering (Study). Når der er justeringer baseret på evalueringen (Act), bør disse også beskrives grundigt.

Det er afgørende at holde sig til den oprindelige hensigt med projektet, samtidig med at man er åben for nødvendige ændringer, når uforudsete udfordringer opstår. Det kan være nødvendigt at justere tidsplaner eller tilgange, men disse ændringer bør dokumenteres nøje og indgå som en del af den samlede evaluering.

Hvordan identificerer man et problem og udvikler et kvalitetsforbedringsprojekt?

Når man arbejder med kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet eller andre organisationer, er det første skridt at identificere et konkret problem. Hvordan ved man, at der er et problem, der kræver opmærksomhed? Det er vigtigt at forstå, hvordan problemet påvirker de mennesker, det berører, og hvilke konsekvenser det kan have. Er der et mønster af fejl eller ineffektiviteter, som gentager sig? Er der specifikke grupper, der lider på grund af en systemfejl eller en manglende intervention? At forstå problemet og dets konsekvenser er det første skridt mod at udvikle et succesfuldt kvalitetsforbedringsprojekt.

Når emnet er klart defineret, bør man overbevise læseren om problemets betydning. Det gør man ved at beskrive, hvordan problemet påvirker dem, der er berørt, og samfundet som helhed. Er der tale om et problem, der har store fysiske eller mentale sundhedsmæssige konsekvenser? Eller har det økonomiske, sociale eller systemiske implikationer? Hver af disse aspekter kan spille en rolle, afhængigt af emnet. Det er dog vigtigt at balancere økonomiske overvejelser med menneskelige hensyn. Hvis målet er at forbedre patientudfald, bør økonomiske besparelser ikke være den primære motivator, men snarere en sekundær fordel ved forbedrede resultater.

Det bringer os til det næste element: Hvad er det, vi mangler at finde ud af, og hvorfor er det nødvendigt? Dette afsnit bør kort beskrive den viden- eller praksishull, som ens projekt eller undersøgelse sigter mod at udfylde. Det er her, man klart og præcist bør angive, hvad projektet vil bidrage med, og hvorfor dette skridt er nødvendigt. For eksempel kan der være et behov for mere forskning om, hvordan teamarbejde i operationsstuen kan reducere medicinske fejl. Selvom der allerede findes forskning om samarbejde i sundhedsvæsenet generelt, kan man argumentere for, at der mangler specifik viden om, hvordan dette fungerer i den særlige kontekst af operationsstuen.

I nogle tilfælde kan man blive bedt om at udarbejde en PICOT-udtalelse, især hvis man arbejder med kvantitativ forskning eller kvalitetsforbedringsprojekter. PICOT står for Population (målgruppe), Intervention (hvilken aktivitet eller adfærd afprøves), Comparison (hvilken gruppe sammenlignes med), Outcome (hvilke resultater undersøges), og Time (hvor lang tid interventionen varer). Et eksempel kunne være, at patienter med hjertesvigt har høje genindlæggelsesrater, og man ønsker at implementere et opfølgningsprogram, der tilbyder hjemmebesøg hver anden uge efter udskrivning.

Når man har defineret det overordnede formål og de nødvendige skridt, kan projektet begynde at tage form. Det er afgørende at sikre, at projektets design er rettet mod de faktorer, der er relevante for problemets løsning, og at der er en klar forståelse af, hvordan resultaterne vil blive vurderet.